I Østtyskland kæmpes der benhårdt om højrefløjen. I Vesttyskland er løbet kørt

Asylansøgere, vindkraft og EU – nej tak! I Østtyskland slås partierne om de nationalkonservative protestvælgere, men også her er det socialdemokraterne, der har medvind
Hans Georg Maassen, forbundskandidat for CDU i Thyrringen, repræsenterer højrefløjen i partiet og taler med lokale til et vælgerarrangement.

Hans Georg Maassen, forbundskandidat for CDU i Thyrringen, repræsenterer højrefløjen i partiet og taler med lokale til et vælgerarrangement.

Magnus Hove Johansson

Udland
13. september 2021

Information er taget på tur i Thüringen, hvor Alternative für Deutschland skælder ud på vesttyskerne, og en omstridt CDU-kandidat sammenligner klimakampen med Maos kulturrevolution

Bad Langensalza, Thüringen, søndag den 5. september klokken 15

’Borgerfest.’

Det lyder umiddelbart meget hyggeligt, hvad det nationalkonservative parti Alternative für Deutschland (AfD) inviterer til i den lille by Bad Langensalza med knap 20.000 indbyggere i den østtyske delstat Thüringen.

Men på den lille plads bag byens torv er stemningen ikke synderligt festlig. Et halvt hundrede AfD-tilhængere er godt nok mødt op, og der er hoppeborg til børnene, fadøl til de voksne og pølser til alle. Men billedet er næsten for symbolsk for AfD’s politiske situation til at være sandt: ’Borgerfesten’ er indhegnet, og cirka 30 politifolk står i beskyttende ring om tilhængerne af partiet, der til daglig overvåges af efterretningstjenesten Verfassungsschutz.

På den anden side af hegnet står flere demonstranter, end der er festdeltagere, og skaber en infernalsk larm med fløjter og piften, så man dårligt kan høre talerne fra scenen. Stemningen er med andre ord på lavpunktet – eller i bedste fald trodsig. Som i det tyske parlamentariske landskab er AfD komplet udgrænset.

Kigger man den ene vej, ser det hyggeligt ud med hoppeborg, solstole og fadøl til AfD’s vælgerarrangement i den lille by Bad Langensalza i Thüringen, men festen er indhegnet af en ring af beskyttende politifolk.

Kigger man den ene vej, ser det hyggeligt ud med hoppeborg, solstole og fadøl til AfD’s vælgerarrangement i den lille by Bad Langensalza i Thüringen, men festen er indhegnet af en ring af beskyttende politifolk.

Magnus Hove Johansson

Umiddelbart ligner det godt nyt for de etablerede partier: Alternative für Deutschland er stagneret på godt ti procent i Tyskland, og partiet bevæger sig stadig mere mod højre – ikke kun i forhold til asylpolitik, men også med kravet om at melde Tyskland ud af EU og stoppe den »selvmorderiske« grønne omstilling.

Der er bare en lille hage for de gamle magtpartier: Den udvikling gælder kun i Vesttyskland, hvor AfD ligger til godt syv procents opbakning. I det tidligere Østtyskland, hvor cirka en femtedel af de tyske vælgere bor, ligger opbakningen til AfD på over 20 procent.

»De vesttyske vælgeres velstand, rigdom og sikkerhed har gjort dem dekadente,« siger den lokale AfD-kandidat til Forbundsdagen Klaus Stöber, da vi er trukket om hjørnet for at få ørenlyd.

»Den dekadence fører til de meningsmålinger, som vi ser nu: Alt tyder jo på et faretruende jordskred mod venstre med Olaf Scholz i spidsen.«

Klaus Stöber, kandidat til Forbundsdagen for AfD.

Klaus Stöber, kandidat til Forbundsdagen for AfD.

Magnus Hove Johansson

Ved siden af Klaus Stöber står den voluminøse Jürgen Pohl, der er medlem af Forbundsdagen og tidligere medlem af AfD’s højrerabiate, men officielt nedlagte fløj kaldet Der Flügel.

»Ja, der sker et venstreskred i Tyskland – men kun i vest, ikke i øst,« siger han.

