Min forbrugerboykot af Kina skal stå sin første prøve: Min søn, Emil, skal have ny mobil – den gamle krakelerede efter et skateboardstyrt. Vores kriterier: Mærket må ikke være kinesisk, og der må ikke være kinesiske komponenter i telefonen. Producenten må desuden ikke pleje økonomisk omgang med Kina.
Ifølge Statista, et site for forbrugerstatistik, sælges der hvert år cirka 1,5 milliarder nye smartphones. I det kæmpeudvalg må man let kunne finde en ny smartphone uden kinesiske aftryk, tænker vi.
To af mærkerne på topti-listen over de mest solgte kan vi straks udelukke, OnePlus og Huawei – de to store kinesiske mærker på Danmarks mobilmarked.
Huawei nåede i 2019 op på en markedsandel i Danmark på 23 procent, oplyser meremobil.dk – mærkets fremgang forekom ustoppelig. Men i maj 2019 forbød Donald Trumps administration amerikanske virksomheder at bruge Huaweis netværksteknologi og pressede flere lande til at fravælge den kinesiske techgigant som leverandør af 5G-netværk.
USA’s boykot udsprang af frygt for, at det kinesiske regime kan bruge Huawei-teknologi til datahøst og spionage – eller endda til at tiltage sig kontrol over kritisk kommunikationsinfrastruktur. Hvor reel den frygt er, er omstridt, men at Huawei måtte stå for skud, skyldes mistanke om, at netop dette selskab med dets uigennemskuelige ejerforhold er i lommen på Kinas kommunistparti.
Rutsjetur
Handelsrestriktionerne fik konsekvenser: Google leverer ikke længere apps og tjenester til Huawei-smartphones. Huawei kan ikke længere få fat på alle de højkvalitetsprocessorchips, virksomheden behøver. Analysefirmaet TrendForce forventer nu, at Huawei i 2021 kun får produceret 45 millioner smartphones mod 170 millioner i 2020. Sidste år fortrængte Huawei kortvarigt Samsung som verdens største mobilproducent – nu er selskabet rutsjet ned på sjettepladsen.
OnePlus-modellen ’7T’ er kåret til testvinder i Pricerunner.dk’s 2021-anbefalinger. Den har en af »de hurtigste lagerhukommelser« og er fuldt på højde med, hvad Apple og Samsungs premiummodeller kan tilbyde. Og så koster den kinesiske telefon kun det halve: 3.200 kroner.
Ifølge techsitet gadgetsnow er syv ud af de ti største smartphonemærker i dag kinesiske: Huawei, Xiaomi, Oppo, Realme, Lenovo, ZTE og Techno.
For nylig kunne techmediet KR Asia afsløre, at Oppo, Vivo, Realme, Iqoo og OnePlus alle er ejet af gigakoncernen BBK, der dermed er verdens største smartphoneproducent. Alene de tre første mærker solgte 262,7 millioner enheder i 2020, en markedsandel på 20 procent og dermed klart over Samsung og Huawei. BBK har til huse i Dongguan og ejes af den mediesky mangemilliardær Duan Yongping, der kaldes den kinesiske smartphoneindustris ’godfather’.
I første halvdel af 2000’erne kunne europæiske mobilproducenter stadig gøre sig gældende, og Nokia, Ericsson, Siemens, Alcatel og Sendo var førende mærker. Nokia stod for en femtedel af Finlands eksport og havde en markedsværdi svarende til 150 procent af Finlands BNP.
I dag har både Nokia og franske Alcatel flyttet store dele af produktionen til Kina. Tyske Siemens har opgivet at producere mobiltelefoner. Britiske Sendo er opkøbt af amerikanske Motorola, der siden selv er opkøbt af kinesiske Lenovo.
Eksklusivitet
Samsung og Apple sidder med henholdsvis 18 og 14 procent stadig på store andele af det globale smartphonemarked, viser 2020-tal fra techmediet ZDnet. De er teknologisk trendsættende storspillere. Men tiltagende kinesisk dominans er en tydelig tendens.
