Analyse
Læsetid: 4 min.

Tyskerne er ikke længere bange for den yderste venstrefløj

Skræmmekampagnen mod kommunisme og økonomisk ruin kan ikke stoppe opturen for Olaf Scholz og de tyske socialdemokrater. Det helt store jordskred mod venstre kommer næppe, for Die Linke på venstrefløjen formår formentlig ikke at gøre sig spiselige som regeringspartner
Søndag udtalte kanslerkandidat Olaf Scholz, at han foretrækker en rød-grøn regering mellem SPD og De Grønne, som Tyskland havde det i årene 1998-2005 under Gerhard Schröder.

Søndag udtalte kanslerkandidat Olaf Scholz, at han foretrækker en rød-grøn regering mellem SPD og De Grønne, som Tyskland havde det i årene 1998-2005 under Gerhard Schröder.

Thomas Imo

Udland
7. september 2021

Kommunisme! Planøkonomi! DDR-tilstande!

Det er ikke få ulykker, der venter Tyskland, hvis man spørger Merkels kriseramte CDU/CSU. I samtlige talkshows og debatter hiver kristendemokraterne og deres pressede kanslerkandidat Armin Laschet den gamle kommunismekølle frem: Hvis man stemmer på SPD eller De Grønne, kan Tyskland vågne op med Die Linke i forbundsregeringen. Og så er det farvel til alt, hvad der er frit, godt og driftigt i Europas økonomiske motor. Og goddag til formueskat, NATO-skepsis og statsstyring af den grønne omstilling af industrinationen.

Der er bare et problem for CDU/CSU: Antikommunismen og den tyske forankring i EU har længe være en fast bestanddel i vesttysk politik. Skræmmebilledet med ’den røde fare’ bider bare ikke på tyskerne mere. Meningsmålinger viser tværtimod, at en rød-rød-grøn regering mellem SPD, De Grønne og Die Linke er den næstmest populære mulighed af de mange mulige kombinationer.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jørgen Mathiasen

Meningsmålingerne har ganske rigtigt indtil dette øjeblik vist, at de tyske vælgere ikke er skræmte over en centrum-venstre regering. Ganske vist har den tyske midte bevæget sig mod venstre (den danske mod højre), men medvirkende til opinionstalllene er i et vist omfang også, at både SPD og De Grønne har signaleret, at de ikke er specielt forhippede på at danne en sådan regering.

Jeg benytter lejligheden til at gøre to kommentarer om danske debatter:
Omlægningen af Informations website er en klar forringelse af debatten i avisens regi, og det er også af den grund kedeligt, fordi danskere, præcis som Moritz Schramm observerede i Deadline, betragter Tyskland gennem nogle danske briller, der trænger til at blive pudsede.

Jørn-Erik Rasmussen, Franz Nitschke, Carsten Sperling, Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg undrer mig over overskriften: "Tyskerne er ikke længere bange for den yderste venstrefløj"

For vel kan man ikke kalde Willy Brandt, SPD og Helmut Schmidt SPD for højreorienterede, for det var de absolut ikke.

Men så er der jo Gerhard Schröder - officielt også SPD, der trods vilkårene i sin opvækst i hvert fald ikke kan kaldes venstreorienteret. Måske havde FDP passet bedre til hans politiske ståsted, men de er jo heller ikke ligefrem venstreorienterede.

jens christian jacobsen

Og i forlængelse af Gert Romme: Det kunne jo være, at det som skribenten opfatter som venstrefløj, ikke længere eksisterer i Tyskland. Findes der fx tyske venstreorienterede partier (eller personer), der agiterer i et klassekampsperspektiv? Udover Sahra Wagenknecht? Og hun står vist ret alene i Forbundsdagen.

Jeg kan tilslutte mig Jørgen Mathiasen i, at omlægningen af avisens website er en forringelse.

Finn Thøgersen, Flemming Berger og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Informations overskrift er noget gådefuld, hvis ikke meningsløs.

Ved siden af det parlamentariske venstre findes der et ikke-parlamentarisk venstre i tysk politik. Det optræder i gruppen Sonstige, altså øvrige. Bortset fra, at De frie Vælgere får omkring 3,5% af stemmerne, har resten ikke en kinamands chance for at overvinde 5%-spærregrænsen. Tyskerne vil ikke stemme på dem, og det skal jo nok være fordi, "de er bange for den yderste venstrefløj".

Die Linke står til omkring 7% af stemmerne. Det er sikkert den yderste venstrefløj i Informations forstand, - spidskandidat Janine Wissler er trotskist, men 7% er ikke mange stemmer.

Udsigten til et flertal i centrum-venstre har fået de borgerlige til at genstarte, hvad der på tysk hedder en "Rote Socken Kampagne". Den skal jage en skræk i livet på midtervælgere, men CDU/CSU ser som nævnt ikke ud til at have succes med det, og det skyldes blandt andet, at rød-grøn-rød ikke kan kaldes "den yderste venstrefløj", samt at denne regering ikke er særlig sandsynlig. Alligevel må Informations overskrift antages at referere til rød-grøn-rød.

Carsten Sperling, jens christian jacobsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Scholz må igen og igen tydeligt distancere sig fra Die Linke, så at han skulle danne regering med dem, er overordentligt urealistisk, selvom de ivrigt advokerer for dette. Uoverensstemmelserne om især udenrigspolitikken er for fundamentale. Men både SPD og Unionen har så på hver sin måde en taktisk interesse i at spøgelset ikke er manet helt i jorden.

Til gengæld har Scholz tilkendegivet et tydeligt ønske om at kunne danne regering med et rødt/grønt flertal. Det sker så næppe heller, hvilket vil nødvendiggøre meget vanskelige forhandlinger med FDP.

Det fører til en tredje mulighed, som er begyndt at fylde mere og mere i spekulationerne, nemlig en forsættelse af den store koalition i en ny udgave. Den mulighed har jeg ikke set omtalt i de danske medier endnu, men det kommer nok.

SPD har tidligere afvist dette, men det har ændret sig med udsigten til at den kan blive ledet af Scholz. Således har han, og andre i SPD, tilkendegivet, at det godt være en mulighed. Spørgsmålet er så måske nærmere, om Unionen kan leve med, at Laschet skal spille andenviolin.

Nu ser det så heller ikke ud til, at en GroKo kan få flertal alene, hvilket så alligevel bringer såvel De Grønne som FDP i spil. Og her er der i hvert fald nogle iagttagere, som anser en deltagelse af FDP som mest realistisk, hvilket vil føre til den såkaldte Deutschland koalition, efter det tyske flags farver. På den måde kan det ende med, at Tyskland får en regering, der ser meget lidt venstreorienteret ud.

Jørgen Mathiasen

Hvad man især skal være opmærksom på i tysk parlamentarisme er, at Tyskland altid regeres af flertalsregeringer. De opstår efter koalitionsforhandlinger, og derfor kan det i princippet godt gå, som Peter Jensen skitserer, altså en Deutschland-koalition, men tættere end nu på en garanti for, at SPD ikke indgår i en sådan, kommer man ikke. En koalitionsaftale kan næppe overleve en urafstemning i partiet.

I første omgang afhænger det i øvrigt af valgaritmetikken, og man kan følge meningsmålingerne her: https://www.wahlrecht.de/umfragen/