COVID-19-smitten stiger flere steder i verden: Sådan går det i de lande, der er værst ramt

Smitten i Europa stiger for tredje uge i træk, og særligt i flere østeuropæiske lande er der grund til bekymring. Med 83.700 nye tilfælde om dagen, står Østeuropa for 20 procent af smittetilfældene globalt. Østeuropa har netop rundet 20 millioner smittede siden pandemiens udbrud.

I mere end halvdelen af Europas lande er smitten stigende. I 13 lande er smittekurven på det hidtil højeste punkt, og der tegner sig et tydeligt skel mellem øst og vest. For 12. dag i træk har Italien haft over 3.500 nye smittetilfælde dagligt, og de sidste tre uger har Tjekkiet og Belgium haft næsten 4.000 nye smittetildælde dagligt.

Rusland, Ukraine og Rumænien er blandt de fem lande med flest coronadødsfald overhovedet. Alene mandag var der mere end 1.000 coronadødsfald i Rusland og næsten 38.000 nye smittetilfælde.
De store forskelle i Øst- og Vesteuropa viser, at man i Østeuropa er langt bagud med at vaccinere befolkningen sammenlignet med resten af Europa. Det, kombineret med svage sundhedssystemer og en mistillid til myndighederne, har sat Østeuropa i en svær situation.

Ifølge WHO er der blevet givet én milliard doser COVID-19-vacciner i Europa, men den ulige fordeling viser sig altså nu i de hastigt stigende smittetal i Østeuropa.

»Det står rigtig slemt til i en række lande i Østeuropa. De har høje smittetal, indlæggelser og dødsfald. Det skyldes, at vaccinedækningen er lav, og man har lettet på restriktionerne. Virus har gunstige vilkår, og som årstiden skifter stiger smittespredningen,« siger Flemming Konradsen, professor og afdelingsleder for Global Sundhed ved Københavns Universitet.

Til dato har der været over 63 millioner smittetilfælde i Europa og 1,5 millioner døde med corona.

Vaccineskepsis i Øst

Misinformation på de sociale medier og en historisk lav tillid til systemet har givet plads til en voksende vaccineskepsis i Østeuropa. I Bulgarien er under halvdelen af sundhedspersonalet selv vaccineret. I Rusland, som selv har udviklet vacciner i bekæmpelsen af COVID-19, er man langt bagud med at vaccinere befolkningen.

Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Sygdomskontrol (ECDC) har også kategoriseret udviklingen i Bulgarien som alvorligt bekymrende. Kurven er opadgående, og dagligt sættes der nye smitterekorder. I øjeblikket har de over 4.000 nye smittede dagligt. Bulgarien har udstedt knap tre millioner vaccinedoser, hvilket svarer til, at 19 procent af befolkningen er fuldt vaccinerede.

ECDC advarede i torsdags om, at lande med lav vaccinationsdækning er i risiko for at overbelaste deres sundhedssystemer, hvilket kan lede til overdødelighed.

Smitten stiger globalt

USA har passeret 700.000 dødsfald, og smittespredningen stiger stadig. Derefter er Indien, Brasilien, Frankrig og Tyrkiet, som har de højeste antal kumulerede dødsfald siden pandemiens udbrud. Smitten stiger markant i Caribien, Mexico, Bolivia og Venezuela, og den panamerikanske sundhedsorganisation (PAHO) anslår, at 75 procent af befolkningen i Caribien, Mellem- og Sydamerika endnu ikke er fuldt vaccinerede.

I Storbritannien steg nye smittede til 50.000 om dagen, det er det højeste niveau siden midten af juli, hvor smittespredningen var på sit hidtil højeste punkt. Hospitalsindlæggelserne nærmer sig 1.000 om dagen, mens antallet af smittede er faldet lidt. Den britiske regering har varslet, at de vil øge vaccinedækningen ved at give booster-doser til de mest sårbare samt påbegynde vaccination af unge i aldersgruppen 10-19 år.

I Indien er antallet af dødsfald faldet betydeligt, og smittekurven, som nåede det højeste punkt i juni, er nedadgående. I sidste uge åbnede Indien for turistrejser, og flere restriktioner er løftet. Den positive udvikling skyldes blandt andet en masseudrulning af vacciner. Indien vaccinerer ti millioner mennesker om dagen for at nå deres mål om at færdigvaccinere den voksne del af befolkningen inden årsskiftet.

I april besluttede Indien at mindske eksporten af vacciner for at sikre en tilstrækkelig forsyning til det nationale vaccinationsprogram, men det har haft store konsekvenser i nabolandene.

»Da Indien bremsede sin eksport af vacciner, var der ikke nok vacciner til nabolandene. Det har ramt hårdt i Sri Lanka, som var nødt til at udskyde deres vaccinationsprogram flere måneder. Det ramte også hårdt i Vietnam, Laos, Thailand og Cambodia, der blandt andre har lavet aftaler med kinesiske producenter,« siger Flemming Konradsen.

I øjeblikket stiger smitten i flere sydøstasiatiske lande som Vietnam og Thailand.

I Kina er størstedelen af den store befolkning færdigvaccinerede, og der er meget få smittetilfælde. Der bliver grebet resolut ind ved smitteudbrud, og Kina er et af de få lande, der stadig fastholder en nultolerancepolitik, hvorimod Australien og New Zealand har lettet på restriktionerne.

Vaccinetilslutning i vest

Ifølge WHO er der blevet givet en milliard doser COVID-19 vacciner i Europa, men den ulige fordeling viser sig altså nu i de hastigt stigende smittetal i Østeuropa. Tre fjerdedele af europæerne er fuldt vaccineret, og de borgere bor primært i vestlige lande. I Danmark har man opnået en vaccinedækning på 97 procent i den ældre del af befolkningen, og det har været med til at reducere antallet af dødsfald og belastningen på sundhedssystemet.

Det er især en høj vaccinedækning i befolkningen og et stærkt sundhedssystem, som gør, at de vestlige lande i Europa klarer sig betydeligt bedre end landene i øst. De kan udføre en effektiv indsats for at mindske spredningen af COVID-19 samtidigt med, at de har ressourcerne til, at det ikke sker på bekostning af andre livsnødvendige sundhedsydelser.

Overdødelighed

Statistikker over, hvilke lande som har det højeste antal smittede eller dødsfald, viser ikke nødvendigvis, hvilke lande der er hårdest ramt af coronapandemien. Det inkluderer nemlig ikke de ekstra dødsfald, som sker, fordi presset på sundhedssystemet er så stort, at planlagte, forebyggende og livsreddede behandlinger ikke kan gennemføres.

»Vi ved fra ebola og andre epidemier, at det er afgørende at beskytte sundhedssystemet ved at vaccinere og forebygge smittespredning, fordi når det løber løbsk under en epidemi, som man er nødt til at håndtere, så bliver alle ressourcer prioriteret til den indsats. Det er ikke nødvendigvis virussen, der slår flest folk ihjel. Når sundhedssystemet går ned, så kan nødvendige sundhedsydelser ikke leveres, og overdødeligheden stiger, da forskellige sygdomme og sundhedsproblemer ikke kan adresseres,« siger Flemming Konradsen.