Klima
Læsetid: 10 min.

Der er ingen – ingen – opmuntrende tegn i FN's klimarapport. Men måske kan den endelig vække os

For sjette gang siden 1990 advarer FN’s klimapanel om, at menneskeheden er på kollisionskurs med klimaet, biosfæren og sit eget eksistensgrundlag. Paris-målet om højst 1,5 graders opvarmning ventes overskredet om få år, så nu er der kun håbet om et erkendelsesmæssigt gennembrud hos politikere, virksomheder og borgere tilbage
En lokal beboer kæmper mod de voldsomme brande, der hærger i Grækenland.

En lokal beboer kæmper mod de voldsomme brande, der hærger i Grækenland.

Angelos Tzortzinis

Udland
10. august 2021

Vi har fejlet. Ikke tabt, men fejlet.

Vi ser ind i en fremtid, hvor den globale temperatur vil blive ved med at stige i hvert fald til midten af århundredet, uanset hvad vi måtte gøre for at bremse udledningen af drivhusgasser. Vi vil stadig oftere møde stedse mere ekstreme vejrfænomener som hedebølger, tørke, voldsom nedbør – resulterende i henholdsvis ukontrollable brande og oversvømmelser.

Uanset hvor hastigt vi griber ind over for udledningerne, er det sandsynligt, at Arktis kommer til at opleve isfri forhold om sommeren på et tidspunkt inden 2050. Optøningen af den arktiske permafrost vil accelerere, ligesom afsmeltningen fra kontinentale gletsjere, Grønlands indlandsis og sandsynligvis Antarktis vil fortsætte.

Derfor vil også vandstanden i verdenshavene blive ved med at stige – skulle høje CO2-udledninger få lov til at fortsætte ubegrænset, kan havstigninger på to meter i 2100 og fem meter i 2150 ikke udelukkes.

Dramatiske hændelser som iskappers kollaps, pludselige ændringer i havstrømme og andre selvforstærkende processer med overskridelse af tipping points kan heller ikke afvises.

Mange af forandringerne i klimaet og biosfæren vil være irreversible i århundreder eller årtusinder, næsten uanset hvad vi gør.

Det er sorgfuldt at læse det såkaldte ’Resumé for beslutningstagere’, som FN’s Klimapanel, IPCC, offentliggjorde mandag formiddag efter næsten fire års arbejde og granskning af over 14.000 videnskabelige studier om klimaændringerne.

Sorgfuldt, fordi rapporten ikke bare beskriver, hvad vi risikerer, men hvad vi nu må tage for givet om fremtiden som konsekvens af et par hundrede års ubekymret, fossilt baseret højvækst i verdens økonomi og folketal.

Verden har forsømt at lytte til videnskabens advarsler gennem mange årtier, og nu kommer vi til at betale prisen. Hvad vi står over for, er ikke undergang, men en verden, som bliver meget vanskeligere at leve i – og vanskeligere for nogle end for andre.

Klimaforandring i »realtime«

Den offentliggjorte tekst er resuméet af arbejdet i IPCC’s Arbejdsgruppe I om de fysiske forhold omkring klimaforandringerne. Godt 750 forskere har ført pennen i rapporten med støtte i form af kommentarer til manuskriptet fra 78.000 faglige eksperter og regeringsrepræsentanter.

Resultaterne fra Arbejdsgruppe I, hvis fulde rapport ikke er offentliggjort endnu, vil blive ledsaget i februar 2022 af en rapport fra IPCC’s arbejdsgruppe II om de samfundsmæssige konsekvenser og sårbarheder samt en rapport fra Arbejdsgruppe III i marts 2022 om mulighederne for at bremse opvarmningen og klimaændringerne.

Tilsammen vil de munde ud i en IPCC-synteserapport i september 2022 – det vil så være sjette gang siden 1990, at FN-panelet gør status over klimaudfordringen.

Grundlæggende har forskeradvarslen været den samme hele vejen igennem – forskellen er, at den videnskabelige dokumentation er blevet stedse bedre, samt at vi nu står midt i klimaforandringernes mareridt. Alt det, der er blevet advaret om, oplever vi nu »realtime«, som den amerikanske klimaforsker Michael Mann, Penn State University, sagde forleden.

IPCC siger det samme på sin egen måde:

»Klimaændringer påvirker allerede enhver beboet region på kloden med en menneskeskabt indflydelse, der bidrager til mange observerede ændringer i vejr- og klimaekstremer.«

»Mange af de registrerede forandringer i klimaet er uden fortilfælde i tusinder, hvis ikke hundredtusinder af år, og nogle af de forandringer, der er sat i gang – såsom fortsatte havstigninger – er irreversible i fra hundreder til tusinder af år.«

Klimapanelet fastslår, at atmosfærens CO2-koncentration i 2019 nåede det højeste niveau i mindst to millioner år, mens koncentrationerne af de mere hidsige drivhusgasser metan og lattergas oversteg niveauerne de sidste 800.000 år.

Som følge heraf er den globale overfladetemperaturer siden 1970 steget hastigere end i nogen anden 50-års periode i de seneste 2.000 år eller mere. Temperaturerne det seneste årti er højere end under den seneste længerevarende varmeperiode for 6.500 år siden.

