Interview
Læsetid: 5 min.

Afghansk militær var korrupt, sultent og bange. Og Taleban havde infiltreret det

I 20 år har USA forsøgt at bygge et moderne afghansk militær efter vestligt forbillede, men på kort tid har Taleban indtaget Kabul. Hvordan kan man forklare den massive fiasko? Information giver ordet til afghanske desertører og en af Afghanistans i alt 74 piloter
Afghanske sikkerhedsstyrker tager del i en militær operation mod Taliban i Laghmanprovinsen i det østlige Afghanistan.

Afghanske sikkerhedsstyrker tager del i en militær operation mod Taliban i Laghmanprovinsen i det østlige Afghanistan.

Saifurahman Safi/Zuma/Ritzau Scanpix

Udland
17. august 2021

Da Sovjetunionen trak sig ud af Afghanistan i 1989, overlevede det Sovjet-støttede regime i Kabul i tre år, før det brød sammen. I sidste uge vurderede vestlige efterretningstjenester, at den amerikanskstøttede regering i Kabul ville overleve i tre måneder. Men søndag aften faldt Kabul uden kamp.

Konklusionen må være, at investeringen i den afghanske hær har vist sig at være en fiasko. Over de seneste 20 år har Washington officielt brugt mere end 88 milliarder dollar på at uddanne og udstyre det afghanske militær. Det vil sige to tredjedele af al amerikansk bistand til Afghanistan siden 2001. Alligevel magtede militæret ikke opgaven, da det kom til stykket.

Spørgsmålet synes simpelt: Hvorfor kollapsede det afghanske militær så hurtigt?

Det myldrer med forklaringer. Alt fra kulturen til Talebans strategiske overlegenhed over til amerikanske embedsmænds naivitet bliver nævnt som årsager. Alle peger fingre, og ingen har helt forstået katastrofens mekanismer, da den fortsat udspiller sig for åben skærm.

Alligevel har Information valgt at give ordet til tre afghanske desertører: en soldat, en løjtnant og så en pilot, som stadig befinder sig i Afghanistan, hvor han indtil for få dage siden bombede nogle af Taleban stillinger i Kandahar-provinsen.

Den korte version af historien er ifølge desertørerne, at den afghanske hær de facto kollapsede, da amerikanerne annoncerede tilbagetrækningen i maj. Officerer på alle niveauer mistede troen i det øjeblik, at USA vendte dem ryggen.

»USA deserterede. Vi gjorde ikke,« som eksløjtnant Mohamed Hassan på 25 år fra Mazar-e-Sharif formulerer det.

Den lange version er lidt mere kompliceret. Desertørerne forklarer, at ud over USA’s svigt er det en kombination af massiv korruption, indviklede loyaliteter og Talebans infiltration af sikkerhedsapparater og institutioner, som har smadret kampmoralen.

»Hvorfor skulle jeg kæmpe for hæren?« spørger ekssoldaten Hassan Behzad på 23 år fra Badghis-provinsen.

»Da jeg for nogle uger siden deserterede fra min artillerienhed, var det fordi, at vores ledere havde efterladt os på slagmarken uden ammunition. Jeg var nødt til selv at købe kugler til mit maskingevær på det sorte marked, men jeg havde ingen penge, da min løn ikke var blevet udbetalt, så jeg valgte at komme væk i en fart,« siger Hassan Behzad.

Hærcheferne solgte Afghanistan

Mangel på ammunition ved positioner i fjerntliggende egne var tilsyneladende ikke det største problem for de afghanske ekssoldater. Den afghanske hær manglede stort set alt, siger de. Madforsyninger, udstyr, lønninger og kammeratskab.

»Vi var sultne, trætte og nedværdigede. Vores ledere sørgede hverken for mad, vand eller uniformer. De viste os heller ikke respekt. For at kontrollere os, skabte de splid. Ingen ønskede at dø for de øverstbefalende,« som eksløjtnanten Mohamed Hassan formulerer det.

Han påstår ligefrem, at den afghanske hærs højtrangerende officerer bogstaveligt talt solgte frontlinjer til Taleban.

