Økonomi
Læsetid: 9 min.

Der er ingen grund til koldsved over den stigende inflation i Europa. Det er der til gengæld i USA

Den Europæiske Centralbanks gigantiske opkøb af statsobligationer har været med til at få Europa helskindet gennem coronakrisen, men nu mener kritikere, at den stigende inflation i eurozonen og USA bør føre til at en hurtigere udfasning af opkøbene. Økonomer vurderer dog, at opkøbene i Europa vil fortsætte, og at bekymringen bør rettes mod USA
Selv om der er bred enighed om, at inflationen i høj grad kan tilskrives efterdønningerne af den økonomiske side af pandemien, får de stigende inflationstal i både Europa og USA centralbankerne i de pengepolitisk konservative hovedstæder Berlin, Haag og Wien til at advare om risiko for økonomisk uvejr.

Selv om der er bred enighed om, at inflationen i høj grad kan tilskrives efterdønningerne af den økonomiske side af pandemien, får de stigende inflationstal i både Europa og USA centralbankerne i de pengepolitisk konservative hovedstæder Berlin, Haag og Wien til at advare om risiko for økonomisk uvejr.

Francisco Seco

Udland
9. september 2021

Inflation er et fænomen, vi ikke længere behøver at bekymre os om. Sådan har det lydt fra toneangivende økonomer og politikere i en rum tid. Men nu har gældsspøgelset rejst sig fra graven, og inflationen stiger.

I august lå inflationen i eurozonen, som Danmark gennem sin fastkurspolitik er bundet tæt op på, således på tre procent. Det er det højeste niveau i ti år. I USA lå inflationen på 5,4 procent i både juni og juli.

 

Selv om der er bred enighed om, at inflationen i høj grad kan tilskrives efterdønningerne af den økonomiske side af pandemien, får de stigende inflationstal i både Europa og USA centralbankerne i de pengepolitisk konservative hovedstæder Berlin, Haag og Wien til at advare om risiko for økonomisk uvejr.

Og centralbankcheferne i de lande har deres blikke stift rettet mod de gigantiske opkøb af statsobligationer for op mod 1.850 milliarder euro, som Den Europæiske Centralbank (ECB) har foretaget undet et særligt pandemiprogram, fordi milliardopkøbene ifølge kritikerne risikerer at skabe længerevarende inflation.

»Hvis disse midlertidige faktorer (efterdønningerne af sidste års økonomiske krise, red.) fører til højere inflationsforventninger og hurtigere lønstigninger, kan inflationen stige betydeligt på lang sigt,« sagde den tyske centralbankchef Jens Weidmann i sidste uge ifølge finansmediet Bloomberg.

Bekymringen har ført til et ønske fra disse såkaldt finanspolitiske høge om hurtigere udfasning af pandemiopkøbsprogrammet kaldet Pandemic Emergency Purchase Programmeeller mere mundret PEPP – som ellers efter planen skal køre til og med marts næste år.

Den østrigske centralbankchef Robert Holzmann har således sagt, at ECB i efteråret bør nedjustere opkøbene i pandemiprogrammet. De udgør i dag 80 milliarder euro i nye obligationsopkøb hver måned ud over de obligationer, centralbanken allerede har opkøbt.

Men ifølge økonomer, som Information har talt med, er der ingen grund til at frygte, at man nu vil se permanent høje inflationstal i Europa, som man så det i Weimarrepublikkens Tyskland eller i 1970’erne. Deres vurdering er, at de massive obligationskøb er blevet et essentielt instrument.

’Go big or go home’

Go big or go home har været linjen hos Christine Lagarde, chefen for ECB under COVID-19-krisen. ECB har under pandemien haft en markant anderledes tilgang, end man så under finanskrisen, herunder med PEPP, det særlige pandemiprogram for eurozonen med opkøb af statsobligationer på op mod 1.850 milliarder euro.

Det, man på økonomisprog kalder kvantitative lettelser, bestod den helt store test sidste år. Cheføkonom Gita Gopinath fra Den Internationale Monetære Fond (IMF) peger på, at opkøbsprogrammerne i starten af pandemien var afgørende for, at man ikke udviklede en ny krise, som man så det i 2008 til 2010.

»Vi estimerer, at uden disse tiltag ville den globale recession sidste år have været tre gange så stor,« sagde cheføkonomen i sidste uge ved en konference hos den økonomiske tænketank Bruegel.