Forklaringen er indlysende: Vil man købe en ikkekinesisk smartphone, skal man være indstillet på at betale det dobbelte for et produkt, der ikke er dobbelt så godt.
Emil foretrækker iPhones. Apples telefoner er klart dyrere end de typiske kinesiske modeller. Men det er ikke, fordi de får produceret deres telefoner andre steder end Kina. De designes godt nok i Californien, men langt de fleste produceres i den kinesiske industrimetropol Shenzhen. Den højere pris er en brandingstrategi, der skal signalere eksklusivitet.
Sandt at sige er det mere korrekt at sige, at de samles i Kina. iPhones er et globaliseret produkt, hvor produktionen af de enkelte komponenter er spredt ud over den vide verden: kameraoptikken kommer måske fra Japan, gyroskopsensoren fra Schweiz og skærmglasset fra USA. Kobolten til de kinesiske lithiumbatterier udvindes i Congo.
Sydkoreanske Samsung, verdens største enkeltstående mærke, lukkede i 2019 sin sidste fabrik i Kina – i dag producerer den primært i Vietnam og Indien. Her er måske noget af det, vi leder efter.
Internetresearch viser dog, at Samsung stadig opererer i Kina. Ifølge techmediet makeuseof.com har sydkoreanerne i august 2020 indgået en ny aftale med kinesiske samarbejdspartnere om at producere smartphones, der er teknologisk identiske med ældre Samsung-modeller, men markedsføres under andre navne. LG, den anden store sydkoreanske producent, følger samme praksis.
Man kan købe Samsung- eller LG-telefoner, der ikke har passeret gennem kinesiske produktionsled. Alligevel kan nogle komponenter være præfabrikerede i Kina. Og da begge virksomheder stadig har udstrakt økonomisk samkvem med Kina, må vi fortsætte jagten på alternativer.
Også japanske Sony har lukket sine fabrikker i Kina og rykket produktionen til Thailand, men bruger dog stadig kinesiske underleverandører. Det gør også taiwanske ASUS, producent af den velanmeldte Zenphone 8.
Konfliktmineraler
Hollandske Fairphone lyder som et sympatisk bud. På sin hjemmeside præsenterer Fairphone sig som »en social virksomhed, som udvikler smartphones, der gør så lidt skade på mennesker og natur som muligt. Fremfor alt undgår Fairphone »konfliktmineraler«, herunder de metaller, der udvindes fra miner i DR Congo, hvor børnearbejde stadig foregår. Fairphone er angiveligt »verdens mest miljørigtige smartphone«. Indtænkt i konceptet er, alle dele skal være udskiftelige. Er noget i stykker, skal man ikke kassere hele telefonen – på den måde nedbringes mængden af elektronikaffald.
Men Fairphone 3 er ikke just state of the art. Den ligner meget den iPhone 5, der kom på markedet i 2012, og ifølge JyllandsPostens techanmelder kommer dens processor fra markedets nederste hylder. En Fairphone er grøn og giver god samvittighed. Men den er sløv i optrækket.
Skidt med det, tænker jeg. Bare den ikke er lavet i Kina.
Men det er den! På Fairphones hjemmeside skilter man med fotos af glade kinesiske samlearbejdere fra Wujiang. Og selv om Fairphone hævder at betale gode lønninger med ’livstidssbonus’ og forsikrer om gode arbejdsvilkår, er virksomhedens smartphones ikke det, vi søger i vores Kina-boykot.
Så jagten ender uden udbytte. Er det i dagens Danmark muligt at købe en smartphone uden kinesiske aftryk, har vi ikke fundet den.
Og Emil? Han fik en iPhone SE, Apples discountmodel– en af to Apple-modeller, der siden 2020 bliver produceret i Indien. Med kinesiske batterier.
Niels vil boykotte Kina
Kina står for en tredjedel af verdens vareproduktion og i takt med stigende vestlig kritik af Xi Jinpings autoritære styre er internationale iagttagere begyndt at tale om ’den store afkobling’, hvor Vesten forsøger at hjemtage og genvinde kontrol over ’strategisk vigtig’ produktion. Men Niels Ivar Larsen har også selv fået nok af det kinesiske styres magtmisbrug. Fremover vil han boykotte produkter fra Kina, men kan det overhovedet lade sig gøre for en almindelig dansk forbruger? Det undersøger han i denne serie.
