Arbeiderpartiet i Norge: Information har ret, vi har et større ansvar for omstillingen, end Danmark har

I Norge er regeringsforhandlingerne nu i fuld gang, efter at venstrefløjen mandag leverede en overbevisende sejr ved stortingsvalget. Valgkampen kom i høj grad til at handle om klima og olieproduktion, men flere internationale røster har i forbindelse med valgkampen påpeget en tiltagende dobbelthed i den norske klimadebat.

Avisen The Guardian har blandt andet skrevet om modsætningen i, at Norge har omstillet til 95 procent bæredygtig energi nationalt, når 40 procent af landets eksport stadig består af olie og gas. Og i en leder kort før valget skrev Financial Times, at Arbeiderpartiet mangler vilje til radikale forandringer på klimaområdet.

Onsdag bragte Information denne forside og opfordrede på lederplads den nye norske regering til at anerkende landets ansvar som olieproducent og føre en langt mere radikal klimapolitik. Lederen blev siden refereret i flere norske medier og delt af norske politikere, akademikere og journalister. VG, Norges største avis, interviewede blandt andet Informations lederskribent og forelagde argumenterne for Espen Barth Eide fra Arbeiderpartiet. Eide, der står til at blive den nye olie- og energiminister, erklærede sig enig med Informations opråb. Vi bringer her et interview med den ledende figur i Arbeiderpartiet, hvor han reagerer på lederen.

Men Information har fuldstændig ret, lyder reaktionen nu fra Arbeiderpartiets Espen Barth Eide, der blandt andet er tidligere norsk udenrigsminister, og som nu forventes at blive olie- og energiminister i den kommende regering.

»Jeg mener, at det er et rigtigt budskab, og det er helt rimeligt, at vores nærmeste venner forventer, at vi tager en tydelig rolle i klimakampen nu,« siger han i en pause mellem regeringsforhandlingerne.

Han anerkender også, at Norge har et helt særligt ansvar i den grønne omstilling:

»Fordi vi både har meget gammel og meget ny energi, altså både fossil og grøn, må vi begynde at se på os selv som et særligt vigtigt land i den energitransformation, som er nødvendig.«

Alligevel ønsker Arbeiderpartiet fortsat ikke at sætte en slutdato på den norske olieproduktion. Ligesom den afgående regering mener partiet, at det er en bedre strategi at gøre bæredygtige energiformer mere fordelagtige, så aftagerne af al deres olie vælger grøn energi til i stedet for bare at købe olie af andre lande.

»Jeg respekterer, at nogle gerne vil vise verden, at den kan omstille sig, og man kan godt sætte sig op på den høje moralske hest – men det betyder ikke, at man har bidraget til energitransformationen,« siger Espen Barth Eide.

Et særligt ansvar

Under valgkampen sagde den afgående statsminister fra Høyre, Erna Solberg, til Information, at Norge ikke har et større ansvar i den internationale grønne omstilling end eksempelvis Danmark:

»Vi har det samme ansvar som alle de lande, der forbruger olie,« lød det.

Det er Espen Barth Eide ikke enig i:

»Norge er et land, der er blevet rigt på olie og gas, og derfor har vi et ekstra ansvar, og vi har, sandsynligvis af samme grund, en masse kompetencer inden for teknologi og virksomheder, som er nyttige i det grønne skifte,« siger han og understreger, at han, da regeringsforhandlingerne stadig pågår, kun kan udtale sig på Arbeiderpartiets vegne og ikke den samlede nye regerings.

»Arbeiderpartiet mener, at klima må være hele rammen rundt om al vores politik, og vi vil påtage os den rolle på tre måder: ved at bidrage til energistransformationen, gøre økonomien mere cirkulær og tage betydeligt mere hensyn til naturen,« siger han.

– Er du enig i, at der i norsk politik har eksisteret en vis dobbeltmoral, fordi man på den ene side fører sig frem som en grøn forkæmper internationalt og på den anden side fører en mildest talt ikke særlig progressiv oliepolitik?

»Det er vigtigt at skelne mellem Norge i Norge og Norge i verden. Norsk olie bruges jo ikke i Norge, den bruges i Danmark og i resten af verden. Så globalt er løsningen at bygge bæredygtige energisystemer sammen, og her ønsker vi faktisk – og det vil regeringen eksplicit bidrage til – at undergrave forretningsmodellen for olie. Men samtidig anerkender vi, at olie også vil være en del af den overgang.«

Arbeiderpartiet har hele tiden stået fast på, at det ikke ønsker at sætte en slutdato for olieudvindingen. Ligesom mange af partierne i Stortinget ønsker det »udvikling og ikke afvikling« af olieindustrien, fordi partiet mener, at olie- og gassektoren sidder med den afgørende tekniske viden, ressourcerne og erfaringen til at opbygge en ny og mere bæredygtig energisektor inden for eksempelvis vind.

