Mali
Læsetid: 8 min.

Forsvarsminister: Vi kommer ikke til at være i Mali og kæmpe mod lejesoldater

Forsvarsminister Trine Bramsen stiller krav om, at militærjuntaen i Mali stopper planer om at hyre de berygtede lejesoldater i Wagner Group. Ellers kan det få konsekvenser for det danske bidrag til indsatsen i landet, har hun meddelt Frankrig, som leder missionen
Efter militærkuppet i Mali i 2020 tog Frankrig sin tilstedeværelse op til genovervejelse, og har præsenteret en plan, som skærer antallet af franske soldater ned fra 5000 til 2500 og afslutter militærindsatsen kaldet Operation Barkhane.

Efter militærkuppet i Mali i 2020 tog Frankrig sin tilstedeværelse op til genovervejelse, og har præsenteret en plan, som skærer antallet af franske soldater ned fra 5000 til 2500 og afslutter militærindsatsen kaldet Operation Barkhane.

Benoit Tessier

Udland
29. september 2021

»At tørre sine fødder i franske soldaters blod er uacceptabelt,« tordnede den franske forsvarsminister Florence Parly på en militærkonference tidligere denne uge.

Årsagen var en stærk kritik fra den malinesiske militærjunta af en række franske beslutninger om at omstrukturere indsatsen i Mali, herunder at trække godt halvdelen af den samlede franske styrke på 5.000 soldater ud af landet, der er plaget af voldeligt islamistisk oprør, interne stammekonflikter og politisk uro.

Det malinesiske styre, som kom til magten ved et militærkup sidste år, har sågar truet med at hyre den berygtede russiske gruppe Wagner Group – lejesoldater berygtet for en brutal indsats flere steder på det afrikanske kontinent – for at kompensere for færre franske soldater. Der er ifølge internationale medier tale om op mod 1.000 lejesoldater fra Wagner Group, som den malinesiske militærjunta overvejer at hyre.

I et interview med Information siger den danske forsvarsminister Trine Bramsen (S), at tilstedeværelsen af russiske lejesoldater side om side med danske soldater er en rød linje, som ikke må overskrides, for Danmark.

»Vi kommer ikke til at være i Mali og kæmpe mod eller ved siden af lejesoldater, og derfor har jeg også sagt til den franske forsvarsminister Parly i dag, at det selvfølgelig fra dansk side er helt uacceptabelt med Wagner Groups tilstedeværelse i Mali,« siger Trine Bramsen under et besøg i Paris denne uge. 

»Der går en fuldstændig rød linje, når det handler om lejesoldater og dermed også Wagner Groups interaktion med den malinesiske regering,« siger den danske forsvarsminister.

Danmark udsender efter planen op mod 105 personer i form af specialstyrker, kirurger og andet militært personel til Mali fra den 1. januar næste år som en del af den internationale antiterrorindsats kaldet Taskforce Takuba. Forsvarsminister Bramsen deltog i den forgangne uge i et møde med andre europæiske lande, som er en del af indsatsen i Mali, hvor landene i et fælles kommuniké adresserede bekymringerne for situationen i Mali.

Utilfredsheden med Malis militærjunta ændrer dog ikke på, at Danmark de senere år i højere og højere grad har vægtet det militære samarbejde med Frankrig i en række af verdens brændpunkter.

Militærjunta klager over fransk tilbagetrækning

Forsvarsminister Bramsen var i Paris i denne uge for at møde sit franske modstykke Florence Parly og deltage i en eksportindsats for dansk våben- og forsvarsindustri. Danmark har historisk set sat NATO og samarbejdet med USA højt, men har de senere år også samarbejdet mere med franskmændene, både bilateralt og i andre konstellationer som Det Europæiske Interventionsinitiativ kaldet EI2.