Heraf følger ifølge rapporten alle de konsekvenser, vi næsten dagligt konfronteres med i nyhederne:

  • Arealet af sommerisen i Arktis er nu mindre end på noget tidspunkt de seneste 6.000 år, ligesom den »næsten synkrone« tilbagetrækning af alverdens gletsjere siden 1950 er foregået hastigere end i de sidste 2.000 år.
  • Havenes vandstand er siden 1900 steget hastigere end i noget andet århundrede de seneste 3.000 år, og havenes temperatur er tilsvarende øget mere end i noget århundrede de seneste 11.000 år. Til gengæld er havenes surhedsgrad – styret af CO2-opsugningen – højere end normalen gennem to millioner år.
  • »Det er så godt som sikkert, at ekstreme varmeepisoder, inklusive hedebølger, er blevet hyppigere og mere intense på tværs af landeregionerne siden 1950’erne,« skriver IPCC.
  • »Hyppigheden og intensiteten af kraftig nedbør er tiltaget siden 1950’erne over de fleste landområder, hvor tilstrækkelige observationsdata foreligger«, og »menneskeskabte klimaændringer har bidraget til stigninger i tørke, der har ramt landbrug og økosystemer«.

Brændpunkterne

Sådan fortsætter klimapanelets statusopgørelse ledsaget af grafer, tabeller og kildehenvisninger.

Hvad Arbejdsgruppe I ikke har skullet granske, er konsekvenserne for samfundet, for menneskers levevilkår og for økonomien – det følger næste år i rapporten fra Arbejdsgruppe II.

Konsekvenserne kan til gengæld bevidnes dagligt i mediernes reportager fra klimaforandringernes helt bogstavelige brændpunkter. Som i Grækenland, hvor den værste hedebølge i 30 år med over 40 grader hele sidste uge har udløst over 400 brande, herunder i udkanten af Athen.

»En mareridtssommer,« sagde landets premierminister Kyriakos Mitsotakis til græske medier op til weekenden.

Eller som i Californien, hvor den historiske by Greenville nu er delvist nedbrændt under den såkaldte Dixie-brand, den største brand i statens historie med foreløbig et areal som Lolland-Falster hærget af flammerne. Det ligner næsten et vink med en vognstang fra højere magter, at ’den grønne by’ i denne sommer bliver flammernes offer, mens det sidste sommer gik ud over byen Paradise.

Tørken og varmen i Californien betyder samtidig, at statens store Edward Hyatt-vandkraftværk for første gang i sine mere end 50 år har måttet stoppe elproduktionen, fordi vandstanden i Lake Oroville bag kraftværksdæmningen er historisk lav.

»Blot en af de mange konsekvenser uden fortilfælde, vi oplever i Californien som resultat af vor klimaskabte tørke,« sagde chefen for California Department of Water Resources, Karla Nemeth, torsdag i en pressemeddelelse.

Kombinationen af tørke og brande mange steder i verden og oversvømmelser andre steder har i de seneste måneder krævet mange hundrede menneskeliv. Hvad de fremtidige konsekvenser angår, konkluderer et dugfrisk modelstudie fra forskere på University of Columbia og offentliggjort i tidsskriftet Nature, at en ekstra global udledning i dag af for eksempel en million ton CO2 i et scenarie, der bremser temperaturstigningen ved 2,4 grader i 2100, vil føre til godt 100 ekstra dødsfald i tiden frem til da.

Med en samlet global udledning i dag på cirka 40 milliarder ton CO2 om året står det klart, at fortsat høje eller stigende udledninger vil få massive menneskelige omkostninger. I et udledningsscenarie, der lader temperaturstigningen i 2100 nå 4,1 grader, vil der således ifølge modelstudiet blive tale om sammenlagt 83 millioner ekstra klimabestemte dødsfald frem til 2100.

1,5-gradersmålet

Lignende beregninger fra IPCC har vi altså til gode til næste år. Til gengæld viser klimapanelet, hvilke udledningsreduktioner der skal til for at bremse temperaturstigningen og dæmpe de ledsagende konsekvenser. Kun en indsats, der i løbet af de næste godt ti år formår at halvere de i dag fortsat stigende globale udledninger, kan gøre det muligt at holde den globale opvarmning på 1,5 grader.

Altså: Hvis udledningerne i de tidlige 2030’ere er større end halvdelen af det aktuelle niveau, er den fysiske mulighed for at holde Parisaftalens mål gledet os af hænde. Det er den indsigt, der får stadig flere klimaforskere til at sige højt, hvad de længe har hvisket: I den herskende politiske virkelighed er det ikke længere muligt at holde løftet fra Paris. De 1,5 grader vil sandsynligvis blive overskredet om godt ti år.

Fortsætter verden med høje udledninger som i de seneste årtier, kan den globale temperatur stige med hele 3,3-5,7 grader mod slutningen af dette århundrede.

»Sidste gang den globale overfladetemperatur lå på mindst 2,5 grader højere end i perioden 1850-1900, var for mere end tre millioner år siden,« konstaterer IPCC.

IPCC udtrykker også udfordringen på en anden måde, via det såkaldte CO2-budget. Det fortæller, hvor meget mere CO2 vi globalt kan tillade os at udlede over tid, hvis Parisaftalen skal holdes. Historisk har den moderne verden siden de fossile brændslers indtog omkring 1850 udledt sammenlagt 2.390 milliarder ton CO2.

Hvis der skal være blot en fifty-fifty chance for at bremse opvarmningen ved 1,5 grader, er der et globalt udledningsbudget på 500 milliarder ton CO2 tilbage. Vil vi have to tredjedels chance for at nå målet, er der plads til en samlet udledning over tid på kun 400 milliarder ton.

»I øjeblikket udleder de menneskelige aktiviteter omkring 40 milliarder ton CO2 i atmosfæren på et enkelt år,« skriver klimapanelet og overlader dermed til den enkeltes hurtige hovedregning at indse, hvornår budgettet er opbrugt, dvs. hvornår enhver menneskeskabt CO2-udledning her på kloden skal være bragt til abrupt ophør.

