Essay
Læsetid: 7 min.

Anne Applebaum om Afghanistan: Det liberale demokrati må ikke opgive militære løsninger

Nederlaget i Afghanistan var en lærestreg for det åbne samfunds forsvarere: Konflikter vindes ikke altid med retorik, argumenter, konferencer og diplomati. Nogle gange får krige klare militære afgørelser. Det vidste Taleban – og derfor vandt de
Amerikanske soldater beskytter deres ansigt mod støv, mens de hjælper deres sårede kammerater ind i en helikopter, der skal fragte dem til et nærliggende hospital.

Amerikanske soldater beskytter deres ansigt mod støv, mens de hjælper deres sårede kammerater ind i en helikopter, der skal fragte dem til et nærliggende hospital.

Johannes Eisele

Udland
28. august 2021

Af alle de meningsløse fraser, som internationale politiske ledere aflirer fra tid til anden, kender jeg ikke nogen værre end denne: »Der findes ingen militær løsning på denne konflikt.«

Det var, hvad Ban Ki-moon, dengang generalsekretær for FN, hævdede i 2013: »Der findes ikke en militær løsning på konflikten i Syrien,« sagde han. Og John Kerry, dengang amerikansk udenrigsminister, gentog det – »Konflikten i Syrien kan ikke løses militært« – flere gange i 2013 og igen i 2015.

Så sent som den 3. august i år erklærede Zalmay Khalilzad, USA’s særlige Afghanistan-udsending: »Efter vores opfattelse er der ikke nogen militær løsning i Afghanistan. For at skabe fred og stabilitet i Afghanistan må der en politisk forhandlingsløsning til.«

Selv Boris Johnson, den britiske premierminister, efterplaprede samme omkvæd i juli: »Der er ikke nogen militær vej til sejr for Taleban.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Troels Ken Pedersen

Det er muligt at det er en fejl aldrig at ville gribe til våben, men det er edderbankeme også en fejl ALTID at ville gribe til våben. Afghanistan-krigen startede som et blodtørstigt og pragmatisk set unødvendigt hævntogt, der blev retfærdiggjort med frihed og demokrati. Så byggede vi skoler og sagde at det var begrundelsen for besættelsen, og malede dermed store, fede skydeskiver på dem som bløde og belejlige militære mål. Imens vi kastede enorme mængder af penge efter absurd korrupte lokale krigsherrer (en stor del af Afghanistans nationale hær eksisterede kun på lønningslisterne) og andre slyngler, og smed Hellfire-missiler efter bryllupper og begravelser i demokratiets navn, i et land som har århundreders tradition for væbnet modstand mod fremmed overherredømme.

Taliban er slyngler og mørkemænd, men idéen om at vi bare skulle være blevet og have permanent fastholdt Afghanistan i en borgerkrig som vi ikke kunne have afsluttet med egentlig vestlig sejr uden at have begået decideret folkemord, det er både intellektuelt og moralsk bankerot. Ja, resultatet er komplet lort, men efter at have forkludret indsatsen så gennemgribende gennem to årtier er det hen i vejret at forestille sig at vi skulle kunne komme ud med skindet på næsen. Valget var mellem ydmygende tilbagetog (som vi valgte) eller et permanent blødende, betændt sår.

Hvis vi vil vinde sejre for det liberale demokrati en anden gang, vil vi nok stå os vel ved mindre bullshit, mindre korruption og færre skåltaler til at retfærdiggøre vilkårlige drab på en lokalbefolkning med tradition for hævn og fejder. Grrrr!