»Vores øverstkommanderende solgte positioner, forskansninger og tjekposter til Taleban mod betaling og forsvandt sporløst. Soldaterne i min enhed var parate til at dø i kamp, men når man ser den slags ske, mister man kampgejsten. Man tænker, at dem højere oppe spiller et beskidt spil, som man ikke helt kan gennemskue,« siger Mohamed Hassan.

Eksløjtnantens vidnesbyrd – hvor bombastisk og chokerende det end lyder – er ikke så overraskende. Taleban har overtaget store dele af Afghanistan uden kamp, netop på grund af dets evne til at forhandle overgivelsesaftaler på plads. Det har flere eksperter og internationale medier bekræftet, herunder The Washington Post.

En vestlig diplomat, som ønsker at være anonym, fordi vedkommende ikke er autoriseret til at tale med medier, forklarer, at den afghanske hærs kommandanters manglende vilje til at slås hænger sammen med USA’s tilbagetrækning samt en erkendelse af, at slaget ville blive tabt uden amerikanerne som hærfører.

»Det afghanske militær er strukturelt bygget på en måde, der gør det afhængigt af USA’s militær. Da USA ophørte med at yde luftstøtte, stoppede med at dele information om Talebans bevægelser og samtidig trak de entreprenører, som servicerede det afghanske luftvåben, hjem, gik alt i stå.«

At det afghanske militærs kollaps delvis tilskrives USA, er ikke nogen kontroversiel holdning. Den prominente og nu pensionerede general David H. Petraeus, som i 2010 var øverstkommanderende for de internationale styrker i Afghanistan, før han blev chef for CIA, indrømmer i et interview, at USA satte scenen op for en katastrofe.

»Vi er skyld i, at de fejlede,« sagde David H. Petraeus søndag, lige inden Taleban indtog Kabul.

Bidens hold – hævdede Petraeus – undervurderede risikoen ved hurtig tilbagetrækning af efterretnings- og rekognosceringsdroner og luftstøtte samt tilbagetrækning af tusinder af entreprenører, der holdt det afghanske luftvåben på vingerne.

»Den psykologiske effekt var ødelæggende,« sagde Petraeus.

Taleban har infiltreret apparaterne

En bundkorrupt hær afghansk hær og en (u)overlagt amerikansk (mis)kalkulering er dog ikke de eneste forklaringer blandt desertørerne. Flere af dem påpeger, at man stod over for en formidabel fjende i Taleban.

»Allerede inden tilbagetrækningen blev annonceret i foråret, begyndte Taleban at udøve psykologisk krigsførelse mod soldater, officerer og folk, som er tilknyttet den afghanske hær,« siger en af Afghanistans i alt 74 piloter, som ikke ønsker sit navn i avisen af hensyn til sin sikkerhed, men hvis navn er redaktionen bekendt.

»Taleban har et imponerende efterretningsapparat. De har infiltreret hæren. De har navnene på hærofficerer og piloter. De sendte breve med dødstrusler til vores familier. De gjorde det klart for os, at de vidste, hvor vi boede, og regeringen gjorde intet for at beskytte os,«, fortæller piloten.

I begyndelsen af august likviderede Taleban en pilot fra det afghanske luftvåben. Det skete som led i en likvideringskampagne mod piloter. Likvideringen skete i Kabul ved hjælp af en såkaldt magnetbombe, der blev klæbet til pilotens bil. Piloten Hamidullah Azimi, der fløj amerikanske UH60 Black Hawk helikoptere, var netop flyttet til Kabul på grund af dødstrusler, men alligevel endte det fatalt.

»Man kan vist roligt sige, at hæren var terroriseret indefra på grund af dødstrusler og likvideringer længe inden tilbagetrækningen,« siger piloten.

Flere desertører begræder det faktum, at verden nu ser dem som kujoner, som ikke valgte at kæmpe. Mange steder er den afghanske hær blevet kritiseret og hånet efter kollapset. Men desertørerne fastholder, at det psykologiske pres var og er massivt.