Fremtiden

IPCC’s centrale budskab er, at vi er kommet for sent.

»Den globale overfladetemperatur vil fortsætte med at stige indtil mindst midt i århundredet i alle de granskede udledningsscenarier,« hedder det.

I Arktis vil temperaturstigningen i den kolde tid forløbe tre gange så hurtigt som det globale gennemsnit.

»Gletsjere i bjerg- og polarområder er dømt til fortsat afsmeltning i årtier eller århundreder. Udsivning af kulstof (i form af metan eller CO2, red.) efter optøning af permafrost er irreversibel i en tidshorisont på århundreder. Fortsat tab af is gennem det 21. århundrede er stort set givet for den grønlandske indlandsis og sandsynlig for Antarktis’ iskappe,« noterer klimapanelet.

»Ved enhver yderligere forøgelse af den globale opvarmning vil ændringen i ekstreme (hændelser, red.) fortsætte med at vokse. For eksempel vil enhver ekstra global opvarmning på 0,5 grader forårsage tydeligt identificerbare stigninger i intensiteten og hyppigheden af ekstreme varmefænomener, inklusive hedebølger, samt heftig nedbør såvel som landbrugsmæssig og økologisk tørke i nogle regioner.«

Sandsynligheden for ukontrollable feedback-processer og overskridelse af tipping points som konsekvens af opvarmningen er svær at kvantificere, understreger IPCC. Om for eksempel den vigtige Golfstrøm hedder det, at »det er meget sandsynligt, at cirkulationen i Atlanterhavet vil aftage gennem det 21. århundrede, men det vurderes med middel sikkerhed, at cirkulationen ikke vil kollapse inden år 2100.«

Her er dog et punkt, hvor IPCC-rapporten allerede kan være overhalet af den nyeste forskning. Som beskrevet i Information lørdag har forskere fra Potsdam Institute of Climate Impact Research netop i tidsskriftet Nature Climate Change offentliggjort et studie, der ikke blot bekræfter, at Golfstrømmen er svækket til det laveste niveau i mere end 1.000 år, men at svækkelsen måske er så voldsom, at systemet »nærmer sig en kritisk tærskel, hinsides hvilken cirkulationssystemet vil kollapse«, som det udtrykkes af klimaforskeren bag studiet, Niklas Boers.

»Sandsynligheden for, at denne ekstremt markante begivenhed indtræffer, stiger for hvert eneste gram CO2, vi leder ud i atmosfæren,« siger han.

Uden at bedømme sandsynligheden konstaterer IPCC-rapporten, at »hvis et brat kollaps finder sted, vil det med stor sandsynlighed føre til bratte ændringer i vejrmønstre og regionale hydrologiske kredsløb.«

Nødstilstand

Det gør ondt at læse IPCC-rapporten. Det kalder på sorg, fortvivlelse, vrede, trang til at reagere, protestere, gøre noget.

Kort før rapportens præsentation offentliggjorde et hold fremtrædende internationale forskere med blandt andre Johan Rockström, Timothy Lenton, William Ripple og Salemuul Huq i tidsskriftet BioScience en opdateret appel, der blev søsat i 2019 og nu er underskrevet af omkring 14.000 naturvidenskabelige forskere og andre akademikere med en erklæring om »klimamæssig nødstilstand« og opfordring til verdens beslutningstagere om at realisere transformative change, grundlæggende omstilling af samfundet.

I deres aktuelle udspil præsenterer forskerholdet en stribe grafer med opdaterede data, der dels viser, hvordan civilisationens centrale vækstkurver fortsat stiger mod himlen – globalt BNP, befolkningsstørrelse, energiforbrug, antallet af kvæg, CO2-udledning m.m. – dels hvordan den ledsagende miljøbelastning forværres – atmosfærens koncentration af drivhusgasser, temperaturen, isens afsmeltning, havstigningen, afbrændte arealer, tabet af skove m.m.

»Ud af de 31 variable, vi har fulgt, konstaterer vi, at de 18 har nået nye historiske højde- eller lavpunkter,« skriver forskerne i BioScience.

»Der er også tiltagende dokumentation for, at vi nærmer os eller allerede har passeret tipping points knyttet til kritiske dele af det globale system, inklusive iskapperne i Vestantarktis og Grønland, koralrevene i varme farvande og regnskoven i Amazonas.«

Håbet

Alle de skræmmende data og alle advarslerne fra videnskaben kommer på et tidspunkt, hvor der globalt er mere fart på den grønne omstilling end nogensinde. Stadig flere lande vedtager nye skærpede mål for reduktion af drivhusgasudledningerne.

Stater, institutionelle investorer og erhvervsvirksomheder investerer enorme summer i at udvikle nye grønne løsninger. Borgere, bevægelser og lokalsamfund søger nye bæredygtige måder at leve på.

Det er godt og nødvendigt. Men det er altså også for lidt og for langsomt, jævnfør IPCC-rapporten. Der er fortsat ingen – ingen – fremgang at spore, når det gælder de centrale klimaindikatorer: atmosfærens koncentration af drivhusgasser og temperaturen. For der er stadig masser af negative påvirkninger og politikker.

Stadig massive subsidier til fossil energi, stadig mange lande, der ikke har vedtaget de nye klimamål, Parisaftalen forpligter til, stadig store offentlige og private investeringer i nye veje, lufthavne, kulkraftværker og animalske industrilandbrug, stadig milliarder af mennesker, der søger øget materiel velstand og forbrug.

