Feature
Læsetid: 8 min.

Magtmaskine i opløsning: CDU/CSU giver det sidste i valgkampen, men Merkels parti virker udmattet

Angela Merkel er mod forventning gået ind i valgkampen for Armin Laschet, sit parti og sit eget eftermæle. Hvis det ikke lykkes Merkel at redde CDU/CSU i slutspurten, vil hendes eftermæle i høj grad blive præget af hendes halvhjertede og mislykkede forsøg på at overdrage magten i partiet
Efter at Angela Merkel har holdt sig i baggrunden i den tyske valgkamp, trådte hun tidligere på ugen frem på scenen i hendes valgkreds Stralsund for at vise sin støtte til Armin Laschet og kaste lidt glans over ham i slutningen af valgkampen.

Efter at Angela Merkel har holdt sig i baggrunden i den tyske valgkamp, trådte hun tidligere på ugen frem på scenen i hendes valgkreds Stralsund for at vise sin støtte til Armin Laschet og kaste lidt glans over ham i slutningen af valgkampen.

Jens Schicke

Udland
24. september 2021

Alt er stadig neglebidende åbent op til det tyske valg på søndag: Merkels CDU/CSU er kun få procentpoint fra SPD, og søsterpartierne kan stadig nå at overhale socialdemokraterne og skabe et »sort mirakel« lige før målstregen.

Man må give CDU/CSU, at de giver alt her i de sidste dage. Men målt på stemningen i partiet er det svært at forestille sig en kristendemokratisk optur. Mens det røde SPD med stålsat disciplin står bag den ikke helt så røde Olaf Scholz, diskuterer ledelsen i CDU og især i CSU allerede, hvad konsekvenserne af et valgnederlag vil blive for partiet – og hvem der er skyld i det mageløse styrt: I 2017 fik CDU/CSU et historisk ringe valg med 33 procent, men nu ligger partiet på sølle 22 procent i meningsmålingerne.

Efter 16 år med Merkel er Tysklands sidste folkeparti med andre ord i rivende opløsning – selvfølgelig ikke som parti, men netop som folkeparti. Den evige magtmaskine fungerer ikke mere, når Merkel forlader skuden.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jørgen Mathiasen

Mathias Sonne:
Politologen Albrecht von Lucke, som man i går kunne se i "Maybritt Illner", kommer ganske bestemt til at trække det længste strå. Selv hvis det skulle lykkes for unionen i sidste øjeblik at presse sig ind foran SPD på målstregen, er der tale om en katastrofe.

Vi taler her om et parti (en fraktion), som har haft 40% af stemmerne og nu lander det i nærheden af 20. Hvis sejren skal afgøres med et målfoto, er Laschet umulig som regeringsforhandler, og CSU har da også sendt tydelige signaler i retning af, at der kommer et opgør efter valget. Det vil ganske givet spille ind på Merkels eftermæle.