Afghanistan
Læsetid: 6 min.

Taleban brød løfte og rykkede ind i Kabul: »På vej til mit arbejde begyndte folk at løbe skrigende rundt«

Taleban-ledere forpligtede sig søndag i samtaler med Afghanistans præsident og USA’s diplomater til at holde deres styrker tilbage. Men i løbet af dagen rykkede militsen alligevel ind i Kabul. Indbyggere fortæller om kaotiske tilstande
Taleban patruljerer i byen Kandahar søndag den 15. august – knap 20 år efter USA invaderede Afghanistan.

Taleban patruljerer i byen Kandahar søndag den 15. august – knap 20 år efter USA invaderede Afghanistan.

Udland
16. august 2021

Taleban-bevægelsens politiske lederskab forsikrede søndag den afghanske regering og vestlige allierede om, at dens militser ikke ville indtage Afghanistans hovedstad Kabul. I stedet ville man forhandle en overgangsregering på plads, inden en magtoverdragelse.

Men få timer senere brød Taleban-soldater alligevel ind gennem portene til hovedstaden, angiveligt for at »opretholde ro og orden … og hindre plyndringer«, sagde en talsmand for Taleban. Tilstedeværende vestlige journalister så politi og soldater tage deres uniformer af, klæde sig i civilt og begive sig hjem til deres familie.

Set i lyset af politistyrkernes og regeringshærens kollaps var det derfor ikke overraskende, at landets demokratisk valgte præsident, Ashraf Ghani, og vicepræsident Amrullah Saleh flygtede i eksil søndag eftermiddag lokal tid. De havde ingen tiltro til Talebans garantier.

De to folkevalgte politikeres flugt blev bekræftet i et tweet af Abdullah Abdullah, leder af Afghanistans Øverste Råd for National Forsoning. To officerer i Taleban-militsen sagde til Reuters, at deres krigere havde indtaget præsidentpaladset. Men tilsyneladende gav alle regeringssoldater ikke op. I Kabul-kvarteret Qarabagh blev der rapporteret om skududvekslinger. Op til 40 sårede skal i skrivende stund være indlagt.

Alt dette er sket tyve år efter, at USA invaderede Afghanistan i oktober 2001, hvor Talebans milits overgav sig, og dets ledere, med Mullah Omar i spidsen, måtte flygte i eksil til nabolandet Pakistan.

Et gigantisk comeback for en kulturelt og religiøst dybt konservativ bevægelse, der gennem årene er blevet beskyldt for talrige krænkelser af menneskerettighederne.

Afghanske kvinder fik søndag i Kabul en forsmag på, hvad der venter dem under det nye styre. Taleban-soldater begyndte at rive plakattavler med billeder af kvinder uden slør ned.

Panik

I videosamtaler med Information fortæller indbyggere i Kabul om en omsiggribende panik. Folk leder desperat efter taxaer for at komme hjem og i sikkerhed indenfor. En afghaner, der bor indenfor Kabuls befæstede diplomatiske og politiske zone, Green Zone, fremviser med sin telefon en spøgelsesby, der normalt er kendt for sine shoppingcentre, cafeer, restauranter og åbensindede atmosfære.

Nu er alt lukket. Og fra hans hjem ses en familie samlet omkring tv-skærmen, der kører med »breaking news«. En værts stemme knækker over, da han ytrer ordene: »Kabul har kapituleret«.

Søndag morgen virkede det ellers, som om mange indbyggere endnu ikke havde forstået situationens alvor.

»Jeg vågnede intetanende op i morges,« fortæller Quais (afghanere bruger som regel kun et navn, red.).

»På vej til mit arbejde begyndte folk at løbe skrigende rundt; butikker blev lukket, gader afspærret, og der var trafikpropper overalt. Der var et eller andet grueligt galt. Og så gik det op for mig, at det nok var fordi, talebanerne var rykket ind i Kabul.«

Indbyggere forsøger søndag at flygte fra Kabul.

Indbyggere forsøger søndag at flygte fra Kabul.

