Abort
Læsetid: 7 min.

Kvinderettigheder er under pres i Europa og USA. Men Mexico går i den stik modsatte retning

I en opsigtsvækkende afgørelse afkriminaliserer Mexico abort. Det sker blandt andet på baggrund af en stærk kvindebevægelse, som vinder frem i de katolske lande i Latinamerika
Tidligere på måneden besluttede den mexicanske højesteret i en opsigtsvækkende afgørelse at afkriminalisere abort. Det betyder, at det nu er forfatningsstridigt at straffe kvinder, der får en provokeret abort. Her fejrer protesterende kvinder afgørelsen i byen Saltillo i Mexico.

Tidligere på måneden besluttede den mexicanske højesteret i en opsigtsvækkende afgørelse at afkriminalisere abort. Det betyder, at det nu er forfatningsstridigt at straffe kvinder, der får en provokeret abort. Her fejrer protesterende kvinder afgørelsen i byen Saltillo i Mexico.

Daniel Becerril/Reuters/Ritzau Scanpix

Udland
30. september 2021

Efter en mislykket hjemmeabort tog Martha Mendez til skadestuen med kraftig blødning og smerter. Lægerne på stedet nægtede først at behandle hende og valgte at ignorere hende, indtil hun var i livsfare. Bagefter blev Martha Mendez konfronteret ved sengekanten af en sygeplejerske, som havde svøbt resterne af fostret i et lagen, har Mendez fortalt The New York Times’ journalist Natalie Kietroeff, der i sidste uge genfortalte historien i avisens podcast The Daily.

Sygeplejersken forlangte, at Martha Mendez bad om fostrets tilgivelse, inden hospitalet sørgede for, at hun blev sendt hen til byens statsanklager. På hans kontor fik hun besked på at tilstå den forbrydelse, hun havde begået ved at have fået en abort.

Der findes ikke opgørelser, der viser, hvor mange mexicanske kvinder der har oplevet det samme som Martha Mendez som følge af landets restriktive abortlovgivning. Og den moralske fordømmelse af abort eksisterer stadig i Mexico, som har verdens andenstørste katolske befolkning. Derfor kan det virke besynderligt, at netop Mexico tog et stort skridt mod at sikre kvinder retten til fri abort, på samme tid som flere europæiske lande og delstaten Texas går i den stik modsatte retning.

Udviklingen er en milepæl for den feministiske bevægelse i Mexico, forklarer seniorforsker ved DIIS, Ninna Nyberg Sørensen, som forsker i international migration, konflikt og udvikling:

»Mexico er på mange måder et progressivt land. Man glemmer det tit, fordi landet har mange sociale og økonomiske problemer, men Mexico er både avantgarde og traditionelt på samme tid. Mexicansk lovgivning på ligestillingsområdet er mere vidtgående end vores egen. Alligevel er opfattelsen af, at Mexico som andre latinamerikanske lande er frygteligt katolsk og konservativt, ikke nødvendigvis retvisende,« siger hun og tilføjer, at overholdelsen af lovgivningen er afgørende for deres succes i landet.

Konkret har den mexicanske højesteret tidligere på måneden i en opsigtsvækkende afgørelse besluttet at afkriminalisere abort. Det betyder, at det nu er forfatningsstridigt at straffe kvinder, der får en provokeret abort. Afgørelsen er kulminationen på en ændring i opfattelsen af abort, som har været undervejs de senere år, siger juraprofessor Pilar González Barreda fra National Autonomous University i Mexico City.

»Mexicos højesteret er blevet langt mere liberal. Der er en tydelig forskel i debatten, hvor der førhen ikke var plads til at tale om kvinders autonomi, så er der sket fremskridt i domstolens syn på kvinders rettigheder.«

Afgørelsen i Mexico kommer i kølvandet på flere lovændringer i latinamerikanske lande, som enten har afkriminaliseret eller legaliseret abort. Det er en udvikling, som sker sideløbende med, at abortmodstanden vokser i Europa og USA.