»Lidt masochistisk betragtet er det nok meget godt, hvis Tyskland får fire år med en rød-rød-grøn regering (bestående af SDP, De Grønne og Die Linke, red.), så tyskerne vågner op efter 16 år med Merkel.«

Jürgen Pohl hiver op i bukserne og sukker over, at de godt ti procent AfD-vælgere holdes helt udenfor. Men omvendt: Det blev De Grønne og Die Linke også i deres første år, men nu inviteres de efterhånden til regeringsforhandlinger, påpeger han.

»Det vil også ske for os – måske allerede i 2025. Vi vil erobre midten med en politik, der minder om de danske socialdemokraters nationalpatriotiske linje.«

AfD’s fremmedhad og fantasier om at melde Tyskland ud af EU gør bare denne forestilling om at trænge ind på den politiske midte direkte absurd, mener politologen Hans Vorländer, da jeg fanger ham over telefonen til Dresden, hvor han er politologiprofessor.

»AfD er isoleret helt ude til højre. Men ved dette valg vil konsolideringen af partiet alligevel forsætte ufortrødent med udgangspunkt i øst.«

Den pointe vender Moritz Schramm om, da jeg kimer ham ned på hans danske mobil. Schramm er lektor på Syddansk Universitet og aktuel med bogen Kampen om midten – tysk politik i det 21. århundrede.

»AfD rækker helt klart længere ind mod midten og når helt andre miljøer i øst end i vest,« siger han.

»Men de går længere og længere mod højre og vil med tiden også tabe borgerlige vælgere i Østtyskland. Vi så det tidligere med NPD (rabiat og delvist nynazistisk parti, red.), der fik over ti procent i nogle østtyske delstater. De ti procent højreradikale skal AfD nok holde fast i. Men hvis vi ser på hele Tyskland, så kan selv CDU/CSU ikke bevæge sig meget længere mod højre uden at tabe endnu mere på midten i Vesttyskland. Tysk politik er blevet en kamp om midten.«

Benshausen, Thüringen, søndag den 5. september klokken 11

Den diagnose får vi udfordret på en idyllisk bjergskråning i det sydlige Thüringen. Her står den ligeledes på fadøl og alt godt fra grillen. Schlagermusikken strømmer ud af højttalerne, indtil Hans Georg Maassen går på scenen.

Maassen er ikke bare den lokale CDU-kandidat til et sæde i Forbundsdagen. Som højreorienteret hardliner og fyret chef for efterretningstjenesten Verfassungsschutz er han ligeledes en af Tysklands mest omstridte politikere. For tyskerne har efterhånden vænnet sig til, at der er rabiate stemmer i AfD. Men omvendt har de også vænnet sig til, at der ikke længere er kampkonservative stemmer tilbage i CDU.

»Hvordan kan I være så sindssyge at smide de kristendemokratiske værdier overbord med Maassen?« tweetede Serap Güler – medlem af CDU’s hovedbestyrelse og nær partikollega med kanslerkandidat Armin Laschet – da den vesttyske Maassen blev nomineret som kandidat for CDU her i østtyske Thüringen.

Trods shitstormen har Laschet nægtet at kyle Maassen ud. Kalkulen er klar: Maassen står langt til højre for midten af CDU og vil derfor gøre en god figur i øst, hvor han kan samle moderate AfD-vælgere op. Spørgsmålet er bare, hvor giftig Maassen virker på partiet i resten af Tyskland her i den uhørte nedtur under Armin Laschet.

Maassen har kritiseret Merkels flygtningepolitik sønder og sammen og er kommet med flere bemærkninger på kanten af det racistiske. Efter optøjerne i østtyske Chemnitz i 2018 holdt han så indædt fast i, at der aldrig havde været en højreradikal heksejagt på indvandrere, at han blev fyret som leder af efterretningstjenesten Verfassungsschutz, der også har været fedtet ind i flere højreradikale skandaler.

Nu vil Maassen kigge fremad og hjælpe almindelige mennesker, siger han, da jeg i en pause spørger til hans mission.

Hans Georg Maassen er kandidat for CDU til Forbundsdagen og repræsentere højrefløjen i partiet.

