Baggrund
Læsetid: 5 min.

Striden mellem Belarus og EU fortsætter – og det samme gør strømmen af migranter mod Litauen

Siden maj har Belarus øjensynligt sendt migranter over grænsen til Litauen, og EU beskylder styret for at bruge det som hævn for unionens sanktioner mod landet. Ifølge eksperter er det blot det seneste eksempel på, at migration bruges som et våben til at presse EU, og det vil fortsætte
Immigranter står bag hegnet omkring Rudninkai, et militært træningsanlæg i Belarus, omkring 38 kilometer syd for Vilnius i Lithaun den 4. august 2021.

Immigranter står bag hegnet omkring Rudninkai, et militært træningsanlæg i Belarus, omkring 38 kilometer syd for Vilnius i Lithaun den 4. august 2021.

Mindaugas Kulbis

Udland
9. august 2021

I sidste uge stod EU’s kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, omkredset af migranter i et nyoprettet modtagercenter ved grænsen mellem Litauen og Belarus. Regnen silede ned, og under paraplyerne fortalte migranterne deres historie.

»De bliver kynisk udnyttet af Lukashenko-regimet med falske håb og falske ruter. Det, vi står over for, er en aggressiv handling fra Lukasjenkos regime, der handler om at provokere,« sagde hun under besøget.

Kommisæren var taget til Litauen, fordi landet på kort tid er blevet centrum i en strid mellem EU og Belarus’ præsident Aleksandr Lukasjenko. I takt med, at EU har indført sanktioner mod regimet for at have slået brutalt ned på demonstranter, journalister og oppositionsfigurer i landet, har flere og flere migranter krydset grænsen til Litauen. EU og den litauiske regering beskylder Lukasjenko for bevidst at sende migranter over grænsen og flyve irakere til Belarus og guide dem mod Litauen som hævn. Dels for sanktionerne, men også fordi Litauen huser Lukasjenkos politiske modstander Svetlana Tikhanovskaja.

»Det er fuldstændig uacceptabelt at benytte migranter som våben,« sagde EU’s udenrigschef, Josep Borrell, i forbindelse med et møde mellem EU’s udenrigsministre i Bruxelles.

Indtil videre har mindst 4.000 migranter krydset grænsen til Litauen i år, og omkring to tredjedele af dem er irakere. Sidste år lå antallet på blot 81. Litauen forudser, at der vil ankomme langt flere migranter det næste stykke tid, fordi Belarus har valgt at fordoble flyafgangene fra Baghdad til Minsk og også åbne ruter fra byer som Basra og Irbil. Ifølge Iraks udenrigsminister er man i gang med at undersøge smuglernetværkene, der kan være ansvarlige for at bringe adskillige irakere mod Europa.

Et »våben« mod EU

Det er ikke første gang, at man ser lande bruge migration som et redskab til at lægge pres på EU. Det har i særdeleshed fundet sted i tiden efter flygtningekrisen i 2015, hvor EU indgik flere aftaler med nabolande om at håndtere migrationsudfordringen.

»Vi har set, at flere lande bruger migration som en form for våben mod EU. Det er en måde at lægge pres på og forsøge at få flere eksempelvis økonomiske fordele eller hævne sig, som vi ser tegn på med Belarus,« siger Ruth Ferrero-Turrión, der er politolog med fokus på migration ved Complutense Universitet i Madrid.

Sidste år var det Tyrkiet, der lagde pres på EU, og truede med at sende syriske flygtninge mod Grækenland. I maj i år så man hvordan en politisk uenighed mellem Marokko og Spanien ledte til, at de marrokkanske grænsevagter lod omkring 8.000 mennesker flygte illegalt til den spanske enklave Ceuta på det afrikanske kontinent. I den forbindelse afviste EU-Kommissionens vicepræsident, Margaritis Schinas, at det ville påvirke EU’s ageren.

»Ingen kan skræmme eller afpresse EU. Vi kan ikke tolere dette,« sagde han ifølge Euronews.

Ahlam Chemlali, der forsker i migration ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), mener, at det er et stort problem for EU, at lande kan bruge eksempelvis migrationsaftaler til at forhandle med.

»Når man ved, at netop migration er Europas akilleshæl, så kan de lande, der får de her aftaler udnytte den position og kræve mere fra Europa og bruge det som afpresning både økonomisk og politisk. Det kan være problematisk, fordi det er migranterne, der sidder i klemme og bliver brugt som brikker i det her spil.«

Forstærker grænsekontrol

For at håndtere den nuværende migrationskrise i Litauen har EU sendt hjælp til at tage imod de nyankomne migranter og bevogte den 679 kilometer lange grænse mod Belarus. Derudover er myndighederne i Litauen i gang med at etablere et 550 kilometer langt pigtrådshegn til flere millioner euro i et forsøg på at holde migranter væk fra det lille land, der kun tæller små 2,8 millioner indbyggere. Hvis styret i Belarus ikke stopper, har den litauiske regering truet med at ville drøfte yderligere sanktioner med kollegerne i Bruxelles.

