Kommentar
Læsetid: 4 min.

Biden må kæmpe imod fejlagtig kritik fra liberale elitemedier om USA’s exit fra Afghanistan

Joe Biden gjorde det rette – og gjorde, hvad et stort flertal af amerikanerne ønsker – da han trak de sidste tropper ud af Afghanistan. Men nu har de toneangivende liberale elitemedier, der før var hans sikre støtter, vendt sig imod USA’s præsident, skriver magasinredaktør og forfatter Bhaskar Sunkara
Med deres uafladelige retorik om at ’forsvare friheden’ har også de liberale amerikanske medier såsom The New York Times og The Washington Post dyrket en mangeårig tilbøjelighed til per refleks at forsvare USA’s militarisme. Det lærer præsident Biden nu på den hårde måde.

Med deres uafladelige retorik om at ’forsvare friheden’ har også de liberale amerikanske medier såsom The New York Times og The Washington Post dyrket en mangeårig tilbøjelighed til per refleks at forsvare USA’s militarisme. Det lærer præsident Biden nu på den hårde måde.

Ken Cedeno/UPI

Udland
3. september 2021

Da Joe Biden – selve indbegrebet af en konventionel politiker – tilbage i april erklærede, at USA’s troppetilbagetrækning fra Afghanistan skulle være fuldført inden udgangen af august og ske efter de planer, som hans forgænger på posten, Donald Trump, havde sat i værk, var reaktionen fra nationens toneangivende medier allerede fjendtlig.

Og siden Talebans magtovertagelse af landet er deres modvilje vokset til nye højder.

I årene med Trump yndede de to store liberale aviser, The New York Times og The Washington Post, gang på gang at føre sig frem som frihedens sidste bolværk imod snigende autoritær populisme. Den sidste antog et nyt motto – »Demokratiet dør i mørke« – og brugte millioner på et Super Bowl-reklameindslag, hvor Hollywood-stjernen Tom Hanks lovpriste kvalitetsjournalistikkens uomgængelighed.

Men med deres uafladelige retorik om at ’forsvare friheden’ har de amerikanske medier selv dyrket en mangeårig tilbøjelighed til per refleks at forsvare USA’s militarisme, udenlandske interventioner og besættelser. Og nu er Biden – som vovede at opfylde et valgløfte og sætte punktum for Amerikas længstvarende krig – ved at lære det. På den hårde måde.

Ydmygende fiasko

Som Eric Levitz gør rede for i New York Magazine, har de store medier nu kastet sig ud i en stærk offentlig modreaktion mod Biden. The New York Times betegner således tilbagetrækningen som en ydmygende fiasko, og avisens lederkollegium omtaler desuden den to årtier lange besættelse af Afghanistan som et »nationsopbyggende projekt«, der afspejlede »den vedvarende amerikanske tro på frihedsværdier og demokrati«.

For den fjendtlige mediediskurs er en foretrukken metode at efterplapre ’eksperter’ i Afghanistan som for eksempel tidligere ambassadør Ryan C. Crocker, der i et indlæg i førnævnte avis slår til lyd for, at USA skulle have været instillet på at fastholde sin troppetilstedeværelse i Afghanistan i over et halvt århundrede, ganske som USA har gjort på Den Koreanske Halvø. Crocker beklager, at »Bidens beslutning om at trække alle de amerikanske styrker ud brød med et overkommeligt status quo, der kunne være fortsat på ubestemt tid med kun minimale omkostninger i blod og skattepenge.«

Men som forfatteren Jeet Heer påpeger i sin blog på Substack, var status quo på ingen måde »overkommelig« for almindelige afghanere. Det tragiske tab på over 2.000 faldne amerikanske soldater blegner i sammenligning med de over 200.000 afghanere, som er blevet dræbt siden 2001. Den langstrakte borgerkrig ser i 2021 ud til at blive det blodigste år for civilbefolkningen, og en fejlslagen amerikansk klientstat var endt med at stå i spidsen for faldende levestandard, eksploderende korruption og et totalt sammenbrud i den offentlige sikkerhed.

Heppekor

Medierne har ignoreret Afghanistans voksende kaos i årevis. Nu fokuserer de alene på det som et middel til at kritisere Biden. De har fortrængt deres egen rolle som heppekor for en forfejlet ’krig mod terror’ og placerer nu skylden for to års imperialistisk supermagtshybris hos den præsident, der omsider indfriede løfterne om at forlade landet stik imod ønskerne i dele af sit eget parti.

Bag mainstreammediernes yndlingsvinkel ligger en udbredt tiltro til ’ekspertkonsensus’. Mange af dem, der førte sig frem som vogtere af sandhed og fakta over for Trumps nedbrydelse af samme, har en instinktivt højere tiltro til efterretningskilders og militærlederes holdninger end til en præsident, der er demokratisk valgt af 81,3 millioner vælgere, og som fører en politik, der nyder støtte fra 70 procent af amerikanerne.

