Portræt
Læsetid: 7 min.

Tunesiens præsident er gået fra et liv som juraprofessor til centrum for landets største politiske krise

Tunesiens 63-årige præsident, Kais Saied, var en undervurderet outsider under valgkampen til præsidentembedet for to år siden. Nu står han bag det, kritikere kalder et kup, ved at afsætte premierministeren og suspendere parlamentet i 30 dage. Information tegner et portræt
Tunesiens 63-årige præsident, Kais Saied, har små to år efter, at han blev indsat, gjort sig til centrum for den største politisk krise i Tunesien siden Det Arabiske Forår, efter han i søndags valgte at afsætte premierministeren og suspendere parlamentet.

Tunesiens 63-årige præsident, Kais Saied, har små to år efter, at han blev indsat, gjort sig til centrum for den største politisk krise i Tunesien siden Det Arabiske Forår, efter han i søndags valgte at afsætte premierministeren og suspendere parlamentet.

Fethi Belaid

Udland
2. august 2021

På en sidegade til hovedgaden Avenue Habib Bourguiba i centrum af Tunis lå Kais Saieds kontor, inden han blev valgt til præsident i efteråret 2019. Et mindre lokale med en meget simpel indretning. Et skrivebord med glasplade og en computer stod i midten af rummet.

I det ene hjørne var placeret et stort tunesisk flag, og på væggen ved siden af hang en plakat med et kort over Tunesien, hvor der på toppen var placeret to hænder, der holder en vægt.

»Jeg vil være præsident for alle tunesere. Jeg vil ikke behandle folk forskelligt. Alle skal være lige,« fortalte Kais Saied og pegede på plakaten. Han var netop gået videre til anden runde af præsidentvalget i landet. Til fotografernes glæde poserede han ved det tunesiske flag og begyndte at kysse det.

På dette tidspunkt var der ikke mange, der kendte noget til ham. Og slet ikke særlig mange, der havde forventet, at han ville gå videre til anden runde. Han havde ført en valgkamp, hvor han rejste rundt i landets byer og talte med vælgerne på gaden eller ved deres hjem.

Der blev ikke afholdt store og dyre valgarrangementer i hovedstaden som hans modstandere, hvor højttalere blæste musik og valgtaler ud over store menneskemængder. Han forsøgte at vise sig som en almindelig borger, der stillede op som løsgænger med egenbetalt valgkampagne og uden et parti i ryggen. For ham har det været vigtigt ikke at bekende kulør og holde sig væk fra et politisk parti. 

Han slog sig op på at være antielitær og et alternativ til de mere kendte præsidentkandidater, der var en del af den etablerede politiske elite eller filtreret ind i landets korruptionssager. Såsom hans modstander mediemogulen Nabil Karoui, der under en periode af valgkampen blev arresteret og sad fængslet for anklager om korruption.

Populær blandt de unge

Kais Saieds baggrund og visioner tiltalte mange vælgere, selv om nogle dog hæftede sig ved hans mere konservative holdninger, når det kom til homoseksualitet og arveretten mellem kvinder og mænd, der fortsat er et omdiskuteret lovforslag i Tunesien. Flertallet var klar til noget nyt, og især de unge, hvor han fik 90 procent af de 18-25-åriges stemmer.

Her små to år efter har han gjort sig til centrum for den største politisk krise i Tunesien siden Det Arabiske Forår, efter han i søndags valgte at afsætte premierministeren og suspendere parlamentet.

Hans argument ligger i Artikel 80 i Tunesiens forfatning, der giver præsidenten ret til at iværksætte »exceptionelle foranstaltninger i tilfælde af en akut fare, som truer landets institutioner og landets uafhængighed«.

Hans modstandere kalder det et kup og en trussel mod den demokratiske udvikling i landet, fordi beslutningen blev taget uden om premierministeren og formanden for parlamentet. Blandt de største kritikere er det islamiske parti Ennahda, der er det største parti i parlamentet.

Udfordringen er, at man endnu ikke har etableret en forfatningsdomstol til at afgøre denne type konflikter. Tidligere på ugen opfordrede Ennahda til dialog og advarede mod opstand og vold, og det samme gjorde de tunesiske arbejdsmarkedsorganisationer – lønmodtagerne i UGTT og arbejdsgiverne i UTICA, der har været essentielle parter i Tunesiens udvikling.

Lige nu balancerer Kais Saied på en knivsæg mellem det demokratiske og det udemokratiske. Siden udmeldingen søndag har væbnede politiagenter lukket Al-Jazeeras kontor i Tunis, og mandag blev der indført udgangs- og forsamlingsforbud.

Her skal det dog nævnes, at der også har været udgangsforbud op til den nuværende konflikt på grund af coronakrisen, samt at regeringen tilbage i januar indførte et lignende forsamlingsforbud i en periode omkring tiåret for revolutionen.

Kais Saied har med sin manøvre udfordret demokratiet i Tunesien, og han har ikke lang tid til at overbevise alle om, at der blot er tale om midlertidige foranstaltninger. Den 27. august udløber suspenderingen af parlamentet.

Flere tunesere blandt Informations kilder giver udtryk for, at man må afvente og se, hvad der sker, og at de udenlandske medier og analytikere bør gøre det samme, før de drager forhastede konklusioner. På de sociale medier har der de seneste dage floreret kritiske røster fra tunesiske analytikere og aktivister, der er trætte af fremstillingen af tunesisk politik og befolkningen.