Danmark har siden 2013 deltaget med blandt andet militære transportfly og helikopterbidrag i landet, både som en del af den FN-ledede MINUSMA-indsats og den franske Operation Barkhane. Fra 2022 deltager Danmark i den europæiske specialoperationsstyrke i Mali, Task Force Takuba, som er ledet af Frankrig.

Danmark stillede desuden i 2019 med et bidrag for at hjælpe Frankrig i Hormuz-strædet, hvor pirater truede den frie sejlads gennem det vigtige sejlområde i Den Persiske Bugt. Frankrig har under præsident Macron deltaget i en lang række militære aktioner i Sahel-regionen, men deltager også i blandt andet NATO-opgaver i Estland. Landet bruger – som et af få lande i Europa – mere end NATO-målet om to procent på militære udgifter. En stor del af de udgifter bruges i de tidligere franske kolonier i Vestafrika. 

Fredag den 24. september blev endnu en fransk soldat dræbt i Mali. Dermed er 56 franske soldater blevet dræbt under den otte år lange militære indsats i Mali.

Frankrig, Danmark og andre lande er officielt blevet inviteret af den malinesiske stat for at nedkæmpe islamistiske terrorgrupper i regionen. Frankrig leder missionen, der har løbet siden 2013.

Efter militærkuppet i Mali i 2020 tog Frankrig sin tilstedeværelse op til genovervejelse, og har præsenteret en plan, som skærer antallet af franske soldater ned fra 5000 til 2500 og afslutter militærindsatsen kaldet Operation Barkhane. I stedet skal en række europæiske lande, herunder Danmark, Sverige og Estland, i højere grad deltage, men den samlede gruppe af europæiske tropper i landet vil være lavere end tidligere.

Lederen af den malinesiske militærjunta, Choguel Kokalla Maïga, kritiserede i den forgangne uge den franske beslutning i stærke vendinger i en tale i FN i New York. 

»Den nye situation, der er opstået efter afslutningen af Barkhane, og som stiller Mali over for et fait accompli (kendsgerning, man ikke kan ændre på, red.) (...), får os til at undersøge, hvordan vi bedre kan sikre sikkerheden på en selvstændig måde sammen med andre partnere,« sagde den malinesiske leder med slet skjult henvisning til Wagner Group. 

Det er særligt beslutningen om at forlade baserne i de tre byer Kidal, Tessalit og Timbuktu, som skaber utilfredshed hos militærjuntaen, som oplever en mangel på konsultation og kommunikation med de europæiske partnerlande. Fra fransk side peger forsvarsminister Florence Parly på, at militærjuntaen har forpligtet sig til at gennemføre demokratiske valg.

»Jeg har indtryk af, at datoen ikke passer dem perfekt, og at de ønsker at trække situationen i langdrag,« lyder den franske forsvarsministers forklaring. 

Hvepserede for danske soldater

Russiske lejesoldater, militærkup og usikkerhed om den demokratiske kurs: Der er således tale om noget af en hvepserede for det danske militære bidrag til indsatsen i Mali, når de danske soldater fra begyndelsen af næste år skal deltage i militære operationer sammen med lokale styrker.

Fra dansk side peger Trine Bramsen altså på, at den reelle røde linje er tilstedeværelsen af lejesoldater. Men hun lægger også pres på det malinesiske styre på en række andre områder.

»Vi skal have en større respekt for de spilleregler, som er aftalt. Og vi kommer ikke til at kæmpe mod lejesoldater. Vi kommer ikke til at acceptere eller blåstemple den type af militærkup, som vi har set,« siger forsvarsministeren. 

»På den anden side, så står vi i en rigtig svær situation, fordi vi fortsat har et ønske fra den malinesiske regering om, at vi er til stede og hjælper i kampen mod terror. Hvis vi bare lukker øjnene for, hvad der sker i Mali, så risikerer vi, at vi om kort tid står med et endnu større problem, som både går ud over den regionale sikkerhed og truer Europas sikkerhed og stabilitet, fordi det også vil have ganske stor betydning for migrationen. Så derfor er det et svært dilemma og repræsenterer måske meget godt det, som nutidige militære indsatser er forbundet med,« siger Trine Bramsen. 