Verden har indset, at det globale klima og biosfæren er truet. Men ikke indset, hvor fundamentalt et brud med den hidtidige udviklingsmodel det fordrer at afværge katastroferne. Omstillingens radikalitet er for skræmmende til, at dagens centrale beslutningstagere vover at se den i øjnene.

Det er ikke sådan, at historien slutter på den anden side af de 1,5 grader. Jorden går ikke under. Men det vil blive en fremtid, hvor den globale økonomi undergraves, de geopolitiske konflikter tiltager, og stadig flere mennesker får vanskeligere livsvilkår, hvis de ikke ligefrem mister grundlaget for at overleve.

Tilbage er kun at håbe. Håbe, at denne den sjette advarsel siden 1990 fra verdens førende videnskabsfolk formår at vække os til dåd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Det kan blive interessante se, hvad for ændringer vores folkevalgtevil foreslå. Det er nok endnu flere motorveje.

Ole Svendsen, Per Kaas Mortensen, Naja Abelsen, Eva Kjeldsen, Jacob O, Inge Lehmann, Kurt Nielsen, Rasmus Kristiansen, P.G. Olsen, Erling C Havn, Henning Andersen, Kim Øverup, Klaus Lundahl Engelholt, erik pedersen, Torben Skov, Torben Bruhn Andersen, Werner Gass, Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com, erik brandt, Morten Kjeldgaard, Søren Cramer Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Erik Boye, Peter Knap, Katrine Marie Christiani, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Lars Myrthu-Nielsen, Inger Pedersen, Ejvind Larsen, Steen K Petersen, Peter Høivang, Bo Stefan Nielsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Det kan vi glemme, den menneskelige erkendelse = intellektuelt ejet kundskab, den styre ikke vores handlinger. Som David Hume gjorde opmærksom på er menneskets natur: ”reason is, and should only be the slave of the passions”. Vi styres – som andre dyr – af vores instinkt, kald det ”passioner”. Vi ved – en intellektuel ejet kundskab – at med WHO rekommandationer vaccinerer alle for at bremse nye mutationer er bedst for alle. Men vores ”passion”, instinkt, er at handle for vores egen gruppes bedste i konkurrence med andre grupper. ”Vi” donerer ikke vaccine til ”talibaner”, selv om vi ved vi burde gøre det, hellere et tredje stik til os selv. Menneskets natur. Med Piet: ”At appellere til fornuften, er verdens største slag i luften”.

Kurt Nielsen, Søren Andersen, erik pedersen, Jens Ole Mortensen, Ejvind Larsen, Morten Hillgaard, Morten Balling og Ove Junne anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Kjeld Hougaard, mennesket har ikke instinkter - og at tro på forestillinger, en mand gjorde sig på ufuldstændigt grundlag for 500 år siden er ikke et godt argument for noget som helst. Vi bliver hele tiden klogere, og for tiden bliver vi klogere på, at mennesket helst vil gøre det gode, men at dette for tit perverteres af omstændighederne.

Inge Lehmann, Jørgen Mathiasen, Ruth Sørensen, Susanne Kaspersen, Carsten Munk og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

“ Verden har indset, at det globale klima og biosfæren er truet. Men ikke indset, hvor fundamentalt et brud med den hidtidige udviklingsmodel det fordrer at afværge katastroferne.” — Niels Ivar Larsen

Den hidtidige udviklingsmodel = kapitalismen. Bare så ingen skulle misse den vigtigste pointe.

Per Kaas Mortensen, Naja Abelsen, Jette Steensen, Knud Chr. Pedersen, Jacob O, Christian Mondrup, jens christian jacobsen, Inge Lehmann, Kurt Nielsen, Søren Andersen, Rasmus Kristiansen, Jan Fritsbøger, Steen Bahnsen, Franz Nitschke, Ole Svendsen, Kim Øverup, Marianne Borgvardt, Klaus Lundahl Engelholt, erik pedersen, Torben Skov, Kim Bonnesen, Niels-Simon Larsen, Birgit Sloth, Hanne Utoft, Martin Lau, Mogens Kjær, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Karsten Nielsen, Carsten Munk, Ejvind Larsen, Arne Albatros Olsen og Ove Junne anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Ja, man kan vel sammenligne IPCC seneste rapport med den situation, hvor en læge fortæller en borger , at vedkommende er meget syg, og nødt til at foretage en række livstilsændringer, så som at holde op med ryge , drikke for meget, ændre kostvaner, få daglig motion osv. for at have en chance for igen at få et bedre helbred.

Borgeren lover bod og bedring, men snyder i virkeligheden på snart sagt alle parametre.

(I denne forbindelse er jeg personligt ekstremt forarget over at snart sagt alle de førende medier( Information undtaget) tager så let på denne sag, og forsætter med at promoverer de værdier, som i årtier har udgjort grundlaget for den situation , vi befinder os i nu.)

Per Kaas Mortensen, Naja Abelsen, Vibeke Olsen, Tue Paltorp, Kurt Nielsen, Rasmus Kristiansen, Steen Bahnsen, Ole Svendsen, Torben Skov, Jørgen Falck, Werner Gass, Peter Velschow Bang-See, Niels-Simon Larsen, Sabine Behrmann, Margit Lund Christensen, Susanne Kaspersen, Peter Høivang, Ejvind Larsen og Mikael Benzon anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

^ undskyld, artiklens skribent er Jørgen Steen Nielsen - ikke Niels Ivar Larsen.

Morten Balling

"...og at tro på forestillinger, en mand gjorde sig på ufuldstændigt grundlag for 500 år siden er ikke et godt argument for noget som helst."

