Interview
Læsetid: 4 min.

Ubådskrisen sårede den franske stolthed, men i sidste ende har Paris brug for Washington

En skrottet aftale om ubåde fik fredag Frankrig til at hjemkalde sine ambassadører i Australien og USA. Frankrig føler sig ydmyget, men der er grænser for, hvor voldsomt de kan reagere, vurderer tidligere dansk ambassadør i Frankrig
Frankrigs præsident Emmanuel Macron tilbagekaldt fredag sine ambassadører fra både Australien og USA. Det skete, efter at Australien i sidste uge skrottede en aftale med Frankrig om at købe atomubåde for et tocifret milliardbeløb.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron tilbagekaldt fredag sine ambassadører fra både Australien og USA. Det skete, efter at Australien i sidste uge skrottede en aftale med Frankrig om at købe atomubåde for et tocifret milliardbeløb.

Ritzau Scanpix

Udland
20. september 2021

En diplomatisk krise mellem Frankrig, Australien og USA er på få dage eskaleret, og fredag tilbagekaldte Frankrig så sine ambassadører fra både Australien og USA på direkte ordre fra præsident Emmanuel Macron.

Det sker, efter at Australien i sidste uge skrottede en aftale med Frankrig om at købe ubåde for et tocifret milliardbeløb – for så i stedet at købe dem af USA, som en del af et nyt sikkerhedspolitisk samarbejde mellem Australien, USA og Storbritannien kaldet AUKUS. Samarbejdet blev præsenteret onsdag i sidste uge og indebærer blandt andet, at USA skal hjælpe Australien med at opbygge en flåde af atomdrevne undervandsbåde som svar på Kinas militære oprustning i området.

Tilbagekaldelsen af de franske ambassadører er blevet kaldt historisk, og ifølge Kirsten Biering, der er seniorrådgiver på Dansk Institut for Internationale Studier og tidligere diplomat og ambassadør i Frankrig, er det da også første gang, at Frankrig på den måde hjemkalder ambassadører fra en gammel allieret som USA.

»Det er et alvorligt signal fra franskmændene om, at de er særdeles utilfredse,« siger hun.

Og det handler ikke bare om indtægten fra udbådshandlen. Den franske stolthed er blevet såret, lyder vurderingen fra Kirsten Kiering. Men i sidste ende er der alligevel grænser for, hvor langt de kan trække konflikten ud:

»Franskmændene ved udmærket godt, at de ikke kan klare sig uden Washington, og det ønsker de heller ikke. Men derfor vil de stadig gerne understrege, at der er grænser for, hvor meget man kan træde på dem,« siger hun.

Ydmygelsen

Når Frankrig svarer så hårdt igen på den aflyste handel, skyldes det især måden, forløbet er foregået på. Ifølge den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, der nu beskylder USA og Australien for »løgne og dobbelthed«, blev Frankrig kun orienteret om den brudte kontrakt, få timer før det blev offentliggjort på et pressemøde, til trods for at forhandlingerne havde været i gang længe.

»Det rammer den franske selvforståelse, hvor man ønsker at være en spiller, der har noget at sige på den internationale scene. Det spiller sandsynligvis ind i den meget store franske utilfredshed,« siger Kirsten Biering.

»Man vil ikke bare orienteres – som rygterne går – ti timer før den store pressekonference, når de involverede i aftalen har forhandlet i op mod 18 måneder.«

Ifølge avisen The Guardian har flere franske embedsmænd netop kaldt situationen »ydmygende« og beskrevet, at de føler sig »forrådt« af deres allierede.

»Der er nok en vis såret stolthed i Paris over, at man åbenbart ikke tæller mere, end tilfældet er. Så det er klart, at der er et stort behov for at vise, at de store allierede skal tage Frankrig alvorligt,« siger hun.

Har brug for USA

Selv om Frankrig i de seneste dage har sendt meget stærke signaler til Australien og USA, er det vigtigt at have proportionerne i konflikten for øje.

Frankrig har ganske vist hjemkaldt sine ambassadører, »men de har jo ikke afbrudt de diplomatiske forbindelser, hvis vi ser på det i teoretisk forstand«, forklarer Kirsten Biering. Samarbejdet mellem landene fortsætter altså indtil videre. Og det vil det med stor sandsynlighed blive ved med, vurderer hun.

»Frankrig ved, at hverken Paris eller resten af Europa kan klare sig uden USA og NATO. Nogen har spekuleret i, om vi er kommet så langt, at Frankrig vil forlade dele af NATO-samarbejdet. Men det har jeg personligt meget svært ved at se for mig,« siger hun.

