Portræt
Læsetid: 9 min.

Modstandere kalder ham »konge uden land«. Men Olaf Scholz kan blive Tysklands næste kansler

Olaf Scholz har trukket det socialdemokratiske SPD op af graven, og hvis målingerne holder, er han på vej mod kanslersædet ved det tyske gyservalg på søndag. Men Scholz ligger et godt stykke til højre for sit parti, så spørgsmålet er, om baglandet vil følge ham
»Hvis du vil have Scholz, så stem SPD«. Sådan lyder SPD’s slogan i en valgkamp, der helt og aldeles er snittet til efter den socialdemokratiske kanslerkandidat. Problemet er bare, at SPD står et godt stykke til venstre for Scholz.

»Hvis du vil have Scholz, så stem SPD«. Sådan lyder SPD’s slogan i en valgkamp, der helt og aldeles er snittet til efter den socialdemokratiske kanslerkandidat. Problemet er bare, at SPD står et godt stykke til venstre for Scholz.

Florian Gaertner/ Getty Images

Udland
23. september 2021

»Skøn kulisse. Det må man sige. I den henseende kan man ikke brokke sig.«

Stemmen i højttalerne er omtrent lige så festlig som en nyhedsoplæsers. Det lægger en sær dæmper på forsamlingen, for stemmen kommer fra Olaf Scholz, det tyske socialdemokratis kanslerkandidat, der netop er landet i privatfly fra Berlin efter en høring om en razzia i forbindelse med en hvidvaskskandale i hans finansministerium.

Nu har han indfundet sig til SPD’s valgfest her på det pittoreske torv i Esslingen ved Stuttgart, der er omkranset af bindingsværkshuse og vinskråninger. Skønt er her altså. Men selv om Tyskland står foran et gyservalg på søndag, får Scholz ikke svinget sig op til mere end det nordtyske understatement, at man da ikke kan brokke sig.

Lige nu fører SPD med tre procentpoint foran CDU/CSU i meningsmålingerne. Men om målingerne er pålidelige, ved kun guderne, for de tyske vælgere har smidt næsten alle partibindinger over bord, og en historisk stor del af vælgerne har stadig ikke besluttet sig.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Socialdemokratiet i en række europæiske lande basker stadig uden reelle mål i kølvandet på Anthony Blair og hans såkaldte New Labour.

Og jeg frygter, at fremtiden med Olaf Scholz bliver en moderne udgave af Gerhard Schröder, der også var en socialdemokratisk misforståelse.

Forbundsrepublikken har gennem Angela Merkels periode været en stabil, demokratisk og retfærdig partner for hele Europa, der gav Europa en stabilitet, der ikke tidligere har været. Denne retfærdig humanisme, hvor store Tyskland også har givet plads til sine mindre naboer, kan blive meget vanskeligt at erstatte. Og med Olaf Scholz i kanslerstolen er denne positive æra i Europas historie formentlig helt overstået.

Spørgsmålet er så, hvem i Europa, der har "størrelse" og format til at tage over efter Angela Merkel. Emmanuel Macron og hans La République en marche har tilsyneladende haft den tid af deres periode. Kan man forestille sig, at Spanien, Italien eller Holland kan bringe nogen i stilling? - Næppe.

Men behovet for styrende stabilitet er absolut mere til stede end tidligere. For gennem en periode af fred og stabilitet har Europa udviklet nogle person-fikserede partier, der kun beskæftiger sig med nationalisme og mistillid til egen opposition og andre Europæiske lande.

Jørgen Mathiasen

Man skal ikke forvente, at Tysklands rolle i EU bliver ændret umiddelbart efter den 26 september på anden måde, end at det mest Europa-venlige parti, De Grønne, bliver en del af den næste regeringskoalition.

Udenfor det udenrigspolitiske miljø har tyskerne heller ikke noget ønske om at ændre den sikkerhedspolitiske konstellation i Europa, men indenfor miljøet regner en del med, at beslutninger i andre lande alligevel kan føre til det.

Vi vil få en lidt længere venteperiode i europæisk politik. Det skyldes, at det franske præsidentvalg følger næste år. Der er ikke udsigt til, at Le Pen vinder, men Macron er heller ikke sikker på det. I disse år vinder socialdemokraterne noget af magten tilbage, og måske kunne borgmester(inden) i Paris, Hidalgo, bliver den ikke-tippede vinder af det franske præsidentvalg.
Under alle omstændigheder indleder Frankrig og Tyskland en ny fase i deres samarbejde, når dette valg er gennemført.