Analyse
Læsetid: 5 min.

Opgøret om de små mikrochips siger meget om en stor idékamp i EU lige nu

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager risikerer at komme i klemme mellem tysk-franske mål om et mere uafhængigt Europa og de nordiske principper om frie, åbne markeder. Amerikansk opkøb af mikrochipselskab er et konkret eksempel på den helt afgørende idékamp i EU
EU har med Margrethe Vestager som primus motor investeret heftigt i en Bosch-fabrik i Dresden, der skal levere halvledere til mikrochips i et forsøg på at imødekomme den store efterspørgsel.

EU har med Margrethe Vestager som primus motor investeret heftigt i en Bosch-fabrik i Dresden, der skal levere halvledere til mikrochips i et forsøg på at imødekomme den store efterspørgsel.

John Thys

Udland
10. september 2021

Under den første COVID-nedlukning i Frankrig sidste år købte jeg fluks en Playstation 4 og et spil, hvor man overskrævs på en robotganger skyder andre robotter med ildpile. To måneder i svigerfamiliens hus med udgangsforbud viste, at det var den rigtige beslutning. Og jeg var langtfra den eneste, som købte elektroniske gadgets under krisen.

Faktisk steg efterspørgslen på de mikrochips, som er en nøglekomponent i mange af den fagre nye verdens dingenoter, kraftigt sidste år. De små såkaldte halvledermikrochips bruges i alt fra mobiltelefoner til biler. Det er kommet så vidt, at der er en global mangel på mikrochips – og kampen om at sikre sig en pålidelig forsyning af dem er i den grad blevet storpolitik.

Den sammenhæng har de for længst fanget i EU-Kommissionen. I denne uge forventes den amerikanske teknologigigant NVIDIA ifølge EU-mediet Politico Europe at indgive en anmodning om tilladelse til at købe det britiske teknologiselskab Arm hos EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Arm laver som sådan ikke mikrochips, men har rettighederne til planerne for, hvordan man laver dem. De rettigheder sælger de til andre selskaber.

Amerikanske selskaber sidder sammen med sydkoreanske og taiwanesiske i forvejen på en stor del af markedet for mikrochips – og den amerikanske regering har ikke været bange for at bruge det faktum som et instrument i stridighederne med blandt andet Kina. Amerikanerne har også tidligere forbudt brugen af mikrochips lavet i USA i produkter, som sælges til Iran. 

Men også internt i EU skaber den lille mikrochip ravage, fordi opkøbet af det britiske techselskab er et konkret eksempel på en kamp mellem to forskellige retninger for unionen.

Strategisk dimension

I det konstant geopolitisk tænkende Frankrig er en styrkelse af de europæiske digitale forsyningskæder nemlig blevet et vigtigt politisk emne. Således også for den franske EU-kommissær Thierry Breton, som mener, at Europa ikke skal være afhængigt af mikrochips fra enkelte producenter. Herunder også i sagen om NVIDIA’s opkøb af Arm:

»Vi forstår udmærket den strategiske dimension af denne potentielle fusion,« har Breton sagt til Politico Europe.

Vestager har tidligere – efter sigende til Bretons fortrydelse – godkendt et andet af NVIDIA's højteknologiske opkøb, dengang i Israel.

Breton ønsker et Europa, der i højere grad satser på bestemte industrisektorer ud fra geopolitiske hensyn. En større rolle for staterne og EU i erhvervspolitikken. »Et Europa som beskytter,« som præsident Macron siger. 

Vestager ønsker også et stærkt EU, men hun mener, at vejen dertil går gennem åbne, regulerede markeder og stringent håndhævelse af konkurrencelovgivningen.

Dermed repræsenterer de to forskellige politiske strømninger i Europa. De to er enige en del af vejen, ikke mindst om udfordringerne og målene. Men Margrethe Vestager vil hellere fokusere på at løse europæernes konkrete problemer, end en stor fransk diskussion om ændringer af institutioner i retning af et mere føderalt Europa.

Europæisk Europa

Da jeg forleden spurgte Vestager, om hun synes, at vi nu lever i et mere franskpræget Europa, sagde hun således:

»Vi lever i et europæisk Europa. Det er også fransk, men det er også tysk, rumænsk og baltisk. Og så videre. Sådan er det stadigvæk. Jeg har været med til at udvikle og beslutte mange af de ting, som er sket de seneste år. Derfor har jeg det i sagens natur ret godt med det. Det, som jeg gerne vil advare mod at tro, er, at vi lever i sådan en preføderal tid, hvor lige om lidt, så kommer føderationen,« sagde Margrethe Vestager.

Breton lancerede tidligere i år en målsætning om, at EU skal fordoble sin produktion og dermed stå for 20 procent af verdens fremstilling af mikrochips om ti år.

»Forhåbentlig vil vi være i stand til at bevæge os hurtigt – og når jeg siger hurtigt, taler jeg om måneder, ikke år,« sagde den franske kommissær i den anledning ifølge Reuters.