Hans Georg Maassen er kandidat for CDU til Forbundsdagen og repræsentere højrefløjen i partiet.

Magnus Hove Johansson
»Jeg står for dem, som fortsat vil kunne køre bil, som ikke vil have skovene i Thüringen klistret til med vindmøller, og som vil have en stramt styret flygtninge- og asylpolitik,« siger Maassen.

»CDU skal være et konservativt parti og ikke De Grønnes skødehund.«

Maassen går atter på scenen i den pittoreske biergarten, der er badet i sensommersol. Omkring 60 ældre mennesker og to unge par sætter sig atter til rette og kommer med regelmæssige ’jawohl’-råb. Ikke mindst da Maassen sammenligner Fridays for Future og De Grønne med Maos kulturrevolution, hvor børn var klar til at halshugge deres forældre.

»Med grøn indoktrinering og manipulation hetzes børn op mod deres forældre,« siger han.

»Og til dem, der mener, at østtyskerne ikke er demokratisk modne, fordi de er vokset op i et diktatur, kan jeg kun sige: Østtyskerne har de fineste sensorer for diktatoriske tendenser og angreb på demokratiet. Derfor siger de fra over for denne manipulation.«

»So ist es,« lyder det fra bordet ved siden af os: Sådan er det!

Meiningen, Thüringen, søndag den 5. september klokken 18.30

Et par timer i bil mod nordøst – i sachsiske Leipzig – er SPD’s kanslerkandidat Olaf Scholz netop gået på scenen foran et par tusinde tilhørere i Clara-Zetkin Parken. Alle vil se den ellers karismafattige socialdemokrat, der sensationelt har ført SPD tilbage på toppen.

Vi kører i stedet til Meiningen i Hans Georg Maassens valgkreds. Hans rival til kredsens direkte mandat til Forbundsdagen, den 63-årige Frank Ullrich fra SPD, er nemlig just landet i byen efter en 60 kilometer lang hyggetur på cykel med folk og fæ gennem »vores skønne hjemstavn«, som Frank Ullrich siger.

I modsætning til Maassen er han nemlig lokal, og han er måske ny i partiet, men han har været lokal løsgænger og er kendt som tidligere verdensmester og olympisk mester i biatlon tilbage i DDR-dagene.

Kampen mellem Ullrich og Maasen er allerede legendarisk i Tyskland: En politisk letvægter mod en politisk supersværvægter. En lokal østtysker mod en ’importeret’ vesttysker. Og en beskeden sportsmand mod en provokerende bulderbasse. Med andre ord en duel, som har alle ingredienser i sig: CDU’s interne splid med sig selv, udskamningen af konservatismen, SPD’s ufattelige comeback og kampen mellem øst og vest.

Med et væld af sportsmetaforer fortæller Ullrcih om, hvordan han vil gøre Thüringen mere fit og stoppe afvandringen. Hvordan infrastrukturen skal forbedres, bredbåndsforbindelser skal udbygges og regionale varer have forrang.

»Olaf var for nylig forbi her,« siger han med tryk på Olaf Scholz’ fornavn.

»Olaf har jo ret: Vi skal fremavle mere respekt for plejere, pædagoger og faglærte arbejdere. Ellers falder vores samfund fra hinanden. Jeg er en maker. Derfor gider jeg heller ikke tale om AfD eller hr. Maassen, men om hvor et SPD med Olaf i førertrøjen vil hen med vores samfund.«

Frank Ullrich er kandidat til Forbundsdagen for SPD.

Frank Ullrich er kandidat til Forbundsdagen for SPD.

Magnus Hove Johansson
At Frank Ullrichs Olaf-fikserede politik er smart, er politologen Hans Vorländer er ikke i tvivl om.

I østtyske delstater som Thüringen, Sachsen og Sachsen-Anhalt har SPD nemlig høstet encifrede resultater ved de seneste delstatsvalg – langt bag AfD. Kun i delstater med populære SPD-ministerpræsidenter som i Mecklenburg-Vorpommeren og Brandenburg får socialdemokraterne stadig gode delstatsvalg.