»Hvis man bare lukkede hele produktionen, så ville de alternative energisystemer jo ikke bare opstå dagen efter. Så ville transportsystemet ikke fungere, folk ville fryse i deres hjem, og industrier ville lukke ned,« siger Espen Barth Eide.

– Men hvis man sætter slutdatoen langt nok ude i fremtiden, så virksomhederne kan nå at omstille, giver det vel alt andet lige en større sikkerhed for, at afviklingen af olie sker i tide, end hvis virksomhederne selv kan sætte tempoet?

»Jeg mener hellere, vi bør sætte mål for udfasning af oliebrug. Det handler om udbud og efterspørgsel, og i global sammenhæng står vi kun på udbudssiden. Jeg tror ikke, at de, der køber olie i dag, ville stoppe med at gøre det, hvis vi stoppede med at sælge olie. Du kan være helst sikker på, at så længe nogen vil have olie og gas, vil Rusland og Saudi-Arabien producere det.«

Pinlig debat

De igangværende regeringsforhandlinger med SV, danske SF’s søsterparti i Norge, og centrumvenstre-partiet Senterpartiet kommer til at blive afgørende for, hvor den norske olie- og klimapolitik lander. Men ud over de politiske kampe har politikerne også en opgave i at overbevise den norske befolkning om situationens alvor.

Flere undersøgelser har nemlig peget på, at nordmænd tager klimakrisen mindre alvorligt end eksempelvis danskere. Norge er blandt andet det land i Skandinavien, hvor færrest er bekymrede for klimakrisen, og hvor færrest mener, at klima- og miljøspørgsmål er det vigtigste samarbejdsområde i Norden. Dertil kommer, at vores norske naboer i flere rapporter kommer ud som et af de lande i verden med flest klimaskeptikere.

– Har I ikke et ansvar for det som politikere?

»Jo, det har vi helt bestemt. Og jeg synes slet og ret, at det er pinligt, at vi har flere klimaskeptikere end andre lande. Jeg har ikke mødt så mange derude, som er klimaskeptikere, men vi har da klart et ansvar for det. Derfor siger vi også tydeligt, at klimakrisen er eksistentiel, den må løses nu, og vi kan ikke vente på, at andre gør det,« siger Espen Barth Eide.

»Jeg siger også både herhjemme og nu til Danmark, at vi har et særligt ansvar for det. Jeg kan sige med tryghed i maven, at det bliver en hjørnesten i den nye regerings arbejde. Det mener vi virkelig.«

Norge i vækst

En del af Informations leder onsdag handlede om, at Norge må indstille sig på en fremtid, hvor landet efter olieæraen bliver en smule fattigere og får en økonomi, der minder mere om den danske eller svenske. Lige præcis den del er Espen Barth Eide dog ikke helt enig i.

»Jeg tror ikke, vi bliver et mindre rigt land. Jeg tror, at økonomien vil fortsætte med at vokse. Du skal huske på, at vi ikke har brugt alle pengene fra olien. Vi har kommet dem i en fond, som nu er verdens største, og vi bruger kun af afkastet på den formue. Så på den måde forsvinder formuen aldrig,« siger han.

En af Arbeiderpartiets klimaplaner, som partiet også gik til valg på, er, at oliefonden fremover skal kræve, at alle de 12.000 selskaber, fonden investerer i, udarbejder »troværdige« strategier for at gå i nuludledning. Og i yderste konsekvens må fonden sælge sig ud af de selskaber, der ikke lever op til det.

»Det vil sende et meget tydeligt signal til markederne ude i verden,« siger Espen Barth Eide.

På den måde forventer Arbeiderpartiet, at den norske stat kan fortsætte med at have samme velstand, uden at det går ud over klimaet.

»Hovedudfordringen for os bliver at erstatte alle de arbejdspladser, der nu findes i olie- og gassektoren,« siger Espen Barth Eide.

– Nogen vil nok argumentere for, at krisen er nået til et punkt, hvor vi ikke kan bremse omstillingen for at redde hver eneste arbejdsplads. Må den grønne omstilling gerne koste arbejdspladser i Norge?

»Ja, men i den forstand, at vi er tilhængere af en grøn omstilling, der betyder, at de arbejdspladser, der findes i dag, ikke vil findes i femtiden. Men vi ønsker naturligvis at kunne erstatte de arbejdspladser med nye,« siger Espen Barth Eide.

»Vi vil begrænse risikoen for, at folk mister deres arbejde, men vi er helt for en eksistentiel grøn omstilling, som selvfølgelig vil ændre hele vores økonomi. Det er der ingen tvivl om. Væksten skal være grøn.«