Reportage
Læsetid: 19 min.

Klimaet er den mindste bekymring, når man står midt i katastrofen

Tusindvis af soldater, håndværkere og frivillige rydder op efter syndfloden i Tyskland, hvor desperation og håb lever side om side. Men tragedien har hverken skabt et grønt opbrud eller en klimavalgkamp, og på trods af IPCC’s ildevarslende rapport om global opvarmning og ekstremt vejr har de ramte i katastrofeområder helt andre bekymringer end klimaet
Soldater fra store dele af Tyskland arbejder for tiden i Ahrdalen – her rydder de en biflod for grene og murbrokker for at sikre gennemløb.

Soldater fra store dele af Tyskland arbejder for tiden i Ahrdalen – her rydder de en biflod for grene og murbrokker for at sikre gennemløb.

Magnus Hove Johansson

Udland
11. august 2021

AHRDALEN – »Der var vores fodboldbane og en tennisbane. Og dernede fiskede vi.«

13-årige Jason peger gennem en søndervredet bro og over på et pløret floddelta i Altenahr i Rheinland-Pfalz. For få uger siden var der en promenade, hvor vi står, og Altenahr var en pittoresk vinby med masser af liv.

I dag har gravemaskiner skubbet et bjerg af træstammer, bilvrag, slam og byggeskrot sammen på den hedengangne sportsplads, som Jason peger på. Op ad gaden er de nederste bindingsværksfacader ødelagt, og døre, vinduer og inventar er revet ud af restauranter og butikker. Den anden vej ned gennem dalen er vejen revet over, så den ender i et otte meter dybt hul.

»Det var nærmest som en tsunami. Der flød biler, containere og elmaster gennem strømmen, som var det tændstikker.«

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Denne lange triste artikel kan meget vel være den undergang, som vi i den rige verden kigger ind i - mens menneskene i den fattige verden bliver de priviligerede, fordi de af mange års bitter erfaring med natur- og andre katastrofer er vant til at overleve dem.

Vibeke Olsen, Signe Hansen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Anna Sørensen

Jamen klimatiltag handler jo netop om at FORHINDRE den slags sker igen!!!
Så artiklen giver jo ikke mening? Jeg er sikker på alle de berørte har det kæmpeønske at det ikke sker igen!! Og mange klimatiltag hjælper jo med det samme!

Som at give mere plads til floderne helt fra deres start. Stoppe rørlækning af vandløb. Lægge mere jord tæt på floderne ud til at kunne oversvømmes.
Bygge diger, regnvands-bassiner, sumpe-bede, OVERALT det kan lade sig gøre.

Carlsberg Bryggeri ændrede på få år grundvandets niveau ved at plante mere skov i et af deres produktionslande. Flere træer giver hurtig gevinst!!

Og så skal hele samfundet naturligvis hjælpe, støtte, oprette forsikringer!!

Inge Lehmann, Jesper Andersson , Gitte Loeyche, Peter Høivang, Per Torbensen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

God artikel. Det er ildevarslende ift. vores evne til at håndtere klimakrisen, at ansvaret for katastrofen af de berørte mennesker ikke placeres det rigtige sted. Er den oplagte konklusion så farlig for vores identitet og livsopfattelse, at vi nægter at se den i øjnene?

Rasmus Kristiansen, René Arestrup, Carsten Munk og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Overskriften er ganske korrekt for den menneskelige opfattelse: "Klimaet er den mindste bekymring, når man står midt i katastrofen".

Nu har vi været igennem en omfattede bølge af seismisk aktivitet, hvoraf blot de 2 første skælv gjorde tusindvis af familier samt husdyrene i landbruget hjemløse på få minutter. Dels ryster det stadig lidt, samtidig med at disse mennesker og husdyr her et halvt år after forsat er hjemløse. Og i katastrofer er det altså ikke klimaet, der har første prioritet.

