Analyse
Læsetid: 6 min.

Indo-Pacific … hvad for noget? Forstå den nye geopolitiske kampplads i Asien

EU har netop fået en strategi for Indo-Pacific-området. Men hvad skal EU der? Hvorfor er kineserne sure? Og hvilke betydning får det aktuelle ubådsdrama mellem USA, Australien og Frankrig? Information forklarer konceptet Indo-Pacific, der er klodens nye økonomiske og sikkerhedspolitiske knudepunkt
Den britiske og amerikanske flåde på øvelse – og i magtdemonstration – i Det Sydkinesiske Hav den 29. juli 2021.

Den britiske og amerikanske flåde på øvelse – og i magtdemonstration – i Det Sydkinesiske Hav den 29. juli 2021.

Abaca

Udland
21. september 2021

Kineserne hader det, japanerne og amerikanerne elsker det, mens EU netop har udarbejdet en ny strategi med afsæt i det.

Indo-Pacific, eller Indo-Stillehavet, er på få år blevet et begreb, der geografisk og konceptuelt rummer mange af tidens store geopolitiske udfordringer. Eller som den australske premierminister, Scott Morrison, sagde, da han i sommer gæstede G7-topmødet i England:

»Indo-Pacific er epicentret for strategisk konkurrence.«

Det er her, stormagterne USA og Kina for alvor krydser hinanden.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fôrst og fremmest skal vi tage den kinesiske udmelding om at man ikke vil overlade Taiwan-situationen til näste generation, alvorligt.

Derefter skal vi beslutte os for om det er en konflikt der er værd at engagere os i, med de fordele og især ulemper som en sådan beslutning vil være.

Engagerer vi os, kan vi ende som deltagere i en storkrig i det sydkinesiske hav. Omvendt kan et massivt militært pres mod Kinas ønske om at invadere Taiwan, få dem til at tænke sig om en ekstra gang. Der vil diplomatisk pres ikke have den store betydning, for kineserne er som teflon, hvad angår andet end militære muskler.

Vælger vi ikke at engagere os, og vælger Kina at angribe Taiwan, så kan det få andre med samme ambitioner, om at samle riget, til at gøre det samme. Her er det naturligvis især Ruslands interesse om at få Baltikum tilbage igen i et storrussisk rige, der vil have betydning for Europa. Og det er der, det kan blive rigtigt farligt for os, pga. musketereden. For hvor meget er vi europæere villige til at ofre og kæmpe i tilfælde af en russisk invasion, når amerikanerne er fuldt optaget i det sydkinesiske hav, og vi har valgt ikke at hjælpe amerikanerne?

Indtil videre er spørgsmålet uafklaret. Vi gør intet for at gøre os klar til at kunne stå på egne ben, og foreløbig viser befolkningen ingen vilje til at foretage de nødvendige materielle anskaffelser, der skal til, for atkunne afskrække russerne fra at tage Baltikum med magt. Forsvarsviljen, herunder budgetforhøjelser, mangler simpelthen i Europa.

EU indledte handelsaftaler med Australien og New Zeeland i juni måned i år.

Forhandlingsdirektiverne lægger særlig vægt på beskyttelse af sårbare sektorer såsom landbruget, og der skal være højeste standarder for blandt andet arbejde, sikkerhed, miljø, klima og forbrugerbeskyttelse.

- Ærligt talt, hvordan, hvordan har man tænkt sig, at arbejde for klima og miljø omkring handel, hvor gensidige produkter skal transporteres den halve klode rundt?

Jeg har ingen præferencer for det skjulte og hemmelighedsholdte ubådssamarbejdet mellem USA og Australien, der åbenbart har været forhandlet i lang tid, - bortset fra altså, at det tydeligt viser, at heller ikke det "nye" USA efter Donald Trump, anser EU og Europa for nogen særlig vigtig partner.

Men jeg syntes. at denne aftale, EU lægger op til med de 2 stillehavslande bør droppes, og min begrundelse er udelukkende, som EU selv skriver; hensynet til miljø og klima, hvor det er helt uforeneligt, hvis man ellers tager sine egne hensigter alvorlige.

Jan Fritsbøger

Jakob abonnerer tydeligvis på militarismen, og på USAs fjendebilleder incl de tilhørende antagelser, ideen om at kina kun forstår militært pres er et klassisk trick til at legitimere militære løsninger, og det er desuden en løgn,
og det faktum at USA bruger militært pres for at trumfe egen vilje igennem er sindssygt farligt, og at lytte til den massive dæmonisering og krigsretorik fra den kant og videregive den som virkelighed er faktisk vanvittigt,
i hvert fald hvis man godt kan lide fred og ønsker at undgå krige, der findes ingen gavnlige militære trusler og intet fredsbevarende militært pres, begge dele er roden til nye krige,
men NATO har travlt med at udbygge sin indflydelse som består af netop trusler og pres, der er ingen beskyttelse at hente i NATO,
NATO er en alliance som gør "de andre" til potentielle fjender og en gigantisk hindring for en fredelig verden.
og enhver aftale som handler om militær oprustning og geostrategisk tilstedeværelse er en fatal fejl, helt uanset hvem der kommer med i aftalen,
for produktion og salg af militære våben er ligesom krig faktisk forbrydelser imod menneskeheden og bør stoppes globalt.

