I sidste øjeblik bøjer Biden sig og giver betalingsudsættelse til millioner af lejere - og tre andre historier fra verden

I en politisk fodfejl, der kan koste opbakning fra progressive vælgere, tog det flere dage for præsidenten at erkende, at han selv og partiet ikke er tjent med at se flere hundredertusinde lejere sat på gaden og blive hjemløse midt i en pandemi
Det kvindelige medlem af kongressen Cori Bush var et af de kongresmedlemmer, som forleden besluttede sig for at sove en nat ’på gaden’, nærmere betegnet foran trapperne, der fører op til kongresbygningen i Washington, D.C., i en symbolsk protestaktion mod en politisk fodfejl, der ville kunne sende flere hundredertusinde lejere sat på gaden og blive hjemløse midt i en pandemi.

Det kvindelige medlem af kongressen Cori Bush var et af de kongresmedlemmer, som forleden besluttede sig for at sove en nat ’på gaden’, nærmere betegnet foran trapperne, der fører op til kongresbygningen i Washington, D.C., i en symbolsk protestaktion mod en politisk fodfejl, der ville kunne sende flere hundredertusinde lejere sat på gaden og blive hjemløse midt i en pandemi.

Kevin Dietsch

Udland
7. august 2021

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

 

I sidste øjeblik bøjer Biden sig og giver betalingsudsættelse til millioner af lejere

Af: Martin Burcharth

Det ville ikke have set godt ud for en socialt progressiv præsident som Joe Biden.

I sidste uge afviste han at forlænge en betalingsudsættelse for lejere, som er faldet bagud med deres husleje under pandemien. Konsekvensen kunne blive yderst alvorlig for hundredertusinde af amerikanere i lejeboliger, der i de næste par uger ville blive sat på gaden af udlejere.

Ikke alene ville et sådant udfald have været en tragedie for hver eneste berørte familie. Det ville også have udgjort en fare for folkesundheden. Mange af de husvilde ville være endt i institutioner for hjemløse, hvor coronavirussen kan få let spil i tæt pakkede sovesale.

Tre afroamerikanske demokratiske kongresmedlemmer fandt præsidentens uvilje mod at gribe ind så oprørende, at de i en symbolsk protestaktion besluttede sig til at sove en nat ’på gaden’, nærmere betegnet foran trapperne, der fører op til kongresbygningen i Washington, D.C.

En af de tre kvindelige kongrespolitikere, Cori Bush fra Missouri, har selv oplevet at blive sat på gaden med sine børn.

»Man føler sig så enormt utryg ved pludselig at være hjemløs. Det vender op og ned på ens tilværelse. Det er, hvad der vil ske for syv millioner mennesker i de næste par uger. Det gælder for børn, der skal tilbage i skole efter ferien, og for ældre mennesker,« sagde Bush til en journalist, efter hun var vågnet ved daggry tidligere i denne uge.

Det antages, at mellem seks og syv millioner lejere i USA er kommet så langt bagud med deres husleje under den økonomiske krise forårsaget af pandemien i 2020, at de risikerer at blive sat på gaden. Tallet ville have været væsentligt højere uden en betalingsudsættelse, der blev beordret af Center for Disease Control and Prevention (CDC) i september sidste år, og som udløb sidste weekend.

Fænomenet er ikke overraskende internationalt. Ifølge ngo-gruppen i Bruxelles Housing Europe skal flere end ti millioner indbyggere i de 27 EU-lande være i fare for at miste deres lejemål dette efterår. Boliglejeres foreninger forudser, at 40.000 i Spanien, 80.000 i Italien og 90.000 i Storbritannien kan blive tvunget til rømme deres boliger, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er planlagt demonstrationer til støtte for boliglejere op til valget i Tyskland i september. Og selve spørgsmålet om den voksende andel af boliglejeres indkomst, der går til husleje i både USA og Europa, er en varm politisk kartoffel. I sidste måned var det en væsentlig grund til et mistillidsvotum vedtaget mod den socialdemokratiske regering i Sverige.

