Indo-Pacific … hvad for noget? Forstå den nye geopolitiske kampplads i Asien

Kineserne hader det, japanerne og amerikanerne elsker det, mens EU netop har udarbejdet en ny strategi med afsæt i det.

Indo-Pacific, eller Indo-Stillehavet, er på få år blevet et begreb, der geografisk og konceptuelt rummer mange af tidens store geopolitiske udfordringer. Eller som den australske premierminister, Scott Morrison, sagde, da han i sommer gæstede G7-topmødet i England:

»Indo-Pacific er epicentret for strategisk konkurrence.«

Det er her, stormagterne USA og Kina for alvor krydser hinanden.

Geografisk tættest på Kina, men gennemtrawlet af amerikanske alliancer og forpligtelser. Og så er regionen verdens økonomiske tyngdepunkt. Den er hjemsted for 60 procent af jordens befolkning, der bidrager med to tredjedele af den globale vækst. Skibsruterne i området er vitale for hovedparten af verdens handel og forsyningskæder.

Men det vidste vi alt sammen godt i forvejen, så hvorfor indføre et nyt koncept og geografisk område? Hvorfor er verden så interesseret i området, at EU for eksempel lige har præsenteret en ny strategi for Indo-Pacific? Og hvad var der egentlig galt med det gamle begreb Asien- og stillehavsområdet? Det giver Information dig her et overblik over:

Hvad går Indo-Pacific ud på?

Det er ikke mange år siden, at Indo-Stillehavet som begreb stort set kun blev anvendt af havbiologer. Nu er det pludselig almindelig sprogbrug blandt diplomater, bureaukrater og politikere. En del af forklaringen er, at de økonomiske aktiviteter på tværs af landene i Det Indiske Ocean og Stillehavet er blevet så integrerede, at det eneste logiske er at slå dem sammen i ét begreb.

Den anden forklaring handler om Kina og Kinas ageren i regionen. Under generalsekretær Xi Jinpings ledelse er Kinas indflydelse vokset markant. Det skyldes landets økonomiske vægt, men også Kinas mere selvhævdende og konfronterende adfærd.

Kina er godt på vej til at blive en maritim stormagt og gør krav på enorme områder i Det Sydkinesiske Hav, hvor en række småøer og rev er blevet udbygget og gjort til permanente militærbaser. Samtidig har Kina skruet op for presset på Taiwan og benytter økonomiske sanktioner over for Australien for at tvinge landets regering til at føre en mere kinavenlig politik.

Netop Australien har ført an i indførelsen af det nye koncept, der blev nævnt 58 gange i det australske forsvarsministeriums hvidbog fra 2013. Begrebet placerer Australien centralt mellem de to oceaner og tilsidesætter dermed diskussionen om, hvorvidt landet er en del af Asien.

Vigtigere endnu havde Asien- og stillehavsområdet en tendens til at udelukke Indien. Det er – som navnet antyder – ikke tilfældet med Indo-Pacific. Ved at udvide de geografiske rammer, bliver Kina på den måde del af en region, hvor landet muligvis har en prominent rolle, men ikke er dominerende eller en hegemon.

Det kan lyde en anelse fortænkt, men det er værd at påpege, at Asien og Asien- og stillehavsområdet også er konstruerede koncepter. Ved at ændre på forståelsesrammerne er tanken at få Kina til at fylde mindre og tage luften ud af ideen om, at kinesisk dominans er uundgåelig.

Hvad har det med EU at gøre?

EU var længe om at tage begrebet til sig. USA’s meget ivrige og ofte antikinesiske brug af konceptet under Donald Trumps præsidentperiode fik Bruxelles til at holde afstand.

Men flere EU-lande har presset på, og sidste uge kunne EU’s udenrigstjeneste præsentere en ny strategi for Indo-Stillehavet. Den slår fast, at regionens udvikling har direkte konsekvenser for velstand og sikkerhed i Europa.

Parterne er »uløseligt forbundet« økonomisk og indbyrdes afhængige i forhold til at løse globale udfordringer som klimaændringer, sundhedskriser og migration, fremgår det. Den 18 sider lange strategi handler om alt fra digitalisering til forsvarssamarbejde med vægt på partnerskaber og kommercielle fællesinteresser med lande som Indien, Japan, Sydkorea og Taiwan samt sammenslutningen af sydøstasiatiske nationer ASEAN.

