Interview
Læsetid: 11 min.

Forfatter frygter for tyske indvandrere efter Merkel: »Hun tog sin beslutning ud fra et etisk standpunkt«

Tyskland er blevet langt mere multikulturelt under den kristenkonservative ikkefeminist Angela Merkel. Men de kanslerkandidater, som kæmper om at overtage magten, har ikke samme etiske standard, som hun udviste under flygtningekrisen i 2015. For dem står magten i forgrunden og værdierne i baggrunden, mener den tyske forfatter bag den politiske bestseller ’Identitti’, Mithu Sanyal

Mirthu Sanyal er opvokset i Düsseldorf-Overbilk med en polsk mor og en indisk far. Hun har en ph.d. i de kvindelige kønsorganers kulturhistorie og har blandt andet skrevet bøgerne ’Vulva: Det usynlige køn’ og ’Voldtægt: Aspekter af en forbrydelse’.

Nick Jaussi

Udland
1. september 2021

Det er lidt som at kigge ind i den vesttyske sjæl, når man står ved Rhinen foran landdagen i Tysklands største delstat Nordrhein-Westfalen.

Over mig svæver Düsseldorfs funky fjernsynstårn. Mod syd er der lidt industri. I horisonten lidt vindmøller, enge og broer. Og op langs Rhinens østbred tårner den engang krigshærgede men nu Wirtschaftswunder-prægede by sig så spredt op, at Düsseldorf trods sine 600.000 indbyggere stadig har et provinsielt præg. Ligesom det hedengangne Vesttyskland.

Når man står her, kan man næsten glemme, hvor presset delstatens ministerpræsident, CDU/CSU's kanslerkandidat, Armin Laschet, er. Man kan næsten forledes til at tro, at den gode gamle rhinlandske kapitalisme stadig fungerer i bedste velgående. Ja, man kan næsten glemme de tyske oversvømmelser og alle de finans-, euro-, flygtninge- og coronakriser, som Tyskland og verden er gået igennem i de forfangne 16 år med Merkel. Men når man går gennem byen, er der én ting, man ikke kan overse: at Tyskland i år 2021 for længst er blevet et indvandringsland.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Christian Mondrup

Tak for dette, og den foregående artikels fine indblik i tysk politik op til forbundsdagsvalget. Og så tilmed på avisens forside!

Thomas Tanghus, Viggo Okholm, Carl Chr Søndergård, Pietro Cini, Gert Romme, Annette Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Annette Knudsen

Mathias Sonne, det er så spændende, hvilke personer du finder på at interviewe.
MITHU, jeg hører et Me-Too i navnet. Er det mon købt eller et tilfælde?
Uanset hvad, siger denne 50-årige mange ting, som jeg har tænkt, siden jeg mødte de første 'Gastarbeiter' i Vesttyskland, da jeg 1964 -66 boede i Krefeld og tog en uddannelse. Spanier, Tyrkere , Jugoslaver af alle slags.
Mon ikke Mithu Sanyal har lyst til at komme og møde INFORMATIONS VENNER sammen med Mathias Sonne?

jens peter hansen

Frygter for tyske indvandrere. Hvordan kan man i Tyskland frygte for tyske indvandrere ? Menes der ikke: frygter for i indvandrere i Tyskland ?

Tomato/tomaaato? Betegnelsen "tyske ndvandrere" skal nok i denne sammenhæng forstås som "tyske borgere med indvandrerbaggrund". I Tyskland skal indvandrere ikke som i Danmark igennem en frikadelle/sauerkraut inkvisitionen før de måske allernådigst kan få lov til at blive betragtet som tyske borgere.