Steffen Gliese, Mikael Velschow-Rasmussen, Søren Peter Langkjær Bojsen, Palle Bendsen, Alvin Jensen, Bo Stefan Nielsen, Ole Svendsen, Ib Christensen, Christian De Coninck Lucas, Torben K L Jensen, Inger Pedersen, John Andersen, Mogens Holme og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

selvfølgelig skal og må alle lande opgive enhver ide om at militær kan løse noget, militarismen er ikke en løsning den er problemet,
jeg kan ikke noget sted i historien finde en eneste militær aggression som gjorde verden bedre,
at Anne er tilhænger af magt gør hende aldeles uegnet til at rådgive nogen,
det hun kalder det "liberale demokrati" er i virkeligheden pengemagten, som jo ikke er demokratisk og heller ikke liberalt i betydningen befolkningernes frihed,
det er politikernes ( og pengenes ) frihed til at skabe al den uretfærdighed og ulighed der passer dem, øge deres egen magt og rigdom i tæt samarbejde med pengemagten som de er en (politisk) del af, problemet er at magt altid korrumperer, og at rigdom gør mennesker sygeligt grådige,
kunne vi ikke få en avis som i det mindste ikke markedsfører grådighed og egoisme som helt uundværlige goder.

Anders Graae, Steffen Gliese, kjeld hougaard, Mikael Velschow-Rasmussen, Jeppe Bundgaard, Torben Skov, Alvin Jensen, Erik Boye, Erik Winberg, Jens Kofoed, Bo Stefan Nielsen, Lars Løfgren, Karsten Nielsen, Issa Chaaban, Hanne Utoft, Viggo Okholm og John Andersen anbefalede denne kommentar

var lige klar til en salve for ikke vold efter at have læst "krigsdamens" indlæg her.
Nu har jan skrevet det jeg mener og tak for det.
Men indrømmet det bliver op ad bakke og ikke i min tid at ideen om ikke militære løsninger forsvinder. Den forsvinder nok først den dag verdenssamfundet i enighed forbyder alle våben der ligger over en jagtriffel eller gevær.
Mennesket har valget og de få lande som stort set ikke bruger militær er ikke besat.
Men hvordan mennesket vælger et andet fokus omkring at beskytte sig selv, kan jeg heller ikke svare på. I mine øjne burde studier om ikke vold til løsning af konflikter være tvungen lærdom fra vugge til grav og tildeles de samme ressourcer som voldsløsningen altså den militære.

Steffen Gliese, Mikael Velschow-Rasmussen, Alvin Jensen, Jan Fritsbøger og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar

var lige klar til en salve for ikke vold efter at have læst "krigsdamens" indlæg her.
Nu har jan skrevet det jeg mener og tak for det.
Men indrømmet det bliver op ad bakke og ikke i min tid at ideen om ikke militære løsninger forsvinder. Den forsvinder nok først den dag verdenssamfundet i enighed forbyder alle våben der ligger over en jagtriffel eller gevær.
Mennesket har valget og de få lande som stort set ikke bruger militær er ikke besat.
Men hvordan mennesket vælger et andet fokus omkring at beskytte sig selv, kan jeg heller ikke svare på. I mine øjne burde studier om ikke vold til løsning af konflikter være tvungen lærdom fra vugge til grav og tildeles de samme ressourcer som voldsløsningen altså den militære.

Jens Thaarup Nyberg

“ I den virkelige verden er kampen for at forsvare det liberale demokrati nogle gange en helt reel og fysisk kamp, en militær kamp – og ikke bare en ideologisk kamp. “

Bortset fra, vi med Afghanistan, ifølge Busch, - modsat Biden - var inde med en mission om at opbygge et liberalt demokrati. Altså en reel kamp for at udbrede en ide og en praksis, det har taget adskillige årtier, flere århundrede, startende med den store franske revolution, i vesten at få til st slå rod.

Christian De Coninck Lucas

What the fuck is this CFR bullshit???

Jens Thaarup Nyberg

@Christian De Coninck Lucas
Buzzwords

Ib Christensen

Afghanistan står som en skamstøtte over, at når man lyver om hvad problemet er, bliver løsningen også en løgn.

Der er meget der har taget afsæt i 9/11. Og ang. 9/11 kunne USA gang på gang fortælle os, at sandheden var en national risiko for dem.
I en sådan grad at selv i dag kender verdenssamfundet ikke sandheden.

Når det er sagt, så var det daværende US præsident Trump, der lavede aftalerne med Taliban om, at forlade Afghanistan, ikke Biden.

Det har altid undret mig, at både i Afghanistan såvel som Irak, har vi kunnet se at det var valmuer der blomstrede mest, på trods af vi blev fortalt vores soldater og penge gik til at plante demokrati.

