Baggrund
Læsetid: 10 min.

11. september forandrede verden: »Det har ført til større mistillid og frygt«

Der er sat punktum for USA’s længste krig, der har defineret udenrigs- og sikkerhedspolitikken i det meste af verden. Information har bedt fem debattører og eksperter reflektere over, hvordan 11. september har forandret det vestlige samfund, og hvad vi har lært
På tiårsdagen åbnes for 11. september blev World Trade Center Memorial indviet, hvor tårnene engang stod.

På tiårsdagen åbnes for 11. september blev World Trade Center Memorial indviet, hvor tårnene engang stod.

Todd Heisler/Ritzau Scanpix

Udland
11. september 2021

Efter terrorangrebene 11. september kom bekæmpelse af terrorisme øverst på den globale, sikkerhedspolitiske dagsorden, og den skelsættende begivenhed førte til langvarige krige og omfattende antiterrorlovgivning.

USA indledte krigen i Afghanistan for primært at slå ned på al-Qaedas brug af Afghanistan som base for træning af islamistiske terrorister. 20 år senere har stormagten sat det sidste punktum ved at trække sine styrker ud.

»Vi er nødt til at lukke bogen på en 20 år lang krig,« udtalte en amerikansk embedsmand, da USA tilbage i april annoncerede, at man ville afslutte landets længste krig.

Det har sat gang i refleksionerne om, hvordan terrorangrebene forandrede de vestlige samfund, og hvad terrorbekæmpelsen har ført med sig af fiaskoer og succeser.

Information har spurgt to historikere, en sikkerhedsekspert, en ngo-ansat og en tidligere diplomat, der på hver deres måde har beskæftiget sig med krigen mod terror. 

Farah Pandith

Ekspert i bekæmpelsen af voldelig ekstremisme og tidligere rådgiver i både George W. Bushs og Barack Obamas regeringer.

– Hvordan har 11. september forandret det vestlige samfund?

»Det har ført til større mistillid og frygt. Det har bidraget til den måde, folk ser andre mennesker på. Samfundets struktur er blevet revet i stykker på grund af det stigende had og ekstremisme, og der er i højere grad opstået et dem og os-samfund. Folk er mere mistroiske over for religion og menneskers ophav. Vi er mindre trygge, end vi var før den 11. september. Vi har grupper som al-Qaeda, Taleban og Islamisk Stat, der bruger og manipulerer islam til at vinde og lokke nye rekrutter. Derudover har vi et problem med fremkomsten af nynazistiske bevægelser både i Europa og USA. Vi står nu over for to meget farlige ideologier, der har evnen til på et øjeblik at bevæge sig hurtigt på grund af teknologien.«

CFR photographer Kaveh Sardari

– Hvad har de største succeser og fiaskoer været?

»Der blev begået mange, mange fejl. Det er der ingen tvivl om. Men der er et par ting, hvor der er sket fremskridt. Hvis man ser på den samlede vestlige indsats mod globale terrororganisationer efter 11. september, er der sket to ting, der skaber mere sikkerhed for os. Det første er, at der har været et grundigt og fælles arbejde i forhold til bekæmpelse af terrorfinansiering, der kan slå ned på de ekstremistiske grupper. Derudover er den måde landes efterretningstjenester samarbejder og deler information på forbedret. Men selvom man fik ram på Osama Bin Laden, har vi ikke nedbrudt al-Qaeda. Afghanistan vil blive et fyrtårn og et sikkert tilflugtssted for ekstremistiske grupper. Taleban er så tæt knyttet til al-Qaeda, at vi vil se et nyt kapitel i denne kamp.«

– Hvad har vi lært af de sidste 20 år?

»Det er tydeligt, at militære interventioner aldrig er nok. Det har ikke ført noget godt med sig, men bragt os i en meget farlig position. Vi burde have brugt ressourcer på at opbygge modstandsdygtige lokalsamfund i hele verden for at forhindre de ekstremistiske grupper i at få ideologiske fodsoldater. Men regeringer bruger ikke penge på blød magt, men på hård magt. Vi investerede ikke nok i den idelogiske kamp, og det vil hjemsøge os, fordi ideologi ikke har nogen grænser.«

»Et andet grundlæggende problem har været, at vi ikke har placeret nok ansvar hos teknologivirksomhederne og især de sociale medie platforme, som tillader at deres algoritmer får mennesker til at søge steder hen, der hjælper dem til at blive radikaliseret og kun se et bestemt synspunkt. Især USA har set den anden vej, når de sociale mediefirmaer siger, at de gør det så godt, de kan. Her er det vigtigt at spørge os selv, om vi gør nok for at sikre, at propaganda og misinformationer florerer og skaber yderligere splittelse i vores samfund.«

Bo Lidegaard

Historiker og tidligere ansvarshavende chefredaktør for Politiken

– Hvordan har 11. september forandret det vestlige samfund?