Sidste år vedtog Polen en lov, som kun tillader abort ved graviditeter forårsaget af incest og voldtægt. I Slovakiet fortsætter kirken med at kæmpe mod lempelser af en i forvejen stram abortlov. Og den amerikanske højesteret har netop afvist at blokere for et forbud mod abort efter sjette graviditetsuge i delstaten Texas, hvilket ses som et direkte angreb på den epokegørende afgørelse ’Roe vs. Wade’ fra 1973, hvor højesteret besluttede at legalisere abort over hele USA.

Afkriminalisering letter vejen til lovlig abort

I Mexico forvaltes abortlovgivningen af de enkelte delstater, og retten til fri abort inden for 12 uger eksisterer kun i staterne Mexico City, Oaxaca, Hidalgo og Veracruz. Men højesteretsdommen vil kunne bruges i de 32 resterende af mexicanske stater, forklarer juraprofessor Pilar Gonzáles Barreda:

»Det er interessant, at højesteret har vedtaget, at den fulde kriminalisering er forfatningsstridig. Det betyder nemlig, at der nu er en tidsramme, hvori abort ikke er ulovlig,« siger hun.

»Selv om der er modstand i staterne, tror jeg, afgørelsen i sidste ende vil betyde, at delstaterne fjerner de første 12 uger fra straffelovgivningen. Det vil uden tvivl lette kvinders adgang til lovlige aborter.«

Afgørelsen betyder også, at alle kvinder, som sidder fængslet for at have fået foretaget en abort, vil kunne få deres sag genbehandlet. En præcis opgørelse over antallet af fængslede kvinder findes ikke, skriver organisationen Grupo de Información en Reproducción Elegida (GIRE), som arbejder med kvinders reproduktive rettigheder i Mexico. Ifølge GIRE er 172 personer blevet fængslet mellem 2010-2020 for at have fået foretaget en illegal abort, mens over 3.500 personer blev sigtet i samme periode.

I Mexico foretages der én million illegale aborter om året, og mellem 50.000-100.000 kvinder dør hvert år ved hjemmeaborter og i hænderne på mennesker, der ikke har de rette lægefaglige kompetencer. Paradoksalt nok viser forskning, at kriminaliseringen af abort ikke får antallet af aborter til at falde, skriver den amerikanske forskningsenhed, Guttmacher Institute. Ifølge dem sker abort lige så ofte i lande med meget restriktive lovgivninger som i lande med fri adgang til abort. Det belyser en større samfundsproblematik, mener seniorforsker Ninna Nyberg Sørensen.

»Kvinder får abort under alle omstændigheder, for eksempel hvis de ikke kan leve med at være gravide med deres fars eller brors barn. Den høje dødelighed fremtvinger spørgsmålet, om et land kan leve med, at et overgreb er gået ud over den, der også dør af manglende mulighed for legal abort.«

Vold mod kvinder kobles med abort

Men kampen for retten til fri abort hænger i Mexico også sammen med den generelle vold mod kvinder i landet, der har oplevet en regulær bølge af voldtægter, kvælninger, mord og kidnapninger med kvinder som ofre. I alt blev 400 kvindekroppe fundet fra 1993-2005 i Ciudad Juárez i Mexico, og i næsten et årti gjorde den mexicanske regering nærmest intet for at opklare forbrydelserne. Det skabte en vrede i samfundet og satte strøm til en kvinderettighedsbevægelse, der i dag også kæmper for retten til abort.

I dag voldtages en kvinde i Mexico hvert fjerde minut, årligt er det 120.000 gange. Dermed indtager Mexico en førsteplads med den højeste rate af seksuelle forbrydelser i verden. Problemet er så udbredt i Latinamerika, at det har affødt begrebet femicido (mord på kvinder, red.).

Begrebet blev introduceret i Mexico i 00’erne af Maria Marcela Lagarde, tidligere universitetsprofessor og en aktiv stemme i kvindebevægelsen, og henviser til »kønsbaserede hadforbrydelser« og »drab på piger og kvinder på grund af deres køn«. Med femicido-begrebet satte Marcela Lagarde volden i Mexico på dagsordenen, og samtidig skabte hun en kobling til institutionaliseret vold.

Hun så staten som medansvarlig grundet dens passivitet, forklarer Ninna Nyberg Sørensen.