De helt akutte problemer, der omgående skal løses, er jo:
- Hvordan redder man sig selv, sin familie og sine ejendele?
- Hvordan skaffer man varmt og tørt tøj, når alt er inde i det sammenstyrtede hus?
- Hvordan skaffer man mad, når køkken, penge og råvarer er inde i det sammenstyrtede hus, og der ikke er strøm eller vand?
- Hvordan skaffer man overnatning til sig, sin familie og sine eventuelle husdyr?
- Hvordan redder man så mange ejendele og værdier som muligt?

Det er virkelige alvorlige menneskelige problemer, som tusinde stod - og mange desværre stadig delvis står i. Og her kommer klima, miljø og diversitet slet ikke i betragtning.

Alle ved, hvad løsningen er - både her og i Forbundsrepublikken, men det tager altså tid. Og her tager det formentlig en række år.

Holger Skjerning, David Zennaro, Inge Lehmann, Mads Greve Haaning, Eva Schwanenflügel og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar

@Anna Sørensen det er alligevel store forventninger til levebrødspolitikere at deres politik og især handlinger, skal række ud over næste valg :-p

Jørgen Mathiasen

De ramte i oversvømmelsesområderne har brug for førstehjælp fra THW og forbundsværnet, og den er i fuldt sving. Derefter kommer genopbygningen, og den er der også taget de første skridt til.

Efter valget den 26/9 har Tyskland brug for en ny politik på en række områder. Et af de meget væsentlige er den fysiske planlægning og juraen omkring den. Ændringer er nødvendige for at gennemføre en grøn omstilling i almindelighed, men også for at skabe plads til de vandmængder, man må forudse omkring alle store floder (undtagen Spree) og mindre vandløb som eksempelvis Ahr.

En sikker tolkning af de aktuelle meningsmålinger, 1½ måned før valget, er, at de tyske vælgere er på vandring - der er eksempelvis for første gang i lang tid et muligt flertal for R2G (rød-rød-grøn), og en anden tendens viser, at den næste tyske regering bliver en tre-parti regering. Den mest omfattende grønne omstilling følger af en R2G-regering, men foreløbig drejer det sig for Die Linke og De Grønne om at stille om til en effektiv valgkamp.

Inge Lehmann, Mads Greve Haaning, Eva Schwanenflügel, Mogens Kjær og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Nicolaj Knudsen

»Jeg tror, det handler om helt usædvanligt vejr og ikke om klima. Klimaforandringer har der altid været, og det her er en ekstrem begivenhed, der måske rammer en gang hvert årtusind,« siger Peter Ohlert.

Stående lige midt i dystopien med ligene flydende i gaderne og stadig fuldstændig og totalt blind for virkeligheden.

Alt tilbageværende håb drænes ud af årerne når man læser denne rædselsfortælling - dels de mange tragiske dødsfald nu og her, dels erkendelsen af at dette bliver virkeligheden for os alle om få år fordi vi stadig ignorerer den civilisationstruende krise vi befinder os i.

Rasmus Kristiansen, Inge Lehmann, Mads Greve Haaning, erik pedersen, ingemaje lange og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Enhver klimaforsker ville kunne have forudset, at dette ville ske. Men klimaforskerne har altså ikke overblik over de mange bebyggelser, der efterhånden er placeret på en måde, så selv IPCC har advaret mod det.

Kort sagt: Katastrofen i Altenahr var til at forudse, selv om dens omfang i tab af menneskeliv var usædvanligt. Men en by, der nærmest er bygget i en tragt for nedbør, og så oven i på halvøer i en stærkt slynget flod, er i højrisiko for at blive oversvømmet. Der skal høje og solide dæmninger dæmninger til bl. a. for at forhindre, at fordi vandet pludselig bryder igennem "halvøerne" i stedet for at blive i flodlejet.

