Ved EM-slutrunden var pengestærke koncerner fra autoritære regimer til stede på stadion i rekordstort omfang. Trælse Qatar Airways fra det lille diktaturemirat og Putins eget naturgasmonopol Gazprom kendte vi. Men fire nye er kommet til.
Det milliardstore globale tv-publikum blev bombarderet med bannerreklamer for videodelingsappen TikTok – verdens hurtigst voksende sociale medie med over én milliard aktive brugere. Andre profilerede brands fra Kina var Alipay, Antchain, Hisense og Vivo. Kinas mærkevarer maser sig frem i rampelyset.
På seneste liste fra erhvervsmagasinet Forbes over verdens 100 mest værdifulde brands er Kina dog stadig kun repræsenteret med Huawei, der må tage til takke med 93.-pladsen, én plads under LEGO.
Der er med andre ord stadig langt til toppen af global mærkevaregenkendelighed, som vestlige superbrands som Apple, Coca-Cola, McDonald’s og Google endnu sidder tungt på.
Alligevel kan TikTok, Alipay, Hisense og Vivos fremstød varsle nye tider. På markedet for flere af morgendagens teknologier er Kina gået i offensiven. Forbes forudsiger, at vi på elbilmarkedet i de senere 2020’ere vil se kinesiske bilmærker sætte sig på betydelige markedsandele: BYD (allerede den næststørste globale producent efter Tesla), Polestar/Volvo, XPeng, Aiways med flere.
Digital dominans
Verden behøver alle de elbiler, den kan få. Til gengæld er der grund til at overveje, om man ønsker at bruge produkter og tjenester fra Alipay, Hisense, Vivo og TikTok. Man kan godt argumentere for fuld boykot – ikke så meget på grund af selskaberne selv som på grund af de bånd, der på vanskeligt gennemskuelig vis forbinder deres voksende internationale kapitalmagt med Beijings menneskerettighedsknægtende og stadig mere aggressivt selvhævdende etpartiregime.
Mens Kina i stigende grad blokerer ’sit’ internet for udenlandske websites, forsøger dets techgiganter at opbygge verdensomspændende digital dominans.
Alipay (en del af Antgroup, der også omfatter Kinas største blockchainnetværk Antchain) er en betalingsformidlingstjeneste, der praler med at have over en milliard brugere. Den er grundlagt af oligarken og ’startupmagnaten’ Jack Ma og indgår i hans Alibaba-koncern. Med en formue på 50 milliarder dollar er Ma i top-30 over verdens rigeste. For nylig troede han sig magtfuld nok til at kritisere Beijings industripolitik. Kort efter var han pludselig væk. I tre måneder forblev han som sunket i jorden – tvungne forsvindinger er en yndet regimemetode til at lukke munden på kritikere.
Ma dukkede dog op igen og ejer vistnok stadig selv sit enorme forretningsimperium. Men han bestemmer ikke det hele: Den 1. september træder en ny kinesisk cybersikkerhedslov i kraft. Den pålægger Ma og alle andre i Kina opererende internetfortagender at dele deres data, også data af ikkekinesisk herkomst, med Kinas myndigheder.
Hvem eller hvad er Hisense? Hertillands markedsfører virksomheden sig som fabrikant af køleskabe, vaskemaskiner og smart-tv. Men Hisense sælger også nogle af de mest avancerede af de over 600 millioner overvågningskameraer, der gør Kina til verdens mest masseovervågende stat. Hisense var indtil for nylig et statsforetagende og har en kinesisk delstatsregering som storaktionær.
Hvad Vivo angår, er virksomheden på kort tid skudt frem som en af verdens mest solgte smartphonemærker. Sammen med Oppo/One Plus og Realme indgår Vivo i storkoncernen BBK Electronics, der i dag er verdens største smartphoneproducent. Køber man BBK-produkter, medvirker man til at styrke Kinas quasimonopol på produktion af smartphones.
Præteenagere
Jeg er ikke på TikTok. Men jeg prøver at inddrage min 11-årige bonusdatter Anna i mine kinaboykotbestræbelser. Efter få minutter er konklusionen klar: projektet er dødsdømt. TikTok har djævelsk godt fat i hendes aldersgruppe, de såkaldte tweens.
Hvad ligger der bag TikToks succes? Som Jon Kristian Lange, rådgiver for Red Barnet, sidste år forklarede i Information, inviterer TikTok til at laver kreative ting sammen med andre – »man kan videreudvikle hinandens danse eller synge en duet sammen«. Digital og fysisk virkelighed smelter sammen: »Kigger du i en skolegård, vil du se børn, som øver de danse, der er på TikTok. Det er noget andet end at dele et billede på Instagram eller en video på YouTube. Det, man laver på TikTok, bliver mere integreret i børn og unges hverdag.«
TikTok og dets moderselskab Bytedance er underlagt Kinas love om national sikkerhed. Det kan få konsekvenser som for eksempel fjernelse af videoklip om Hongkongs prodemokratiske opstand. Trump forsøgte at forbyde tjenesten i USA. Han fik ikke domstolene med sig. Siden er TikTok blevet forbudt i Indien.
Ifølge Jon Kristian Lange spørger bekymrede forældre, hvad de enorme mængder data, som TikTok høster, kan blive brugt til i Kina. Zak Doffman, Forbes’ cybersikkerhedskommentator, ser for sig, at Kina i teorien kan bruge Tiktok til »at pumpe indhold ind på hundredvis af millioner menneskers smartphones i Amerika og Europa«.