Lige børn leger bedst, hedder det. Så det er værd at fokuser på hvem "vi" har valgt at samarbejde og alliere os med.

I dag tortures børn i Irak, af vores nye venner for, at tilstå de er børnesoldater, mens vi selv har et samfund, hvor mennesker fødes til et helt liv under censur og overvågning.

Vi bør være mere kritiske overfor de af vores allierede, der bygger på at penge værdier tæller mere end vælgers stemmer.
Samme gælder vores egne politikere.
Når vi ikke skal have noget tilovers for fanatisk troende, her i landet, bør vi stille spørgsmål om hvorfor vi forventes, at møde op i stemmeboksene med en mørklægningslov der holder os uniformeret.

Steffen Gliese, Mikael Velschow-Rasmussen, Torben Skov, Alvin Jensen, Daniel Joelsen, Troels Ken Pedersen, Bo Stefan Nielsen, Lars Løfgren, Ole Svendsen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

"Hvis vi vil vinde sejre for det liberale demokrati en anden gang, vil vi nok stå os vel ved mindre bullshit, mindre korruption og færre skåltaler til at retfærdiggøre vilkårlige drab på en lokalbefolkning med tradition for hævn og fejder. Grrrr!"

Er det såkaldt liberale demokrati i en forfatning som gør det værd, endsige muligt, at vinde noget genuint ved at forsvare det? De vestlige, liberale demokratier står jo bag hovedparten af klodens vold og udviklingen af et ganske vanvittigt overforbrug, ødelæggelse af naturgrundlaget o.a. Ligningen har visse, øh, vanskeligheder, ser det ud til.

Anders Graae, Steffen Gliese, Pietro Cini, Mikael Velschow-Rasmussen, Jeppe Bundgaard, Torben Skov, Alvin Jensen, Jan Fritsbøger, Erik Winberg, Rolf Andersen, Bo Stefan Nielsen, Inger Pedersen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

I visse situationer kan militær magtanvendelse være nødvendigt, selv om det bør være sidste udvej.

Hvis ikke de allierede havde bekæmpet Hitlers Nazi-Tyskland, havde nazisterne vundet og hele Jorden ville med stor sandsynlighed være et totalitært og ekstremt brutalt samfund i dag.

Hvis der kommer en flok bøller og truer dig på livet, er du vel glad for, at du kan ringe efter politiet - OG at politiet er bevæbnet. Bøllerne overgiver sig næppe frivilligt. Men den reelle trussel om magtanvendelse fra politiet kan være det, der får dem til at overgive sig, så du og din familie kan overleve.

I visse tilfælde kan magtanvendelse være nødvendigt - om man kan lide det eller ej.

I en ideel verden var det ikke nødvendigt at anvende våben, men vi lever ikke i en ideel verden, og derfor er man nødt til at forholde sig til verden, som den er.
Men vi bør samtidig arbejde for en anden og bedre verden.

At man bør reducere verdens grotesk store våbenproduktion mest muligt må være indlysende.

Det ville være langt bedre for Jorden, at de umådelige ressourcer der pt bruges til udvikling af våben - i stedet blev brugt til at gøre noget ved klimaforandringerne og skabe en bæredygtig fremtid for både natur og mennesker.

En retfærdig fordeling af klodens ressourcer vil også være en langt bedre metode til at bekæmpe krige og konflikter, end våben er. Fordi man så fjerner årsagen til at mange krige og konflikter overhovedet opstår.

Våben og krige er indtil nu altovervejende blevet brugt i kampen om ressourcer for at ens egen gruppe får den største bid af kagen - på bekostning af andre.

Endelig starter en del krige, fordi våbenproducenter og våbenspekulanter har en indlysende økonomisk interesse i at der opstår krige, så de kan afsætte deres dødbringende og skadelige produkter.

De selvsamme firmaer må indse, at de også kan tjene penge, hvis de rent faktisk lavede noget nyttigt - i stedet for våben.

Den egentlige løsning består i, at vi mennesker finder frem til glæden ved at hjælpe hinanden og jorden - samt at samarbejde og dele til helhedens bedste.

