Interview
Læsetid: 3 min.

EU-kommissær: LGBT+-rettigheder er ikke nok. Vi skal ændre polakker og ungareres holdninger

Med en rettighedsstrategi for LGBT+-personer forsøger EU at skabe et fælles sæt værdier for medlemslandene. Flere politikere har afvist EU’s linje som ideologisk, men i forbindelse med World Pride-besøg understreger EU’s kommissær for ligestilling nødvendigheden af at ændre folks holdninger
Polens ’pride parade’, der fandt sted den 14. august, trak i år flere deltagere end de tidligere år, mens antallet af fremmødte til moddemonstrationer var faldet.

Polens ’pride parade’, der fandt sted den 14. august, trak i år flere deltagere end de tidligere år, mens antallet af fremmødte til moddemonstrationer var faldet.

Filip Radwanski / Ritzau Scanpix

Udland
20. august 2021

Konflikten mellem på den ene side Polen og Ungarn, men også en række politikere fra den yderste højrefløj i vesteuropæiske lande, og på den anden EU i spørgsmålet om LGBT+-rettigheder er spidset til de seneste måneder.

For nylig indførte Ungarn en lovgivning, der forbyder indhold i undervisningen, som ’promoverer’ homoseksualitet og kønsskifte, hvilket kommissionsformand Ursula von der Leyen har kaldt en »skamplet, som står i kontrast til EU’s værdier«.

Og sidste år etablerede en lang række polske kommuner såkaldte LGBT+-frie zoner, hvor polakkerne kan være fri for »LGBT+-ideologien«. Der var opbakning til de kommunale tiltag fra landets præsident, Andrzej Duda, som har kaldt LGBT+-rettigheder for en ideologi »mere ødelæggende end kommunismen« og desuden mener, at bevægelsen truer kernefamiliens eksistens.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Grundlæggende rigtigt. - Men hvordan?

Netop nu overvejer Victor Orban at trække Ungarn ud af EU.

Victor Orban kommer hele tiden i mere og mere alvorlig konflikt med EU på den række af områder, der samtidig har kunnet holde ham ved magten hjemme i Ungarn. Derfor har han gennem en tid, gennem sit statsmedie, forberedt befolkningen på, at man måske må forlade EU.

Samtidig står Victor Orban og hans parti ikke mere så stærkt, og vil kunne miste magten ved det kommende valg. Derfor overvejer han at trække Ungarn ud af EU, medens han endnu har demokratisk magt til at gøre det.

Tidspunktet er rigtigt, mener Victor Orbans medie, for udenfor EU vil Ungarn blive mødt af en meget barsk økonomisk virkelighed, der formentlig vil vælte en kommende regering, og på denne måde igen vil bringe Orban til magten..

Ifølge Orban er der god mulighed for, at Slovenien og måske vil Østrig og Slovakiet følge med Ungarn ud.

Hvad Ungarn skal leve af, er der ingen oplysning om.

Kilde:
https://www.24sata.hr/news/orban-ispipava-teren-priprema-madarsku-za-izl...

Daniel Joelsen

@Gert Romme - sikke meget vand du får på din mølle? Samme følelse du har for disse rettigheder, lige så mange følelser har en ungarer måske for det modsatte. Så i stedet for at skælde ud, pege på regeringslederen eller tvinge igennem af EU, burde man i stedet prøve på at få større fælles forståelse?Lære den anden?

Poul Erik Pedersen

Daniel Joelsen 12.25:
Følger man din tankegang - hvad er så det næste skridt EU, herunder den danske regering, kan tage for at opnå den nævnte større fælles forståelse?

mvh. poul.

@ Daniel Joelsen,

Jeg kan anbefale, at du læser min link. For jeg viderebringer egentlig blot en forkortet udgave af denne link. Og jeg viderebringer det, fordi, dette er nyt for mig, Og jeg tror heller ikke, det kendt i Danmark, der nærmest kun får de filtrerede nyheder, som Reuters bringer.

Men du har ret, jeg kender ikke alle ungarer, men faktisk kender jeg personligt en hel del, og de er lige så forskellige, som de fleste andre mennesker.

I øvrigt bor vi forholdsvis tæt på landet, og vi er regelmæssigt i Budapest, som vi holder ganske meget af, og hvor vi også har venner.