Social slagside

I USA er forbundsstaten kommet millioner af trængte huslejere og udlejere til undsætning under coronapandemien med generøse bevillinger. I december sidste år vedtog Kongressen et støttebeløb på 25 milliarder dollar til delstater, amter og kommuner. Biden-regeringen fulgte op med yderligere 21 milliarder dollar i marts.

Det samlede beløb på 46 milliarder dollar svarer nogenlunde til, hvad der vurderes at være det tab, lejere og udlejere har lidt indtil nu under pandemien. Men det har været en udfordring at få pengene kanaliseret ud til de hårdt trængende.

Selv om Finansministeriet har overført midlerne til de lokale myndigheder, har man mange steder ikke haft personale og ekspertise til at behandle hundredertusinder af ansøgninger fra lejere og udlejere.

Ngo-gruppen National Low Income Housing Coalition i Washington fremhæver desuden i en nylig rapport, at de hårdest ramte lejere er folk med en lav indkomst og uddannelse, der ikke er orienteret om muligheden for støtte, og for 30 procents vedkommende ikke har adgang til internettet.

Som følge heraf er kun 10-12 procent af kongresbevillingen på 46 milliarder dollars kommet de trængende til gode. Det er grunden til, at så mange amerikanere stadig er i fare for at blive sat på gaden. Og det er også derfor, at betalingsudsættelsens udløb i sidste weekend kunne have fået alvorlige sociale og sundhedsmæssige følger.

Tirsdag var Biden kommet under så meget pres fra sit eget parti, at Det Hvide Hus kunne oplyse, at CDC ville forlænge betalingsudsættelsen til den 1. oktober for områder i USA, der er uforholdsmæssigt hårdt ramt af deltavarianten. Til den tid håber regeringen, at de 46 milliarder dollar i støtte vil været nået ud til de fleste lejere og udlejere. Men det er der ingen garanti for.

 

Bilbranchen jubler – og bider negle over chipkrisen

BMW er en af de bilproducenter, hvis optur er truet på grund af mangel på mikrochips til bilproduktionen.

BMW er en af de bilproducenter, hvis optur er truet på grund af mangel på mikrochips til bilproduktionen.

Ritzau/Scanpix

Af: Mathias Sonne

Det kan lyde som businessstof, der ellers sjældent rammer Informations spalter. Men som en af Europas største industrigrene handler bilbranchens ve og vel – og dens kvaler over den globale krise i leveringen af mikrochip og halvledere – samtidig om grøn omstilling og om industri-, EU- og geopolitik.

Det positive først: Nye kvartalsregnskaber fra fabrikanter som Fiat, Opel, Peugeot, BMW og Volkswagen viser, at de europæiske bilfabrikanter har stærk optur for tiden, både hvad omsætning og overskud angår. En udvikling, der ifølge den tyske finansavis Handelsblatt især drives af stærk efterspørgsel fra Asien og USA. Også japanske Toyota er i denne uge kommet med jubelmeldinger om rekordstore gevinster.

Jublen ledsages dog af nervøsitet.

»Den globale underforsyning af vores branche med mikrochips ses overalt,« udtalte BMW’s chef Oliver Zipse i denne uge.

BMW regner derfor med et langt sværere andet halvår af 2021. Det gælder også bilkonglomeratet Stellantis, der huser Citroën, Fiat, Peugeot og 11 andre mærker. Samlet har man i første halvår af 2021 neddroslet produktionen med cirka 700.000 styk på grund af chipmangel. For amerikanske Ford regnes der med, at produktionen i 2021 af samme grund vil neddrosles med over en million biler.

I Bruxelles vækker den fortsatte mangel opsigt. Chip og halvledere produceres nemlig langt overvejende i Asien, herunder især i Sydkorea og Taiwan – og i Kina til det delvist isolerede kinesiske marked. Allerede i foråret konkretiserede EU’s industrikommissær, Thierry Breton, derfor sine planer om en europæisk chip- og halvlederalliance, der med et »stort tocifret milliardbeløb i euro« skal sørge for, at Europa mindst vil fordoble sin produktion af mikrochip inden 2030 og gøre sig mere uafhængig af de asiatiske leverandører. Denne offensive europæiske industripolitik vil altså betyde en vis grad af deglobalisering – en udvikling, som samtidig handler om ikke at komme i krydsilden i en handels- og teknologikrig mellem USA og Kina.