Dette er muligt, men for at nå de mål, må vi hver især - i vores dagligdag - gøre hvad vi kan for at styrke det gode i os selv og i vores handlinger vælge at handle efter hvad er der til fælles bedste.

Endelig kan man bede til de højere magter om at Lyset vil hjælpe Jorden og menneskene. Der kan være meget stor kraft i en bøn. Lyset er altid stærkere end mørket, men respekterer samtidig den frie vilje.

Derfor er det vigtigt, at vi - som repræsentanter for Menneskehedens frie vilje - husker at bede Guddommen om at hjælpe Jorden og Menneskeheden - for Lysets Kræfter må hjælpe os meget mere, hvis vi først har bedt om hjælp.

Steffen Gliese, Viggo Okholm og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Ja lad os få nogle flere krige og sønderbombede lande, hvor ligene og traumerne hober sig op. Så kan de voldelige tilbagestående fundamentalister lære det!

Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Alvin Jensen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Det er svært, at finde de rigtige adjektiver til at beskrive den pærevælling af begreber som kombineres og simplificereres, så de passer ind i Appelbaums enkle sort/hvide verden af i går.

En enkelt substantiel kommentar: Krige udkæmpes ganske vist med militære midler, men konflikter - herunder krige - afsluttes ved at parterne sætter sig ned og taler sammen.

Jeppe Bundgaard, Inger Pedersen, Alvin Jensen, Jan Fritsbøger og Daniel Joelsen anbefalede denne kommentar

Ole Svendsen:
Set i historiens lys var mennesket nødt til at handle mod nazismen, men jeg tror så at det glemmes lidt, at der var en voldsom økonomisk krise fra slut20verne og frem til den ulykkelige krig. Derudover "tabte " tyskerne 1.verdenskrig og "vinderne" kunne ikke få nok straf sendt ud til taberne, og jeg tror en del af frøene til nazismen startede med at gro der.
Jeg er så af den opfattelse at ingen højere magter kan hjælpe os, vi står hver især med ansvaret, og vejen er at påtage sig det ansvar og i hver enkelt handling tænke om mit valg skader et medmenneske.

Anders Graae, Torben K L Jensen, Pietro Cini, Alvin Jensen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Sidder og tænker på, om de allieredes invasion i Normandiet var en militær aggression. Gjorde den ikke verden bare en lille smule bedre?

Jan Fritsbøger

Ole Svendsen, og hvem var aggressorerne i 1.verdenskrig, at bekæmpe en aggressor som har til hensigt at erobre er vel nødvendigt, men der findes andre metoder end vold,
men det er da slet ikke nødvendigt selv at være aggressor, og det er jo desværre det USA og NATO er i dag, med lille dumme Danmark som alt for villig medløber,
i dit eksempel er det jo heller ikke politiet som er aggressoren,
og så behøver magtudøvelse altså ikke være dødbringende når en aggressor skal pacificeres,
men bortset fra det er vi da enige i at våbenproduktionen/salget er en kerne i problemet, jeg mener så ikke vi kan nøjes med at reducere det, det skal væk, og det samme skal alt militær,
for det eneste det kan bruges til er krig, at militæret kaldes et forsvar er faktisk en løgn som skal dække over grådige magthaveres ambitioner om endnu mere magt,
der er ingen planer i militære doktriner som reelt handler om beskyttelse af befolkningen, de handler alle sammen om at beskytte magthaverne og militæret selv, og bla. derfor har ingen befolkninger nogen reel interesse i at magthaverne har rådighed over et militær,
som jo også er tænkt som en trussel imod landets egne borgere, i tilfælde af at vi bliver trætte af magthavernes stupide beslutninger.

Jan Fritsbøger

Viggo Okholm, jeg håber da så sandelig ikke at ideen om ikke militære løsninger helt forsvinder, men jeg har mistanke om at der er et "ikke" for meget i enden af din sætning i linie 4 ;o)

Jan Fritsbøger

Mogens, man skal passe på med at tænke den slags tanker, men såfremt invasionen var nødvendig for at lukke nazityskland helt ned var den ikke en aggression, og hvis dette ikke var tilfældet gjorde den vel ikke verden bedre.
altså er konklusionen stadig at aggression er noget møg.