»Selve begivenheden var et chok, og det blev symbol på afslutningen af det amerikanske århundrede. Det vil sige de årtier fra Anden Verdenskrig og frem til 11. september, hvor USA i meget vidt omfang var verdens førende og usårlige magt. Det opdagede vi med 11. september, at USA ikke længere var. USA’s svar på angrebet kom til at vise, at den verden af stabilitet, som vi kendte til tidligere, er forbi, og at vi nu for første gang siden årene lige efter krigen lever gennem et opbrud, hvor en ny verdensorden bliver til. Det er ikke kun et resultat af 11. september. Det har lige så meget med teknologi, klimaforandringer og Kina at gøre, men 11. september var dagen, hvor vi indså, at vi var på vej i en tid, der var fundamentalt anderledes, end alt hvad nogen af os tidligere har kendt eller oplevet.«

– Hvad har de største succeser og fiaskoer været?

Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

»Vi har haft stor succes med at dæmme op for terrorismen hos os selv gennem sofistikeret efterretnings- og politiarbejde. Det er ikke, fordi vi har været immune over for angreb, men i det store billede har vi været gode til at undgå at blive ramt. Vi har tilsvarende haft meget lidt succes med at føre krig mod terrorismen i de lande og områder, hvor nogle af de kendte terrorister holder til.«

»Jeg tror desværre, at den vestlige verdens krigsindsatser i Afghanistan, Irak og Libyen har efterladt bedre grobund for terrorisme i de pågældende områder, end der var, da vi kom. Det betyder ikke, at vi bare kan opgive enhver form for militærindsats. Det betyder snarere, at vi skal være langt mere tilbageholdende med egentlige krigsindsatser og tænke mere i retning af at udføre operationer, der med større sikkerhed rammer præcis dem, vi er i krig med.«

– Hvad har vi lært af de sidste 20 år?

»Vi har lært på den hårde måde, at det vi står over for ikke er en verdensbevægelse. Det vil sige hele lande eller regioner, der ønsker at bekæmpe dem vi er i Vesten, og de værdier vi står på. Vores fjende er langt mere begrænset, og den er langt mindre forankret i de områder, hvor terroristerne kommer fra. Det er få mennesker, og de er ikke så stærke, som vi tror. De er farlige nok, som det er. Men deres stærkeste våben er vores frygt.«

Najiba Akbari

Dansk-afghaner og formand for velgørenhedsorganisationen Afghan Daanish Foundation

– Hvordan har 11. september forandret det vestlige samfund?

»I løbet af de 20 år og med alt det, der er sket i Afghanistan, har verdensordenen ændret sig. USA har mistet sin rolle som Vestens politibetjent, og Vesten har tabt ansigt. Ikke bare fordi man har tabt krigen, men fordi man også har tabt befolkningens tillid, og det er en kæmpe fiasko. Personligt føler jeg, at det er blevet et mere utrygt verdenssamfund at være borger i. Selv om der har været en mangeårig indsats mod terrorbevægelser, så føler jeg, at vi er i en endnu større fare i dag, når vi ser, at en person som Haqqani, der er på USA’s terrorliste, kan sætte sig på posten som indenrigsminister i Afghanistan. Når verdens ledere har set stiltiende på og udleveret et helt land med næsten 40 millioner indbyggere til en terrorbevægelse, så ved jeg ikke, hvad det næste bliver.«

Privatfoto

– Hvad har de største succeser og fiaskoer været?

»Jeg ser ikke de store succeser. Den eneste succes i forhold til Afghanistan er, at jeg oplever, at de unge afghanere virker mere liberaliserede og tænker på klimaet og kvinderettigheder. De kæmper imod og repræsenterer en ny generation. Fiaskoen har været, at Vesten både har tabt krigen, men også den værdimæssige kamp om de demokratiske værdier, som USA og dets allierede herunder Danmark, troede, at de kunne indføre.«

– Hvorfor ser man den udvikling hos de unge? Har de internationale aktørers indsats i forhold til eksempelvis oplysning om rettigheder og uddannelse spillet en rolle?

»Jeg tror, at det hænger sammen med den teknologiske udvikling, og at folk har fået bedre muligheder og adgang til viden. Jeg tror ikke, at det har noget at gøre med, at USA og de allierede viste dem de demokratiske værdier. Afghanistan var et af de lande, der var allermest fremme for bare 50 år siden og ret moderne allerede dengang. I min fars generation, var kvinderne meget frigjorte og gik på universitet og gik i lårkorte kjoler, så jeg tror, at det er en naturlig bevægelse.«

– Hvad har vi lært af de sidste 20 år?

»At intet land har ret til at komme og invadere et andet land og prøve at pådutte dem noget ved brug af militær. Når jeg har været rundt og tale med ældre i Afghanistan, har de fortalt, at de har følt, at USA kom og invaderede deres land med tvang. De følte sig ikke hørt eller frigjorte. Det er en forkert måde at hjælpe på.«

Thomas Mockaitis

Amerikansk historiker og forfatter til en række bøger om terrorisme

– Hvordan har 11. september forandret det vestlige samfund?