Siden recessionen sidste år er økonomierne kommet op i omdrejninger igen, og Europa forventes samlet set at komme i nærheden af niveauet før krisen allerede ved udgangen af i år. Og samtidig er gældsspøgelset altså tilbage.

De ’finanspolitiske høge’ advarer om, at øget inflation vil føre til øgede lønkrav på grund af en faldende købekraft hos borgerne – som dermed kan føre til en ond cirkel med længerevarende inflation. De frygter, at den amerikanske nationalbank, FED, og ECB i Europa vil være for længe om at reagere – og derefter vil blive tvunget til med kort varsel at stramme kraftigt op, som man så det i 2013 i USA. Dengang skabte centralbanken via sine signaler om et fald i størrelsen på obligationsopkøb en hurtig rentestigning, som skyllede over i den almindelige økonomi og forlængede krisen.

Ifølge Gita Gopinath er inflationsspørgsmålet et gensyn med en udfordring, som den vestlige verden ikke har været konfronteret med i mange år.

»Vi har et nyt problem, som har været forsvundet det seneste årti, nemlig bekymringen over, om det har været lidt for meget og vil udløse inflation i en grad, vi ikke har set tidligere, og det dermed vil kunne komme ud af kontrol i de udviklede økonomier,« siger hun med henvisning til den massive cocktail af kvantitative lempelser (obligationsopkøb, red.), genopretningsplaner og statsstøtte.

Gopinath opfordrer dog til at slå koldt vand i blodet, for de langsigtede inflationsforventninger har hidtil ikke rykket sig. De nationale centralbankchefer synes således indtil videre mere bekymrede end finansmarkederne.

»Når det kommer til langsigtede inflationsforventninger, når vi ser fem til ti år ud i fremtiden, så har der ikke været meget bevægelse i de forventninger, hvilket også er, hvad man ville forvente, så længe de politiske rammer forbliver troværdige,« forklarer IMF-økonomen.

Særligt i Tyskland er stigende inflation et økonomisk signal, som ældre tyske økonomer kan få koldsved på panden over. Spøgelset fra Weimarrepublikken og 1970’erne med buldrende inflationsrater og efterfølgende politiske omvæltninger danner historisk bagtæppe. Prognoser fra den tyske centralbank indikerer, at Tyskland inden årets udgang kan nå en inflationsrate på fem procent.

I en tysk kontekst frygter man derfor, at de højere inflationspriser vil sprede sig fra enkelte dele af økonomien til en bredere prisstigning i hele samfundet, som vil lede til krav fra fagforeninger og ansatte om markante lønstigninger for at kompensere. 

Men den frygt bør man mane i jorden. For højere statslig gæld og opkøb af egne obligationer er ikke lig med langvarig høj inflation. Det forklarer Jacob Funk Kirkegaard, seniorøkonom ved tænketanken Peterson Institute for International Economics. Han peger på, at den økonomiske empiri har ændret sig.

»Vi er alle sammen der i dag, at vi nok ikke længere behøver at sige, at der er en direkte forbindelse mellem statsgæld på et noget højere niveau, end vi har været vant til siden finanskrisen, og inflation,« siger Jacob Funk Kirkegaard.

Det eksempel, der ofte henvises til, er Japan. Her har man i årevis ladet statsobligationerne blive opkøbt af den japanske nationalbank, således at den i dag ejer godt halvdelen af den japanske statsgæld. Den japanske statsgæld er på 256 procent af BNP, men det har ikke ført til høj inflation.

Det viser ifølge Jacob Funk Kirkegaard, at høj statsgæld ikke nødvendigvis er et problem, hvis der er politisk stabilitet og demokratiske institutioner, som understøtter statens eksistens og skaber troværdighed. Særligt ikke, når man står over for afgørende investeringer i den grønne omstilling af økonomien, som uafvendeligt vil kræve massive offentlige midler, som også vil være finansieret af øget gæld.

I stedet er Europas udfordringer i høj grad demografiske – med en aldrende befolkning og økonomisk uro i resten af verden ikke mindst som følge af COVID-19’s fortsatte indflydelse, er fremtiden for eksportnationer en faktor, et land som Danmark bør indrette sig efter.

»På den måde er vi alle sammen blevet keynesianere, og på den måde er vi alle sammen i eurozonen i dag – rent pengepolitisk – om ikke alle sammen blevet japanere, så rykket en hel del østpå,« siger Jacob Funk Kirkegaard.