Med til historien hører, at forbruget af chip og halvledere vil stige stærkt, ikke mindst i elbiler, hvor batteristyringen mangedobler behovet. Omstillingen af bilparken er altså også afhængig af, hvordan ’chipkrigen’ udvikler sig. For klimaets skyld kunne vi også begynde at satse langt mere på kollektiv trafik, men det perspektiv leder man sjovt nok forgæves efter i bilbranchen.

 

Tyrkiske skovbrande antænder også politisk had

En tyrkisk soldat kæmper mod flammerne ved en skovbrand i det nordlige tyrkiet.

En tyrkisk soldat kæmper mod flammerne ved en skovbrand i det nordlige tyrkiet.

Ritzau/Scanpix

Af: Lasse Ellegaard

En væsentlig forudsætning for det islamiske AKP-partis gennembrud i 2002, som med Recep Tayyip Erdogan i front scorede absolut flertal i det tyrkiske parlament, var jordskælvskatastrofen i 1999, der kostede mindst 17.000 døde og afslørede den daværende sekulære stats operative uduelighed og korruption. Eksempelvis afviste regeringen dengang at modtage nødvendig blodplasma fra Grækenland med den begrundelse, at »græsk blod er urent«.

Nu står Tyrkiet med 183 skovbrande siden den 28. juli i en lignende situation: Staten – stadig med AKP i regering og nu med Erdogan som præsident – viste sig ude af stand til bekæmpe flammerne effektivt, men afviste i en uge tilbud om hjælp fra EU, herunder også Grækenland.

Den halvoffentlige institution, den tyrkiske flyfond, der tidligere leverede fly til slukningsarbejde af denne art, har ikke kunnet sende et eneste på vingerne. Fyrede piloter i slipstrømmen af det forfejlede 2016-militærkup og mangelfuld vedligeholdelse af fondens ni flyvemaskiner har tvunget regeringen til at leje slukningsfly, først i Rusland og Ukraine og efter en uge i Spanien og Kroatien.

Flyfonden blev i sin tid stiftet af republikkens landsfader, Kemal Atatürk, og er alene af den grund ikke i det islamiske kridthus. Desuden bærer AKP på gammelt nag over, at fonden havde monopol på salget af fåreskind doneret fra de årlige ofringer ved ramadanfastens afslutning, der finansierede flydriften – men altså blev unddraget islamiske velfærdsfonde.

I dag ledes flyfonden af en indsat AKP-administrator, og kritikken af de manglende slukningsfly hagler ned over regeringen fra oppositionen og i de sociale medier med krav om såvel Erdogans som landbrugs- og skovministerens tilbagetræden. Ikke mindst efter oplysningen om, at præsidenten og hans stab råder over 11 jetfly.

Bøder for »fake news«

Regeringens reaktion er at lægge låg på – den tyrkiske radio- og tv-styrelse har truet tv-kanaler, der dække skovbrandene, med bøder for at bringe »fake news«. Men selv i Tyrkiets største dagblad, den erklæret Erdogan-venlige avis, Hürriyet, pibler kritikken frem: »Der er to årsager til katastrofen, på den ene side den langvarige tørke og de ekstremt høje temperaturer, på den anden side er det mest afgørende aspekt i den fortløbende tragedie niveauet i forberedelserne for at modgå en så voldsom katastrofe. Den forløbne uge har bitterligt påvist, at Tyrkiet mangler strategi, koordination og mest af alt effektive midler og metoder til at bekæmpe flammerne.«

Indtil nu er otte døde og hele landsbyer er brændt ned eller evakueret i kystlinjen fra Bodrum og Marmaris til Antalya, der i hovedsagen styres af borgmestre fra oppositionspartiet CHP, hvis desperate appeller til regeringen i vidt omfang er forblevet ubesvarede til skade for samarbejdet mellem centrale og lokale myndigheder.