Men ved forbundsdagsvalget trækker Scholz nu SPD stærkt opad – også i Østtyskland.

»Vælgerne er endnu mere volatile i Øst- end i Vesttyskland,« siger Hans Vorländer.

»Bindingen til partierne er svagere, fordi folkepartierne ikke fandtes i DDR. Sammen med et generelt mere autoritært syn på politik er det med til at forklare, at østtyskerne i endnu højere grad flytter deres stemmer rundt, i forhold til hvilke ledere, der er populære og virker stærke. Lige nu er det mere dårligt nyt for CDU og Laschet.«

Benshausen, Thüringen, søndag den 5. september klokken 12.30

I den smukke biergarten roser flere ældre Hans Georg Maassen til skyerne, blandt andet fordi Maassen vil forhindre 70 asylansøgere i at blive placeret i valgkredsen. Selv afghanere vil Maassen ikke have, for mellem Afghanistan og Tyskland er der mange muslimske lande, hvor de bør få beskyttelse, siger han.

»Med Maasen behøver vi ikke AfD,« siger pensionisten Hardy Muno.

»Han er fremtiden, hvis CDU vil overleve efter Armin Laschet.«

Netop denne splittelse er central for Moritz Schramms analyse af det borgerlige Tyskland her på bagkanten af Merkel-æraen: På den ene side findes AfD og de nationalkonservative hardliners som Maassen i CDU. Men på den anden side findes den langt større borgerlige fløj, der godt nok er moderat konservativ, men som samtidig er miljøbevidst, kosmopolitisk og åben for et multikulturelt samfund.

»Det er så at sige Merkel-vælgerne i Vesttyskland. De er ikke jubeloptimister, hvad globalisering og multikulturalisme angår,« siger Schramm.

»Men de foretrækker det frem for nationalisme, og de mener, at tyskerne egentlig har det ret godt. For den store liberale midte blev den konservative kamp om at gå tilbage til 1950’ernes præglobaliserede og nationale Tyskland faktisk lukket allerede i 1980’erne.«

Oven i Armin Laschets vaklende optræden er folk som Maassen nu med til at skræmme endnu flere liberale CDU-vælgere mod midten, til FDP, SPD og De Grønne.

»Derfor er det også en typisk dansk fejltolkning af tysk politik, at CDU af historiske grunde har en irrationel berøringsangst med højrefløjen og AfD, som nok skal forsvinde en dag,« siger Moritz Schramm.

»I virkeligheden vil CDU/CSU blive splittet og gå helt ned, hvis de begynder at røre ved AfD.«

Da jeg spørger Hans Georg Maassen, ser han tværtimod bredden i CDU/CSU som søsterpartiernes styrke: Her mødes arbejdsgivere og -tagere, protestanter og katolikker, liberale og konservative, siger han. Derfor er det også utænkeligt, at Maassen skulle smides ud af partiet.

»Hvis en Hans Georg Maassen smides ud af CDU,« siger Hans Georg Maassen i majestætisk tredjeperson om sig selv, »så vil partiet flække midtover.«

Bad Langensalza, Thüringen, søndag den 5. september klokken 15.30

Ved AfD’s borgerfest holder demonstranternes protester ikke op.

»Vi vil vise, at de udgør et latterligt mindretal og ikke er ’borgerne’,« siger 18-årige Astrid Tian.

Inden for hegnet er den 49-årige AfD-tilhænger Torsten Häntzschel rasende. Over frihedsberøvelsen i vaccine- og coronapolitikken. Over inflationen og en hovedløs energiomstilling. Og især over, at Thüringen regeres af en mindretalsregering ledet af Die Linke sammen med SPD og De Grønne – en demokratisk tvivlsom løsning, der efter voldsom politisk ballade i 2019 tåles af CDU.

»Det er alle mod AfD,« bekræfter AfD-medlemmet af Forbundsdagen Jürgen Pohl.

»Kun Hans Georg Maassen er ikke så meget imod os. Han er bare i det forkerte parti, ellers er han helt i orden.«

Vender man blikket væk fra AfD’s vælgerarrangement, står der en rand af demonstranter og larmer med fløjter og tilråb, i en grad så det er svært at høre, hvad der bliver sagt i talerne fra scenen af vælgermødet.

