Valg i Tyskland
Læsetid: 8 min.

Efter valget skal Tyskland tage stilling til, om landet ligger i Syd- eller Nordeuropa

Sammensætningen af den næste tyske regering vil være afgørende for, om EU’s fransk-tyske motor for alvor kommer i gear efter det tyske valg. For når kompromismageren Merkel er væk, skal Tyskland vælge side i en række betændte EU-spørgsmål – ikke mindst på det økonomiske område
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, taler til pressen forud for en arbejdsmiddag med Tysklands kansler, Angela Merkel. Udfaldet af det tyske valg kan have store konsekvenser for det franske formandskab for EU, som Macron overtager ansvaret for den 1. januar, og hvor han har store ambitioner om et langt tættere samarbejde i EU.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, taler til pressen forud for en arbejdsmiddag med Tysklands kansler, Angela Merkel. Udfaldet af det tyske valg kan have store konsekvenser for det franske formandskab for EU, som Macron overtager ansvaret for den 1. januar, og hvor han har store ambitioner om et langt tættere samarbejde i EU.

Amaury Paul

Udland
21. september 2021

Når tyskerne på søndag skal vælge, hvem der skal efterfølge Angela Merkel efter 16 år som kansler, står de ligeledes over for en anden vigtig beslutning: Hvad vil Tyskland med Europa i en verden i geopolitisk opbrud? Og ligger Tyskland egentlig i Nordeuropa eller i Sydeuropa i økonomisk forstand?

Spørgsmålene er afgørende for Europas fremtid, men der er et pinagtigt problem: Hverken udenrigspolitik eller EU-politik fylder i valgkampen i Europas ledende nation.

»Berlin tillader sig som konkurrent i en hyperglobaliseret verden den luksus at blive ved med at betragte sin egen navle,« som avisen Neue Zürcher Zeitung besk har formuleret det.

På den ene side afspejler det, at Tyskland af historiske årsager er en »hegemon mod sin egen vilje« – altså har en stærk modvilje mod at påtage sig en åbenlys lederrolle i EU-samarbejdet og især i Merkel-æraen i stedet har udøvet sin indflydelse gennem rollen som kompromismager, økonomisk beslutningstager og bureaukratisk stormagt: Selvfølgelig sidder vi for bordenden, men vi taler ikke om det, og vi bruger ikke hård magt.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

En tredie mulighed: Centraleuropa?

Ole Svendsen, Holger Nielsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

En dag skal vi tage stilling til, om vi vil fortsætte i EU.

Forbundsrepublikken er beliggende i både katolsk- og protestantisk område. Og dette giver ret store kulturelle forskelle. Bl.a. fordi at visse katolske områder har en kultur og familiestruktur, som kan genfindes i langt sydligere europæiske lande.

Faktisk er forskellene ret store, og her kan man tydeligt genfinde de mange små og store konge- og fyrstedømmer, der indtil 1860-erne var forløberen for det egentlige Tyskland. På overfladen er der de forskellige retter og drikke, man bruger fra egn til egn. Men underliggende er der mange og meget større forskelle.

I forbundsrepublikken har man løst dette problem ved at have selvstændige delstater. Disse delstater er så selvstændige, at det eneste de reelt er fælles om, er udenrigspolitik, pengepolitik og forsvarspolitik, - alt andet afgør delstaternes lovgivende forsamlinger helt suverænt selv.

Faktisk er de 16 delstater og bystater så selvstændige i forhold til Bundesrat, at man end ikke har kunnet enes om en tysk-tysk fælles ordbog. Dette brugte Kansler Helmut Kohl meget tid, energi og prestiges på. Og derved kan man konstatere, at der faktisk heller ikke findes et fælles tysk sprog.

Ole Svendsen, Holger Nielsen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Præcis hvad indretningen af den tyske føderalisme er (og den østrigske og den schweiziske) kan man diskutere længe, men Duden er referenceordbogen for alle tre og Rådet for retsskrivning gælder for det tyske sprog (det største i Europa), uanset hvilket land, det anvendes i.

Det står fast, at der går lange tråde fra Forbundsrepublikken tilbage i tysk historie, bl.a til det kludetæppe af stater tyskerne boede i før rigets samling i 1871. Arne Lund har fat i den lange ende: Tyskland ligger med 9 nabolande centralt i Europa.
Hvilken EU-politik landet vil føre efter Merkel, stemmer vi om på søndag, men meget afgørende bliver også ændringerne i USA geopolitiske position. Det sker ikke efter den tyske regerings ønske, men det er betingelser for tysk politik i fremtidens verden, og da der er udsigt til en regering med deltagelse af SPD og De Grønne, ville jeg gætte på et øget engagement i forholdet til Frankrig.

Ole Svendsen, Holger Nielsen, Christel Gruner-Olesen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar