Terrorforsker: Efter 20 års terrorkamp har Vesten så godt som neutraliseret jihadisterne

For hver dollar i Islamisk Stats statskasse er der 10.000 dollar i den amerikanske centralbank. For hver bombespecialist hos al-Qaeda er der tusinder af ingeniører uddannet fra tekniske universiteter i Vesten. For hver jihadistisk propagandavideo er der hundredvis af analytikere ansat ved europæiske efterretningstjenester.

En af verdens mest respekterede terrorforskere, norske Thomas Hegghammer fra Norwegian Defence Research Establishment og forfatter til det anmelderroste værk The Caravan, er slet ikke i tvivl. De vestlige stater har så godt som neutraliseret truslen fra jihadismen. Den 11. september brugte transnationale jihadister passagerfly som missiler i New York, i dag bruger de lommeknive.

»I begyndelsen af dette århundrede så det ud, som om jihadisterne ville etablere permanente baser i Europa, præcis som IRA i Irland eller ETA i Frankrig og Spanien gjorde i det forrige århundrede,« siger Thomas Hegghammer i Olso, da jeg ringer ham op fra Istanbul.

»Men det formåede jihadisterne aldrig. Både al-Qaeda og senere Islamisk Stat (IS) har kun været til stede i Vesten i form af usammenhængende sympatisører. Deres terrorhandlinger har rigtig nok virket overvældende, men vores sikkerhedsinstitutioner har fuldstændig styr på dem. Transnationale jihadister kan simpelthen ikke slå rødder på vestlig jord.«

Til gengæld har den store frygt for transnational jihadisme skygget for en anden uhyggelig tendens, nemlig staters øgede magt: I takt med krigen mod terror har Vestens teknokratier fået længere arme og mere avancerede følehorn. For hver terrorhandling, der er blevet udført i Vesten, har vestlige statsledere øget sikkerhedsapparaternes budgetter, udvidet deres beføjelser og givet dem lov til at udføre mere overvågning mod borgerne.

»Vestlige teknokratier har jo et eller andet sted fået krammet på terrorismen. Men undervejs er teknokratiet blevet almægtigt. Jeg tror ikke, mange mennesker tænker over det i hverdagen, men hvis nogle i Vesten overvejer oprør, kan de lige så godt glemme alt om det. Jeg synes personligt, det er deprimerende at tænke på. Der er noget utrolig dystopisk over det. Særligt nu, hvor brugen af kunstig intelligens bliver mere fremherskende.«

Efterretningstjenesterne har fået for meget magt

I kølvandet på terrorangrebene den 11. september fremstod vestlige stater som massive, langsomme og rigide bureaukratier, der blev overrumplet af adrætte terrorister, der fandt huller, sprækker og sårbarheder alle vegne, forklarer Hegghammer.

Særligt i begyndelsen så det sort ud. Det begyndte med World Trade Center, så kom miltbrandbrevene til det amerikanske Senat og medievirksomhederne, en måned senere forsøgte en britisk konvertit at tænde ild til sine sko om bord på et fly til Miami. Og inden længe publicerede samtlige vestlige efterretningstjenester den ene rapport efter den anden, som advarede mod al-Qaedas potentielle metoder, tilgange og terrormål.

»Ingen følte sig sikre på det tidspunkt. Alle forestillede sig dystre scenarier med bombeangreb i underjordiske metrosystemer. Der var jo en panisk stemning. Alt det var med til at påvirke håndteringen af krigen mod terror,« siger Hegghammer.

Forskeren indrømmer, at den transnationale jihadisme var et problem i 1990’erne og i begyndelsen af 00’erne. Særligt al-Qaeda havde succes med at demonstrere, hvor meget skade man med kun få ressourcer kunne påføre rige stater. Men i bakspejlet står det alligevel klart for forskeren, at terroren fra 11. september fik mange til at indtage de mest pessimistiske scenarier.

»Det hænger sammen med, at Vesten forstod meget lidt om transnational jihadisme dengang. Derfor blev analysen hele tiden præget af worst case scenario-tænkning. I og for sig var det ikke en fejl, at man overvurderede truslen fra terror, men måske kan man sige, at fejlen lå i, at man undervurderede, hvor meget magt en stat kunne opnå på grund af krigen mod terror,« siger Hegghammer.