Hun understreger, at den danske indsats i Mali efter planen løber et år fra den 1. januar næste år. 

»Det bidrag, som vi kommer til at stille med fra dansk side, har en udløbsdato. Det er ikke uden ende. Så må vi tage stilling til, hvad progressionen i det malinesiske samfund er efter det. Vi har ikke givet tilsagn om, at vi kommer til at være i Mali til tid og evighed. Og det synes jeg heller ikke, vi skal. For vi skal se noget den anden vej, når det hviler på et ønske om, at vi kommer, og de har bedt om vores hjælp,« siger forsvarsministeren med henvisning til de danske krav til det malinesiske styre.

– Franskmændene har jo taget konsekvensen af den udvikling, der har været i Mali, og har halveret antallet af styrker. De vil så gerne have hjælp fra flere europæiske lande. Har du talt med den franske forsvarsminister om behovet for at brede indsatsen ud?

»Nej, for det danske bidrag er jo målrettet Task Force Takuba, som opretholdes. Og den indsats vurderer vi i fællesskab fortsat for at være helt afgørende. Der er en kæmpe anerkendelse af den forståelse af terror, som der er fra dansk side, og også den dygtighed og professionalisme, som vores soldater kommer med. Derfor er der et meget stort ønske om at samarbejde med Danmark. Indsatsen i Taskforce Takuba og de ligesindede lande, som for eksempel Sverige og de baltiske lande, som deltager, understreger meget godt det værdifællesskab, der ligger i den fælles kamp i Takuba,« siger forsvarsministeren. 

Tættere forhold mellem Frankrig og Danmark

Det er tydeligt, at Danmark og Frankrig har udviklet et tættere forhold, når det kommer til den skarpe ende af udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

Frankrig værdsætter i høj grad de konkrete militære bidrag, som Danmark har givet til missioner, hvor Frankrig leder an, herunder særligt i Sahel-regionen og i Hormuz-strædet i 2019. Særligt indsatsen i Mali har givet de to lande et tættere forhold og højnet Danmarks profil i det franske forsvarsministerium. 

»Frankrig og Danmark har arbejdet hånd i hånd, sammen med andre europæiske partnere, for at bekæmpe terrorisme. Vi værdsatte det danske bidrag til Barkhane, og vi ser frem til et endnu tættere samarbejde i den fremtidige udsendelse som en del af den europæiske Task Force Takuba. Vi er meget taknemmelige for at kunne regne København blandt vores tætteste operationelle partnere,« sagde den franske forsvarsminister Florence Parly på en konference for erhvervsfolk i den danske og franske våben- og forsvarsindustri denne uge.

De danske selskaber håber at kunne udnytte det tættere militære forhold til at sælge for eksempel radarsystemer til franske selskaber, som det i flere tilfælde allerede sker i dag, hvor blandt andet Terma sælger til det franske militær. I Frankrig er virksomhederne i våben- og forsvarsindustrien tæt knyttet op på det politiske niveau, og kommercielle beslutninger har ofte et tydeligt politisk præg.

– Men er danske militære og sikkerhedspolitiske interesser de samme som Frankrigs?

»Jeg oplever et Frankrig, der i høj grad tager lederskab. Det er Mali et godt udtryk for. Vi var også sammen med Frankrig sidste år i Hormuz-strædet, hvor vi også i den grad oplevede et lederskab fra fransk side. Så jeg oplever et Frankrig, der er på stikkerne i forhold til de trusler, der er,« siger Trine Bramsen. 

»Frankrig og Danmark er to meget forskellige lande, men vi har også nogle ting, som samler os. For eksempel kampen mod terror. Derfor er der noget, hvor vi i den grad har fælles interesser. Der er også andre områder, hvor vi ikke ligner hinanden. Men hvis man kigger på nutiden, så er det blandt andet en terrorforståelse og retten til fri sejlads, som samler os. Og en villighed til at stille op for det, vi tror på, herunder at vi ikke må tage de værdier, som vores samfund bygger på, for givet,« siger Bramsen. 