Man må håbe, at katastrofen både er et "wake up call" for klima-kvarthjerner og for de myndigheder, der står for at sikre de eksisterende bebyggelser mod de kommende store og pludselige vandmængder. Der er hårdt brug for begge dele.

jens christian jacobsen

'Alle ved hvad der skal gøres - både her og i Forbundsrepublikken'
Gert Romme. Fortæl os hvad der skal ske. Bare i en simpel punktopstilling. Der er forskere og politikere nemlig ikke enige om. Hverken her eller i Forbundsrepublikken.

Anders Hüttel

Virksomheder som planter skov løser ikke deres grundlæggende udfordringer!

Det, der først og fremmest skal gøres, det er at afhjælpe private mennesker, så de kan bo i deres boliger. Og derefter skal erhvervslivet hjælpes, så beboerne igen har job. Det gælder i forbundsrepublikken og det gælder her.

I forbundsrepublikken findes boligerne, der skal renses og repareres. Her skal man først bygge nye huse, der er sikret mod seismisk aktivitet. Og det tager formentlig en længere årrække. Som det er nu, bor tusinder af familier i et-rums metal-containere. Og det gør de i hele containerbyer på op til et parhundrede containere hvert sted.

Disse containere er ulideligt varme på denne årstid med 35-40 graders varme og 32 grader om natten. Og om vinteren er de iskolde.

På længere sigt drejer det i Forbundsrepublikken om igen at give floderne plads til at udvide sig, når det regner meget. Ganske som for en snes år siden med die Elbe, da den og dens bifloder satte store dele af de østlige delstater under vand. I gennem hundrede år har befolkningerne bygget diger langs floderne for at kunne udnytte de frugtbare jordarealer til dyrkning.

Og her kan man hverken på kort eller længere sigt stoppe de seismiske rystelser. De, må man leve med. Men på sigt skal man forsøge at få de beboere tilbege, der er flygtet bort på grund af mangel på bolig. Mange er flyttet til Forbundsrepublikken, men uden dem, kommer samfundet aldrig i gang igen.

kjeld hougaard

Enig med Gert Rommer.
Dyrearten Homo Sapiens har som alle andre dyrearter ikke et instinkt at påvirke miljøet globalt. At vi gør det, det er ikke af ond vilje mod kommende generationer, men drevet at vores instinktive drift for mere. Vi ”brænder olie og spiser bøf”, det tilfredsstiller vores basale behov her og nu: ”mere af alt”. Læs dagens ”danske avis”: mere – rigere individer, og Danskere rigere end så mange andre: det er - ”instinktivt” – intet vi behøver overveje, vi ved det er godt – at det er vor existens mening, vi daser alle om guldkalven. Det instinkt kan vi ikke ændre, menneskeartens store hjernes fornuft?? Ser vi resultatet af den dagligt, den er, som Hume indså, i instinkternes tjeneste: hvordan bliver jeg en vinder, det er der vi tænker mest over? Ydermere: ingen gruppe-levende dyreart har instinktet at prioriterer ”almenvellet” over klan stridigheder om revir og resurser. Selv den ”intellektuel dybt tænkende” Information kæmper for klimaet – det er en markering af at de er ”intellektuel dybt tænkende” – samtidig som de køre deres instinkt drevet Vestens-klan til kamp mod russere, kinesere med flere klaner om magt og resurser, vi forsøger stadig sulte Cubanere til underkastelse. Magt er det absolut kraftigste instinkt. Informations chefredaktør ved godt at ”Vesten” ikke kan ændre klimaet, selv om de kan blive enige, klanvis, om noget som helst. Om nogen kan, kan autoritære Kina, fornuften siger, lad os allierer os med dem, uden dem intet. Hans instinktet dikterer en konfrontation over magt og rigdom. Kan Kina få 1.4 milliarder til at gå i takt i klimakampen? knapt det heller, hvis det betyder at er må ske opofringer i levestandard for de enkelte. Om han/hun ydermere ved at ”vi” anser at vi får ”blod på hænderne” om vi køber den telefon han/hun får løn til mad og husleje for at producerer? om jeg var kineser: til vores krav om hjælp med skovs brænde i Californien, og udtørring af Colorado floden? F*** off! Håbet er vi tilpasser os givne livsvilkår, det har vi instinkt og fornuft til – må vi håbe.

