Baggrund
Læsetid: 6 min.

Dilemmaet i Afghanistan: Boykot af Taleban strider i virkeligheden mod Vestens interesser

USA og EU lægger økonomisk og diplomatisk pres på det nye Taleban-styre, hvis stabilitet presses af Islamisk Stats ekstremister. Risikoen er, at Vestens tilgang dels overlader initiativet til Kina og Rusland, dels at det kan blive et valg mellem stabilitet og terrortrussel. Senest er seks afghanere døde efter et angreb udført af Islamisk Stat. Udenrigsminister Jeppe Kofod afviser fortsat at anerkende Taleban-styret
Medlemmer af Taleban stopper afghanere, der er på flugt til Pakistan. Hvis Vesten ikke når en forståelse med det nye Kabul-regime, øges risikoen for borgerkrigskaos i landet, mener eksperter.

Medlemmer af Taleban stopper afghanere, der er på flugt til Pakistan. Hvis Vesten ikke når en forståelse med det nye Kabul-regime, øges risikoen for borgerkrigskaos i landet, mener eksperter.

Bulent Kilic

Udland
11. oktober 2021

Stabilitet er nøglen, hvis Afghanistans nye Taleban-styre skal holde sammen på en stat, fragmenteret af årtiers borgerkrig. Siden Taleban tog kontrol efter 20 års Nato-beskyttet styre i Kabul, har bevægelsens ekstremistiske rival, Islamisk Stat Khorasan, gennemført flere angreb – senest i fredags mod en shiamoské i Kunduz-provinsen, der kostede 46 dødsofre og mere end 100 sårede. Dertil kommer, at Talebans løftebrud til det væltede regime om en magtdeling udgør en permanent risiko for uro.

Da det i 2018-2019 efter næsten 20 års vestlig besættelse stod klart, at Taleban ikke kunne besejres militært, forhandlede USA i 2020 ensidigt en aftale i Doha, Qatars hovedstad, med Taleban, som byggede på et kompromis om magtdeling med det vestligt støttede regime i Kabul.

Den aftale bortfaldt helt forudsigeligt med USA’s og NATO’s militære tilbagetrækning for halvanden måned siden. Taleban havde absolut ingen intentioner om at dele magten med folk, de betragtede som kollaboratører med besættelsesmagten.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Lasse Ellegaard

Giv selv et ekstra bidrag til Røde Kors - eller din foretrukne NGO i øvrigt.

Den danske stat skal ikke ikke yde bistand til Talebans religiøse diktatur i Afghanistan. Hvad de andre lande i "Vesten" gør må de selvfølgelig helt selv om.

Vi kan i stedet bruge pengene på at forbedre Efterretningstjenesterne, så vi kan få et varsel om eventuelle forestående terrorhandlinger imod danske institutioner.

Det ville selvfølgelig være at foretrække, at efterretningsindsamlingerne og terrorforebyggelsen i øvrigt skete på regional basis i PESCO; men det går jo ikke i vores tilfælde, da vi så ikke kan være med på grund af vores Forsvarsforbehold.

Men så må Forsvarets Efterretningstjeneste klare den i samarbejde med Nato, som vi godt kan være med i.