Analyse
Læsetid: 4 min.

CDU’s Armin Laschet hænger i tovene, mens kongemagerne De Grønne og FDP blæser til angreb

Efter det historiske valgnederlag i Tyskland er CDU/CSU tvunget til at lade partileder Armin Laschet klamre sig til magten. Imens forhandler De Grønne og det liberale FDP om, hvem de vil gøre til Tysklands næste kansler. Pilen peger mest på en lyskrydsregering med Olaf Scholz i spidsen
Ifølge en meningsmåling fra mandag aften ønsker hele 56 procent af tyskerne, at Olaf Scholz bliver kansler. Kun 11 procent ønsker Armin Laschet (billedet).

Ifølge en meningsmåling fra mandag aften ønsker hele 56 procent af tyskerne, at Olaf Scholz bliver kansler. Kun 11 procent ønsker Armin Laschet (billedet).

CLEMENS BILAN

Udland
30. september 2021

Denne artikel er udgivet onsdag klokken 15:45.

Tyskerne er stadig helt vilde med den danske tv-serie Borgen (udtales Bårken syd for grænsen).

Nu leverer de selv lidt af et politisk drama. Det lignede nemlig et gigantisk bluff, da CDU-leder Armin Laschet ved partilederrunden søndag aften på trods af CDU/CSU’s historisk dårlige valg så sig selv som en oplagt kansler i en ’Jamaica-koalition’ med De Grønne og det liberale FDP.

Olaf Scholz fra SPD, som mirakuløst havde trukket sit parti forbi søsterpartierne, kiggede længe skeptisk på Laschet, men holdt sig i skindet. Et godt bud er, at han tænkte: Den her ordner Laschets eget parti for os.

I løbet af mandag og tirsdag prøvede flere tyske medier at ’afsløre’ Laschets mulige bluff, og internt i søsterpartierne voksede presset på Laschet. Ledende CDU-stemmer som Hessens ministerpræsident, Volker Bouffier, gruppeviceforkvinde i Forbundsdagen, Gitta Connemann, og lederen af CDU’s ungdomsorganisation, Tilman Kuban, bad alle Laschet om at indse det: I første omgang er det SPD’s og Scholz’ opgave at forhandle en regering på plads.

»Vi har tabt valget. Punktum,« udtalte Kuban, mens Bayerns ministerpræsident, Markus Söder (CSU), mandag demonstrativt lykønskede SPD med valgsejren, når nu Laschet nægtede det. Per brev onsdag gjorde Laschet dog det samme, men han betonede, at det ikke betød, at han og CDU/CSU er ude af forhandlingsspillet om regeringsmagten.

Efter hård kritik af Armin Laschet trak Schleswig-Holsteins CDU-ministerpræsident, Daniel Günther, en smule i land: Debatten om Laschets fremtid skal først føres, »når vi ved, at en Jamaica-regering ikke har en chance«.

Ustyrlig dynamik

Op til tirsdagens krisemøde i den nye CDU/CSU-gruppe i Forbundsdagen svirrede rygterne om et mytteri mod Laschet. Men spillet er mindst lige så kompliceret som i Borgen.

En Jamaica-regering er det sidste halmstrå, Laschet kan klamre sig til som partiformand. Men omvendt gælder også: Hvis Laschet kyles ud nu, så kan søsterpartierne næppe undgå den tunge gang i opposition som splittet parti. For hvem skulle så forhandle en Jamaica-regering på plads? Og vil vælgerne acceptere det?

Det første ved vi ikke. Men ifølge en meningsmåling fra mandag aften ønsker hele 56 procent af tyskerne, at Olaf Scholz bliver kansler, og næsten lige så mange ønsker en lyskrydsregering med det røde SPD, De Grønne og det gule FDP. Kun 11 procent ønsker Armin Laschet som kansler.

Ledelsen i CDU og CSU ved samtidig, at hvis Laschet væltes nu, så bliver det umuligt at styre dynamikken i det politiske blodbad i søsterpartierne, hvor fronterne mellem de konservative og de pragmatiske kræfter rækker langt tilbage i Merkel-æraen og handler om meget mere end Laschets tvivlsomme kanslerkandidatur.