»Er det ikke længe siden, vi har været i BR,« spørger jeg, ivrig for at lokke Anna væk fra endnu en TikTok-session.
Bamsedille
Vil man boykotte de produkter, som Kina lokker børn med, er legetøjsbutikker dog ikke et oplagt tilflugtssted, viser det sig. Serien af storøjede dukker fra LOL Surprise er produceret i Kina for multinationale MGA Entertainment. Det samme er de populære Buildabear-bamser, der har fået deres egen butik ud for Tivoli. De er en kæmpedille i Annas klasse.
Verdens legetøjsbranche domineres af få multinationale giganter – Hasbro/Nerf, Mattel/Fisher Price, Bandai Namco, Disney, Playmobil, My Little Pony og så videre – der alle har henlagt det meste, hvis ikke al deres produktion, til Kina. Disney, Mattel og Hasbro får produceret legetøj på kinesiske fabrikker, hvor arbejdere tvinges til ulovligt overarbejde og underbetaling – dette var konklusionen i rapport fra ngo’en China Labor Watch (CLW) fra 2019.
Men hov! Verdens største legetøjsproducent er da stadig pæredansk, ikke sandt? Jeg får pludselig flashback til mit eget børneværelse i 1970’erne og dets mylder af LEGO-klodser, man kunne sætte sammen til bygningsværker frit ud fra egen fantasi. Dengang kunne man købe klodser i løs vægt – i dag fås kun færdige samlesæt, og LEGO Friends-serien appellerer til Anna.
Nogen Kina-boykot kommer der ikke ud af det, for også LEGO får produceret legetøj i Kina i dag – LEGO var blandt de kritiserede virksomheder i CLW’s rapport, men afviste alle anklager.
Det er blevet nye tider for koncernen fra Billund. Kinesiske tider. Kina har været god for LEGO, der kan præstere tocifrede vækstrater især takket være eksplosiv ekspansion på det kinesiske hjemmemarked. I 2018 havde LEGO 36 butikker i Kina – nu er målet at være oppe på 300 inden udgangen af i år.
På LEGO’s hjememside kan man købe et sæt, hvor man kan bygge sin egen pandafamilie med tilhørende kinesiske lygter som baggrund.
’Kinesisk nytår’ hedder det.
Måske behøver Kina ikke egne mærkevarebrands. Foreløbig går det meget godt at sætte et kinesisk præg på Vestens.
Niels vil boykotte Kina
Kina står for en tredjedel af verdens vareproduktion og i takt med stigende vestlig kritik af Xi Jinpings autoritære styre er internationale iagttagere begyndt at tale om ’den store afkobling’, hvor Vesten forsøger at hjemtage og genvinde kontrol over ’strategisk vigtig’ produktion. Men Niels Ivar Larsen har også selv fået nok af det kinesiske styres magtmisbrug. Fremover vil han boykotte produkter fra Kina, men kan det overhovedet lade sig gøre for en almindelig dansk forbruger? Det undersøger han i denne serie.
Seneste artikler
Uighurer til salg: Dine løbesko er fremstillet af tvangsarbejdere i Kina
23. august 2021Kinas produktions- og markedsmagt er så stor, at en totalboykot er umulig – til gengæld kan vi stræbe efter at boykotte de selskaber, hvis aktiviteter og produktion har en påviselig sammenhæng med menneskerettighedsovergrebJeg gik på jagt efter en smartphone, der ikke er lavet i Kina. Det var lettere sagt end gjort
6. august 2021Årligt sælges der halvanden milliard smartphones verden over. Vi leder efter en model uden kinesiske aftrykDet er stort set umuligt at boykotte Kina. Men jeg vil alligevel gøre forsøget
3. august 2021Jeg har fået nok af det kinesiske regimes eskalerende magtmisbrug, så fremover boykotter jeg produkter fra Kina – men Kina står for en tredjedel af verdens vareproduktion, så kan det overhovedet lade sig gøre?
Niels Ivar Larsen,
Du får travlt med dine boykotts. Snart står USA for tur ud fra de samme præmisser som din boykott af Kina:
'..Men Hisense sælger også nogle af de mest avancerede af de over 600 millioner overvågningskameraer, der gør Kina til verdens mest masseovervågende stat.'
'China, with 349 million security cameras last year, had one camera for every 4.1 people, IHS Markit found in a recent report. By comparison, the U.S. had 70 million surveillance cameras installed, which works out to 4.6 people per installed camera.'
CBS-news, 2019
'Disney, Mattel og Hasbro får produceret legetøj på kinesiske fabrikker, hvor arbejdere tvinges til ulovligt overarbejde og underbetaling' – dette var konklusionen i rapport fra ngo’en China Labor Watch (CLW) fra 2019.
'..Millions of people in the US work in jobs that offer few rewards and demand a great deal. These jobs pay low wages, provide scant benefits, impose irregular hours, and take a toll on physical and emotional health.'
Oxfam, 2021
Jens C J: Niels får travlt, men det får vi andre også, og i dit tilfælde med hvad?
Det er på tide med et tilbagetog.
Det er let at sige, men til hvad? Det er jo ikke sådan, at vi bare kan skrue tiden tilbage. Det hele hænger sammen med klimaet. Vi kan ikke fortsætte og heller ikke standse, og dog bliver vi nødt til at gøre noget andet end at ødelægge Jorden.
Det kan lade sig gøre at nedsætte forbruget af legetøj . Køb kvalitet, køb brugt, giv videre . Det er de voksne der lærer børnene at forbruge hæmningsløst.
Mvh Hanne Pedersen