Der er til gengæld andre, mindre drastiske knapper at dreje på for Frankrig.

»Der vil måske blive sendt nogle franske signaler, hvor man bliver endnu mere markant i sine ønsker til udviklingen af tænkningen i NATO,« siger Kirsten Biering. Det kunne eksempelvis gælde under udformningen af NATO’s nye ’Strategic Concept’, en slags formålserklæring, der skal fornyes i 2022.

»Og der vil givetvis også, når vi når til det franske EU-formandskab i 2022, komme et endnu større pres fra fransk side om at få nogle flere symbolske overbygninger på europæisk forsvars- og sikkerhedssamarbejde,« siger Kirsten Biering.

Et geopolitisk spil

Hvorfor Australien valgte at droppe aftalen med Frankrig, er der flere forklaringer på.

En del af det handler formentlig om, at der har været adskillige problemer med leveringen fra Frankrig. Ordren er blevet dobbelt så dyr som først lovet, og leveringsfristen er blevet forsinket talrige gange, siger Kirsten Biering.

»Der har været elementer, der var besværlige, men det er jo ikke første gang, at salg af disse store våbentyper løber ind i den slags problemer. Så mange vil mene, at det drejer sig om mere end det,« siger hun.

Det er nemlig hele den geopolitiske situation, forholdet til Kina og sikkerheden i stillehavsområdet og det indiske ocean, der er på spil for Australien, som netop skal bruge de amerikanske atomubåde til at sikre sig i et stadig mere ustabilt klima i regionen, hvor luften mellem Kina og Australien kun er blevet koldere i de seneste år.

»Og her har Australien altså ønsket at bringe USA endnu tættere til sig og få dem mere direkte ombord,« siger Kirsten Biering.

USA er allerede involveret i den geopolitiske konflikt med Kina. De er blandt andet traktatligt forpligtet til at beskytte Sydkorea, og de har længe fortaget symbolske patruljeringer i Det Sydkinesiske Hav for over for Kina at understrege deres ret til at operere i området. Men aftalen med Australien er en åbenlyst eskalering af konflikten, idet man nu forsyner en vestlig allieret med nuklear teknologi af højeste kaliber.

Søndag har den amerikanske præsident, Joe Biden, bedt om en snak med præsident Emmanuel Macron. Macrons talsmand, Gabriel Attal, bekræfter, at de to skal have en telefonsamtale en af de kommende dage.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

At Australien nu skal til at sejle rundt med amerikanske atomdrevne ubåde er noget af en militær oprustning for de blot 25 millioner australiere.

Nu har Europa og især Tyskland været imaginær (atom-)slagmark på alle generalers militære kort siden 2. verdenskrig. Lad os håbe at den oprustning vi ser i hele Asien i disse år vil føre til afspænding (også i generalernes imaginære verden) i vores del af verdenen.

Kenneth Jacobsen

Rolig nu.
Det drejer sig om våbenhandel.
For alle parter.
Sikkerhed er sekundært.
Reel sikkerhed er en dårlig forretning.

Anders Graae, Jeppe Bundgaard og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Bemærk hvor reaktionsstærke, de traditionelt magtbærende politiske etablissementer er når de taber penge og prestige - mens der ikke er ét kritisk ord om dén konfliktoptrapning overfor Kina, som AUKUS er udtryk for. Ikke ét.

Anders Graae, Karsten Nielsen, Jeppe Bundgaard og Kenneth Jacobsen anbefalede denne kommentar

Gert Romme
Øv. I artiklen fremføres ellers følgende:

"Det sker, efter at Australien i sidste uge skrottede en aftale med Frankrig om at købe atomubåde for et tocifret milliardbeløb – for så i stedet at købe dem af USA, som en del af et nyt sikkerhedspolitisk samarbejde mellem Australien, USA og Storbritannien kaldet AUKUS."

AUKUS er en konsekvens af en stadig hårdere kinesisk retorik, og handlinger i det sydkinesiske hav og især Taiwan. Heldigvis er vesten ved at vågne op af vores Tornerosesøvn, og sige fra overfor Kina, som vi hidtil har betragtet som produktionslandet med de lave lønninger. Selv japanerne har skærpet deres synspunkt omkring Taiwan-spôrgsmålet, og betragter nu et kinesisk angreb på øen, som en direkte krigshandling mod Japan.