Baggrund
Læsetid: 6 min.

Strid om vaccinepatenter: »Man holder ferie i WTO, mens folk i andre dele af verden dør«

Flere end 100 lande – herunder USA – støtter en suspendering af vaccineproducenternes patentrettigheder. Men på et tidspunkt, hvor pandemien breder sig i udviklingslandene, er forhandlerne i Geneve gået på sommerferie. Spørgsmålet er imidlertid, hvor stor forskel en suspendering af patentrettigheder i WTO kan nå at gøre
Rengøringspersonale iført beskyttelsesdragter fjerner affaldsspande fra et hospital i Addis Ababa, hvor man behandler patienter, der er smittet med COVID-19.

Rengøringspersonale iført beskyttelsesdragter fjerner affaldsspande fra et hospital i Addis Ababa, hvor man behandler patienter, der er smittet med COVID-19.

Ritzau/Scanpix

Udland
3. september 2021

Mens Danmark og mange andre højindkomstlande ruller restriktionerne tilbage, raser coronapandemien videre på verdensplan. Tidligere på måneden rundede verden 200 millioner registrerede smittetilfælde. Det tog et år at nå op på 100 millioner, men kun et halvt år mere at ramme det dobbelte antal.

Nye coronavarianter er en stor del af forklaringen. Deltavarianten menes at være dobbelt så smitsom som den oprindelige virus og har for alvor fået fat i mange af klodens fattigste og mest folkerige nationer, hvor vaccinemanglen er udbredt.

De rige landes vaccinehamstring og eksportrestriktioner har heller ikke hjulpet. Den globale vaccineskævvridning har WHO’s generalsekretær, Tedros Ghebreyesus, betegnet som en »katastrofal moralsk fejltagelse«, der vil forlænge pandemien.

Den højeste pris for den fejltagelse vil blive betalt med liv og levebrød i verdens fattigste lande, og det har antændt en gammel debat, der i årtier har delt verdens lande: slagsmålet mellem retten til essentielle, livreddende lægemidler på den ene side og beskyttelsen af farmaceutisk innovation og patenter på medicin på den anden.

Slagsmål i WTO

Sidste efterår fik pandemien Indien og Sydafrika til at foreslå en såkaldt waiver – en midlertidig suspendering af vaccineproducenternes intellektuelle rettigheder. Målet er at øge adgangen ikke kun til vacciner, men også til medicin, udstyr og andre teknologier, indtil global flokimmunitet er opnået. Flere end 100 lande og adskillige ngo’er har siden lagt pres på Verdenshandelsorganisationen (WTO) for at få vedtaget en suspendering. Uden et sådant tiltag vil medicinalbranchen have alt for frie rammer på bekostning af millioner af mennesker, forklarer Leena Menghaney, jurist med speciale i folkesundhed ved Læger Uden Grænser i Indien.

»Kapaciteten til at fremstille vacciner er koncentreret hos meget få rige lande. Det er helt tydeligt, at den nuværende struktur i medicinalindustrien, hvor meget få selskaber kan diktere udbud og pris, ikke fungerer under en pandemi,« siger hun.

Ikke overraskende har lægemiddelindustrien kæmpet indædt imod. En dispensation vil føre til et verdensomspændende kapløb om råvarer og dermed bringe en sikker og effektiv produktion af vacciner i fare, har Pfizers administrerende direktør, Kevin Breuninger, blandt andet advaret.

Både i Washington og i de europæiske hovedstæder lød det i efteråret, at de fleste udviklingslande hverken har den nødvendige viden eller produktionskapacitet til at fremstille vacciner – med eller uden adgang til de intellektuelle rettigheder. Fronterne virkede i månedsvis til at være trukket skarpt op efter de gamle skillelinjer med videnstunge og velhavende lande på den ene side og udviklingslandene på den anden. Men i maj skiftede USA kurs og gav sin støtte til forslaget.

Det burde have sat skub i tingene, men siden starten af juli har WTO-kontorerne i Geneve været ferieramte.

»Forhandlingerne er sat på pause på grund af sommerferien og bliver først startet igen i løbet af september. Så man holder ferie i WTO, mens folk i andre dele af verden dør, og pandemien tager til. For alle lande burde det have været en prioritet at fortsætte forhandlingerne, selv om det ville gå ud over embedsapparatets sommerferie,« siger Leena Menghaney.

Hun er overbevist om, at en waiver før eller siden vil blive vedtaget, fordi debatten og kravet har vokset sig for stort til at gå væk. Også selv om der fortsat er markante politiske og kommercielle kræfter, der stritter imod. Kort før sommerferien fremlagde EU et alternativt forslag, der er blevet mødt af kritik.

»EU-Kommissionen har bevidst forhalet diskussionen i WTO. EU blev ved med at stille spørgsmål og sørgede længe for, at egentlige forhandlinger ikke kunne begynde. Da USA begyndte at støtte ideen, skiftede EU strategi,« siger Leena Menghaney.

EU’s alternativ

EU’s forslag har ikke den samme bredde som det indiske og sydafrikanske og lægger i højere grad op til at udnytte mekanismerne inden for de eksisterende retningslinjer i WTO-systemet. Det gælder særligt brugen af såkaldte tvangslicenser, der under en sundhedskrise gør det muligt for regeringer at indskrænke patentbeskyttelsen og sætte gang i parallelproduktion af vacciner og medicin.