Bekymring rettes mod USA

I stedet bør bekymrede sjæle rette deres opmærksomhed mod USA og dollaren. Den amerikanske valuta styrkes typisk efter rentestigninger, fordi det giver investorer bedre mulighed for at få deres penge til at yngle ved at placere dem i amerikanske obligationer.

Økonomer peger derfor på, at en rentestigning kan komme i 2022, og at en sådan bliver mere sandsynlig, jo højere inflationstallene er.

»Hvis man er bange for inflation og dermed højere renter, så skal man kigge på USA ikke på eurozonen. Så skal du se på, hvad højere renter betyder for dollarkursen. For eurozonen betyder det, at dollaren stiger relativt i forhold til euroen, og det vil sige, at du skal tænke i valutaeffekter. Det vil selvfølgelig være godt for europæisk eksport, men fordi alle råvarer er prissat i dollar, så betyder det, at hvis dollaren stiger alt for meget, vil det være gift for amerikansk økonomi på lang sigt,« siger Jacob Funk Kirkegaard.

IMF-økonomen Gopinath er særligt bekymret for effekten på fattigere landes økonomiske situation af markedsuro i USA som reaktion på en eventuelt kommende stramning af finanspolitikken. Hun peger på, at krisen i 2020 i modsætning til den i 2008 til 2010 i høj grad har givet udviklingsøkonomierne – på nær Kina – økonomiske ar.

I USA har udviklingen i inflationstallene fået både den tidligere centralbankchef Larry Summers og Stanford-professoren Niall Ferguson til at advare om, at høje inflationstal kan blive et længerevarende bekendtskab. Summers peger på massiv efterspørgsel i en situation med problemer på udbuds- og produktionssiden herunder flaskehalse på blandt andet brugte biler, mikrochips og bestemte råvarer. Han anerkender, at en del af de inflationære effekter skyldes efterdønningerne fra pandemien i 2020, men peger også på andre faktorer, som vil drive inflationen, når efterdønningerne aftager i løbet af det kommende år.

»Der vil ske en acceleration på grund af strammere arbejdsmarkeder (mangel på arbejdskraft, red.), arbejdsgiveres svar på mangel på arbejdskraft, og fordi huspriserne er steget med mere end 20 procent i USA,« sagde Larry Summers på Bruegel-konferencen.

Her understregede han, at hans bekymring over situationen i Europa er mindre end for USA.

De magiske to procent

I Europa har man givet ECB mulighed for massive opkøb af statsobligationer for på den måde at holde staternes omkostninger for at finansiere gælden fra krisen nede. Næstefter beslutningen om at optage fælles gæld i EU for at finansiere den nye genopretningsfond på op mod 750 milliarder euro, var pandemiprogrammet PEPP den største nyskabelse i det europæiske finanspolitiske landskab sidste år.

PEPP kom oven i et eksisterende instrument af mindre omfang med opkøb af 20 milliarder euro obligationer per måned. Det har virket efter hensigten, for rentespændet mellem eurozonens lande har været minimalt, og langt størstedelen af de europæiske lande står i år til en massiv økonomisk vækst oven på recessionen i 2020.

Men selv om pandemiprogrammet i princippet udløber til foråret, er der reelt ingen alternativer tilbage i værktøjskassen, hvis eurozonen skal nå sine mål om inflation på to procent i gennemsnit.

To procent er blandt økonomer det magiske tal, som giver balance i økonomien ved at sikre, at folk ikke beholder pengene i lommen, men heller ikke mister troen på valutaens værdi.

Det kan virke paradoksalt med den nyfundne frygt for høj inflation, for i årevis har situationen i Europa været den modsatte: Inflationen har været for lav, under de to procent som er ECB’s raison d’être, og man har derfor gennem lang tid forsøgt at skabe en højere inflation, herunder med den rekordlave rente, øget likviditet til bankerne i form af favorable lån, og siden 2011 også i forskellige afskygninger af kvantitative lempelser, det vil sige opkøb af obligationer.

I forvejen er renten rekordlav – minus 0,50 procent – og ECB har allerede givet massiv likviditet til bankerne, der i princippet skal give billige lån, som skal øge forbruget. Går man endnu længere i den retning, overfører man potentielt skatteborgernes midler direkte til bankaktionærerne via aktieudbyttet. En politisk varm kartoffel. Derfor er det eneste tilbageværende instrument i værktøjskassen centralbankens opkøb af obligationer.

»Det er ikke et spørgsmål om, at kvantitative lempelser er noget nyt og spændende. Det er simpelthen the only game in town for ECB,« forklarer Jacob Funk Kirkegaard.

Når toppen i ECB mødes i Frankfurt torsdag, forventes det, at ECB-chef Christine Lagarde vil komme med en udmelding om, at man vil sænke det månedlige beløb for opkøb i pandemiprogrammet og opjustere forventningen til inflationen på både kort og lidt længere sigt.

Begge dele dog med ganske få promiller. ECB vil gå langt for ikke at skabe et indtryk af, at man tager drastiske beslutninger. I stedet vil man langsomt file lidt på de nuværende tiltag.

Mikael Milhøj, chefanalytiker i Danske Bank, peger på, at det er sandsynligt, at man gradvist vil begynde at udfase det eksisterende pandemiprogram på i dag 80 milliarder euro om måneden.

Men de pandemirelaterede opkøb kom oven i, at ECB i forvejen opkøbte statsobligationer som en del af det eksisterende program for kvantitative lempelser. Og derfor er der ingen udsigt til, at man stopper med de kvantitative lempelser, snarere tværtimod.

»Næste spørgsmål er så, hvor længe man skal fortsætte med det gamle program. Og hvornår man kan stoppe det. Og sidst men ikke mindst: hvornår ECB kan tale om at hæve de pengepolitiske renter. Og det kan man jo næppe gøre foreløbigt. Det vil man kunne den dag, hvor europæisk økonomi klarer sig godt – og hvor man er i en situation, hvor inflationen mere vedvarende kommer op på to procent. Så kan man begynde at tale om at stoppe de kvantitative lempelser helt. Men det kræver, at man lever op til sit inflationsmandat. Og man skal stadig gøre det over flere år,« siger Mikael Milhøj.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Naturligvis rammer det også Europa og resten af verden. Det vil være en helt ny verdensorden hvis inflationsspøgelset skulle udeblive.

Tror det vil være sundt med højere renter og lavere huspriser!

Jan Fritsbøger

at vi har "undgået inflation" handler faktisk om at prisen på arbejde falder, mekanismen er at flere og flere fattige får lønarbejde og fremstillings/salgs prisen kan derfor holdes i ro,
uden at den globale besiddende klasse (grådighedssegmentet) skal undvære deres obligatoriske stigning i afkast,
forbrug falder nærmest i pris imens alle besiddelsers værdi stiger, men da inflationen måles på forbrugs/leve omkostninger viser målingerne ikke hvad der faktisk sker.
i øvrigt burde alle også vide at vækst heller ikke kan fortsætte, der har i mange år været alt for meget vækst,
så verden har faktisk brug for et gedigent økonomisk kollaps,
men det må og skal ramme der hvor det faktisk aldrig rammer nemlig der hvor overfloden og besiddelserne er størst,
men det ender desværre som sædvanlig med at ramme i den modsatte ende, hos dem som i forvejen har det svært,
svaret kunne være et massivt globalt oprør imod pengeøkonomien så befolkningen holdt helt op med at arbejde for penge, og i stedet arbejder udelukkende for at forsørge sig selv, ved at dyrke egen mad og give den besiddende klasse en fuckfinger i stedet for penge, og så kan den besiddende klasse jo æde deres besiddelser, eller selv begynde at forsørge sig selv ved at dyrke mad.

Jens Ole Mortensen, Peter Knap og Palle Jensen anbefalede denne kommentar

@Gert Romme... aktierne falder... tja jeg ved nu ikke rigitigt.
Jeg købte jo SAS aktier i februar og mine 10000 er nu blevet til 11000. Hvis jeg sælger, så tager Mette 450kr, dvs 550 tilbage.. Hvis de bruges så kommer jeg til at betale 110 kr i moms.
Du skriver bl.a. " "Professionelle" investorer sælger nu løs af deres aktier overalt i Europa." hvad bruger de pengene til? Obligationer til negative renter?
C20 of DAX25 er stort set uændret over den sidste måned.
Jeg tror også at det er for tidligt at sige, at huspriserne falder. Måske stagnerer.

@Michael Friis - du har aktier i luftfart. Har solgt mine SAS aktier i foråret med en pæn fortjeneste. Luftfart er svær at tjene noget på og det vil du erfare. Hvis du ikke vil betale skat, så lad være med at investere!

@Gert Romme: Kilde?

@Gert Romme: kilder til dine postulater?

Postulat 1:
"Alle vidste, - eller burde vide, at det ikke kan fortsætte med opgangstider eller ekstrem lav rente i det uendelige. Dette var simpelt hen midlertidigt i relation til de økonomiske forhold."

Hvilket billede har vi nu, hvor vi kigger på EU?

"INTEREST RATES
On 22 July 2021, the Governing Council of the European
Central Bank maintained its benchmark-refinancing rate
at 0.0 % since 15 March 2016. On 28 July 2021, the Federal
Reserve decided to maintain the target range for the federal
funds rate at 0.0 to ¼ percent. The Bank of Japan left the key
interest rate unchanged at –0.1 % at its June 2021 meeting,
after a decrease from 0.0 % in December 2015. The euro area’s
3-month rate, Euribor, remained stable at –0.54 % in July 2021.
Long-term interest rates (monthly average weighted 10-year
government bond yield) of the euro area (EA) decreased to
0.14 % in June 2021, from 0.24 % in May 2021. The EU longterm interest rates decreased to 0.44 % in June 2021, from
0.50 % in May 2021."
Kilde: Eurostat
Link: https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-statistical-books/-/ks-bj-21-008

Altså - EU, USA og Japan kan vi se, at den lave rente fortsat fastholdes. Det ser altså ikke ud til at have været midlertidigt, men ser ud til at fortsætte - bevares, ingen spår om hvor længe, men der ser ikke ud til at være den ændring, som du nævner???

Et godt sted at kikke er Nasdaq & KBH fondsbørs. Ingen hokus pokus!
Hvorfor er renten holdt så lav?
Svaret giver vel sig selv!

Postulat 2:
"- Boligpriserne er på vej ned - i mange europæiske lande har de været stærkt på vej ned i måneder."

Hvis vi ser på nedenstående frem til Q1 2021, så ser det anderledes ud:
https://tradingeconomics.com/european-union/housing-index

Men okay, mange måneder kan jo dækker fra begyndelsen af Q2 til nu, så lad os prøve at se på opdaterede tal og fra andre kilder.
Her har vi fra EU-kommissionen:
https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Housi...

Igen ser den ud til at vise både stigende boligpriser og stigende leje - men den tager os igen kun til og med Q1.

Og jeg prøver også her fra Eurostat:
https://ec.europa.eu/eurostat/documents/2995521/11563171/2-08072021-AP-E...

Den viser også en stigning.

Men boligpriserne skulle altså være på vej ned i MANGE europæiske lande, Gert Romme? - og i måneder?

Der er en rapport her fra Deloitte omkring boligpriserne i EU også - den vil jeg dog være lidt mere kritisk over for, da de ofte udformere deres materiale med henblik på at blive rådgivere:
https://www2.deloitte.com/content/dam/Deloitte/at/Documents/real-estate/...
Her vil jeg henlede opmærksomheden på side 18:
"The other side of price spectrum is
dominated by Bulgaria with an average
transaction price for a new dwelling of
578 EUR/sqm which increased by some
5% year-on-year. Bosnia and Herzegovina
is the other country to remain below
1,000 EUR/sqm price level with a country
average of 881 EUR/sqm.
Similar to last year’s edition, several
countries from CEE region (Slovakia, Latvia,
Croatia, Hungary, Poland, Serbia, Romania)
recorded average prices in the range of
1,000 EUR/sqm to 2,000 EUR/sqm during
2020 and were joined by Ireland and
Portugal.
The highest price growth during 2020 was
recorded in Hungary, where transaction
price of new dwellings rose by 12.3%.
Such a high increase in country’s average
is attributable mainly to steep growth
of prices in primary residential markets
concentrated to larger cities – a trend visible
also in other less populated countries
across Europe. Over 10% price increases
have also been recorded in the Netherlands
and Germany.
Overall, 2020 proved to be a year of growth
in terms of transaction prices for of new
dwellings as national averages increased in
21 countries out of 24 observed."
Illustrationen viser væksten for 2020 - nu vil jeg så lede lidt videre efter dine data, som skulle vise, at det i MÅNEDER er gået ned med boligpriserne i MANGE europæiske lande.
Det må jo være noget, som er sket hurtigt her efter Q1 2021....

Måske er der noget her?
https://www.globalpropertyguide.com/investment-analysis/Q2-2021-Global-h...
Den taler endelig om Q2 2021!
Men der skriver de jo ikke om, at boligpriserne er gået ned?:
"- North American housing markets are booming. In the U.S., house prices have reached record-highs, as limited supply is restricting sales activity despite the continued strong interest in homebuilding, buoyed by very low interest rates and massive government stimulus spending.
Likewise in Canada, house prices in the country’s eleven major cities are rising strongly again, after a two-year slowdown, thanks to robust demand, as well as improved economic prospects.
- Strong house price surges have taken place in European countries, such as Montenegro, Slovak Republic, Sweden, The Netherlands, Germany, and the UK.
- Asia-Pacific housing markets are gathering pace, with notable performances in New Zealand, South Korea, Japan, Sri Lanka, and Australia.
- A strong comeback is also seen in some countries, such as Puerto Rico, Chile, Pakistan, and Spain."

Det ville være en stor hjælp, hvis du ville angive kilderne til postulatet om de faldende boligpriser i MANGE europæiske lande i MANGE måneder?

Postulat 3:
"- "Professionelle" investorer sælger nu løs af deres aktier overalt i Europa. - Faktisk blot til den pris de kan opnå. Og de professionelle forlader i stort tal børserne for ikke at blive revet med i mulige børskrak."

Meget interessant - hvor er det, at du henter data, som viser, at professionelle investorer sælger aktier i Europa?
Og især, hvor kan du se, hvilke priser, de sælger til?

"Forlader i stort tal børserne" - hvor kan du se det henne?

"Og man behøver ikke at udelukkende se på USA, for blot i nabolande er denne udvikling i fuld gang.
Og det er både med:- Inflation.-Faldende huspriser.- Salg af aktiebeholdning.- Og selskaber der i hast forlader børsen."

Inflation kan vi se i alle landene, stort set - så den observation er jo som i artiklen.

Faldende huspriser: Sverige: 
http://www.oresundsinstituttet.dk/fakta/boligmarkedet/

https://www.maklarstatistik.se/omrade/riket/#/fritidshus

Der er stigninger på "Villor, Bostadsrätter & Fritidshus" - opdateret 08 SEP 2021 - mellem 9,8-16,3 %....

Hvor er de faldende huspriser i vores naboland Sverige?

Hvis der er salg af aktiebeholdning - og især fra de store investorer, så må der jo være et brat fald på aktiekurserne for nyligt i vores nabolande:

http://www.nasdaqomxnordic.com/index/index_info?Instrument=SE0000337842
SE - stigning på 3,86 % over 3 måneder, over 10 % for 6 mdr.

https://www.euroinvestor.dk/markeder/aktier/norge/osebx/27
NO - måske den mest moderate ift. samme tid sidste år, men stigning over 3 måneder.

Hvor er graferne, der viser et fald?

Jan Fritsbøger

Martin måske er Gerts huse faldet i værdi, eller måske har Gert selv valgt at sælge ud af sin aktiebeholdning, eller måske er der tale om en profeti, ;o) som endnu ikke er opfyldt, men det skal da nok passe at man godt kan finde en graf eller 2 et eller andet sted som viser det Gert siger,
men jeg tror nu slet ikke på noget som økonomer tror og mener, de er sandsynligvis alt for dybt begravet i pengetænkning til at de kan se den faktiske verden vi andre lever med og i.
jeg mener så at stort set alt som økonomisk uddannede ( indoktrinerede ? ) mener er godt faktisk er skadeligt, dette er ideen om vækst som et entydigt gode et perfekt eksempel på.

Tak Martin Sommer

@Jan Fritsbøger:
"Martin måske er Gerts huse faldet i værdi, eller måske har Gert selv valgt at sælge ud af sin aktiebeholdning, eller måske er der tale om en profeti, ;o) som endnu ikke er opfyldt, "
Det vil jeg helst ikke spekulere i, da motivforskning kan henfalde til motivspekulation.

Jeg konstaterer blot, at han fremsætter postulater, som jeg (og andre) efterspørger dokumentation for, da det ikke ser ud til at have udgangspunkt i data.

Naturligvis kan jeg selv finde en graf, der f.eks. viser et kortvarigt fald i ejendomspriser i en kort periode i et begrænset område i DK - men herfra og så generalisere til, at det skulle gælde hele landet...ja, det ville være dårlig matematisk forståelse.

Nu har Gert Romme jo selv gentagne gange skrevet, at han er økonom, så det er vel ikke så svært for ham at finde massive data hos hhv. DK statistik, SE statistik, EURO statistik, som underbygger hans påstande?
Han har ikke skrevet, hvilken økonomisk skole, som han tager som udgangspunkt for sine udtalelser.

Enig i at prognoser om fremtiden er behæftet med ofte stor usikkerhed - men her nævner han jo, at der er sket et fald, dvs. lige nu er værdien lavere end før, og det må jo kunne ses, da det er virkeligheden, som vi lever i?