Frankrig
Læsetid: 7 min.

Den radikale franske økofeminist Sandrine Rousseau er favorit som grøn præsidentkandidat

De to kandidater ved Frankrigs grønne primærvalg repræsenterer dybt forskellige tilgange. Favoritten er selverklæret radikal økofeminist, som ikke vil gå på kompromis. Den anden er midtsøgende og vil skabe en økologi, som samler hen over midten
Sin fremtoning henter Sandrine Rousseau i sin baggrund som økonom, men politisk lover hun vælgerne et projekt, som er »radikalt anderledes« og vil ændre Frankrigs »historiske kurs«.

Sin fremtoning henter Sandrine Rousseau i sin baggrund som økonom, men politisk lover hun vælgerne et projekt, som er »radikalt anderledes« og vil ændre Frankrigs »historiske kurs«.

STEPHANE DE SAKUTIN

Udland
27. september 2021

Det er et dilemma, som er omtrent lige så gammelt som den grønne bevægelse selv. Skal man holde sig ideologisk ren og kritisere magten, mens man afventer, at vælgerne bliver så kloge, at man får et flertal? Eller skal man indgå kompromiser og smudse sig til i mudderet i midten af den politiske arena?

Frankrigs grønne parti EELV træffer i dag valget mellem to forskellige strenge af den grønne bevægelse, når kandidaten til næste års præsidentvalg skal vælges.

Den centrumorienterede Yannick Jadot, europaparlamentarikeren bag den store valgsucces i 2019 ved Europa-Parlamentsvalget, hvor de grønne i EELV blev tredjestørst i Frankrig med 13,5 procent af stemmerne. Eller Sandrine Rousseau, økonom, selverklæret økofeminist og med egne ord »radikal«.

»I modsætning til Yannick Jadot, der går ind for en regeringsduelig økologi, støtter Sandrine Rousseau de ideer, der ligger France insoumise (parti på den ydre venstrefløj red.) på sinde, og gentager igen og igen, at de rige skal betale mere,« fortæller Daniel Boy, forskningsdirektør emeritus ved Sciences Po-Cevipof-instituttet med speciale i Frankrigs grønne fløj.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her