»Vi opgav kampen, fordi vores øverstkommanderende opgav os. I sidste ende er vi almindelige mennesker og professionelle soldater, der vil hjem til vores familier. Vi er ikke militante, der drømmer om 72 jomfruer,« siger den afghanske pilot.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Befriende at høre en situationsrapporten fra "hestens egen mund". Vestens største svigt eller nederlag var, at vi ikke kunne eller var villige til at at at opbygge et statsapparat med opbakning fra den brede befolkning.

Men det er kun en lille del forklaringen på nederlaget. Det er uhyre vanskeligt at vinde en såkaldt asymmetrisk krig i et så stort land, hvor, hvor der er rigeligt plads til at fjenden uden problemer kan skjule sig.

Det betyder at Teleban kan vælge. hvor de vil slå til, og det har de gjort over hele landet. Når Teleban så terroriserer befolkningen i de lokalområder, som regeringshæren og allierede hæren har erobret og næsten forladt igen, så viser det sig, at man skal have en urealistisk stor regeringshær for konstant at beskytte civilbefolkningen.

Claus Nielsen, Marianne Stockmarr, Susanne Kaspersen, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Rolf Andersen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

En skam man ikke kan anbefale artikler længere. Som altid er Waleed Safis arbejde opsøgende journalistik i verdensklasse. Netop en artikel som denne, hvor perspektiver fra folk helt tæt på begivenhederne - og netop afghanere, og ikke amerikanske "eksperter" som andre medier er fyldt af - burde være en artikel som Information oversatte til engelsk og sendte ud på en engelsksproget Information hjemmeside, hvor man kunne se f.eks. et par udvalgte gratisartikler om måneden, men så betalte for enten et særligt engelsk (og billigere, da de jo også ville få færrere historier end os) abonnement, eller man kunne betale "per view" for historier der f.eks. har krævet flere ressourcer at researche.

Netop historierne om at Taleban faktisk har været dygtige til at infiltrere, bestikke og true og snigmyrde, fortæller at de ikke bare allerede opfører sig som en stat når det kommer til krigsførsel, men også når det kommer til mere "fredelige" metoder til magtovertagelse. I det omfang det bringes i de engelsksprogede medier, er det kun historier om infiltrationen jeg lige har set, men uden henvisninger til hvad deres kilder faktisk fortæller dem - hele fortolkningen lægges over på journalisten. Her får de selv lov at fortælle.

David Zennaro, Erik Karlsen, Jens Christian Olesen, Inger Pedersen, Marianne Stockmarr, Alvin Jensen, erik pedersen, Josephine Kaldan, Steen K Petersen, Thomas Tanghus og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Waleed Safi

Tilbagetrækningen af amerikansk luftstøtte, såvel som tilbagetrækningen af de tusindvis af privatansatte mekanikere, der servicerede det afghanske luftvåben gjorde at det afghanske luftvåben brød sammen.
Læg dertil de manglende efterretninger fra de mange amerikanske rekognoseringsdroner, så har vi en stor del af forklaringen på det afghanske forsvars totale opløsning - som en Alka-Seltzer i et glas vand.

Den tidligere britiske minister, Rory Stewart, arbejdede længe i Afghanistan, og han gav i går et interview til Sky News om udviklingen i landet, og han fremhæver netop ovenstående grunde. Interview'et ligger på YouTube:
https://www.youtube.com/watch?v=3T5vTT44IiI

Rolf Andersen

Fiaskoen i Afganistan var vel egentlig ikke så meget opbygningen af et afgansk militær.

Man skulle nok hellere have brugt de 20 år på at opbygge et fungerende, ikke-korrupt regeringsapparat.

Thomas Krag, David Zennaro, Alvin Jensen, Arne Albatros Olsen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

At opbygge et statsapparat.....det er de vist ikke lige til der. Der har Aldrig været et sådant i landet, der rækker længere end til Kabul og til betalte translators, government officials, negotiators etc. Det har aldrig været en stats apparat, kun en regerings civil service.
Så man vidste det udmærket, der var skrevet alt det, der skulle skrives.
https://www.youtube.com/watch?v=m2cPiNfK6H4

Richard Engel tells the truth about the situation and he is not surprised at all.

https://tv.yousee.dk/medie/serie/afghanistan---et-saaret-land-dr/afghani...