– Så det, du siger, er, at det mere er der, hvor vi ser fælles interesser, at vi kan lave noget med franskmændene, end et strukturelt samarbejde?

»Ja. Når vi deler analyse – og det gør vi ofte, fordi vores samfund bygger på samme værdigrundlag – så er der i høj grad grund til at samarbejde. Men det ændrer ikke ved, at det jo er det danske folketing og den danske regering, der tager stilling til, hvad der giver mening, og hvad der ikke giver mening, at deltage i. Der er også områder, hvor det er mindre nærliggende, og hvor vi har færre interesser i det. Så jeg ser ikke for mig, at Frankrig går forrest, og Danmark går i fodsporene, men jeg ser det der, hvor vi deler interesser,« siger den danske forsvarsminister.

 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Var Black Water i Irak krigen ikke lejesoldater?

Torben Skov, David Zennaro, Inge Lehmann, Torben Bruhn Andersen, kjeld hougaard, Alvin Jensen, Inger Pedersen, Vibeke Olsen, Eva Schwanenflügel og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Michael Iversen

De franske soldater i Mali - er det ikke fra den franske fremmedlegion? Det lyder i den kontekst lidt hult, når Parly snakker om franske soldaters blod.
Tidligere har den franske stat ikke haft noget problem med at det har været fremmedlegionen, der har blødt.

Torben Skov, Inge Lehmann og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Ja grunden til jeg spurgte om Black Water er den her linje fra artiklen.
"Der går en fuldstændig rød linje, når det handler om lejesoldater"

Virkeligheden og ikke mindst tidligere handlinger demonstrer tydeligt, at vi fyldes med løgn.
Og er der en løgn er der nok også flere ang. hvor vi nu skal slå folk ihjel og hvorfor.

"islamistiske terrorgrupper" lader til at være en blanco check man kan blive ved med at indløse igen og igen.
Alle ved at de eneste der ikke kan se kejseren er klædt på er terrorister!

Torben Skov, David Zennaro, Torben Bruhn Andersen, kjeld hougaard, Alvin Jensen, Vibeke Olsen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Vi kommer ikke til at være i Mali og kæmpe mod lejesoldater" ..... ???? Mod lejesoldater. Det er vel MED lejesoldater?

Inge Lehmann, Torben Bruhn Andersen, Alvin Jensen, René Arestrup, Vibeke Olsen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Wagner Group ledes, som Gert Romme ganske rigtigt påpeger, af Yevgeny Prigozhin, officielt Putins kok (...), men reelt Putins 'caporegime' med ansvar for at udføre beskidt arbejde for den russiske præsident. Gruppen er berygtet for en brutal og meget offensiv tilgang til 'interessevaretagelsen'. Det har ført til dokumenterede krigsforbrydelser flere steder i Afrika, bla i Den Centralafrikanske Republik.

DK gør klogt i at holde sig langt væk fra denne forbryderbande.

Inge Lehmann, Torben Bruhn Andersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvor kort er hukommelsen. Kom ud nu.

Gert, jeg ville have anbefalet din første kommentar, hvis den ikke var så svært forståelig med alle de akronymer.

@jens peter hansen

Jeg er ikke sikker på hvad du mener. Men må jeg selv gætte efter mine egne overbevisninger, så er jeg enig.

@Gert Romme:
"Og i Afghanistan var der faktisk betydeligt flere folk fra Black Water end fra USA´s militær, som de danske soldater arbejdede tæt sammen med"

Hvor kan du se oversigter over, at de danske soldater i Afghanistan arbejdede mere sammen med "betydeligt flere folk fra Black Water" end USA's militær?

Venligst dokumenter dit postulat.