AA/ABACA

Én af de første ting, militsen gjorde, var at slå porten til Afghanistans største fængsel, Pul-e-Charki, op. Det vides ikke, om kun Taleban-fanger blev befriet. Det samme skete, efter at den tidligere amerikansk-afghanske flyvebase i Bagram, nord for Kabul, blev indtaget søndag. Her blev 5.000 fanger løsladt. Under krigen brugte amerikanerne fængslet til at indespærre Taleban-krigere og terrormistænkte fra al-Qaeda.

Søndag var også dagen, hvor diplomater og civilt ansatte blev evakueret fra USA’s og andre vestlige ambassader i Kabul. Fra Washington forlød det, at ambassaden var blevet flyttet til den militære del af Kabuls internationale lufthavn, der bliver bevogtet af flere tusinde amerikanske og britiske kampsoldater. Det amerikanske flag vajede ikke længere over USA’s ambassade i Kabul.

Ifølge tilstedeværende journalister i Kabul er der ikke blevet set vestlige soldater på Kabuls gader, hvilket mindsker risikoen for et sammenstød med Taleban-krigere. Det vurderes, at flere hundrede amerikanske soldater først vil rømme Green Zone, når alle diplomater og personel er blevet evakueret. Det sker ved hjælp af Chinook- og Black Hawk-helikoptere.

Billederne af helikoptere i pendulfart mellem USA’s ambassade og Kabuls lufthavn vækker minder om den dramatiske episode i 1975, da sydvietnamesere stimlede sammen omkring USA’s ambassade i Saigon og pressede sig imod indgangsporten med bønner om at blive ladt indenfor.

De få heldige blev transporteret i kamphelikoptere med civile amerikanere fra ambassadens tag i sikkerhed på nærliggende krigsskibe.

Kaos i lufthavnen 

Situationen søndag i Kabul virkede ikke nær så kaotisk som dengang i Saigon.

En mulig årsag er, at den amerikanske ambassade ligger inden for et stort afspærret område, der er tæt bevogtet. En anden grund kan være, at Biden-regeringen en rum tid i forvejen er begyndt at evakuere civile afghanere som for eksempel tolke, der har samarbejdet med USA gennem 20 års krig, til tredjelande. Her vil deres ansøgning om flygtningestatus blive behandlet.

Mange civile afghanere er flygtet til Kabuls civile lufthavn i håb om at komme på nogle af de sidste passagerfly ud af landet. Vejen dertil skal ifølge CNN’s udsendte medarbejder være en lang trafikprop. I selve lufthavnen var der søndag »vild forvirring«. Medarbejdere ved USA’s ambassade rapporterede om beskydning af lufthavnen.

I et interview med CNN søndag afviste USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, blankt, at evakueringen fra Kabul skulle være »en gentagelse af Saigon«.

»Dette her er ikke Saigon. Husk, at vi kun havde et formål, da vi tog til Afghanistan for 20 år siden. Og det var at tage et opgør med dem, der havde angrebet os 11. september 2001, og den opgave er blevet løst. Vi har sikret os, at de ikke vil angribe os igen. Så hvorfor blive i Afghanistan i et, fem eller ti år længere,« spurgte Blinken.

Udenrigsministeren ville ikke på forhånd forpligte USA til at etablere diplomatiske forbindelser med den kommende Taleban-regering.

»Det afhænger af, hvorvidt den respekterer grundlæggende frihedsrettigheder og især af dens behandling af afghanske kvinder og piger,«, sagde Blinken.

Han tilføjede en anden betingelse: At Taleban ikke igen giver ly til terrorgrupper, der angriber amerikanske mål.

Knuste drømme

I Kabul, hvor bybilledet de seneste 20 år har antaget en mere vestlig karakter, synes indbyggerne ikke at være optaget af Taleban-bevægelsens mulige støtte til terrorister.

I løbet af blot en uge er alle Afghanistans 37 provinshovedstæder faldet til Taleban-krigere. Alligevel havde Ghani-regeringen forsikret folk i hovedstaden om, at den historie ikke ville gentage sig i Kabul.

Men nu må indbyggerne forberede sig på at genoplive rædslerne fra Taleban-tiden i 1990’erne.