Et dystert aspekt er tabloide AKP-avisers påstande om »terrorpyromani« med beskyldninger mod PKK, den kurdiske separatistbevægelse, for at stå bag brandene. Og til trods for at den normalt populistiske indenrigsminister, Süleyman Soylu, har fastslået, at der ikke er beviser for pyromani, og ilden er opstået som følge af klimaforandringer, har det ikke hindret Erdogan i at erklære, at »vi vil brænde hjertet ud på de skyldige«. En antydning, der har givet sig udslag i hadoverfald på kurdere, kulminerende i mordene på syv medlemmer af en familie i Konya-regionen.

Hadet er blevet hverdag under en præsident, der for 20 år siden erklærede, at hans forbillede var Europas konservative og dialogsøgende kristelig-demokratiske partier.

 

Mexico sagsøger amerikanske våbenfabrikanter

Mexikanske soldater holder øje med konfiskerede våben. Millionvis af skydevåben indsmuglet fra USA bliver brugt til opgør mellem narkokarteller og terror mod civile og journalister – nu har landets regering anlagt erstatningssag mod seks våbenproducenter.

Mexikanske soldater holder øje med konfiskerede våben. Millionvis af skydevåben indsmuglet fra USA bliver brugt til opgør mellem narkokarteller og terror mod civile og journalister – nu har landets regering anlagt erstatningssag mod seks våbenproducenter.

Ritzau/Scanpix

Af: David Agren

MEXICO CITY – I et opsigtsvækkende skridt har Mexicos regering lagt sag an mod amerikanske våbenfabrikanter. Det sker i et forsøg på at stoppe strømmen af amerikanskproducerede skydevåben over grænsen.

I adskillige tilfælde ender disse våben med at blive brugt i skudopgør mellem narkokarteller og i terrorangreb mod civile – og i stigende grad også til at udfordre det statslige voldsmonopol.

Mexicos regering sagsøger seks våbenproducenter ved en domstol i Massachusetts med påstand om, at de ikke fører tilstrækkeligt god kontrol med deres forhandlernetværk. Samtidig hævdes det, at indtægterne fra det sorte våbenmarked i Mexico er blevet producenternes »økonomiske hjerteblod«.

Da han bekendtgjorde sagsanlægget onsdag, hævdede Mexicos udenrigsminister, Marcelo Ebrard, at producenterne Smith & Wesson, Barrett Firearms, Colt’s Manufacturing Company, Glock og Ruger har udviklet produkter, som specifikt skal appellere til mexicanske narkokartellers smag – og at samme producenter målbevidst går efter at styrke deres overskud gennem indtægter fra illegale salg i Mexico.

Journalistdrab

I sagsanlægget nævnes blandt andet en special edition af en Colt .38 pistol som skal være særligt yndet af mexicanske kriminelle – på dens skæfte er indgraveret et billede af revolutionshelten Emiliano Zapata. En sådan pistol blev brugt i mordet på en undersøgende journalist fra Chihuahua, Miroslava Breach – hun efterforskede forbindelser mellem politikere og organiseret kriminalitet og blev skudt ned, da hun fulgte sin søn til skole.

»Vi kommer til at retsforfølge med stor seriøsitet, vi kommer til at vinde denne retssag, og vi kommer til drastisk at reducere ulovlig våbenhandel til Mexico, som ikke kan forblive ustraffet, med hensyn til hvem der producerer, fremmer og opmuntrer denne handel,« sagde Ebrard.

Mexicos regering kræver op til ti milliarder dollar i kompensation og henviser til et tilbud fra riffelproducenten Remington Arms om at betale næsten 33 millioner dollar til familier, der står bag sagsanlægget mod virksomheden efter Sandy Hook-skolemassakren i 2012, hvor 26 blev dræbt.

Ingen af de sagsøgte selskaber har endnu kommenteret sagsanlægget.

Mexico har været hjemsøgt af vold i de seneste 15 år, siden den daværende præsident, Felipe Calderón, lod hæren indsætte for at udkæmpe en militariseret ‘krig mod narko’. En stor del af våbenvolden er blevet begået med våben, der først blev solgt i USA og siden smuglet ind i Mexico – det viser analyser af skudvåben fundet på gerningssteder.

Ifølge en undersøgelse fra Mexicos regering skal 2,5 millioner skydevåben være smuglet ind i landet over de seneste 12 år, herunder slagkraftige militære våben som .50-Barrett rifler, der er i stand til at skyde en helikopter ned.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her