Nike Forsander Lorentsen, Tonny Helleskov, jens christian jacobsen, Carsten Munk, Anders Graae, Per Larsen Andersen, Karsten Nielsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

er hensynet til klima og miljø virkelig den eneste grund til at undgår oprustning og dermed de krige som oprustningen medfører, det tror jeg slet ikke du faktisk mener Gert, eller synes du faktisk handel med ( og produktion af) militære våben er ok hvis de ikke transporteres for langt ?

Jan abonnerer tydeligvis på den strategi, at jo svagere vi gør os, jo mindre vil vi provokere despoter (som der leder Kina og Rusland) med andre ikke fredelige hensigter.

Hvordan virkede den strategi, som Jan advokerer for, og som Danmark fulgte og igennem 1930erne?

Jørgen Larsen, Rolf Andersen, Martin Kristensen og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar

@ Jan Fritsbøger,

Jeg er commercial økonom og Master. Og dit simple spørgsmål er for mig ganske kompliceret.

Jeg går ind for varehandel, hvor landene producerer det, de er dygtige til (ofte noget med råvarer), og derefter bytter sig til det, de er mindre dygtige til at producere. Det er simpelt hen sund fornuft, og har bragt velstand til samfundene.

Men jeg forstår også den helt akutte alvor i klimaudviklingen, og her må varehandelen selvfølgelig vige for klimaet.

Og endelig er jeg faktisk tidligere ubådsofficer, og en stor del af min tjenestetid foregik i UK som ganske ung dansk ubådsofficer. Og jeg kender ganske godt konsekvenserne af krig, der ofte føres af stråmænd og helst i andre lande, hvor det går ud over sagesløse civile. Jeg forlod forsvaret, da jeg mistede tilliden til politikerne, og da jeg indså, at krig absolut ikke er løsningen på politiske problemstillinger. Og jeg syntes at vi i Europa skal sikres os selv, men jeg syntes absolut ikke, man skal tjene penge på andre lidende, og det gør man, når man eksporterer komponenter til at føre krig med.

Dette er ganske simpelt uanstændigt. Og det viser ganske godt, at man ikke kan have tillid til politikere - de lover et men gør derefter helt ansvarsløst, hvad der passer dem, deres bankkonti og deres egoistiske images.

Daniel Joelsen, Flemming Berger, Jakob Trägårdh, Per Larsen Andersen, Rolf Andersen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Jakob og du mener slet ikke at NATO er et værktøj for despoter ?
Danmarks strategi i 30erne betød intet, om vi havde leget militærmagt og forsøgt at stoppe Hitler med magt ville ingen forskel gøre, hvor naiv kan man være,
forskellen på dig og mig er at jeg ikke lytter til dem som vil ondt bare fordi de bilder mig ind de at de gør det for min skyld, jeg falder ikke for propaganda men gennemskuer den, for jeg tænker selv og behøver ingen stærke ledere til at handle og tænke på mine vegne.
men læs lidt om emnet, jeg ved godt det er svært at finde seriøse kilder som ikke er en del af propagandaen, men tjek "the transnational" eller "Jan Oberg"

Jan Fritsbøger

ja Gert du er tydeligvis stor tilhænger af velstand, det er jeg ikke når den udarter til vild overflod, overforbrug, sygelig ulighed og ødelæggelse af det som har ægte værdi, nemlig livet på vores klode,
og jeg mistænker dig også lidt for at tro på markedets velsignelser, som slet ikke skaber andet end ulighed, den velstand du hylder er jo ikke for alle, men kun for en lille over-privilegeret del af menneskeheden,
og den fattigdom som er i verden er en logisk følge af markedets mekanismer hvor dem med pengemagt kan sikre sig selv mere indkomst, og udnytte de fattiges økonomiske svaghed, og faktisk forhindre at de bliver rimeligt betalt,
til gengæld bliver alle med økonomiske muskler vildt overbetalt, opskriften på rigdom såvel som fattigdom.

jens christian jacobsen

Endnu en propagandaartikel om de slemme kinesere, der ikke er gode demokrater som i USA og UK og resten af det til lejligheden opfundne Indo-et-eller-andet område, hvor USA igen forsøger sig i imperialistrollen som de med skiftende midler har brugt siden begyndelsen af 19.00-tallet.
Læg mærke til propagandaens sprog i Karners artikel: upræcise argumenter, letfattelige metaforer, importerede postulater og løgne.
Amerikansk kapitalisme har fået konkurrence, som de ikke kan hamle op med. Det ender med krig. Ikke om 'demokrati', men om markeder. EU skal holde sig langt væk.