WASHINGTON – De hyppige sammenligninger mellem de amerikanske tilbagetog fra Kabul i 2021 og Saigon i 1975 er i de seneste 12 dage blevet stadig mindre dækkende.
For mens der kun blev evakueret godt 7.000 fra Vietnam (5.500 vietnamesiske civile og 1.500 amerikanere), har over 95.000 mennesker forladt Afghanistan, siden den historiske luftbro tog sin begyndelse den 14. august, dagen før hovedstaden faldt til Taleban.
Og nok så afgørende: Ved rømningen fra Saigon var der ingen selvmordsbombere til stede. Torsdagens bombeangreb fra Islamisk Stat i Kabul, som dræbte 13 amerikanske soldater og mindst 60 afghanske civile, har nu kastet evakueringsindsatsen ud i kaos og forvandlet en krise til en katastrofe.
Den mørkeste dag i Joe Bidens endnu spæde præsidenttid har efterladt ham uden en eneste god handlemulighed. Han skal nu beslutte sig for, om han vil afkorte, fastholde eller udskyde den tidsfrist, han tidligere har fastsat – den 31. august – for fuld tilbagetrækning af de amerikanske styrker.
At fremskynde den til her og nu vil ifølge de fleste vurderinger efterlade hundredvis af amerikanske borgere og tusindvis af afghanske allierede på fjendtligt territorium. Men at udskyde den vil være at invitere til flere dødbringende angreb fra Islamisk Stats lokale aflægger – og efter tirsdag muligvis også fra Taleban selv på de store menneskemængder, som har samlet sig ved lufthavnen.
»Hver dag, vi bliver på stedet, er endnu en dag, hvor vi ved, at ISIS-K (Islamisk Stat i Khorasan, red.) vil forsøge at slå til mod lufthavnen og angribe både amerikanske og allierede styrker samt uskyldige civile,« advarede Biden tirsdag.
Skuffelse og anstød
Efter at have vakt kolossal skuffelse hos internationale allierede, som havde higet efter en genoprettelse af amerikansk lederskab efter Trump, må præsidenten nu også konstatere sig omgivet af et politisk landskab på hjemmefronten, der brat har forandret sig. Den gængse opfattelse var før, at relativt få amerikanere gik op i Afghanistan eller andre udenrigspolitiske spørgsmål – de var mere optagede af coronapandemien og andre ’køkkenbordstemaer’.
Men nu, efter den mest morderiske dag for de amerikanske tropper i Afghanistan i over et årti, vil den sending amerikanske ligposer, der er på vej hjem, vække anstød hos selv apatiske og indadvendte amerikanere. Mere end nogensinde vil nationen nu kunne behøve Bidens empatiske side snarere end den side, der berettes om i bogen Our Man, forfatteren George Packers biografi om den amerikanske topdiplomat Richard Holbrooke.
Ifølge bogen erklærede Biden i en privat samtale i 2010, at Amerika ikke har nogen forpligtelse over for deres afghanske partnere: »Fuck det, det behøver vi ikke at bekymre os om. Vi gjorde det i Vietnam, Nixon og Kissinger slap af sted med det.« – En henvisning til præsident Richard Nixon og hans udenrigsminister, Henry Kissinger.
Nu vil torsdagens tragedie imidlertid give yderligere næring til Amerikas forbitrede polarisering og øge den politiske temperatur. Nogle republikanere har allerede krævet, at præsidenten træder tilbage.
Josh Hawley, senator for Missouri, udtalte: »Dette er resultatet af Joe Bidens katastrofale ledelsessvigt. Det står nu smertefuldt klart, at han hverken har vilje eller kapacitet til at lede. Han må gå af.«
På længere sigt varsler torsdagens grusomheder desuden om det forværrede voldskaos, der forestår i Afghanistan, og sætter det i relief, hvor skræmmende spektakulært hele indsatsen for at opbygge en nation og importere demokrati i vestlig stil er slået fejl. Hvis gruppen kendt som Islamisk Stat Khorasan havde til hensigt at markere sig i verdensoffentligheden og at understrege grænserne for amerikansk magt, er det helt sikkert lykkedes.
Islamisk Stat Khorasan er en svoret fjende af Taleban og endnu mere ideologisk ekstrem. Gruppens geledder tæller tidligere medlemmer af Taleban, der ikke kunne acceptere deres lederes fredsforhandlinger med USA.
Dens intervention torsdag har indikeret et betydeligt potentiale for yderligere terrorisme, også når amerikanerne vil have trukket sig helt ud, og dette skrækscenarie føjer sig Talebans egne trusler mod menneskerettighederne, især kvinders og pigers, de statslige institutioners svaghed og en økonomi, der er på vej ud over afgrunden.
»Dette er en humanitær krise i fuldtonet udbrud«, siger Bob Menendez, formand for Senatets udenrigsudvalg.
I forlængelse af Saigon-parallellerne har mange i de seneste dage også med frustration konstateret, at 20 år med amerikansk blod og pengestrømme i Afghanistan ikke har gjort nogen forskel. Men efter den blodige torsdag, hvor Pandoras æske sprang op, forekommer det muligt, at den faktisk har gjort en forskel – men til det værre.
Mehdi Hasan, en tv-vært på nyhedskanalen MSNBC skrev på Twitter:
»Vi invaderede Afghanistan for at bekæmpe en terrorgruppe, al-Qaeda, der angreb os. På vej ud bliver vi angrebet af en anden terrorgruppe, ISIS, værre end al-Qaeda, og som ikke eksisterede, da vi invaderede landet. Jeg har sagt det før: Krigen mod terror har kun givet os mere krig og mere terror.«
© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
Send opfordringen til Islamisk Stat, som denne hyggeforening siden 2014 her heddet.
" den 29. juni 2014 erklærede Baghdadi, at de områder, som bevægelsen kontrollerer i Irak og Syrien, tilsammen er et nyt kalifat. Baghdadi udråbte sig selv til at være den nye kalif, samtidig med at han ændrede bevægelsens navn til Islamisk Stat.[16]"
@Harald Viuff
Ja vi er da heller ikke søde ved de rare hyggeonkler, der bare vil dyrke deres religion i fred og ro
Krigen i Afghanistan kostede fra januar i år til juli med 1659 civile afghanere livet. Cirka halvdelen var kvinder og børn.
Et faktum som er blevet fuldstændig ignoreret af politikere og medier.