Jeppe Bundgaard

CNN, Washington Post, MSNBC, New York Times vil elske dine "analyser", der kan give krigsmaskinen og det militære industrielle komplet mere indtjening
Hvordan kan information give spalteplads til sådan krigsliderlig retorik.
Anne, du er en del af problemet og ikke løsningen, og jeg ville ønske, at dig og dine fælles i den talende klasse, ville holde jeres kæft. Det ville hjælpe mere end dine "velmenende råd"
Føj

Lars Løfgren, Anders Graae, Steffen Gliese, Erik Boye, Karsten Nielsen, Hanne Utoft, Jan Fritsbøger og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar
Kubilay Karahan

De liberalistiske lande vil aldrig vige tilbage for at bruge militære midler, de har gjort de mange og vil blive ved med det sålænge det kan “betale” sig. De går tilværks ved først at langsomt og gradvist svække the subject matter indefra, og når det er svagt nok og prisen tilsyneladende høj nok så sætter man militæret ind. Hvis der allerede er en proxy til stede for profitabel “malkning” så vil man helst lade være med at bruge det bekostelige militære.

Afghanistan syntes at være piece of cake efter 20 års borgerkrig, og da Taliban dengang stadig var for eksotisk til at være proxy slog man til under dække af 9/11. Nu vil man tilsyndeladende prøve sin lykke med Taliban Light efter nogle katastrofale fejl- beregninger, slutninger og praksisser.

Irak kender jo alle til, og nu har man trods alt formået at konsolidere pålidelige proxies i Nord Irak og NordØst Syrien. Syrien har man ikke haft helt styr på, men man lykkedes med at fremprovekere borgerkrig og kaos, militære midler tør man ikke bruge for Rusland er der jo :(

kjeld hougaard

@ Jeppe Bundgaard, ”Hvordan kan information give spalteplads til sådan krigsliderlig retorik?” Jeg har spekuleret over det samme. Chefredaktøren udtalte for et par år siden ”Information er gået fra at formidle nyheder til at opbygge læseren” (frit efter hukommelsen) Opbygge læseren – til hvad? Der er texter som er så pinagtigt naive pro-USA og anti-alt andet at det har karakter af propaganda pamfletter. Jeg spekulerer af og til over i hvilken form Information får betalt. Chefredaktøren er knapt så dårligt begavet at han ikke ved hvad det er han vil opbygge læseren til.

Lars Løfgren, Anders Graae, Erik Boye, Karsten Nielsen, Hanne Utoft, Jan Fritsbøger, Jeppe Bundgaard og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

Ja, i informations both-sides journalistik skal jo nok efter at have læst the Atlantics liberale Anne Applebaum snart til at tygge os igennem en full blown neocon fra det for information så velsignede Washington Post.

Steffen Gliese

Reelt er krigene i Mellemøsten jo frugten af den samme fredsaftale, som gav os 2. verdenskrig - her opløsningen af Det osmanniske Rige og opdelingen med grænser, der ikke havde national baggrund.
Derfor regerer mindretal overalt i de muslimske lande - som en nødvendig måde at undgå udryddelse fra flertallet.
Afghanistan har altid kunnet modstå længerevarende besættelse, begunstiget med en natur, der gør guerillakrig mulig overfor en indtrængende fjende. De blev aldrig en del af englændernes Indien eller russernes centralasiatiske imperium. Det i sig selv gør jo landet til en udfordring, som stærke militære magter må prøve kræfter med - temmelig usmageligt.
Udvikling foregår på en anden måde, det foregår ved det gode eksempel, og her har vesten fejlet eklatant i mange år - bl.a. ved at propagere det absurde synspunkt, at liberal økonomi og demokrati er hinandens forudsætninger, når det nu engang forholder sig lige modsat.

Jens Thaarup Nyberg, Hanne Utoft og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man kan ikke sammenligne svaret på en angrebskrig som tyskernes med et eget angreb på land som følge af en gruppes terrorangreb.