For eksempel i form af hashtagget ’#Tunisian_Fulbrighters_against_misleaders’ for at gøre op med nogle internationale mediers brug af udenlandske og ikke lokale eksperter. Blandt andet er artikler fra mediet Foreign Policy blevet kritiseret for at være for generaliserende og misforstået.

De handler blandt andet om, hvorvidt tunesere nogensinde ønskede og var modne til demokrati, og om det internationale samfund bør bruge bistand og vaccineprogrammet til at presse præsidenten.

Sammenlignet med en robot

Den 63-årige Kais Saied har brugt det meste af sit liv på at nørde sig ned i forfatningsret. Inden han gik ind i politik, var han juraprofessor og underviser på et universitet i Tunis i omkring 20 år med speciale i netop forfatningsret.

Han levede et almindeligt liv med sin kone og tre børn i byen Mnihla, der er en forstad til hovedstaden. Qua hans rolle som underviser var de unge centrum for hans liv, og under valgkampen så mange ham som de studerendes kandidat.

Det er også de unge, som han flere gange har fremhævet som dem, der er blevet glemt efter revolutionen, og som han vil tage ansvar for. I forberedelserne til sin valgkamp tiltrak han derfor også mange unge frivillige, der hjalp ham med at sprede hans budskab.

Selv om han af mange var blevet kategoriseret som en outsider, var han ikke helt ukendt for offentligheden. På grund af hans store viden blev han hyppigt brugt som ekspert i tiden efter revolutionen, hvor Tunesien forsøgte at forme en forfatning og et demokratisk system.

Han var blandt andet i en periode en del af udarbejdelsen af landets nye forfatning fra 2014. Det var ikke kun hans faglighed, som folk noterede sig, men også hans altid seriøse og rolige fremtoning.

Han har meget lidt mimik og taler på en formel og staccatoagtig måde, der både dengang og i dag fik flere til at lave jokes om, at han minder om en robot. Det resulterede også i øgenavnet ’Robocop’ med henvisning til den gamle filmkarakter.

Joken omkring hans person blev taget skridtet videre, da mediet Ettounsiya TV i 2013 forsøgte at få hylet ham ud af den. Under et interview lod de som om, at der var et jordskælv og fik møbler og vægge til at ryste. Men Kais Saied blev upåvirket siddende på sin rystende stol med hænderne på bordet og det samme forstenede ansigtsudtryk, mens der lød paniske skrig uden for studiet.

»Er I snart færdige?« spurgte han efter noget tid og viste bagefter – som noget særligt – lidt smil frem offentligt.

Det er måske også hans anonyme fremtoning, der får nogle til at synes, at han er svær at blive klog på. Svær at definere som både person og politiker. Hvem er han, og hvad vil han bruge sit præsidentembede til, forsøgte flere at analysere sig frem til efter præsidentvalget. Spørgsmål, der er blevet endnu mere aktuelle efter ugens hændelser, og som fortsat er svære at besvare.

Fra begyndelsen har Kais Saied ikke lagt skjul på, at han har et ønske om en ny forfatning, der skal give præsidenten mere magt. Han har også argumenteret for at skrotte landets parlamentariske system til fordel for en mere decentral demokratisk model, der gør parlamentet svagere. Siden han satte sig i præsidentembedet, har hans udmeldinger løbende fået kritik.

De har ført til konfrontationer mellem de forskellige siddende premierministre – der har været tre på under to år – og parlamentets formand Rachid Ghannouchi, der også er leder af det islamistiske parti Ennahda. Ham, der nu sammen med resten af parlamentet er suspenderet og nægtet adgang til det militærbevogtede parlament.

Det seneste træk, som hans kritikere ser som et billede på hans magtkamp med regeringen, var da han i forrige uge valgte at indsætte militæret til at håndtere den kritiske coronasituation i landet i stedet for regeringen.

Kampen mod korruption

Siden søndag har mange fulgt udviklingen i Tunesien med bekymring. Kais Saied er i gang med at udrulle sin plan for Tunesien, og han har kort tid til at bevise, at han ikke vil misbruge sin magt.

Indtil videre har han fremlagt tiltag, der er i tråd med de tanker, han præsenterede på sit kontor i 2019. Han ville gøre op med korruptionen i landet, og onsdag blev der taget hul på den kamp. I en udtalelse fortalte han blandt andet, at han har tilbudt at indgå et forlig med de mange mennesker, der har stjålet penge fra befolkningen. I stedet for retsforfølgelse og fængsling skal de returnere de store beløb.

»De har frarøvet folket i årtier, og nu skal disse midler gå tilbage til folket,« sagde han og fortalte, at det drejede sig om 460 personer, der havde stjålet 13,5 milliarder dinarer – svarende til cirka 30 milliarder kroner.

Hvordan det helt konkret skal implementeres, fremgår endnu ikke.

Derudover er der igangsat en række undersøgelser af flere politiske partier blandt andet Ennahda, men også af Tunesiens antikorruptionsstyrelse (INLUCC) og dens tidligere præsident med beskyldninger om blandt andet svig og økonomisk og administrativ misforvaltning.

Sent torsdag aften udpegede Kais Saied sin indenrigsminister, der tidligere har været en af hans tætte sikkerhedsrådgivere. Men den vigtige udpegning af en premierminister lader fortsat vente på sig. Indtil videre har Kais Saied en stor del af folket med sig ligesom ved præsidentvalget i 2019. Spørgsmålet er, om det varer ved.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her