Analyse
Læsetid: 4 min.

Hvis USA ikke får genforhandlet en ny atomaftale med Iran, venter Kina og Rusland i kulissen

Trods ny optimisme efter valget af Joe Biden bevæger USA og det nye styre i Teheran sig længere væk fra hinanden i forsøget på at genforhandle den atomaftale, Donald Trump torpederede. Det kan i sidste ende betyde ’ingen aftale’. Og kræfter i Iran er allerede begyndt at kigge i retning af Kina og Rusland
Direktør for Det Internationale Atomenergiagentur (IEEA), Rafael Grossi, mødtes for nyligt i Teheran med Irans atomchef, Mohammad Eslami. Her blev de enige om at genoptage overvågningen af Irans atomanlæg.

Direktør for Det Internationale Atomenergiagentur (IEEA), Rafael Grossi, mødtes for nyligt i Teheran med Irans atomchef, Mohammad Eslami. Her blev de enige om at genoptage overvågningen af Irans atomanlæg.

Udland
20. september 2021

Da Irans nationale nyhedsbureau, IRNA, onsdag udsendte et telegram med overskriften: »IAEA-Iran konsensus om genåbning af den diplomatiske køreplan«, lød det næsten for godt til at være sandt (IAEA er Det Internationale Atomenergiagentur, som hører under FN). Det er da heller ikke tilfældet. Det er dog en god nyhed, at Iran har genoptaget samarbejdet med IAEA efter en periode, hvor FN’s atomvagthund var forment adgang til Irans produktionsanlæg.

Det har bekymret IAEA og deltagerne i den skibbrudne atomaftale, at Iran gradvis har opgraderet produktionen af beriget uran til 20 og 60 procent i nye centrifuger – langt over aftalens niveau på 3,65 procent – og dermed er afstanden i tid til fremstilling af et kernevåben reduceret til fire uger.

Iran har i en længere periode nægtet IEEA-inspektører adgang til vitale atomanlæg, men udsigten til et åbent brud med IAEA på et styrelsesmøde fik IAEA’s generaldirektør, Rafael Grossi, til i forrige weekenden at rejse til Teheran, hvor han blev enig med Irans atomchef, Mohammed Eslami, om at genoptage den overvågning af atomanlæg, der har været ude af drift, blandt andet som følge af sabotage med israelske fingeraftryk.

Nu er de faste kameraers memory cards udskiftet, og Iran har undgået en resolution, der kunne have spoleret fortsatte forhandlinger med USA om genetablering af atomaftalen fra 2015.

Biden har fået kolde fødder

Irans tolkning af mødet med Grossi indikerer nemlig ikke kun, at styret i Teheran er blevet enig med det internationale atomagentur om at genoptage overvågningen af produktionsfaciliteter, der var en vigtig krumtap i atomaftalen, men at den nyvalgte iranske præsident, Ebrahim Raisi, er interesseret i en ny aftale.

Atomaftalen, der kom på plads med Barack Obama som primus motor, betød ny iransk økonomisk vækst med en kø af især europæiske investorer efter et årti med hårde sanktioner. Men den blev som bekendt skrottet af Donald Trump i 2018 med krav om genforhandling, der indebar stop for Irans støtte til ikkestatslige aktører i Irak, Libanon og Yemen og en reduktion af Irans ballistiske missilslagstyrke. Kravene blev fulgt op med ’maksimalt pres’ i form af cirka 1.000 nye sanktioner, der kombineret med coronapandemien endegyldigt gjorde kål på Irans i forvejen sårbare økonomi, der lider under høj arbejdsløshed og galopperende inflation.

Valget af Joe Biden skabte ny optimisme, da han i sin valgkamp lovede at genetablere den gensidige atomaftale, hvilken han som Obamas vicepræsident havde andel i. I april udpegede han den erfarne diplomat Robert Malley til delegationsleder i de »indirekte forhandlinger«, hvor parterne sad i adskilte lokaler i Wien og kommunikerede via diplomater fra de øvrige deltagere i atomaftalen: EU, Kina og Rusland.

Efter seks forhandlingsrunder uden påviselig fremgang ophørte samtalerne i juni i forbindelse med præsidentvalget i Iran, og indtil nu har Raisis administration i Teheran ikke annonceret nogen dato for genoptagelse, men tværtimod erklæret, at der vil gå »to til tre måneder«, før den er klar til nye møder.

Meget lidt er sivet ud fra de seks forhandlingsrunder i april-juni, blandt andet fordi der næppe er ret meget at fortælle. Iran står nu som før fast på, at alle Trumps sanktioner skal sløjfes som forudsætning for en tilbagevenden til den oprindelige atomaftale. Og Joe Biden har – hvis man hører efter, hvad hans udenrigsminister Anthony Blinken siger – fået kolde fødder, for så vidt angår valgløftet om en problemfri tilbagevenden til den oprindelige aftale fra 2015. Han vil have en »længere og stærkere« aftale, som også tackler problemstillingen med Irans nye centrifuger og involverer Teherans støtte til ikkestatslige grupper og Irans ballistiske missiler – altså en gentagelse af Donald Trumps dagsorden.

Uenighed her er den umiddelbare forklaring på, at seks forhandlingsrunder i Wien ikke førte til noget. Iranerne går ikke med til international indblanding i dets militære beredskab, der er gearet til at imødegå de gentagne israelske trusler om militære angreb på landets atominstallationer.

Kina og Rusland i kulissen

Desuden har præsidentskiftet i Teheran medført en mere konservativ drejning væk fra den moderate præsident Rouhanis tankegang om at acceptere udenlandsk kontrol af Irans atomproduktion som prisen for adgang til Vestens økonomiske kredsløb.

En ny hardline-forhandler, Ali Bagheri Kani – en slægtning til den åndelige leder, Ali Khamenei – er udnævnt og menes at tilhøre den skole i det politiske miljø, der fravælger Vesten og i stedet satser på økonomisk og politisk samarbejde mod øst med tyngdepunkter i Rusland og Kina.

Så sent som i marts, medens Rouhani stadig var præsident, underskrev Iran og Kina en hensigtserklæring om samarbejde, der – hvis det gennemføres – vil betyde direkte kinesiske investeringer på mellem 600 og 800 milliarder dollar, betalt med eksport af billig olie til den kinesiske økonomi. Aftalekomplekset indebærer kinesisk finansiering af nye lufthavne, motorveje og anden infrastruktur og er et led i Kinas storstilede silkevejs-projekt fra Peking til Bosporus.

Men indtil dette fatamorgana materialiserer sig, hænger Iran på afhængighed af den vestlige økonomi, der styres af dollaren, og som straffer nationer, der bryder de vestligt dikterede sanktioner. Det var blandt andet årsagen til, at europæiske investorer bakkede ud, da Trump undsagde atomaftalen.

Men som seniorforsker på DIIS Lars Erslev Andersen siger til Information, har Joe Biden med sin oprindelige erklæring om at genetablere atomaftalen i sin oprindelige form i realiteten afskåret USA fra at straffe lande, der investerer i Iran i tillid til, at han mente, hvad han sagde:

»Kina forhandlede med Iran allerede i 2016, men ventede pænt til Biden havde givet grønt lys med sit løfte – og nu bliver det svært for USA at komme efter Kina.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her