Vender man blikket væk fra AfD’s vælgerarrangement, står der en rand af demonstranter og larmer med fløjter og tilråb, i en grad så det er svært at høre, hvad der bliver sagt i talerne fra scenen af vælgermødet.

Magnus Hove Johansson

Meiningen, Thüringen, søndag den 5. september klokken 19

Foran det smukke slot Elisabethenburg i Meiningen tager den tidligere sportsstjerne Frank Ullrich afsked med deltagerne i dagens cykeltur. Han giver sig igen til at tale om, hvad SPD har foran sig, når det har vundet valget, og han måske skal til Berlin.

Hvis det lykkes, vil han blive fejret langt uden for SPD’s vælgerskare af folk, som ikke kan udstå Hans Georg Maassen.

»Det er nok fifty-fifty. Slutspurten bliver hård,« siger han.

»Men vores vej skal nok vinde, for den går fremad.«

Berlin, tirsdag den 7. september klokken 20

For at vende de fatale meningsmålinger har CDU’s kanslerkandidat, Armin Laschet, udpeget et »fremtidsteam« af eksperter. Schleswig-Holsteins uddannelsesminister, Karin Prien, er en af dem, men i et interview har hun undret sig over, hvad Hans Georg Maassen »egentlig laver i CDU«.

Direkte adspurgt, hvem hun ville stemme på i Maassens valgkreds, svarer CDU-politikeren:

»Jeg har altid været fascineret af topatleter.« Underforstået: Frank Ullrich fra SPD.

Hans Georg Maassen svarer fortørnet til avisen Freies Wort, at »den grønne Prien« og »hele Merkel-fløjen i CDU« nu »rammer partiet i nakken«.

»Prien skader mig og hele CDU’s mulighed for at få et succesfuldt valg.«

Maasen kræver Prien kylet ud af Laschets »fremtidsteam«, men CDU-lederen lægger låg på fløjkampen.

Tyskland, 12. september

I meningsmålingerne er SPD næsten fordoblet på to måneder, så intet mindre end 26 procent af tyskerne vil stemme socialdemokratisk. Mens Scholz-bølgen ruller, er det nedsmeltende folkeparti CDU/CSU stadig nede på historisk lave 21 procent.

I østtyske Mecklenburg-Vorpommern, hvor der er delstatsvalg den 26. september – samme dag som forbundsdagsvalget – ligger SPD og den populære ministerpræsident Manuela Schwesig endda til hele 39 procent.

Der er dog ét forbehold: Selv de friskeste meningsmålinger er lavet, før der var en razzia i Olaf Scholz’ finansministerium torsdag: En enhed under toldmyndighederne mistænkes for i flere år at have undladt at give bankers meldinger om mulig hvidvask af penge videre til politiet. Både CDU/CSU og De Grønne angriber Scholz som den ansvarlige, men det kan meget vel vise sig, at sagen og ansvarsplaceringen er for abstrakt til at få indflydelse på vælgerne.

Med Scholz i spidsen vejrer SPD derfor stadig morgenluft, selv i øst. Hans Georg Maassens nationalkonservatisme ser derimod temmelig isoleret ud i Tyskland.

Hvad vil Tyskland efter Merkel?

Tyskland har i Angela Merkels æra som kansler styret Europa økonomisk og politisk. Den æra slutter den 26. september med et historisk åbent tysk valg: Vil tyskerne begynde at blande sig mere i verden? Vil vi få et politisk opbrud og en virkelig grøn omstilling i Tyskland? Eller vil tyskerne fortsætte med Merkels pragmatiske og visionsløse krisepolitik?

Følg Informations serie Tyskland efter Merkel, som stiller skarpt på den tyske valgkamp med både tyske og europæiske briller.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

God, interessant reportage. Tak for den.

David Zennaro, Olaf Tehrani, Inger Pedersen, Søren Dahl og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Jørn-Erik Rasmussen

Også tak for reportagen herfra.
I det hele taget er Informations dækning af det tyske valg i særklasse den bedste i DK.