Revolutionen er død

Og statens almægtighed i dag efter præcis 20 år krigs mod terror skræmmer norske Thomas Hegghammer. Han har været tilkaldt som ekspertvidne i terrorsager, og her har mængden af data, beviser og viden om terrormistænkte været så overvældende, at han ofte har forladt retslokalet med blandede følelser. På den ene side er det trygt, at staten holder styr på terrorister, på den anden er individer i moderne vestlige samfund i dag blevet fuldstændig magtesløse over for statens magtfuldkommenhed, mener terrorforskeren:

»Hvis et vestligt land hypotetisk set skulle gå i en illiberal retning, og man ønsker at grundlægge en organisation for at starte et oprør, er det ganske enkelt umuligt. Ens e-mail, opkald, internetsøgninger fortæller jo alt. Lige meget hvor mange forholdsregler man tager, er risikoen for at blive afsløret enorm, da ens partnere også kan lave små fejl, som afslører ikke bare planen, men hele organisationen. Vi efterlader spor alle vegne i det digitale univers. Byer er ovenikøbet total no-go, hvis man er revolutionær. Der er overvågningskameraer overalt, og snart er de udstyret med ansigtsgenkendelsessoftware.«

De rige lande i Vesten er rigtig nok liberale demokratier, påpeger Hegghammer, men deres stater er også historiens mest effektive undertrykkelsesapparater. De instrumenter, som staterne har til rådighed i dag, er ganske enkelt imponerende, og der er en fare for, at det hurtigt kan gå i den forkerte retning.

»Jeg har gjort opmærksom på det ved flere lejligheder og gør det igen: I vores del af verden bør vi fra nu af virkelig vælge vores magthavere med omhu,« siger Hegghammer.

De fattige og folket er de store tabere

Siden Taleban overtog magten i Kabul, har terrorforskere over hele verden påpeget, at den transnationale jihadisme trods 20 års krig mod terror udgør en større trussel end ved årtusindskiftet. Terrorforskere har eksempelvis påpeget, at al-Qaeda nu har slået rødder i Sahel og andre dele af Afrika – områder. hvor de ikke tidligere havde fodfæste.

Men for Hegghammer lyder den mere præcise analyse sådan her:

Terrorister slår i dag rødder i primært fattige lande. Rige stater har vundet krigen mod terror, de fattige stater taber den, fordi de hverken har penge, ressourcer, kapacitet eller kompetence til at overvåge og kontrollere terrornetværk.

»Uligheden er jo tydelig i dag. Det er de fattige lande, snarere end Vesten, der har oplevet større lidelse på grund af terrorisme,« siger han.

Men midt imellem de fattige lande og de liberale demokratier i Vesten findes der også en tredje gruppe, nemlig de velfungerende og ressourcestærke autokratier som Kina, Saudi-Arabien. Under påskud af at ville bekæmpe terrorisme er de allerede i gang med at knuse enhver form for opposition.

»Teknologi i hænderne på autokratier betyder, at de i dag kan opsnappe forsøg på mobiliseringer, længe inden de begynder. I dag har terrorister, men også potentielt progressive revolutionære, kun et lille åbent vindue, før staten slår til,« siger Hegghammer.

Tredje terrorbølge usandsynlig

Og derfor, mener Hegghammer, netop fordi vinduet kun er åbent en smule ad gangen, er det i dag usandsynligt, at Vesten vil opleve en større terrorbølge end den, vi tidligere har været vidne til.

Forskeren uddyber, at Vesten har ført to krige mod terror. Den ene mod al-Qaeda i 00’erne. Den anden mod Islamisk Stat i 10’erne. I begge tilfælde voksede en ny organisation i al ubemærkethed i en konfliktzone, overraskede det internationale samfund med spektakulære terrorangreb, inden de blev bekæmpet.

»I begge tilfælde drog de fordel af, at sympatisører i Vesten ikke befandt sig i vestlige staters søgelys. Men så snart vestlige efterretningstjenester kortlagde terroristernes netværk, mistede de den fordel. I dag har man dem stort set under kontrol,« siger forskeren.

Al-Qaeda, konstaterer Hegghammer, har ikke rigtig udført terrorangreb på vestlig jord, siden Osama bin Laden blev dræbt i 2011, og IS har eksempelvis heller ikke udført terrorangreb, der involverer eksplosiver siden 2017.

»Man kan i dag konstatere, at de spektakulære terrorangreb i stedet er afløst af angreb med knive og køretøjer. Terroristerne kan ikke slå rødder på vestlig jord. Det er simpelthen ikke muligt rent logistisk. Der vil naturligvis altid være en risiko for terror udført af soloterrorister eller såkaldte ensomme ulve. Men alt i alt har staten mere eller mindre vundet efter 20 års krig mod terror,« mener Hegghammer.