kjeld hougaard

Enig med Gert Rommer.
Dyrearten Homo Sapiens har som alle andre dyrearter ikke et instinkt at påvirke miljøet globalt. At vi gør det, det er ikke af ond vilje mod kommende generationer, men drevet at vores instinktive drift for mere. Vi ”brænder olie og spiser bøf”, det tilfredsstiller vores basale behov her og nu: ”mere af alt”. Læs dagens ”danske avis”: mere – rigere individer, og Danskere rigere end så mange andre: det er - ”instinktivt” – intet vi behøver overveje, vi ved det er godt – at det er vor existens mening, vi danser alle om guldkalven. Det instinkt kan vi ikke ændre, menneskeartens store hjernes fornuft?? Ser vi resultatet af den dagligt, den er, som Hume indså, i instinkternes tjeneste: hvordan bliver jeg en vinder, det er det vi tænker mest over? Ydermere: ingen gruppe-levende dyreart har instinktet at prioriterer ”almenvellet” over klan stridigheder om revir og resurser. Selv den ”intellektuel dybt tænkende” Information kæmper for klimaet – det er en markering af at de er ”intellektuel dybt tænkende” – samtidig som de køre deres instinkt drevet Vestens-klan til kamp mod russere, kinesere med flere klaner om magt og resurser. Vi forsøger stadig sulte Cubanere til underkastelse. Magt er et meget kraftfuldt instinkt. Informations chefredaktion ved godt at ”Vesten” ikke kan ændre klimaet, selv om de kan blive enige, klanvis, om noget som helst. Om nogen kan, kan autoritære Kina, fornuften siger, lad os allierer os med dem, uden dem intet. Informations redaktions instinktet, det dikterer en konfrontation over magt og rigdom. Kan Kina få 1.4 milliarder til at gå i takt i klimakampen? knapt det heller, hvis det betyder at der må ske opofringer i levestandard for de enkelte. Om en kineser ydermere ved at det i Vest doceres at ”vi” får ”blod på hænderne” om vi køber den telefon han/hun får løn til mad og husleje for at producerer? om jeg var kineser: til vores krav om hjælp med skovs brænde i Californien, og udtørring af Colorado floden? F*** off! Håbet er vi tilpasser os givne livsvilkår, det har vi instinkt og fornuft til – må vi håbe.

Anders Hüttel

Dem der dyrker moderne femkamp skal have plads til hest og en r1debane, en skydebane, en svømmehal, en fægtehal og et område til at dyrke terrænsport.
Hvordan skal de tilpasse sig?

kjeld hougaard

ps, sagt kortere: “Three great forces rule the world: stupidity, fear and greed.” Albert Einstein.

René Arestrup

Man fristes til at benytte et gammelt Thomas Nielsen citat:

'Vi har sejret ad helvede til...'

kjeld hougaard

@ Anders Hüttel, da jeg ikke er sportsudøver under nogen form, kan jeg ikke svare på det – lad os håbe at sportsudøvere – udover krop – har hjerner med kvalitets instinkter og tankevirksom med de fornødne kvaliteter – eller slutte! ”Survival of the smartest”

Holger Skjerning

Jens Christian Jacobsen spørger, hvad vi skal gøre for at modvirke klimaændringerne.
Jeg tror, han mener globalt:
Vi skal erstatte flest muligt af de mange tusind kraftværker, der kører på olie, kul og gas med CO2-fri kilder, altså atomkraft og på længere sigt vandkraft. Suppleret med så meget biomasse, som muligt. 83 % af Verdens energiforbrug kommer stadig fra fossile energier, så dette batter allermest. 5,6 % kommer sol og vind. 7 % fra vandkraft og 4,5 % fra atomkraft.