Selvfølgelig er der sket noget, en del unge mennesker er kommet til live. Der har også længe været en flygtningestrøm af unge til Iran og Pakistan og videre, men i Jalalabad, Peshawar, Quetta, Kandahar leves traditionelt og på landet ultratraditionelt. Det er Hindu Kush mand, ikke Himmelbjerget. Nu kommer Nordalliancens røvere til, og så begynder det forfra, klan, stamme, opium, usury, og en lang række meget intelligente, velformulerede ledere af alle interessenterne. Det hænger sammen, fint sammen, som et høvdingesamfund. Det er bare ikke et statsapparat. Det er noget andet. Det er tribal territory behind the mountains. Og det er Vesten, Pakistan, Indien, Iran, Kina, Rusland, samt CIA og ISI. Det er Afghanistan. Det er urfattigt, analfabetisk, smukt, stort, deres øjne er fantastiske, men de er ikke borgere i en stat, deres liv er et andet. Og fundamentalisterne hader musik og make up. De elsker andre verdslige ting, man ikke må nævne, men ikke skønhedssaloner, universiteter, film, bøger og båndsalat.

Claus Nielsen, Alvin Jensen, Carl Chr Søndergård, erik pedersen og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar
Josephine Kaldan

Tænk, hvis man havde brugt de mange milliarder som en slags Marshallhjælp i stedet.

David Zennaro, Inger Pedersen, Viggo Okholm, Marianne Stockmarr og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

USA gik ind i Afganistan for at fjerne Al-Qaeda lederen Bin Laden, fordi USA frygtede terrortrussel efter 11. september i 2001. USA har nu konkluderet at Talaban i Afganistan ikke udgør en terrortrussel mod USA. Det har i de seneste år vist, at det er Europa der udsat for terroisme. Terrortrussel mod Europa vil formodetlig stige kraftig efter Talaban nu regere Afganistan. USA gik krig i Irak mod Saddam Hussein og med støtte fra Danmark og andre lande på en løgn, om at Saddam havde atomvåben. Den mislykkede krig i Irak har været en kraftig medvirning til krig i Syrien og millioner af flygtning, hvor mange er kommet og søger mod Europa. Disse flygninge er blevet Europas problem ikke USA. Der vil nu igen sikkert kommer måske millioner af Afganiske flygtninge, der vil til Europa.
Europa betaler i høj grad prisen for USA krige med flere flygtnige og mere terror i Europa. Samtidig med at USA har svigtet deres allieret i Afganistan så danskere flygter over hals og hoved.

Per Torbensen, Martin Mortensen, Erik Karlsen, Inger Pedersen, Marianne Stockmarr, Torben Bruhn Andersen, Alvin Jensen og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Det er egentlig også tankevækkende, at de forskellige efterretningstjenester ikke havde set, hvordan situationen i det afganske militær (eller regering for den sags skyld) i virkeligheden var.

Og - i det omfang efterretningstjenesterne havde set det - hvorfor lyttede de vestlige politikere ikke til dem.

Og .. ikke mindst .. hvorfor var der ikke nogen planer for en tilbagetrækning fra Afganistan ? Så havde vi undgået det kaos, vi har set de sidste par dage.

Martin Mortensen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Rasmus Fabricius

Mange tak for denne artikel. - Af mangel på bedre ord, "spændende" at lytte til afghanernes egen beretning.

Vi kan i dag ikke skrive os væk fra virkeligheden med, med chokket over hvor hurtigt Taleban har overtaget Afghanistan og hovedstaden Kabul, for virkeligheden er fortsat hvad skulle vi dog i Afghanistan.

Andre med mig har i årevis skrevet om det frugtesløse ved vores tilstedeværelse i Afghanistan, og primært har landets udviklings-struktur været knasten der ikke passede ind i de politiske fortællinger.