Spøjst nok sad jeg for lidt siden og gloede på maleriet her:

https://da.wikipedia.org/wiki/Sandhed#/media/Fil:Time_Saving_Truth_from_...

Som titlen siger, viser billedet (fra Barokken), den indsigt at tiden redder sandheden fra falskheden (og misundelsen). Måske var det i erkendelse af at tiden ikke altid har megatravlt, at maleren af billedet tog livet af sig selv dagen efter han havde sat det sidste penselstrøg.

Der er jo egentlig ikke megen ny sandhed i IPCC's rapport. Det hele vidste vi egentlig godt i forvejen, hvis man ellers tør lytte til videnskaben. Derudover er det sigende at den samlede rapport først kommer til næste år, ligesom Arbejdsgruppe II's rapport om, hvad alle tallene og modellerne får af samfundsmæssige konsekvenser.

Det er dén rapport som er den væsentlige. Hvis den virkelig er ærlig, så kommer den til at minde lidt om "The Road", og så kunne det hypotetisk være at folk vågnede op.

Det er første skridt, og så kunne man håbe på at de læste rapporten fra Arbejdsgruppe III, altså hvad gør vi? Dén rapport bør læses ligeså kritisk som Klima-Dan's hockey model. Lur mig om ikke der kommer til at stå noget om afbrænding af biomasse.

Mine venner gider ikke vædde med mig, fordi jeg kun vædder når jeg er sikker på at vinde, men jeg vil gerne vædde på at Arbejdsgruppe II's rapport ikke bliver det wake-up call den burde være. Den kommer til at handle om, hvor hårdt det bliver for de fattige, og så kommer den til at nævne de fatale konsekvenser for økonomien.

Her er det værd at huske på at nogle af dem som spekulerede på Wall Street solgte deres aktier få dage før krakket i 1929, og at det iøvrigt var nogle af de samme som gentog "succesen" i 2008. De mere kloge narrer de mindre kloge, tror de. Pointen er at selv første klasses kahytterne på Titanic også blev fyldt med vand.

Naja Abelsen, Christian Mondrup, Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Steen Bahnsen, Ole Svendsen, Kim Øverup, erik pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Lillian Larsen, Pietro Cini, lars pedersen, Niels-Simon Larsen, Hanne Utoft, Lise Lotte Rahbek, Arne Albatros Olsen, Asiya Andersen, Steen K Petersen, Morten Hillgaard og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Vi forsætter mod afgrunden, tros viden om de fremtidig generationer kommer til at betale en meget høj pris, både menneskeligt og økonomisk.
Så er det jo dejligt at aktierne i dag den 9 august 2021 på børsen i København sikkert sætter endnu en rekord.

Naja Abelsen, jens christian jacobsen, Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, erik pedersen, Torben Skov, Niels-Simon Larsen, Peter Velschow Bang-See, Arne Albatros Olsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

@Steen K Petersen - At aktierne stiger vil jeg da håbe ;)

Carsten Nørgaard

Jeg synes slet ikke, at klimaministerens kommentarer ved pressemødet bevidnede om en ”vækket” (måske endda ”woke”?) samfundsleder.

Det var noget med, at det skal være attraktivt og medføre jobs og vækst at reducere udledningerne, for ellers fortsætter Polen bare i sit vante spor, og så noget med, at Danmark allerede gør det godt (på trods af, at landets 'overshoot day' ligger så tidligt som marts – og på trods af, at der ikke er nogen afkobling mellem BNP-vækst og udledninger, dvs. intet håb om en grøn kapitalisme, som redder os).

Greta Thunbergs ”How dare you!?” har ikke været mere gyldigt, og hendes kommentarer her i dag om, at rapporten i høj grad bare gentager ting, vi allerede ved, er jo nedslående.

Dagens Dan Jørgensen skulle have været en mand, der krøb til korset og omvendte sig på vegne af det danske samfund. I stedet fik vi en ganske velkendt socialdemokratisk smøre.

Ingen optimisme herfra.

Kilde @ overshoot day:
https://www.overshootday.org/newsroom/country-overshoot-days/

Danmark har overshoot day den 26. marts og ligger nummer 14 (hvor det højeste er det værste/tidligste) af de 134 lande, som er blevet vurderet.

Naja Abelsen, Mette Bulloch, Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Erling C Havn, Steen Bahnsen, Ole Svendsen, Kim Øverup, Klaus Lundahl Engelholt, erik pedersen, Torben Skov, Lillian Larsen, Werner Gass, Steen K Petersen, Peter Velschow Bang-See, Ejvind Larsen, Nicolaj Knudsen, Hanne Utoft, Morten Kjeldgaard, Bo Stefan Nielsen, Arne Albatros Olsen, Erik Boye, Susanne Kaspersen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg har ikke mindre end 3 bekendte, som er fløjet på ferie for nylig. Den ene ville skam op og se indlandsisen på Grønland.

I modsætning til patienten, som er syg og skal lave en livsstilsændring, så rager det kun vedkommende og h^ns kære.

Dette her handler om os allesammen.
Også talibanerne, romænerne, kenyanerne og kineserne. Selv de vildeste milliardærer og magtmennesker kan ikke overleve på en klode, hvor klima-uforudsigeligheden gør det umuligt at dyrke mad.

