Denne sommers voldsomme skov- og naturbrande på den nordlige halvkugle har indtil nu sendt lige så meget CO2 op i atmosfæren, som Australien, Brasilien og Frankrig tilsammen udleder på et helt år fra landenes fossile energiforbrug.
Det betyder, at brandene mærkbart bidrager til drivhuseffekten og den globale opvarmning og dermed i sig selv kan øge risikoen for flere, måske større brande de næste år i et endnu varmere og mere tørt klima.
Hermed illustrerer skovbrandene de ukontrollable og selvforstærkende feedbackmekanismer i klimaet, som også FN’s klimapanel, IPCC, advarer om i sin dystre rapport, som blev offentliggjort i mandags.
Det er svært at bevidne, hvad der sker.
Magtesløsheden er overvældende. Som at se en film med en bil, som har retning ud over en skrænt.
"Men nu til en oversigt over dagens sportsbegivenheder"..
Må håbe folk virkeligt elsker deres børn. Men som kammaraten sagde forleden "ved stemmeurnen er det nok pensionstilværelsen der prioriteres"
Er det overhovedet muligt at leve uden håb?
Mistrøstigheden er overvældende. Men jeg lever. Derfor er jeg nødt til at være jubeloptimist.
vi har ingen politikere at stemme på som reelt tilbyder en løsning, men det betyder altså ikke nødvendigvis at vi er helt magtesløse,
vi skal bare indse at vi sidder bag rattet i vores eget liv, og indse at vores adfærd er årsag til problemet,
og derfor er første skridt til en løsning selv at bidrage til den,
at dette ikke mindst gælder mennesker med magt må vi ikke lade os forblinde af, men det betyder altså også at man har et endnu større ansvar som magthaver, og eftersom pengemagten bestemmer mere end den politiske magt er det først og fremmest grådighedssegmentet som skal ændre sig,
jeg har i øvrigt aldrig stemt egennyttigt, for selv at få fordele af den førte politik,
nok fordi jeg som barn besluttede at jeg ville være "en positiv faktor i verden" og ikke at jeg ville være rig, så jeg har stemt til gavn for retfærdighed og empati, så godt som jeg nu forstod verden,
men man kunne godt mistænke at alle der stemmer borgerligt mest tænker på egennytte, og er de samtidig grådige egoister kan det jo kun gå helt galt,
hvilket vist kun passer alt for godt til hvordan det står til med verden, de mest destruktive kræfter sidder ( stadig ! ) ved rattet.
Tippingpoint
Bright Green Lies
Løgnen er at vi ved at sætte vindmøller og solcelleanlæg op vil kunne fortsætte den livsstil og det forbrug vi har er vænnet os til. Dette er the inconvenient truth.
@Lise Lotte Rahbek.
Jeg synes, at du rammer lige i øjet med din sportskommentar. Jeg tror, at hvis Marx levede idag, ville han ikke kun have religion på listen af opioider til folket. Sport ville antageligt rangere højere. Som én af mine venner sagde, det er jo romernes gladiatorkampe om igen. Og disse var især i Rom orkestrerede fra toppen for at styrke kejseren.
Jeg har tænkt på, om det overvældende og overhypede sportsudbud på DR i sommerens løb ikke har været bevidst orkestreret fra den øverste top, for at bedøve og styre den coronatrætte befolkning. Det styrker sikkert sammenhængskraften. Især blandt de bedøvede.
Hedebølgerne og de mange brænde udleder endnu mere co2, og så bliver klimaet endnu varmere, hvilket igen leder til flere og endnu større brande rundt om på jorden, som så igen for temperaturen til at stige endnu mere , og til sidst er der ikke andet en glohed aske tilbage.
Og det var bare et tippingpoint !
https://science.sciencemag.org/content/356/6345/1356
https://environment-review.yale.edu/amounts-burned-areas-have-declined-g...
https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=384707983014211&id=100044250...
Statsministeren bør straks lave krise pressemøde og krisestyring som ved Coronaudbrudet
Ironisk nok har det altid blandt vores egne fanatisk troende, været truslen om ilden og varmen i helvede der har hersket.
Jeg undre mig en del over at vi ikke høre så meget om de nuværende forandringer og tilstande, fra de "gudfrygtige" der tidligere påkaldte sig guds ret til at herske over naturen.
:)
Trods megen snak om, at vi endnu kan nå det, er kendsgerningerne af sommerens katastrofer, at vi allerede har nået et tippingpoints. Indlandsisens afsmeltning fortsætter bl.a. på grund af brandene med forøget hast og er ikke til at stoppe.
Når vi mennesker for alvor bliver klar over at flere tippingpoints på vej, bliver spørgsmålet, hvad gør vi, nu hvor alt tyder på at den gamle verden, med forbrug, rejser, øget vækst, o.s.v. er på vej bort, og aldrig mere vil vende tilbage?
Trods alverdens investeringer i teknisk fix, vil det være umuligt at nå og forhindre vor naturs fremadskridende sammenbrud. Desværre vil fremtiden snarere dreje sig om vor overlevelse, og kræve investeringer i skybrudssikringer, digebyggerier, reperationer af stormskader, foranstaltninger mod tørke, af gigantiske dimensioner.
Vi bliver nødt til at se disse kendsgerninger i øjnene. Der vil desværre næppe være tid til at oprette nye ideelle samfund eller ideologier- den barske virkelighed vil indhente os, og kalde på et nødvendigt samarbejde, så vi i fællesskab kan stå op imod de mange svære udfordringer, vi står over for.
For at det ikke skal ende i kaos, og at de stærke ubarmhjertigt udnytter og undertrykker de svage , må vi forhindre, at det ikke ender i en hård klassekamp, og støtte de progressive kræfter, som heldigvis altid vil være at finde.