"Udvikling foregår på en anden måde, det foregår ved det gode eksempel, og her har vesten fejlet eklatant i mange år - bl.a. ved at propagere det absurde synspunkt, at liberal økonomi og demokrati er hinandens forudsætninger, når det nu engang forholder sig lige modsat."

Væsentlig vinkel på sagens sammenhænge - omend visse andre forhold (herunder amerikansk økonomis transformation til krigsøkonomi i medfør af Anden Verdenskrig) spiller en betydelig rolle for krigene i Mellemøsten de seneste 50 år. Måske skal det også tilføjes at Sovjetunionen gennem mange årtier havde en vis indflydelse på Afghanistans samfundsudvikling - og kun modvilligt sendte styrker ind i landet i 1979. Formentligt var man tilfreds med det fredelige og rimeligt stabile, bilaterale forhold til det uvejsomme Afghanistan, som Sovjetunionen udmærket vidste ville blive uhyre vanskeligt at besætte/erobre.

Kubilay Karahan

Krigene i Mellemøsten og Afghanistan bør også ses i kontekst af Vestens angst for at miste kampen mod den Socialistiske Verden efter revolutionen i Afghanistan i 1978, i Iran i 1979 samt de progressive kræfters fremmarch i Latin Amerika. Vesten påbegyndte et massivt og koordineret angreb via konto-revolutionære aktiviteter i Nicaragua, Honduras og El-Salvador samtidig med at det væltede progressive regimer ad militære kuppe i Pakistan og Tyrkiet i 1980. Sovjet og de progressive i Vesten har ikke kunnet læse dette massive angreb fra den kapitalistiske og imperialistiske blok korrekt og nøjedes blot med passiv abstrakte og formålsløse fredsmarche. Det endte med at Gorbatchev kastede håndklædet i ringen.

Jan Fritsbøger

kubilay, det du kalder abstrakte og formålsløse fredsmarcher forhindrede USAs atomoprustning i europa (572 planlagte opstillinger af atommissiler tæt på grænsen til østblokken) og nedsatte dermed risikoen for en atomkrig, fredsmarcher handler om et fredeligt modsvar imod militære trusler, og den eneste vej til fred er skabt med fredelige midler, intet blev misforstået eller fejl-læst, havde man forsøgt sig med voldelige midler havde det medført optrapning af krigstruslen, og det havde været rigtig dumt når det er fred man ønsker, men du tror tilsyneladende på den militaristiske logik at militær optrapning er fredsbevarende, intet kan være mere forkert, og at sovjet kollapsede skyldtes slet ikke vestens aggression men snarere interne faktorer.

Kubilay Karahan

Fredsmarcher var ikke tilstrækkelige til at inddæmme en rødt-seende og ultra aggressiv kapitalisme under Reagan som udover atommissiler også havde en Star Wars projekt på agendaen. Venstrefløjen burde have givet Kapitalen kamp til stregen i stedet for den fatale passivitet der i sidste instans også førte til de socialistiske og kommunistiske parties endelige deroute og opløsning.

Ikke nok med det så kom man også på afveje i form new labour, den tredje vej osv. og agerede som nyttige idioter ifm. Kapitalens egne krige i Afghanistan og i Mellemøsten. Man lod de sekulære og potentielt progressive u-lande i stikken og har igen vist de såkaldte progressive kræfter i Vesten ikke er til at stole på. Det bevidnede vi også ifm. deres forrædderi op til 1. og 2. verdenskrig.

Jens Thaarup Nyberg

@ Kubilay Karahan
Var Psriser-kommunens fald også et svigt af de progressive kræfter, eller var overmagten for brutal.

Stella Lystlund

G Gustafsdottir skriver og ikke Stella.

Hvordan tror tekstforfatteren af tekst af
28. august, 2021 - 09:37 at f.eks. Nye Borgerlige vil forholde sig til ulighed? De er meget i vælden med en liste over frås.

Til tekstforfatteren.
Kunne du ikke præcisere din tekst lidt bedre.

"Vi har diskuteret og analyseret, vi har fundet årsagerne og set hvem der står bag skabelsen af uligheden i verden og herhjemme. Hele ulighedssystemet er blotlagt."

Hvordan er "ulighedssystemet blotlagt."