Armin Vauk, Naja Abelsen, Inge Lehmann, Kurt Nielsen, Rasmus Kristiansen, Werner Gass, Steen K Petersen, Ole Svendsen, Kim Øverup, erik pedersen, Torben Skov, Peter Høivang, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen, Hanne Utoft og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det er rigtigt, at vi skal vågne, men vi er langt fra at være enige, hvad det betyder.
Vi kender den religiøse vækkelse bort fra synden, men vi kender ikke den verdslige vækkelse bort fra overforbruget. Den skal være på samfundsplan, og her er der ikke mange billeder af det gode samfund. Det er det, vi skal i gang med.

Naja Abelsen, erik pedersen, Kurt Nielsen, Rasmus Kristiansen, Ole Svendsen, Kim Øverup, Mogens Kjær, Steen K Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Tommy Rasmussen

Det helt store problem, er væksten, som hyldes af så at sige alle verdens lande. Hvis vi ikke indser, at vi må gribe ind med en række store indgreb for at begrænse væksten, bl.a. over for den rige verdens voldsomme overforbrug, vil væksten i CO2-udledningerne fortsætte som hidtil. Men hvordan vil det blive muligt i en kapitalistisk verden, hvor den frie konkurrence er selve drivkraften for at holde hjulene og dermed væksten igang.

Lis Jersild, Naja Abelsen, Karsten Nielsen, Rasmus Kristiansen, Jan Fritsbøger, Inger Pedersen, Ole Svendsen, Kim Øverup, erik pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Boye, Werner Gass, Kim Bonnesen, Steen K Petersen, Niels-Simon Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

@ Steffen Gliese. Jeg har bestemt ikke villet krænke nogen. Opfattelsen at mennesket er skabt i Guds billede og har spist af ”kundskabens træ om godt og ondt” er meget udbredt og i sig fin tanke. Andre ser Homo Sapiens som en dyre art blandt andre, udviklingen dikteret af instinkter, snarere end det vi kalder ”sund fornuft”, hvilket den nuværende klima situation synes bekræfte. Heterosexuelle mænd kan gøre ”dame-testen” ser I hellere på en ung smuk kvinde, end en gammel mand? Er det et velovervejet valg, eller drevet af det instinkt som sikrede artens overlevelse?

Det siges at man ikke må tage håbet fra folk. Men hvis ingen har taget det fra mig, så husker jeg i hvert fald ikke hvor fanden jeg har lagt det....

Dog! Tak til Information og JSN for at holde fokus! Selv om det gør ondt.

Naja Abelsen, Rasmus Kristiansen, erik pedersen, Inge Lehmann, Kurt Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Gode gamle Søren Kierkegaard, kom med denne forudsigelse for 168 år siden:

"Det hændte paa et Teater, at der gik Ild i Kulisserne.
Bajads kom for at underrette Publikum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gentog det; man jublede endnu mere.
Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaa til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der tro, at det er en Vits."

Uddrag. Søren Kierkegaard, Enten-Eller, Diapsalmata, 1843

http://teoretisketirsdage.net/files/gimgs/Soren%20Kierkegaard.pdf

Naja Abelsen, erik pedersen, Ole frank.ole907@gmail.com, Inge Lehmann, Kim Øverup, Kurt Nielsen, Rasmus Kristiansen, Morten Balling og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar

Sorry - for 178 år siden!

Men det gør det jo ikke mindre grotesk.

Han var forud for sin tid den gode Kierkegaard.

Det kan man ikke sige om Mette Frederiksen, Dan Jørgensen, Lars Christian Lilleholt, Lars Løkke, Pia Kjærsgaard og alle de andre tosser og klimabenægtere, som i adskillige årtier har fejlet på Christiansborg.

De har totalt svigtet os og vores børnebørn mht. klimaet og i stedet ført idiotisk symbolpolitik - hvor det altovervejende fokus de sidste 20 år har været at genere udlændinge mest muligt for at fodre den indre svinehund.

Kære politikere - VÅGN NU OP og TAG ANSVAR!!!
Det er KLIMAET det handler om - det er dér jeres absolutte hovedfokus skal være nu.

Lis Jersild, Naja Abelsen, erik pedersen, Inge Lehmann, Kurt Nielsen, Rasmus Kristiansen, Steen Bahnsen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Christian De Coninck Lucas

Vi kan kun styre co2 delen af problemet. IPCC er stadig ikke særlig god videnskab, så længe de ikke anerkender at vi eksisterer i et Plasma Univers (ikke et Big Bang univers), hvor den elektromagnetiske energi udveksling er langt mere dynamisk (et åbent, ikke lukket, system.

Alle planeterne i vores solsystem er under forandring og kilden er solen og heliosfærens møde med det galaktiske current sheet (Hannes Alfven's model) - derfor så IBEX sonden så¨chokerende ting at hele holdet hos Lockheed gav op og (endelig) spurgte plasma fysikere om hjælp til at forstå deres observationer. En af dem var James Ryder, der også arbejdede på den revolutionerende SAFIRE reaktor, men som desværre døde for nylig.

Altså, der skal meget mere videnskabelig og teknologisk revolution til at komme igennem denne cykliske "katastrofe", ikke blot en omstilling væk fra co2 svineri og undslippende metan depoter.

Desværre VIL vores politikere ikke give slip på den primitive, uhæmmede, grådige og teknologisk tilbagestående vækstøkonomi, der forøvrigt omtales som ligeså destrukiv som beton-kommunismen i Star Trek The Next Generation, en serie med glimrende filosofiske observationer.