Seneste artikler
Uighurer til salg: Dine løbesko er fremstillet af tvangsarbejdere i Kina
23. august 2021Kinas produktions- og markedsmagt er så stor, at en totalboykot er umulig – til gengæld kan vi stræbe efter at boykotte de selskaber, hvis aktiviteter og produktion har en påviselig sammenhæng med menneskerettighedsovergrebKina er et legetøjsimperium, du ikke kan boykotte
7. august 2021Kinesiske brands savner høj global genkendelighedsværdi. Til gengæld har Kina sat sig på legetøjsbranchen: Verdens mest populære børneapp og næsten hele verdens legetøjsproduktion er kinesiskDet er stort set umuligt at boykotte Kina. Men jeg vil alligevel gøre forsøget
3. august 2021Jeg har fået nok af det kinesiske regimes eskalerende magtmisbrug, så fremover boykotter jeg produkter fra Kina – men Kina står for en tredjedel af verdens vareproduktion, så kan det overhovedet lade sig gøre?
‘Sådan er kapitalismen’. Hvad enten den sort, rød eller grøn. Da det ikke er lykkedes os at lave noget andet, hænger vi på den. Tegningen illustrerer, at vi har blod på hænderne, men det har vi vænnet os til, så højere er vores politiske horisont ikke. Vi kan komme med nok så mange klagesange, men laver vi ikke om på det fundamentale, ofrer vi vores egne børn. Det er sandheden, og den må man gå stille med, ellers bliver der ballade. Hele vores opvækst og videre liv går med at acceptere uacceptable forhold.
Mias tegning siger alt.
Det næste skridt er så, hvad vi gør i stedet. Her er mit bud: www.grønånd.dk
Jeg afventede spændt, om I ville se nærmere på Blackberry. Ærgerligt de ikke blev omtalt i artiklen..
Hvis og når Kina vil presse Vesten i knæ er et utroligt nemt at lukke forsyningerne af vitale produkter. Det kan lade sig gøre, når det politiske system ikke har focus på forsyningskæder og sikkerhed.
Sverige har stadig en produktion af støvler og sko. De byggede en indlandsbane, som ikke kunne beskydes fra kysten. Længe siden; men tankegangen mangler totalt. Vanvittigt et containerskib kan standse sejladsen gennem Suez og blokere forsyningskæderne.
Usandsynligt det kan fortsætte!
Man kan godt købe en smartphone, der ikke indeholder kinesisk elektronik, men de har af uransaglige årsager valgt stadig at producere "skallen" i Kina:
https://puri.sm/products/librem-5-usa/
Man skal dog have den store tegnebog frem, og dernæst kan man så diskutere om det er bedre med amerikanske efterretningstjenester end kinesiske...
@Niels-Simon Larsen: Der noget galt med dit link!
@Kim Houmøller
Hvis du synes det er vanvittigt at et containerskib kan blokkere Suez kanalen, så prøv at overveje, hvordan din dag ville forløbe, den morgen du vågnede op og internettet var nede globalt. Det lyder som en dystopi. Hvad så med de søde katte på fjæsen? I virkeligheden er muligheden stadig ikke så umulig som den ofte gøres til, på trods af at risikoen har været kendt i årevis.
https://youtu.be/AOEQ9GteWbg
Uden internet, ingen betaling, ingen konto i banken, ingen strøm, intet vand, ingen benzin, og kun det mad, der er tilbage på hylderne i supermarkedet indtil ham/hende som hamstrer lokumspapir også rydder hylderne med konserves. Så kan byboerne forlade byerne, og tage ud på landet for at finde noget spiseligt. Derude skal de så starte med at undskylde, det med at kalde dem uden for byerne for "bonderøvene". Du kan selv fortsætte tankerækken...