"Vi har skrevet sider op og ned i årtier om at mindske uligheden og fjerne fattigdommen. Det kommer ikke til at ske. Så lad os få nogle råd fra skribenten, om hvad vi nu skal gøre for at fjerne problemerne. Hvordan vinder vi?"

Stella Lystlund

G Gustafsdottir skriver og ikke Stella.

Hanne Utoft. Problemerne i Mellemøsten blev skabt allerede efter 1. Verdenskrig, hvor Storbritannien delte Mellemøsten op med en lineal, i steder for at opdele landene efter indbyggernes tilhørsforhold og kultur. Mange var nomader, så det gjorde det heller ikke nemmere. Jordan blev et kongerige og fik store arealer og Palæstina måtte nøjes med ganske små arealer. Det magtfulde osmanniske rige var væk og efterlod et magttomrum i hele området. At stiftelsen af Israel i 1948 også gav yderligere problemer siger sig selv. Men de russiske jøder m.fl. var i Palestins langt inden 1948 og de købte land af tyrkerne. Det giver stadigvæk problemer. Konflikter i Mellemøsten bliver aldrig løst, hverken med militær eller dialog.

De må selv finde deres identitet. Vi bør holde os væk.

Det er klart, at det osmanniske riges magt og udbredelse mærkes stadigvæk og har haft sin indflydelse alt fra Tyrkiet og til næsten hele Nordafrika. Erdogan går med den slags stormagtsdrømme.

Nu skriver Taliban, at de vil tillade kvinder at gå på universitetet, ved at kønsopdelte universiteterne.

Stella Lystlund

G.Gustafddottir skriver og ikke Stella.

Jordan blev stiftet i 1946.

Kubilay Karahan

Problemet er netop at man ikke kunne holde fingrene væk og ikke tillod udviklingen gå sin ad sin (r)evolutionære vej. Mange vestlige interventioner - suez kanalen, kup mod Mosaddiq i 1953 af CIA, CIA’s rod i Irak hvor man bragte Saddam til magten ved at udrense socialister/kommunister for at senere manipulere med ham, bla. krig mod Iran, hijacking af revolutionen i Egyten ved at indsætte Mursi og for at senere erstatte ham med Sisi, listen er meget lang - havde til formål at sabotere landenes mål om modernisering og sækularisme. Det er ikke noget tilfældighed at Kapitalens Krige netop havde de sekulære regimer som skydeskive, de bør ses i kontekst af den kolde krig og har sådan set meget lidt at gøre med Osmannerrigets fald for mere end 100 år siden. Man bør lede efter nogle andre mere overbevisende argumenter for at dække over den fejhed og forrædderi som new Labor og aktivistisk udenrigspolitik stod for.

Det med Osmannerriget og den våde drøm om at genoplive det er en fælde som Erdogan brat faldt i ifm. Irak, Syrien og Libyen. Araberne har ikke meget til overs for osmannerne som de mener, med rette eller urette, er skyld i deres ulykker og backwardness. Erdogan burde heller bruge sin krudt på at beskytte Tyrkiet og NordCypern’s interesser mod de trusler der kommer fra US, EU og Israel.

Jan Fritsbøger

kubilay, pengemagten fører flere former for krig imod den almindelige befolkning overalt i verden, og langt de fleste politikere er dybt involveret på pengemagtens side,
men det sker af og til at folket får chancen for at vælge gode politikere, og når det sker står USA mfl. parat til at få disse politikere fjernet,
det kan ske i form af militærkup og undergravende virksomhed generelt, eller i form af en krig,
du kan ikke bebrejde venstrefløjen for at de ikke sidder på magten, og heller ikke at deres kamp er utilstrækkelig, men man kan bebrejde alle som ikke bakker op om kampen imod pengenes magtmonopol, politikere såvel som vælgere,
hvis man mener det alvorligt at man arbejder for fred er de eneste mulige veje de fredelige, når man selv er en trussel vil man uvægerligt selv blive truet, for så har ens modstandere jo et "godt" argument for at opføre sig truende.
men vi er vist egentlig ikke så uenige, lige bortset fra at det på mig virker som om du tror på magtens logik.