Feature
Læsetid: 10 min.

Efter årtiers fortrængning er kolonitiden pludselig noget, briterne læser om i avisen og taler om på pubben

Efter årtiers fortrængning er kolonihistorien pludselig blevet en konfliktlinje i britisk politik. Men debatten er absurd, for den moralske diskussion er hverken interessant eller frugtbar, siger britisk forfatter med indisk baggrund
Efter årtiers fortrængning er kolonihistorien pludselig blevet en konfliktlinje i britisk politik. Men debatten er absurd, for den moralske diskussion er hverken interessant eller frugtbar, siger britisk forfatter med indisk baggrund

Mia Mottelson

Udland
2. oktober 2021

Imperiet er pludselig blevet et brændende spørgsmål i Storbritannien. Den, alt efter standpunkt, glorværdige eller skamfulde fortid som verdens største kolonimagt har udviklet sig til et fælles anliggende. En front i kulturkrigen og et betændt politisk slagsmål. Kolonihistorien er nu noget, briterne læser om i avisen og taler om på pubben.

Sådan har det ikke altid været.

I 1997 var Tony Blair i Hongkong for lade den gamle, britiske kronkoloni føre tilbage til Kina. En anledning, erklærede de kinesiske repræsentanter, til at de to lande kunne lægge fortiden bag sig. Men i sine erindringer erkendte Blair senere, at han kun havde »en svag, forvrænget forståelse af, hvad den fortid gik ud på«.

Mens orkesteret spillede God Save the Queen, og Union Jack blev hevet ned fra flagstængerne, havde Storbritanniens leder bare stået der og sat formelt punktum for alle tiders største imperium uden at kende den historie, hvis vingesus blæste omkring ham. Kineserne kendte alt til Opiumskrigene og massakren i Shakee, men den britiske premierminister havde kun en fjern anelse om, hvad hans forgængere engang regerede over.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ærligt talt, noget skal man jo tale om i den daglige pub-.kultur.

I den lange periode hvor jeg som ung dansk ubådsofficer gjorde tjeneste i britiske fartøjer med udgangspunkt i Portsmouth, var det evindelige pub-samtale, når jeg var på pub i Skotland, om hvordan man kunne få fat på de britiske kronjuveler.

Filosofien var, at med disse royale sager kunne man regere over imperiet. Og kreativiteten var ikke stor, for hver eneste aften begyndte man forfra på niveau 0.

Men ellers kan man jo fastslå, at Imperiet ikke var dygtig med alt. Og det gælder ikke alene Hong Kong-aftalen. Se blot på "Bagindien" og Mellemøsten i bred forstand.

kjeld hougaard

Problemet med kolonitiden er jo ikke dens foragt for ”frihed, demokrati, og menneskerettigheder, så der for 80 år siden. Problemet er at ”Vestens” mentalitet er den samme. Som Scott rigtigt noterer:

While the rhetoric of high imperialism could speak unself-consciously of “civilizing” and “Christianizing” the nomadic heathen, such terms strike the modern ear as outdated and provincial, or as euphemisms for all manner of brutalities. And yet if one substitutes the nouns development, progress, and modernization, it is apparent that the project, under a new flag, is very much alive and well.

Scott, James C.. The Art of Not Being Governed: An Anarchist History of Upland Southeast Asia

Elisabeth Christiani

Hvorfor drikker Jeppe" så meget Kaffe med Søde Krydder kager? Hvor sejlede ØK hen med alt det som blev lavet i Frederiksværk? Trankebar er andet fade med påfugl - hvad laver de pyntefugle i danske herregårds haver? Syrener langs vejene på Vestfyn hvor kommer de fra? Ja hvad gør vi selv nu -når vi glade flyver ud i hele verden og nyder det hele? Glemmer at 85.000.000 sidder i flygtninge lejre og 50% er børn . Vi må finde en måde at ændre det . Her er Tempo Tosser og stress på mange planer Kom ned i gear og tage imod kvote af de som kan og vil !