Steen Bahnsen

Niels-Simon Larsen
09. august, 2021 - 19:47

"Det er rigtigt, at vi skal vågne, men vi er langt fra at være enige, hvad det betyder.
Vi kender den religiøse vækkelse bort fra synden, men vi kender ikke den verdslige vækkelse bort fra overforbruget. Den skal være på samfundsplan, og her er der ikke mange billeder af det gode samfund. Det er det, vi skal i gang med."
----

Ja, hvad vil det sige "at vågne"? At vågne fra hvad? Søvnen, ja - men hvad er "søvnen"? Og hvad fastholder mennesket i søvn, når det tror det er vågent? Hvordan åbner jeg op til dette sande mysterium? Hvordan undgår jeg at tale det i stykker før jeg overhovedet prøver?

Og "synden" - hvor starter den? Hvorfor er den så central i de gamle "Skrifter"? Hvordan forstår vi den? Hvad indeholdes i den? Er "overforbruget" f.eks. ikke lig med "synd", set fra en mere præcis og objektiv synsvinkel, ubalanceret som det er?

Hvilken rolle spiller "Samvittigheden" i os - hvordan fremkaldes den når dens tilstedeværelse er påkrævet? For der findes måske kun én Samvittighed - og den kan ikke være dårlig (følelser kan være negative, men det er noget andet) - enten er den der eller også er den ikke...

Kan et helt samfund finde, høre og derved agere udfra en fælles Samvittighed? En Samvittighed der heler og samler og giver forståelse for hvad der kræves af os, både individuelt og som gruppe? Er det overhovedet en mulighed?

Vi er nød til at prøve at forstå søvnens natur...at se den i os selv, først og fremmest - og træne evnen til at holde os vågne over længere tid - ikke bare i chok-øjeblikkene. Og når tilstrækkeligt mange er tilstrækkeligt vågne, kan Samvittighedens stemme høres og først da kan vi begynde at se en forandring...først i os selv, dernæst i omgivelserne.

Men hver generation gives kun en begrænset tid - så starter det hele forfra. Så hvad efterlader vi, når vi går..?

Det er op til vores "vågenhed", vor bevisthed, vor væren - det er op til vores evne til at kunne høre og lytte til Samvittigheden...den i særklasse specielle og helt unikke evne der ligger skjult dybt, dybt nede i vores indre...

Morten Balling

@Ole Svendsen

Søren Kierkegaard kan godt være lidt "tør" når man læser det han skrev, men han havde den sorteste humor, og lige det citat er et af mine yndlingscitater. På et tidspunkt kunne jeg det udenad.

Ole Svendsen, Rasmus Kristiansen, Eva Kjeldsen, erik pedersen og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Som jeg skrev i en anden tråd, så kan Jordens samlede skove optage ca. et ton CO2 pr verdensborger. Vi udånder ca. et halvt ton CO2 om året, men denne CO2 modsvares af den CO2 planterne på markerne optager.

Så spørgsmål til os alle sammen: Hvor mange ton CO2 udleder du om året?

Hvis man googler energi ("energy") så er det efterhånden relativt nemt at finde et hav af lagkagediagrammer mm. som viser hvordan vi "producerer" den energi vi "bruger". F.eks. kommer over 80% af menneskehedens samlede energiforbrug fra fossile kilder. Ca. 5% fra atomkraft og ~2% fra "vedvarende" energi, såsom vindmøller og solceller.

Hvis man derimod prøver at finde et lagkagediagram eller lign. som viser fordelingen af den måde vi bruger energien på, så bliver det væsentligt sværere. Hvorfor mon det?

Kunne det tænkes at det emne er "lidt" tabu belagt? Hvorfor mon det?

Morten Balling

@Christian De Coninck Lucas

Endnu engang vrøvler du helt vildt. Et lukket system kan f.eks. godt udveksle energi med omgivelserne. Et system som ikke udveksler energi med omgivelserne kaldes et "isoleret system". Jorden kan betragtes som et lukket system. Den modtager energi fra Solen, og stråler energi tilbage til rummet.

Men ja, du har ret i at klimaet ikke er vores eneste problem, og man kan diskutere om det er vores alvorligste problem. Fosfor kan meget vel gå hen og blive et større problem end klimaet.

https://en.wikipedia.org/wiki/Peak_phosphorus

Mogens Kjær, Naja Abelsen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Hvilken krise?

The universe consists of 5% protons, 5% neutrons, 5% electrons and 85% morons.

Det vi har brug for nu er ikke længere håbet, det er modet til at forandre.

Naja Abelsen, erik pedersen, Kim Øverup, Kurt Nielsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Steen Bahnsen

Pia Nielsen
10. august, 2021 - 12:11

Ja, det er nok rigtigt - og hvad nærer "modet"? Ud af hvad opstår det? Hvornår føles nødvendigheden tilstrækkelig?

Svend Jespersen

Og nu går jeg så bare og venter på, at alle her kommer med forslag til, hvordan man kan forvandle nutidens antal af mennesker på jorden til det, som eksisterede på Søren Kierkegaards tid, dvs. ca. 1,4 milliarder vs. 6,1 milliarder. Selv om Kierkegaard var en vís mand, så var befolkningsvækst nok ikke noget, han funderede så meget over.

Og jeg undres også en smule over, at ingen her taler om de tider, hvor man stoppede hullede strømper, hvor en radio, et TV eller en telefon stadigvæk kunne repareres eller var brugbare efter mere end fem år. Eller er det tilstrækkeligt, at tech-firmaerne alle blot hævder, at "sustainability" er en yderst vigtig del af deres politik og strør om sig med flotte ord som "green", "eco-dittenogdatten", "enviroment friendly" og lignende?