»Det har gjort os opmærksom på, at der er en stor sammenhæng mellem alle områder på kloden på godt og ondt. Konflikter et bestemt sted kan have konsekvenser for alle, og det er også en af grundene til, at vi har set et øget samarbejde mellem de retshåndhævende enheder på tværs af grænser de seneste 20 år. I forhold til frygten i samfundet mener jeg ikke, at folk er blevet holdt som gidsel for frygt. Eksempelvis var internationale rejser stort set vendt tilbage til det normale inden for et år efter angrebene. I den negative ende er islamofobi og modstanden mod immigranter steget i hele Vesten, hvilket i høj grad skyldes terrorangrebene.«

– Hvad har de største succeser og fiaskoer været?

»En af succeserne har været, at man har nedbrudt både al-Qaeda og Islamisk Stat og forhindret et katastrofalt angreb i størrelsesordenen med 11. september, selv om vi selvfølgelig har været vidne til mindre angreb. Men vi vil aldrig slippe af med terrorisme i alle dens former. I forhold til fiaskoer, så er USA og dets allierede kørt fast i to dyre og langvarige krige, der ikke har gjort verden mere sikker. De har tværtimod gjort den mere farlig.«

– Hvad har vi lært af de sidste 20 år?

»Terrorisme er en permanent sikkerhedstrussel. Vi kan reducere sandsynligheden og afbøde dens konsekvenser, men ikke fjerne den. Og så har vi lært, at national ekstremisme er en langt større trussel mod USA end islamisme.«

Peter Bergen

Forfatter og sikkerhedsanalytiker for CNN med speciale i international terrorisme

– Hvordan har de sidste tyve år forandret os som verdenssamfund?

»På mange måder. 11. september startede en 20 år lang krig i Afghanistan, som mange anså for at være retfærdig. Invasionen af Irak fik mange utilsigtede konsekvenser. Det skærpede det i forvejen spændte forhold mellem sunni- og shia-islam, hvilket gav udslag i en sekterisk krig i Irak, som bredte sig til Syrien og i en vis udstrækning til Yemen. Og 11. september førte til de militære indgreb i Pakistan, Somalia, Libyen og Yemen. Så dele af verden blev forandret. I USA voksede en sikkerhedsstat frem, der udspionerede statsborgere. Der blev brugt tortur mod terrormistænkte i hemmelige CIA-fængsler – meget af det er siden blevet rullet tilbage.«

Martin Lehmann

– Hvad er de største successer og fiaskoer i den globale kamp mod terror?

»Set fra et amerikansk perspektiv har der siden 11. september ikke fundet noget stort terrorangreb sted mod det amerikanske hjemland. Den eneste undtagelse er en saudiarabisk officer på træning i USA, der dræbte tre amerikanske soldater på en base. Han var løst knyttet til al-Qaeda i Yemen. Så set i det perspektiv har det været en ret stor succes, når man tænker på, hvor stor frygten for et nyt terrorangreb var i årene efter 11. september. Jeg synes også, man bør fremhæve de 20 år med individuel frihed, som afghanerne nød. Afghanske kvinder fik lov til at arbejde, piger måtte gå i skole og medierne var frie. Alle fik en smartphone og blev forbundet til resten af verden. Men alt det risikerer nu at gå tabt.«

»Af fiaskoer var invasionen af Irak det største utvungne fejlskridt. En anden og mindre utvungen fejl er tilbagetrækningen fra Afghanistan. Vi vil snart se talebanerne engagere sig i etnisk udrensning af shia-muslimer og andre etniske grupper, præcist som de gjorde i 1990’erne. De vil også give ly til terrorgrupper, der planlægger angreb mod amerikanere og allierede. Historien om Afghanistan er ikke forbi, fordi USA og NATO har trukket sig ud.«

– Hvad har vi lært af krigen mod terror?

»At der altid sket noget uventet. Historien løber ikke i en lige linje. Tænk på livet i USA før 10. september 2001. Den sommer havde medierne skrevet om hajer, der var gået til angreb på badende i Atlanterhavet. 1990’erne havde været et lang orlov fra historien. Det var en tid med velstand, aktiemarkedet steg til nye højder og internettet blomstrede. Vi havde vundet den Kolde Krig. Historien var ovre. 11. september viste med stor tydelighed, at historien ikke var ovre – at den altid griber ind i vores liv, når vi mindst venter det.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Vi burde have brugt ressourcer på at opbygge modstandsdygtige lokalsamfund i hele verden for at forhindre de ekstremistiske grupper i at få ideologiske fodsoldater"

Denne tidligere rådgiver for Bush- og Obamaadministrationerne burde vide at den bedste modstandsdygtighed mod totalitarismeudvikling og radikalisering mv. er meningsfulde tilværelser for mennesker i samfund med høj lighed, folkedemokratiske tilstande og non-militarisme. Så ville man overhovedet have kunnet løse opgaven selvom man i sin tid havde forstået den? Næppe.

De amerikanske krigspolitikker har næppe heller været tilfældige, men derimod indlejret i en militærindustriel konsensus med en gennemkorrumperet politisk elite i Washington, som fører pervers identitetspolitik og foretager et hav af skueprocesser med betydelig global virkning. Kapitalkræfterne bag krigspolitikkerne har aldrig haft fred som mål - og det kan de aldrig få.

Vibeke Olsen, Kurt Nielsen, Per Larsen Andersen, Eva Schwanenflügel og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar