Analyse
Læsetid: 5 min.

Efter kun et halvt år med Draghi: Italien bliver ikke længere set som Europas syge patient

Merkel er på vej ud, og Macron kan få svært ved at blive genvalgt. Kan Super Mario ligefrem gøre Italien til en af Europas mest indflydelsesrige lande?
Den italienske premierminister Mario Draghi, der som tidligere chef for Den Europæiske Centralbank blev anset for at have reddet en kriseramt euro, kan tilsyneladende gå på vandet for tiden, hvor han nyder en tårnhøj opbakning fra de italienske vælgere.

Den italienske premierminister Mario Draghi, der som tidligere chef for Den Europæiske Centralbank blev anset for at have reddet en kriseramt euro, kan tilsyneladende gå på vandet for tiden, hvor han nyder en tårnhøj opbakning fra de italienske vælgere.

Riccardo Antimiani

Udland
14. september 2021

Viva l’Italia! Sikke en sommer, det har været, hvor italienerne har oplevet en uhørt sejrsstime. De azurblå vandt EM i fodbold og opnåede et rekordstort antal medaljer ved OL i Tokyo – ja, den hurtigste mand i verden er nu en italiener. Og det hele er blevet fejret til rytmen fra den italienske vindersang til Melodi Grand Prix, hvor gruppen Måneskin på italiensk sang til det europæiske publikum, at de bør »holde kæft og opføre sig ordentligt« – stare zitti e buoni.

De italienske sejrsbrøl frigav enorme mængder indestængt energi efter halvandet år med pandemi, utallige lockdowns og medfølgende dyb økonomisk krise. Det indvarslede en optimisme og gejst, der har manglet i umindelige tider.

Og det hele er gået hånd i hånd med en bemærkelsesværdig politisk genrejsning. For under premierminister Mario Draghi fremstår Italien pludselig selvsikkert og ikke længere som Europas uhelbredelige patient, men som en stabil, troværdig og respekteret partner på den europæiske scene. Det er en næsten ufattelig transformation for et land, hvis navn ellers mest ses som synonymt med kaos og dysfunktion.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

han ridder?