Breton ønsker at skabe en investering af private og offentlige midler på 20-30 milliarder euro, som er det niveau USA og Kina har investeret. Kort sagt: Europa skal også lave mikrochips. Derfor er en styrkelse af et allerede stort amerikansk selskab ikke franskmandens kop the. 

Hermed er vi tilbage til den opkøbssag, som efter alt at dømme lander på Margrethe Vestagers bord indenfor den nærmeste fremtid.

Bissemetoder

Kritikere af fusionen mellem NVIDIA og Arm frygter, at opkøbet vil betyde, at den vigtige rolle som Arm spiller i dag, hvor firmaet giver andre producenter mulighed for at producere og bruge dets mikrochips, vil blive udfordret med det amerikanske opkøb. Modstanderne af fusionen er ikke kun europæiske, men tæller også amerikanske giganter som Microsoft, Google og Qualcomm.

Vestager vil, når sagen lander på hendes bord, skulle beslutte, om EU-Kommissionen skal indlede en dybere undersøgelse af sagen. En handling, som kan være det første skridt i retning af en konkurrencesag, som ultimativt kan føre til forbud eller betingelser for fusionen. Også konkurrencemyndighederne i andre lande som Storbritannien kigger nærmere på opkøbet.

I en fransk og tysk optik skal Europa i højere grad bruge de samme industrielle bissemetoder som Kina og USA, herunder ved at støtte opbygningen af store europæiske virksomheder – de såkaldte European Champions.

I Paris og Berlin var utilfredsheden derfor – for at sige det mildt – stor efter Vestager i 2019 trak gulvtæppet væk under fusionen mellem franske Alstom og tyske Siemens. En beslutning som blev truffet, fordi sammensmedningen af de to selskaber indebar konkurrenceproblemer i forhold til højhastighedstog og signaldelen af virksomhederne.

Tilbage til Ludvig 14.

Den franske tradition med passion for stærk statslig styring af industripolitikken går helt tilbage til Jean Baptiste Colbert, den franske finansminister indsat i 1661 under solkongen Ludvig 14. Colbert har en stor bygning opkaldt efter sig i det franske finansministerium Bercy.

Internt i EU-Kommissionen er flertallet fortsat skruet sådan sammen, at Breton og den franske linje oftest er i mindretal. Med Brexit er de handelsliberale lande som Danmark, Sverige og Hollands blokerende mindretal dog forsvundet i EU's ministerråd.

Kommissær Vestager tror dog ikke, at der er et »politisk drive« for at lave om på den måde, institutionerne fungerer og de grundlæggende spilleregler med stærk europæisk konkurrencelovgivning.

»Jeg oplever, at det handler om at løse konstaterbare problemer. Men at gøre det i respekt for nogle af de ting, som har gjort Europa til et af de rigeste steder i hele verden. Det er for eksempel konkurrence. Det er handel. Det er åbenhed i forhold til, hvordan virksomheder gebærder sig og placerer sig,« siger hun.

Men det er under alle omstændigheder interessant, om og i så fald hvordan Vestager vil behandle de geopolitiske aspekter af mikrochipfusionen. Hvis hun er heldig, klarer de britiske konkurrencemyndigheder sagen, før hun for alvor skal forholde sig til den. Men ellers vil Vestager igen skulle trække en konkurrencepolitisk linje i sandet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

De nordiske principper om frie åbne markeder skyldes jo blot, at vi som små lande med nicheproduktioner af høj markedsværdi har kunnet holde os ude af alle den kedelige konkurrence. Det kan vi ikke som deltager i EU, dér bliver vi nødt til i højere grad at være en del af helheden.

Gad vide, hvorfor EU skal godkende en amerikanske NVIDIA's køb af den britiske virksomhed Arm, og også hvorfor, at EU skulle godkende NVIDIA's køb af en israelsk virksomhed?
Jeg kender desværre ikke nok til EU'skonkurrencepolitik til, at ovenstående giver mening.
Hvis nogen kender svaret, må de hjertens gerne skrive det her som kommentar.

@Brian Bjeldbak. Jeg tror du lider under en vanforestilling. ”det frie marked” er et begreb, der aldrig har praktiserets i den virkelige verden. Markedets ide: køb billigt, sælg dyrt og bliv rig, det har altid styrets politisk: ”vi” – Danmark med flere – vil blive rige i konkurrence med andre. De stærkere indfører regler og forordninger som giver dem en fordel = vinder i velstands konkuransen. Danmark må begrænse sin samhandel med et flertal lande – for at forhindre deres udvikling mod velstand. Som Information propagerer for: Køb ikke kinesisk – du får blod på hænderne, (og de får øget velstand). Men sælg gerne alt det grisekød til dem du kan (vi bliver rigere, de fattigere). ”Vi” – hvem det må være – vil sikre egen velstand, bestemt ikke et frit marked.