Jeg har en telefon fra amerikanske CAT. Det er en håndværkertelefon, som kan gå i lommen uden at glasset går i stykker. Men den har sikkert også komponenter fra Kina.
Det bedste ville nok være at gå tilbage til fastnet, for hvis jeg virkelig skal grave dybt, er jeg ikke helt sikker på, at mobiltelefonen har forbedret min tilværelse. Men den har da været med til at fylde lommerne på diverse investorer…
Der er intet i vejen med kinesiske varer, de er billige og efterhånden også af god kvalitet. Transporten er derimod et økologisk problem, men vil forsætte med at være det så længe man fremstiller varer få koncentrerede steder - om det er i USA eller Kina.
Hvad man i stedet bør overveje er at sikre infrastruktur i krisesituationer, som fx. under corona-krisen. Her var det pinligt, hvad der manglede eller foregik selv indenfor EU. Det må ikke ske igen.
At en massevare er fremstillet i Kina eller Paraguay er derimod totalt ligegyldigt - hvis ikke tenderende til hysteri her i varmen.
Jeg mener at en kinesisk hammer eller en fra Paraguay er lige praktiske og anvendelige.
Og set med teknologiske øjne skiller en telefon sig i dag ikke ret meget fra en hammer hvad angår hardware - det er standard og næsten lige efter bogen - men med software fra USA er enheden mere i USA's favn end i kinesernes. Så hvad pives der over?
Derudover er tidsrøverne Google, Facebook, Twitter, Instagram, PayPal, og Youtube også amerikanske.
Det er komplet illusorisk at tro, at man kan stemme med pengepungen mellem de to rockerklubber USA og Kina. Det er, som en kommentar for oven så rigtigt påpeger, sådan global kapitalisme er og fungerer. Vil vi have menneskerettigheder, demokrati og et tåleligt klima og miljø, er der ikke noget realistisk alternativ til et brud med kapitalismen og udbredelse af international økosocialisme.
Når det er sagt, skal man på Informations redaktion nok også overveje, om man er et organ for kritisk undersøgende journalistik eller om man er spændt for en vogn i den imperialistiske rivalisering. Ja, Kinas regime er nogle slyngler, men USA er den aggressive part. Til anbefaling, John Pilgers glimrende dokumentar 'The Coming War On China': https://www.youtube.com/watch?v=vAfeYMONj9E&t=213s
Kina er slem, men hvis den fascistiske fraktion af republikanerne lykkes med magtovertagelse i USA, kan vi få god brug for et stærkt Kina, til at hjælpe os med at tøjle verdens stærkeste militær underlagt fascismens stygge fremtoning.
Bo S N: Enig. Hvad er dit bud på, hvordan vi bryder med kapitalismen og får økosocialisme?
Tanken med at boykotte Kina er underlig. I første omgang vil den ramme storkapitalister, som f.eks. ejeren af OnePlus. Ejeren kan prøve at skyde en del af indtjeningsproblemet over på sine medarbejdere. Ejeren kan vel på ingen måde presse regeringen. Det så vi da Jack Ma, vist Kinas rigeste mand, lige blev gjort usynlig i 30 dage. Man kunne forestille sig, at en boykot kunne gøre befolkningsgrupper så desperate, at der bliver ballade. Så har vi et mønster: Ballade pr. stedfortræder - døde stedfortrædere.
Men det er jo godt at boykotte de onde.
Boycot ville have virket i forhold til den anden 'rockerklub' : USA, hvor regeringen godt nok vælges af befolkningen - på mere eller mindre udar4tede måder, men hvor penge, domorer, betyder alt. Her har pengemennesker stor indflydelse på den førte politik.
Det er rigtigt, at såvel Kina som USA kan fremtræde som 'rockerklubber'. Men der er et rationale: Ressourcemangel. Når man står over for et alvorligt ressourceproblem, så reagerer man. Og det indgår åbenlyst i Kinas og USA handlingsmønster at reagere som rockerklubber. Men som rockerklubber på vidt forskellige udviklingstrin og ulige stor indflydelse.