Men det er en proces, der typisk inkluderer forhandlinger fra sag til sag med mange forskellige patentindehavere samt en betydelig uvished om kompensationen. Ved at fremsætte et forslag, der ikke indeholder væsentlige nye tiltag, fortsætter EU reelt med at modarbejde det langt mere omfattende waiver-forslag, vurderer Leena Menghaney.

»Tidligere har EU i parløb med lægemiddelindustrien arbejdet hårdt for at forhindre brugen af tvangslicenser og straffet de lande, der har benyttet mekanismen. Nu hylder man pludselig en fremgangsmåde, man i årtier har været imod,« siger hun.

Der er da heller ikke enighed på de indre linjer i EU, hvor et flertal i Europa-Parlamentet før sommerferien stemte for at ophæve vaccinepatenterne under pandemien. De tre danske socialdemokrater i parlamentet valgte ved den lejlighed at stemme blankt med den begrundelse, at andre forhold er mere afgørende for vaccineproduktionen end patenter.

Diskussionen er ikke nem, og der er mange interesser på spil, forklarer Christel Schaldemose, der sidder i parlamentet for Socialdemokratiet.

»Vi har en pandemi med et konkret problem om at få vaccineret nok, men så begynder det klassiske slagsmål mellem rige og mindre rige lande om hele medicinal- og sundhedssektoren, og den måde, den er organiseret på. Der er mange problemstillinger i det, men vi kan ikke løse dem alle på en gang, så går det hele i stå,« siger hun.

Svær afgrænsning

At forhandlingerne i WTO trækker ud overrasker ikke Jakob Wested, der er postdoc ved Center for Advanced Studies in Biomedical Innovation Law på Københavns Universitet.

En så omfattende aftale er aldrig lavet før. Men han vurderer, at »tandhjulene snurrer i den diplomatiske maskine«.

»Det er formodentligt svært for parterne at blive enige om at definere omfanget, og hvad det præcis er, der skal gives afkald på. De her firmaer er jo dødsensangste for, at de har investeret milliarder i udviklingen af noget, der pludselig bliver frit tilgængeligt,« siger han.

Det gælder ikke mindst de medicinal- og biotekselskaber, der ligger inde med patenter og teknologi, som har bredere anvendelse. Både Moderna og Pfizer benytter en forholdsvis ny teknologi kaldet mRNA. Ud over at muliggøre hurtig og billig udvikling af vacciner er mRNA en teknologiplatform, der kan anvendes i mange sammenhænge, og som også har et stort potentiale i forhold til kræftbehandling. Og fordi teknologien er ny, er patentbeskyttelsen stærk og langvarig.

At det ikke kun er de fattigste lande, der presser på, blev tydeliggjort tidligere på ugen. Her kunne avisen The Financial Times baseret på anonyme kilder i den sydkoreanske regering beskrive, at USA har afvist en sydkoreansk anmodning om at overføre teknologi til vaccineproduktion i landet. Sydkorea støtter WTO-waiveren og har store ambitioner om at styrke sin medicinalindustri.

»Så spørgsmålet er også, hvor meget der handler om at få produceret flere vacciner – og hvor meget der handler om at få fingrene i en ny teknologi eller at få presset medicinalindustrien til at være mere åbne i forhold til deres patenter,« forklarer Jakob Wested.

Selv om diplomatiet arbejder, vurderer Wested alligevel, at det bliver svært at få en aftale i WTO på plads inden for en tidsramme, hvor det vil gøre en stor forskel i forhold til fremstillingen af vacciner. Produktionen af vacciner er i dag så fremskreden, at betydningen af en tvangsopløsning af medicinalselskabernes patenter bliver mindre for hver måned, der går.

»Men det er fortsat en god idé – også selv hvis den ikke fører til en øget vaccineproduktion her og nu. Det er død og pine vigtigt, at vi får sendt et signal til de mindst udviklede lande i verden om, at vi prøver at hjælpe. Ellers risikerer vi, at verden brækker midt over, og at nye mutationer kan udvikle sig i de fattigste lande,« siger han.

For Leena Menghaney fra Læger Uden Grænser er det sigende, at mange velhavende lande prioriterer at give en tredje dosis til egne borgere i stedet for at se mod udviklingslandene.

»Hvis de rige lande ikke er villige til at dele deres vacciner, deres teknologi eller deres rettigheder, hvad er det så, de rent faktisk gør for at hjælpe med at bremse pandemien?« spørger hun.

»USA og Europa bliver nødt til at gøre mere for at dele deres teknologi. Hvis der havde været tale om teknologi udviklet i mindre velhavende lande, så var de lande blevet presset eller tvunget til at afgive den«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dejligt at høre der er nogen der taler for det fælles bedste, og ikke blot holder sig til at det fri marked løser alt.

"at de fleste udviklingslande hverken har den nødvendige viden eller produktionskapacitet til at fremstille vacciner – med eller uden adgang til de intellektuelle rettigheder. "
og
"En dispensation vil føre til et verdensomspændende kapløb om råvarer og dermed bringe en sikker og effektiv produktion af vacciner i fare,"

virker ikke ligefrem til at hænge sammen.

Dem der ikke kan lave vaccinen vil ikke belaste råvare markedet. Men dem der kan, vil opleve at deres adgang til råvare vil være at sammenligne med den adgang til vacciner de nuværende patent indehaver byder deres "kunder".

En større efterspørgsels på råvarerne, er måske netop noget de lande der ikke kan lave vaccinen så kan levere i stedet.