Men den forsøger ikke at skjule, at den geopolitiske konkurrence og rivalisering er taget til. Uden direkte at nævne Kina hedder det, at demokratiske principper og menneskerettigheder trues af autoritære regimer, hvilket bringer regionens stabilitet i fare.

Og når EU understreger vigtigheden af at beskytte en regelbaseret international orden, flugter argumenterne nydeligt med de amerikanske, japanske og australske budskaber. Men det kunne se ud, som om at værdifællesskabet blev torpederet i sidste uge, da Australien valgte at skrotte en aftale indgået med Frankrig om leverancer af ubåde til en værdi af 416 milliarder kroner.

I stedet har den australske regering vendt sig mod USA og Storbritannien. De tre landes nye samarbejde betyder, at USA vil hjælpe Australien med at opbygge en flåde af atomdrevne undervandsbåde som svar på Kinas militære oprustning.

Hvilke konsekvenser vil ubådsdramaet få?

»Vi er blevet stukket i ryggen. Vi havde et tillidsfuldt forhold til Australien, og den tillid er blevet forrådt,« udtalte den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, da det australske kontraktbrud blev offentliggjort.

Han valgte i weekenden at kalde sine ambassadører i Washington og Canberra hjem. Frankrig har længe været fortaler for et stærkere europæisk forsvarssamarbejde og for, at EU skal være strategisk uafhængig af andre – også af USA.

Det australsk-amerikanske parløb i ubådssagen udlægger Frankrig som et eksempel på, at EU skal sætte skub i de ambitioner. Ubådsaffæren vidner samtidig om, at USA ikke har i sinde at vente på sine europæiske allierede, når det kommer til at konfrontere Kina mere direkte. Men selv om forløbet har ydmyget den franske regering, er spørgsmålet, hvor meget det kommer til at betyde på EU-plan.

Det er ingen hemmelighed, at Frankrig har været drivkraften i den europæiske omfavnelse af hele Indo-stillehavskonceptet. 1,6 million franske statsborgere er bosat i franske territorier i regionen. Frankrig var derfor også det første EU-land til at udarbejde en national strategi for området, hvilket blev fuldt op af Tyskland og Holland. Andre EU-lande, der har mindre tilknytning og færre handelsinteresser på spil, har holdt sig mere i baggrunden.

En undersøgelse lavet af tænketanken European Council on Foreign Relations, der udkom sidste uge, viser, at hovedparten af EU-landene mere ser regionen som et stort økonomisk potentiale end igennem et sikkerhedsperspektiv. Handelspolitik har da også traditionelt været kernen i EU’s udenrigspolitik. Den nye strategi vil skubbe i retning af flere frihandelsaftaler med lande som Indonesien og Indien. Til gengæld truer Frankrig nu med at sætte en stopper for de igangværende forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og Australien.

Hvad siger den kinesiske ledelse?

I Beijing bliver begrebet Indo-stillehavsområdet ofte fremlagt som del af et amerikanskledet forsøg på at inddæmme Kina. Fra det kinesiske udenrigsministerium bliver konceptet kritiseret for at være udtryk for koldkrigsmentalitet.

Men den hårde retorik bliver stadig sværere for Kina at opretholde i takt med, at flere lande fokuserer på regionen.

EU har i forbindelse med udarbejdelsen af sin strategi understreget, at den er inkluderende og ikke antikinesisk. Også ASEAN har lavet en strategi med samme navn. Flere af de ti sydøstasiatiske lande har territoriale uoverensstemmelser med Kina, men ingen af dem har interesse i at lægge sig ud med Kina, og ASEAN’s strategi indeholder meget lidt på forsvars- og sikkerhedsområdet.

Den slags vækker mindre bekymring i den kinesiske hovedstad end de mere tætknyttede forsvarspartnerskaber, en række lande er begyndt at indgå. Det gælder det nyeste samarbejde mellem USA, Australien og Storbritannien, der ikke kun handler om ubåde. Japan, Australien, USA og Indien har også deres egen klub i form af samarbejdet kaldet The Quadrilateral Security Dialogue eller bare The Quad.

Kvartetten opstod første gang i 2007, men blev droppet efter store kinesiske protester. I dag er samarbejdet genopstået og er gået fra at finde sted på embedsmandsniveau til at inkludere officielle møder mellem de fire landes ledere. Kina vil bide mærke i, at EU’s nye strategi fremhæver muligheden for at arbejde sammen med The Quad på områder af fælles interesse.