Typisk mishandler Kina, selv, folk indenfor eller tæt på egne grænser, mens USA typisk praktiserer sine råheder gennem stedfortrædere.
Kina bebos af over 20 % af klodens befolkning, har foreløbig haft godt 70 år at finde sin måde at være på. De mishandler knapt 8,5 millioner uighurer og lignende antal kazakher og tibetanere. Lad os sige 30 millioner. Så er de rigtig dårlige naboer til Taiwan, Indien og Vietnam. De har fået hævet levestandarden kraftigt og det med frihed det kommer vist højest i anden række og ikke i en form, der, på nogen måde, kan udfordre partiet. Kina arbejder hårdt på at få indflydelse i Afrika. På måder, som afrikanerne vist også har gavn af.
Jeg mener, at USAs befolkning er under en trdiedel af Kinas. og USA har haft knapt 350 år at finde sin måde at være på. Det er mit indtryk, at USA stimulerede opstanden, borgerkrigen, i Syrien: https://en.wikipedia.org/wiki/CIA_activities_in_Syria , de brød en aftale med IRAN, 84 millioner indbyggere, og pressede aftalens andre parter til, i praksis, også at bryde aftalen. Uden USAs støtte ville Israel ikke kunne føre den apartheidlignende politik, som de praktiserer. Uden USAs støtte kunne Saudi Arabien ikke føre den politik, de fører.
Det er jo nu, vi snakker om. Tidligere har de støttet blodige kup i Chile og Indonesien.
Så er der det med, at Huawei kunne spionere, sådan rent hypotetisk. USA gør det rent faktisk. Eller også får de håndlangere som for eksempel det danske efterretningsvæsen til at spionere for sig. I en opfølgende artikel udnævner Niels Ivar Larsen Kina til landet med mest over vågning. På DR.dk gives titlen til Danmar og her kvantificeres tingene: 600.000 overvågningskameraer. Men der kan ikke være tvivl om, at USA er det land, der overvåger mest. I hele verden.
Og så er der beskyttelsespengene. USA prøver at presse NATOs medlemslande til at bruge 4% af BNP på militæret - i høj grad isenkram - fra den amerikanske våbenindustri. Vi har lige købt et læs jagerfly, der nok nærmest bidrager til verdensutrygheden. Når de ikke er på værksted.
Med hensyn til egne borgere er et stort antal af afrikansk herkomst. de bliver jævnligt slået ihjel. De lever helt sikkert klart bedre end uighurerne i Kina, men der er også forholdsvis flere af dem.
Nok om USA.
Fiskere fra EU har bidraget til at ødelægge fiskeriet ud for Somalia og dermed aktualiseret pirateri som en levevej.
Så slutter jeg af med Danmark og det blod, vores aktivistiske politik har fået udgydt.
Hvem vil købe en telefon fra Danmark.
Jesus skulle have sagt:"Du ser splinten i din broders øje, men ikke bjælken i dit eget".
Jesper Schaumburg-Müller
Jeg undskylder slåfejlene i ovenstående indlæg. Beklager.
Og så er jeg altså Jesper Schaumburg-Müller og ikke Hanne Johansen, vi deler abonnementet - uden at dele holdningen til artiklerne.
Mit indlæg er skrevet i en tilstand af frustration og irritation.
Jeg fik ikke skrevet, hvor skadelig blokaden er for de mennesker, der bor i Iran. Nogen satsede nok på at folk skulle blive desperate og muligvis starte tumulter, der kan lede til regimets fald. Så er der desværre nogle, der dør...martyrer.
Sådan var det nok. Nu er det nok bare indenrigspolitik, hvor Biden ikke skal angribes for at være blød.
Det, der var rigtig slemt, var, at forfatteren bruger to artikler i min avis på en tanketom karmaøvelse. I stedet for at forholde sig til det, der betyder noget: Miljøkatastroferne: Klima og biologisk diversitet. Og et folketing, der begraver sig i , ukvalificeret, detailstyring af problemer, der, i bedste fald, er sekundære i forhold til ovennævnte.
Jesper Schaumburg-Müller