Rasmus Kristiansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Tommy Rasmussen

Det store problem i forbindelsen med klimakrisen, er at ingen har et klart alternativ til vor iboende trang til at købe og forbruge. Derfor vil vi kæmpe hårdt imod, hvis nogen (politikerne) prøver at ændre på disse forhold. Hvis vi pludselig ikke længere kunne købe og forbruge som hidtil, vil det efterlade et tomrum, som kan starte nogle voldsomme reaktioner. Derfor taler politikerne også hele tiden om, at blot vi forfiner og udvikler nye grønne teknologier, vil alt kunne fortsætte som hidtil, hvad ikke mindst Dan Jørgensens seneste kommentarer vidner om.
Men måske skal vi ikke glemme den forøgede interesse for naturen, og være sammen på en anden måde, som blomstrede under den store corona-nedlukning sidste år. I naturen er der ingen støj, forventninger, begær og forestillinger - den er der blot.
Måske er det det alternativ vi skulle søge henimod?

Rasmus Kristiansen, Carsten Munk, Steen Bahnsen, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Kære Tommy Pedersen. Jeg er meget enig i det du skriver, dog er der lige det, at naturen er faktisk også interesseret i at overleve, og den er andet end den romantiske forestilling a la "I skovens dybe stille ro".
Den er barsk, hvor de stærkeste kæmper for at overleve.

Den måde planeten viser det generelt på er jo heller ikke så mild.

Ingen tvivl om at mennesket er en invasiv art.

Ingen tvivl om, at vi har smadret egne muligheder for overlevelse.

Ingen tvivl om det er for sent.

Det har det været længe.

Tommy Rasmussen

Kære Eva, naturen er barsk, men uden den vil vi ikke overleve. Naturligvis er det ikke nok at søge ud i naturen, så løser det hele sig af sig selv - men den kan alligevel, ved netop sin stille ro, give os en mulighed for at tømme vore urolige og bekymrede sind, og give os kræfter til at fortsætte kampen for vor plagede jord.
Naturen fortsætter med at gro, vokse og udvikle sig trods storme, tørke og oversvømmelser. Det skal vi også gøre, lige så ubekymret, som den.

Rasmus Kristiansen, Lis Jersild og Eva Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Steen Bahnsen

Tommy Rasmussen
11. august, 2021 - 21:57

"!Kære Eva, naturen er barsk, men uden den vil vi ikke overleve. Naturligvis er det ikke nok at søge ud i naturen, så løser det hele sig af sig selv - men den kan alligevel, ved netop sin stille ro, give os en mulighed for at tømme vore urolige og bekymrede sind, og give os kræfter til at fortsætte kampen for vor plagede jord.
Naturen fortsætter med at gro, vokse og udvikle sig trods storme, tørke og oversvømmelser. Det skal vi også gøre, lige så ubekymret, som den."

Ja, jeg er egentligt enig, men...når du siger "naturen", hvad mener du så? Vi er en del af samme natur - vi er ikke adskilt - og netop deri ligger vores, tilsyneladende, selvforskyldte problematiske position - er resultaterne af vores handlinger i modstrid med den øvrige "natur", dannes de problemer vi nu har. Vi er en del af noget meget større, men vi opfører os som om vi er hævet over "det andet" - som er vi adskilt fra det.

Når du siger "TRODS storme, tørke og oversvømmelser.", er det så ikke en selvmodsigelse? Er disse kræfter ikke netop en del af den livfuldhed og mulige grundlag for vækst der ligger implicit i naturen - måske, i denne tid, også et udtryk for de forventelige reaktioner naturen måtte have, når den modarbejdes og plages unødigt? Under alle forhold: Natur.

Men ja, kan vi åbne os for den "natur" vi ser i og omkring os, som vi er en ufravigelig del af som de skabninger vi nu engang er, kan vi måske, under de rette forhold og med de rette holdninger, finde den nødvendige ro til en mulig selverkendelse...at kunne spejle os i det større, at deltage...at blive den nødvendige del af "naturen", som vi var ment til fra begyndelsen...

Muligheden kan vel ikke udelukkes helt...

Tommy Rasmussen

Problemet med os mennesker er, at vi netop ikke forstår, at vi er en del af naturen, hverken mere eller mindre. Vi er nøje forbundne med naturen og en del af den fine balance, som vor jordiske univers er bygget op omkring. Istedet for at lære og forstå denne forbundethed og dybe afhængighed, vi har af hinanden, har vi systematisk nedbrudt denne balance ved at udnytte, forbruge og destruere den natur, som er hele betingelsen for vor eksistens. Det har især taget fart siden vi i sytten-hundred-tallet begyndte at udnytte vor jords mange energikilder.
Jeg er helt enig med dig i det sidste afsnit af dit svar, "at vi skal åbne os for den "natur" vi ser i og omkring os (......) finde den nødvendige ro til en mulig selverkendelse(.....)at blive den nødvendige del af "naturen", som vi var ment til fra begyndelsen..."

Rasmus Kristiansen, Steen Bahnsen og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar
John Jørgensen

Både jordbrug og forskning har vist at der kan trækkes mængder af CO2 ned i jorden. Vores herlige klima blev skabt af plantevækst der bredte sig ud og landmasserne globalt. Samtidig har disse teknikker en lang række bivirkninger, alle positive. For samfund, sundhed og natur. Plus det er løsninger der virker for rig og fattig. EU har fattet det med projekt 4p1000. Dansk og udenlandsk landbrug er begyndt at se det. Forbruget af gødning, diesel,sprøjtemidler og vanding falder gradvist. Win-Win. Hvorfor forskes der ikke massivt i den side af arbejdet?

Niels Peter Nielsen, Ole Svendsen og Armin Vauk anbefalede denne kommentar