Baggrund
Læsetid: 11 min.

Udenlandske stuepiger risikerer at arbejde under slavelignende forhold for Libanons middelklasse

For 21-årige Mary og 24-årige Ruth fra Ghana blev løftet om et ordentligt arbejde i Mellemøsten aldrig indfriet. De flygtede fra deres libanesiske arbejdsgivere efter to år uden løn og med vold og trusler på livet: »De behandlede os som slaver, vi levede i et helvede,« fortæller Mary
Torsdag den 4. juni 2020, Hazmieh, øst for Beirut, Libanon. En etiopisk stuepige venter foran det etiopiske konsulat, efter at hende og andre blev efterladt her af deres libanesiske arbejdsgivere, fordi de ikke længere kunne betale kvindernes løn. Mange overnattede der og ventede på, at græsrodsorganisationer hjalp dem videre.

Torsdag den 4. juni 2020, Hazmieh, øst for Beirut, Libanon. En etiopisk stuepige venter foran det etiopiske konsulat, efter at hende og andre blev efterladt her af deres libanesiske arbejdsgivere, fordi de ikke længere kunne betale kvindernes løn. Mange overnattede der og ventede på, at græsrodsorganisationer hjalp dem videre.

Hassan Ammar/AP/Ritzau Scanpix

Udland
15. september 2021

Overalt i Libanon ses den udenlandske arbejdskraft i udkanten af samfundet. I supermarkedskæden Spinneys pakker drenge fra Bangladesh indkøbsvarer, syriske mænd kører skraldebiler, mens piger fra afrikanske og sydøstasiatiske lande gør rent på hoteller og i private hjem hos middel- og overklassen.

De er underlagt det såkaldte Kafalasystem; et netværk af agenter, der rekrutterer migrantarbejdere fra asiatiske og afrikanske lande til Mellemøsten. Der anslås at være 250.000 udenlandske husarbejdere (domestic workers, red.) i Libanon, og flertallet af dem er kvinder, der arbejder som stuepiger og rengøringsassistenter. De underskriver kontrakter, som fratager dem enhver juridisk beskyttelse. En ordning, der faciliterer moderne slaveri, forklarer Rothna Begum fra Human Rights Watch i Libanon.

»De har ikke basale arbejdstagerrettigheder. De kan for eksempel ikke opsige deres kontrakt uden arbejdsgiverens samtykke, selv ikke ved overgreb. Hvis en migrantarbejder forlader sin arbejdsgiver uden samtykke, så er deres ophold ikke længere lovligt, og de risikerer fængsling og udvisning.«

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Tak til Information for at sætte spot på et virkelig stort problem. Bliv ved med det!

Lone Hansen, Torben Bruhn Andersen, Pietro Cini, Ib Christensen, Franz Nitschke, Kim Houmøller, Rolf Andersen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Det er oprørende læsning, men tak til de mennesker af god vilje, der yder hjælp til de ulykkelige kvinder.
En helt anden ting er, at de personer, der fungerer som mellemled mellem arbejdstagerne og -giverne, umuligt kan betegnes som sponsorer. Det er snarere tale om garanter - personer, der " garanterer" arbejdsgiverne mod myndighedernes indblanding. Det siger sig selv, at de penge, der bliver stjålet fra arbejdstagerne, delvis går til at lukke øjnene på de forskellige kontrolinstanser.
Ifølge Pétrods og Barzenijs arabisk-danske ordbog er kafala=garantere.