»Vi var kommet 20 skridt frem, og i dag blev vi banket 21 skridt tilbage. Jeg kan ikke finde andre ord end en følelse af håbløshed. Vi er tilbage i 1990’ernes stenalder,« siger Khaled i en telefonsamtale fra Kabul.

Andre frygter for deres liv og fortryder deres indsats for de vestlige allierede og Ghani-regeringen.

Muheb, der er journalist i Afghanistans økonomiske lokomotiv, Marzar-e-Sharif, fortæller, at han indtil for nylig var fuld af forhåbning for landets fremtid. I løbet af årene havde Muheb bygget et mediehus op, der skulle dække de gode historier om Afghanistan.

Men i dag lever han under jorden og prøver at finde en flugtvej ud af Afghanistan.

»Alle tier i mit hjem. Det er stilheden før stormen, når zombierne kommer og overtager min verden. Min eneste chance for at overleve er at komme ud af landet inden da,« siger den afghanske journalist.

Muhebs chancer for at flygte er minimale. Men de er bedre end for de afghanske kvinder, som må frygte, at de rettigheder, som de havde fået under det vestligt støttede styre, vil forsvinde.

22-årige Yoldiz fra Kabul er en af dem:

»Jeg er en kvinde, der havde en drøm om at blive verdens bedste kvindelige cykelrytter. Nu er cyklen taget fra mig, og jeg skal tilbage til gryderne,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Lykke Jacobsen

Her er et udvalg af Talebans andre løfter vedrørende Afghanistans fremtid:

1) Kvinder kan fortsat gå på arbejde.
2) Piger kan fortsat gå i skole.
3) Magtoverdragelsen vil foregå uden vold.
4) Der bliver ikke udøvet hævn over for medarbejdere i det hidtidige regime.

Hvem tror mon på sådanne løfter?

Rolf Andersen, Gitte Loeyche, Carsten Wienholtz, Ole Svendsen, Torben Lindegaard og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar

Synes,at udenrigsministeren rammer situationen ret præcist med : "Den afghanske hær og regering var måske mere en ørkenspejling end en realitet "

undskyld, citat fra Politiken 15. aug

Tommy Clausen

Sikken , spild af mennske liv og resurser, hur kunde det gå så galt, 20 års krig til ingen nytte, milijarder af dollars, og vi har ikke forstået en skid. Taleban er en gruppe røver- høvdinger, der alle har sine ide´r. Hele kulturen er ikke baseret på demokrati. Så nu har vi forsynet røverne med de mest morderne våben der kan købes, samt all det rullende materiale. Så nu kan de gå igang med de medel-aldrige fundalistiske relion, fy fan!

Tommy Clausen

Sikken , spild af mennske liv og resurser, hur kunde det gå så galt, 20 års krig til ingen nytte, milijarder af dollars, og vi har ikke forstået en skid. Taleban er en gruppe røver- høvdinger, der alle har sine ide´r. Hele kulturen er ikke baseret på demokrati. Så nu har vi forsynet røverne med de mest morderne våben der kan købes, samt all det rullende materiale. Så nu kan de gå igang med de medel-aldrige fundalistiske relion, fy fan!

Det er fuldstændigt utilgiveligt, at de danske politikere svigtede tolkene, og bare overlader dem til død og tortur, efter at de havde hjulpet danskerne i Afganistan i årevis.

Regeringen kunne have truffet en hurtig beslutning og trukket dem ud, mens tid var - hvis viljen havde været til stede.

Men viljen var der ikke - overhovedet!!!
Hvis ikke det er fuldstændig afstumpet, så ved jeg ikke hvad det er. :(

Rolf Andersen, Poul Genefke-Thye, Gitte Loeyche, John Andersen, Uffe Juul, erik pedersen, Kirsten Strandgaard, Arne Albatros Olsen, Torben Lindegaard, Poul Søren Kjærsgaard og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver og ikke Stella.

Citat af Kim Larsen
"Hvorfor forhandlede vi ikke også bare med Hitler?"

Man forhandlede med Hitler. Det gjorde den engelske premierminister Neville Chamberlain, blandt andre.

Resultatet kan sammenlignes med aftalen med Taliban i Afghanistan.