Det er så trist at skulle gentage de ord man gang på gang har skrevet om, som manglende forudsætninger for en succes i Afghanistan, og som i tidens løb har knækket mangen en stormagts tro på at kunne underlægge sig landet militært.

Afghanistan er et kæmpe stort land, men også et land tomt for infrastruktur såvel fysisk som politisk. - der er ørkensletter og bjerge så langt øje rækker hvor æselkærrer eller pakæsler mødes af og til på den gamle ruter der blev anlagt for hundrede eller tusinder af år siden.

Glem alt om fast togtrafik, bustrafik og post osv. mellem storbyerne, - enten er det der ikke eller også så kommer det, når detkommer og ikke før eller til nogen fast tid.

Veje er der ikke s å mange af, at transport slider kraftigt på alt materiel der benytter disse veje / stier eller hvad men vil kalde disse jord og grus veje, som tiden har slidt.

Vandforsyning, el-forsyning osv., er en "by i langbortistan" i store dele af landet, og findes kun i de store byer jævnligt, med de begrænsninger, som er kendt fra andre lignende steder.

Den politiske forankring i Afghanistan er ligeledes en "by i Langbortistan", - jo.., der findes lidt hist og pist i de større byer i Afghanistan, men ellers intet der er værd at tale om, og ikke særlig godt forankret med retsvæsen, politi og militær til at støtte nogen politiske strukturer.

Dertil kommer så al korruptionen fra politisk hold, - og når der så måder en rig onkel op men penge på lommen(USA), flokkes gribbene om rovet, og det er kun rovet alting drejer sig om for disse mennesker personligt.

Den menige soldat eller politimand skal ofre livet for en korrupt politisk klasse, som den rige onkel vil fodre, - vi så helt det samme mønster i Irak, - utroværdige korrupte folk fra eksil i 20 - 30 år, nogle endda flygtet med pengekassen fra tidligere svindel med statens penge.

Den rige onkel fra Amerika valgte atter de forkerte til at lede landet, som folket ikke troede på eller havde tillid til, - og det endte selvfølgelig med - at det ikke var hunden(USA) der logrede med halen, men derimod halen(de korrupte) der logrede med hunden.

- Det er ikke sådan man indfører et troværdigt demokrati, hvorfor Amerika ikke vil tage ved lære heraf, er så et andet spørgsmål.

- Det kan vel også være helt ligegyldigt for Amerika, når blot mankan bombelandet tilbage til stenalderen eller præstenalder.

David Zennaro

Det gik galt fra starten, da man valgte at støtte sig til krigsforbrydere som Hamid Karzai. Han var en del af konflikten, og han fik aldrig støtte uden for sin egen befolkningsgruppe. Det er klart, at man ikke kan krige sig til fred sammen med krigsforbrydere. Jeg ved ikke, om man kan det med andre, men den politiske del har været håbløs fra starten. Og det viser kollapset desværre med al ønskelig tydelighed.

Rolf Andersen

Så vidt jeg forstår (jeg har aldrig været der), er Afghanistan ikke en 'Nation' i ordets egentlige betydning, men blot et land sammensat af forskellige folkeslag/klaner/religioner ... med meget mere.

Jeg har tilladt mig at citere CIA World Factbook om Afghanistan:

" Ethnic groups: "Pashtun, Tajik, Hazara, Uzbek, other (includes smaller numbers of Baloch, Turkmen, Nuristani, Pamiri, Arab, Gujar, Brahui, Qizilbash, Aimaq, Pashai, and Kyrghyz) (2015) "

https://www.cia.gov/the-world-factbook/countries/afghanistan/

Wikipedia er også en udmærket kilde til info om landet.

Dét, jeg prøver at sige, er, at måske skal man ikke betragte Afghanistan som én, homogen enhed.

Ligesom man sikkert heller ikke skal betragte Taleban som én, homogen organsation med en klar ledelsesstruktur og ensartet politik hele vejen i gennem 'geledderne'.