Kristendemokraternes bekræftede derfor onsdag aften, at de vil indkalde kongemagerpartierne til forhandlinger. Og det ligner nu deres sidste chance: Vi venter på, at SPD kører sur i forhandlingerne med de umage kongemagerpartier FDP og De Grønne – og så står vi i en helt ny forhandlingsposition, med eller uden Laschet.

Mageløs magtforskydning

Dette afsnit af dramaet bliver endnu mere sindsoprivende af, at SPD vil smede, mens jernet er varmt. Men trods valgsejren får socialdemokraterne ikke lov til at sidde i forhånd. Det gjorde FDP og De Grønne soleklart, da de tirsdag mødtes til for-forhandlinger og lagde fotos med store smil på Instagram: We rule this shit – I kommer til at betale hundedyrt for at få os med i regering.

Det er en mageløs magtforskydning fra det kommende kanslerparti til kanslermagerpartierne, som klart svækker Scholz’ forhandlingsposition.

Hvad hedder det her band? spørger Der Spiegel ironisk. Svaret er Annalena Baerbock og Robert Habeck fra De Grønne samt Christian Lindner og Volker Wissing fra FDP. Tirsdag fejrede de deres nye magt til at udpege den næste tyske kansler med demonstrative for-forhandlinger og et frisk foto på Instagram. Imens spørger det slagne CDU/CSU sig selv, om de har fornødne kampmoral til at gå i regeringsforhandlinger.

Hvad hedder det her band? spørger Der Spiegel ironisk. Svaret er Annalena Baerbock og Robert Habeck fra De Grønne samt Christian Lindner og Volker Wissing fra FDP. Tirsdag fejrede de deres nye magt til at udpege den næste tyske kansler med demonstrative for-forhandlinger og et frisk foto på Instagram. Imens spørger det slagne CDU/CSU sig selv, om de har fornødne kampmoral til at gå i regeringsforhandlinger.

Umiddelbart vinder FDP mest på dette træk. Som partiledelsen meddelte onsdag, vil den på fredag atter møde De Grønne og derefter CDU/CSU og først til sidst SPD. FDP foretrækker nemlig stadig en Jamaica-koalition, fordi det liberale parti vil få det svært mod den rød-grønne front i en lyskrydsregering, hvor SPD og det økosociale De Grønne er enige om øget topskat, formueskat og statsstyret klimapolitik, mens det turboliberale FDP ser øgede skatter som et absolut no-go og kræver en markedsstyret grøn omstilling.

Omvendt vil begge kongemagerpartier en stærk digitalisering, øget klimabeskyttelse og en liberal modernisering af Tyskland – og de har de urbane og unge vælgere i ryggen. De tyske medier går derfor amok i analyser af, hvordan de to partier kan overvinde de ideologiske lysår mellem sig og definere mål, som de pragmatisk kan opnå i fællesskab.

I en lyskrydsregering bliver det altså især svært for FDP, som derfor håber på at holde Jamaica-muligheden i live som pressionsmiddel. Her vil det omvendt være svært at forestille sig, hvorfor pokker De Grønne skulle redde et slagent CDU/CSU.

Pilen peger altså mest på en lyskrydsregering, mens vi ikke aner, om Armin Laschet snart må gå den tunge gang ind i den politiske glemmebog. Måske kan det hele tage en uventet drejning, fordi Olaf Scholz forhandler sig i stykker eller bliver nedstemt af SPD’s venstrefløj – eller FDP hopper fra projektet som i 2017 og i stedet satser på Jamaica eller livet som oppositionsparti med en ny stor koalition.

Alt det ved vi først efter næste afsnit af dramaet i Berlin, der er den skinbarlige virkelighed – og retningsgivende for Tysklands og Europas fremtid.

Serie

Hvad vil Tyskland efter Merkel?

Tyskland har i Angela Merkels æra som kansler styret Europa økonomisk og politisk. Den æra slutter den 26. september med et historisk åbent tysk valg: Vil tyskerne begynde at blande sig mere i verden? Vil vi få et politisk opbrud og en virkelig grøn omstilling i Tyskland? Eller vil tyskerne fortsætte med Merkels pragmatiske og visionsløse krisepolitik?

Følg Informations serie Tyskland efter Merkel, som stiller skarpt på den tyske valgkamp med både tyske og europæiske briller.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her