»Marcela Lagarde er en central person i teoretiseringen omkring kvindemord. Det handler ikke kun om mænds vold mod kvinder, voldtægt og mord. Der er også den institutionaliserede vold, som samfundet begår, når volden mod kvinder ikke sanktioneres.«

En bølge af feminister i Latinamerika

Højesterets afgørelse i Mexico er samtidig en del af en større tendens i Latinamerika.

I Argentina er grønne tørklæder blevet symbolet på en kvindebevægelse, der har tilkæmpet sig retten til abort. Nu har bevægelsen spredt sig, og de grønne tørklæder bliver nu brugt i abortkampen i hele Latinamerika. Også i Argentina har kvindernes kamp medført resultater. Efter demonstrationer i 2020 i Argentinas gader besatte regeringsbygninger og såkaldte sit-ins (siddende protester, red.), kulminerede protesterne i en historisk sejr i en af katolicismens hovedsæder.

I Argentina er det nu lovligt at få abort inden 14. uge. Før den afgørelse var abort kun tilladt i tilfælde af voldtægt, og hvis graviditeten satte kvindens liv i fare.

»Vi ser, at lokalsamfund finder måder at forlige at være katolikker med deres tro på børns og kvinders rettigheder. De finder fred mellem deres religiøse tro og deres tro på, at et tiårigt barn ikke skal tvinges til at føde et barn undfanget ved en voldtægt,« siger Daniela Martins, ekspert i Latinamerikanske kvinders rettigheder ved Women’s Equality Center i New York.

Hun forklarer, at hvor Texas har brugt religion til at fordømme kvinders rettigheder, har der været en bevægelse af katolske ledere i Latinamerika, som har involveret sig i kvindekampen:

»De taler ud fra deres tro og moral. Det er et smukt øjeblik, hvor vi ser ledere fortolke en tusind år gammel religion på nye måder.«

Mexicos kvinder har før skabt ligestilling

Men det er ikke kun kampen for abortrettigheder, der har budt på fremskridt for kvinder. Også parlamentarisk har den feministiske bevægelse sat sine aftryk.

Den tidligere universitetsprofessor Maria Marcela Lagarde er en af dem, der har haft indflydelse på ligestillingsområdet i nyere mexicansk politik. Hun trådte ind i politik i 2003, hvor hun satte kvindemord på den politiske dagsorden.

»Marcela Lagarde har været med til at udforme kønspolitikken. Der er ingen tvivl om, at vedholdende og hårdt kæmpende feminister har haft en vigtig betydning i Mexico for den progressive lovgivning, som landet har, og de fremskridt, der sker i dag på abortområdet,« forklarer Ninna Nyberg Sørensen.

I dag er der blandt andet krav til kønskvoter i parlamentet og føderale regeringer flere steder i Mexico. Det betyder blandt andet, at halvdelen af kongressen består af kvinder.

Kampen om abort fortsætter

Andre steder i Latinamerika er abort dog stadig ulovligt. For eksempel i Nicaragua og i Den Dominikanske Republik. Og i El Salvador kan kvinder straffes med 30 års fængsel. I de fleste andre latinamerikanske lande er abort kun tilladt i et begrænset omfang. Men i Columbia skal højesteret i gang med at behandle en sag om at afkriminalisere abort uden forbehold. De vil komme med en afgørelse inden udgangen af året, og de lægger mærke til, hvad der sker i Mexico, fortæller Daniela Martins.

»Mexicos højesterets afgørelse om, hvad der er forfatningsstridigt og en kvindes demokratiske rettigheder, kommer til at få afgørende betydning i Columbia.«

Texas står tilbage som et eksempel på, at selv hvor rettigheder er opnået, kan de tabes igen, og derfor er det en kontinuerlig kamp, forklarer Ninna Nyberg Sørensen.

»Man kan ikke læne sig tilbage. Man skal være indstillet på, at det politiske klima kan ændre sig. På rettighedsområdet forestiller de fleste af os, at en bundet rettighed er en progression mod et bedre samfund, men sådan fungerer politik ikke. Og så er vi jo ikke enige om, hvad et bedre samfund er. For abortmodstandere er det her et tilbageskridt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her