Ikke blot tager de toneangivende mediers ’ekspertkilder’ og talende hoveder fejl, når de taler for, at vi skulle være blevet i Afghanistan. Faktisk har de i generationer taget fejl om den ene konflikt efter den anden, som almindelige mennesker instinktivt har været imod. I modsætning til en udbredt opfattelse kom modstanden mod USA’s krige fra Vietnam til Irak altovervejende fra arbejderklassen og ikke fra de rige og professionelle klasser. Og det er denne generelle folkelige modvilje mod rasende kostbare militæreventyr i udlandet, som præsidenten nu bør favne i tillid til, at han har læst den rigtigt.

Biden har aldrig været nogen behændig populist. Trods alle sine ’Amtrak Joe’-udgaver (et tilnavn, Biden fik, fordi han i sine yngre år var daglig togpendler til og fra USA's senat, red.), er han først og fremmest et produkt af the Beltway – Washington D.C.’s politiske og sociale insidermiljø – og den ultimative etablishmentpolitiker. Derfor er det måske ikke så overraskende, at hans regering nu virker paralyseret over den pludselig så skarpe kritik fra sine tidligere allierede i meningsdannereliten.

Nu kæmper han det bedste, han har lært, imod de medier, der har vendt sig imod hans administration. I modsat fald risikerer han at undergrave sin – stadig ret populære – indenrigspolitiske dagsorden. (Biden kaldte i en tale til nationen natten tirsdag aften dansk tid evakueringen fra Kabul for en succes og sagde, at der enten var tale om exit eller en optrapning af krigen, red.)

Joe Biden traf en god beslutning – og nu bliver han hånet. Han må standhaftigt trodse den massive modvilje i den liberale offentlige mening. Og vedblivende forsvare sine handlinger over for den amerikanske befolkning.

Bhaskar Sunkara er redaktør og stifter af Jacobin magazine samt forfatter til bogen ’The Socialist Manifesto: The Case for Radical Politics in an Era of Extreme Inequality’.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Serie

Efter Afghanistan

Hvilken verdensorden vil vokse frem i ruinerne af 20 års krig og Vestens nederlag i Afghanistan? Det undersøger Information i en ny serie, hvor internationale intellektuelle og praktikere ser tilbage og giver deres bud på de langsigtede konsekvenser af kollapset.

Seneste artikler

  • »Missionen i Afghanistan var ikke dømt til at mislykkes – vi tabte den bare på gulvet«

    4. september 2021
    Der var i 2001 håb hos afghanerne, opbakning fra hele verden og gode grunde til at tro, at det kunne lade sig gøre at bygge en stabil og sikker nation i Afghanistan, fortæller Shirin Pakfar, der var udsendt i tre et halvt år for FN i landet. Men krigen i Irak flyttede fokus, amerikanerne forstod aldrig opgaven, og alt for mange private penge skabte voldsom korruption
  • Lars Erslev Andersen: Kina vil prøve at rydde op efter USA i Afghanistan

    2. september 2021
    Den amerikanske mission om at skabe verden i sit billede er ovre. Og det er ikke nødvendigvis dårligt nyt. Kineserne står nemlig klar med en alternativ orden, som måske kan skabe mere stabilitet fra Kabul til Den Persiske Golf. Det siger mellemøstekspert og terrorforsker Lars Erslev Andersen, der mener, at EU skal gentænke sin sikkerhedspolitik
  • Anne Applebaum om Afghanistan: Det liberale demokrati må ikke opgive militære løsninger

    28. august 2021
    Nederlaget i Afghanistan var en lærestreg for det åbne samfunds forsvarere: Konflikter vindes ikke altid med retorik, argumenter, konferencer og diplomati. Nogle gange får krige klare militære afgørelser. Det vidste Taleban – og derfor vandt de
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er vist ingen tvivl om, at det var ret beslutning at forlade Afghanistan. Faktisk burde det have været sket for 20 år siden,

Til gengæld kan man måske kritisere, at der ikke var fortaget nogen egentlig analyse af problemerne for afghanere, og at vestens exit ikke var planlagt på en seriøs måde.

Formentlig burde man have indlagt et passende antal såkaldte "sikre områder" hvor der kunne gives humanitær hjælp og anden bistand. Og disse sikre soner burde selvklart sikres med militær beskyttelse.,

Kubilay Karahan

De skide amerikanere har altid været ligeglade med andres liv og velvære, og lod enhver i stikken når det passede dem eller ej. Sikre zoner kunne man også indføre i Nord Syrien, men hellere araber og turkmener fri Nord Irak og Syrien til fordel for deres nye proxy, kurderne som de lod i stikken et par gange før i tiden, end en bekostelig og risikabelt no-fly zone over NordSyrien hvor russerne har etableret et formidabelt luft-forsvarssystem baseret på S-400?

Kan kurderne nu føle sig trygge efter USA's lokumaftale med Taliban? Hvorfor ville US ikke overtage kontrollen med Kabul som de blev tilbudt af Taliban, var evakuering af hele Kabul en uoverkommelig og for bekostelig affære for Vesten? Nogle gode spørgsmål til modige og uafhængige non-embedded vestlige journalister...