»Lukashenkos hybridangreb mod EU’s grænse holder os travlt beskæftiget, men det afholder os ikke fra at reagere på regimets brutalitet. Ransagninger og tilbageholdelser af menneskerettighedsaktivister og civilsamfundsorganisationer er barbariske. Pres på regimet inklusive sanktioner vil fortsætte,« skriver Litauens premierminister, Ingrida Simonytė, på sin Twitter-profil.

Lukasjenko-regimet afviser at være skyld i den nye migrationsstrøm, men præsidenten har tilbage i maj truet med at åbne grænserne for migration og narkosmugling mod EU.

»Vi har hidtil stoppet strømmen af narkotika og migranter – nu kan I selv fange dem og æde dem,« sagde han.

Stridigheden ser ikke ud til at stoppe foreløbigt. I sidste uge beordrede Lukasjenko landets sikkerhedsstyrker til at stramme kontrollen og »lukke hver en meter af grænsen«, fordi Litauen var begyndt at afvise migranter og sende dem retur til Belarus.

Migration er EU’s sårbarhed

For at finde forklaringen på de forskellige konflikter, skal man ifølge flere eksperter fokusere på den asyl- og migrationspolitik, som EU har lagt sig fast på. Ruth Ferrero-Turrión mener, at det er resultatet at et forfejlet asyl- og migrationssystem, der har placeret for meget magt og ansvar over på tredjepartslande. Det har ifølge hende gjort EU meget sårbart, og det er mange lande udmærket klar over.

»EU har et strategisk fokus på at standse migration ved eksternalisering og øget samarbejde omkring grænsekontrol, og det gjort det meget afhængigt af lande, som man ikke nødvendigvis kan stole på. EU har solgt sin sjæl til dem,« siger hun og uddyber: 

»Fælles for landene er, at de er ikkedemokratiske og har ledere, der kan og vil udnytte situationen. Og det er det, vi ser ske. De vil benytte enhver lejlighed til at opfylde deres egne behov og politiske mål.«

Det er Markus Jaeger, konsulent med fokus på EU’s grænsebevogtning og overholdelse af menneskerettigheder, enig i.

»EU er meget skrøbeligt over for de lande, det laver aftaler med. Og jo flere aftaler der er, jo flere lande vil bruge det mod unionen. En løsning kunne være at gøre de lovlige kanaler til EU mere åbne, så man fjernede noget af skrøbeligheden over for et stort og pludseligt migrationspres,« siger han.

Ifølge Ruth Ferrero-Turrión er der langtfra tegn på, at EU vil ændre strategi. Både flygtningeaftaler med Tyrkiet og Libyen er blevet forlænget, og derudover nævner hun den seneste lov i Danmark, der vil gøre det juridisk muligt at oprette modtagecentre til dansk asylbehandling uden for EU.

Hun mener, at det kun er et spørgsmål om tid, før det næste eksempel på afpresning kommer.

»Så længe EU og medlemslandene fortsætter med at være meget afhængige af andre landes ageren, så vil vi blive ved med at se sager, hvor lande udnytter situationen. Jeg ser ikke for mig, at EU beslutter sig for en ny tilgang til migration. Skyerne er meget sorte i forhold til, at der kommer en holdbar løsning i den nærmeste fremtid.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Christiansen

Kan man fortænke despoten Lukashenko i at tænke som despoten i Tyrkiets ?

Tommy Clausen, Alvin Jensen, Peter Beck-Lauritzen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Daniel Joelsen

Nu er det hverken Lukasenka eller Erdogan der har motiveret flygtningene, men en neoliberal krigsførelse de sidste 20 år.

Anders Graae, kjeld hougaard, Pietro Cini, Tommy Clausen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Det er kun en ting at gøre , og det er at sende de Hviderussiske flyktinger tilbage, til diktatorn Lukasenko.

Peter Ravn-Olesen

Ruth Ferrero-Turrión beder EU gøre de lovlige kanaler mere åbne. Logikken må være, at så vil presset på de illegale kanaler lettes. Med det antal mennesker, som søger et bedre liv i Europa, er det svært at tro, at det skulle være tilfældet.
- Utroligt at Information lader så håbløst et løsningsforslag stå hen uden et opfølgende spørgsmål.