Interview
Læsetid: 4 min.

Ubådskrisen sårede den franske stolthed, men i sidste ende har Paris brug for Washington

En skrottet aftale om ubåde fik fredag Frankrig til at hjemkalde sine ambassadører i Australien og USA. Frankrig føler sig ydmyget, men der er grænser for, hvor voldsomt de kan reagere, vurderer tidligere dansk ambassadør i Frankrig
Frankrigs præsident Emmanuel Macron tilbagekaldt fredag sine ambassadører fra både Australien og USA. Det skete, efter at Australien i sidste uge skrottede en aftale med Frankrig om at købe atomubåde for et tocifret milliardbeløb.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron tilbagekaldt fredag sine ambassadører fra både Australien og USA. Det skete, efter at Australien i sidste uge skrottede en aftale med Frankrig om at købe atomubåde for et tocifret milliardbeløb.

Ritzau Scanpix

Udland
20. september 2021

En diplomatisk krise mellem Frankrig, Australien og USA er på få dage eskaleret, og fredag tilbagekaldte Frankrig så sine ambassadører fra både Australien og USA på direkte ordre fra præsident Emmanuel Macron.

Det sker, efter at Australien i sidste uge skrottede en aftale med Frankrig om at købe ubåde for et tocifret milliardbeløb – for så i stedet at købe dem af USA, som en del af et nyt sikkerhedspolitisk samarbejde mellem Australien, USA og Storbritannien kaldet AUKUS. Samarbejdet blev præsenteret onsdag i sidste uge og indebærer blandt andet, at USA skal hjælpe Australien med at opbygge en flåde af atomdrevne undervandsbåde som svar på Kinas militære oprustning i området.

Tilbagekaldelsen af de franske ambassadører er blevet kaldt historisk, og ifølge Kirsten Biering, der er seniorrådgiver på Dansk Institut for Internationale Studier og tidligere diplomat og ambassadør i Frankrig, er det da også første gang, at Frankrig på den måde hjemkalder ambassadører fra en gammel allieret som USA.

»Det er et alvorligt signal fra franskmændene om, at de er særdeles utilfredse,« siger hun.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

At Australien nu skal til at sejle rundt med amerikanske atomdrevne ubåde er noget af en militær oprustning for de blot 25 millioner australiere.

Nu har Europa og især Tyskland været imaginær (atom-)slagmark på alle generalers militære kort siden 2. verdenskrig. Lad os håbe at den oprustning vi ser i hele Asien i disse år vil føre til afspænding (også i generalernes imaginære verden) i vores del af verdenen.

Kenneth Jacobsen

Rolig nu.
Det drejer sig om våbenhandel.
For alle parter.
Sikkerhed er sekundært.
Reel sikkerhed er en dårlig forretning.

Anders Graae, Jeppe Bundgaard og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Bemærk hvor reaktionsstærke, de traditionelt magtbærende politiske etablissementer er når de taber penge og prestige - mens der ikke er ét kritisk ord om dén konfliktoptrapning overfor Kina, som AUKUS er udtryk for. Ikke ét.

Anders Graae, Karsten Nielsen, Jeppe Bundgaard og Kenneth Jacobsen anbefalede denne kommentar

@ Jan Jensen,

Det er ikke med i AUKUS-aftalen, at Australien skal købe ubåde i USA. Faktisk skal de både udvikle og bygge dem selv, præcis som i Storbritannien med deres nyeste ubåde. Det, USA her sælger, er ubådsteknologi.

Og på samme vis indgår der køb af blandt andet topmoderne ballistisk våbenteknologi til missiler med meget lang aktionsradius, som Australien ligesom UK også selv skal udvikle og udbygge.

USA har 3 typer af hype-moderne ubåde. Og den type teknologi man sælger til Australien og UK er en type, der i princippet kan holde sig under vandet, så længe man ønsker det. Kun behovet for fødemidler kan tvinge den op.

Og den har hverken periskop-, snorkel- eller antennemast. Men ud fra en række meget forskellige tekniske parametre kan den danne et visuelt billed på skærme af. hvad den kan "se" under og over havet. Og disse visuelle billeder kan sende trådløst til analyse på en kontrolstation, ligesom den kan modtage andre visuelle billeder fra andre enheder.

Gert Romme
Øv. I artiklen fremføres ellers følgende:

"Det sker, efter at Australien i sidste uge skrottede en aftale med Frankrig om at købe atomubåde for et tocifret milliardbeløb – for så i stedet at købe dem af USA, som en del af et nyt sikkerhedspolitisk samarbejde mellem Australien, USA og Storbritannien kaldet AUKUS."

AUKUS er en konsekvens af en stadig hårdere kinesisk retorik, og handlinger i det sydkinesiske hav og især Taiwan. Heldigvis er vesten ved at vågne op af vores Tornerosesøvn, og sige fra overfor Kina, som vi hidtil har betragtet som produktionslandet med de lave lønninger. Selv japanerne har skærpet deres synspunkt omkring Taiwan-spôrgsmålet, og betragter nu et kinesisk angreb på øen, som en direkte krigshandling mod Japan.

En højtstående EU-embedsmand fortalte CNN, at dette var "engelsktalende lande", der "er meget krigeriske" og danner en alliance "mod Kina." Tjenestemanden bemærkede, at det var de samme nationer, der tog føringen i invasionen af ​​Afghanistan og Irak. "Og vi kender alle resultaterne."

Men her er der dog noget at komme efter. For samtidig med, at Kina er Australiens største samhandelspartner, er Kina blevet både meget aktiv og miltært meget aggressivt langs Australiens nordlige kyster.

Og Kina opruster i et sådan tempo, at det også burde interessere i Europa. Bl.a. bygger Kina tilsvarende store ubåde, hvor en af opgaverne bl.a. er at opspore og nedkæmpe andre ubåde under havet. Desuden bygges der hele missiltårne med op mod 120 langdistancemissiler. Ligesom Kina har udviklet målstyrede supersoniske missiler, der kan ramme mål på den anden side af kloden.