Interview
Læsetid: 13 min.

Europa skal gøre sig klar til at opbygge forsvar, opruste og føre magtkampe i verden

Hvis vi vil slås for alt det, vi holder af ved Europa, skal vi gøre os klar til at bruge ubehagelige midler, opruste militært og handle som en sand stormagt. Det forklarer den hollandske journalist og forfatter Geert Mak i denne langsomme samtale

Jesse Jacob

Udland
9. oktober 2021

Europa er som en familie, der har haft rigtig god tid til at snakke om, hvem vi gerne vil være, og diskutere, hvordan vores hjem har skullet indrettes. Det har vi kunnet gøre, fordi vi har levet i fred og ro under vores meget stærke onkels beskyttelse. Indimellem har vi grinet lidt af, at vores onkel var så vild med våben og krigshistorier, og vi har ment, at han var noget voldelig og vulgær. Men sådan har det fungeret for os, de oplyste og kultiverede europæere.

»Men nu er vores onkel desværre blevet skør, og vi kan ikke regne med ham længere,« siger den hollandske journalist og forfatter Geert Mak.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jakob Trägårdh

Kunne der have været nogle kritiske spørgsmål? Hvad er det for en rygende ruinhob vi ser fra Algeriet til Afghanistan? Hvad er neo-kolonial aktivistisk krigsførsel? Hvad er udbytning af Afrika, Mellemøsten, Centralasien (kan vi få en opgørelse af hvordan strømmen af midler og ressourcer årligt flyder den forkerte vej—den ulighedsskabende vej fra syd mod nord, fra øst mod vest?). Hvad er balkanisering? Hvor er massiv udviklingsstøtte, der kan transformere fluepapiret, den lagkagelignende hvide stad EU, der er fatamoganisk tillokkende? Hvor er erkendelsen af vores fælles menneskellige skæbne i en højest usikker fremtid, der snart kan gøre europæiske lande ubeboelige, gøre disse landes beboere til fremtidens klimaflygtninge? De spørgsmål er ikke her!

Vibeke Olsen, Torben K L Jensen, Viggo Okholm, John Andersen, Alvin Jensen og Benny Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg kan til dels give Geert Mak ret i hans karakteristik af EU´s fejlagtige konstruktion, der gør fælles beslutninger ganske vanskelige.

Og jeg kan også give ham ret i, at "hvis vi vil slås for alt det, vi holder af ved Europa," kan det være en rationel nødvendighed "at bruge ubehagelige midler, opruste militært og handle som en sand stormagt".

Jeg syntes, vi virkelig skal kæmpe for den humane tankegang, som vores Europa bygger på. Men jeg kan absolut ikke giv ham ret i de anførte midler. Og på sigt tror jeg ikke engang på, at de vil føre det det ønskede mål.

Europa-tanken (EU) har stort set afskaffet de evindelige krige, der har præget Europa i århundrede. "Tanken" har også stort set afskaffet dødsstraf, og i stedet anvist humane straffemetoder, der pudsigt nok, bygger på de oldgamle romerlove.

Men Europas kan kan passende tage sin begyndelse i Europa. EU rummer lande, der er kritiske mod europatanken, mod fælles ansvar overfor flygtninge - ja mod fælles ansvar overfor hvad som helst, og nogle af disse lande agerer i dag faktisk ikke mere som demokratier, men agerer egentlig på stort set samme måde som fascistiske diktaturer, hvor magthaveren er en "stærk mand" hvis ord er den eneste lov.

Polens politisk styrede højesteret har netop i går fastslået, at hele det grundlag, som EU bygger på, strider imod landets forfatning. I Ungarn har demokratiet ringe kår. I Slovakiet, Tjekkiet, Slovenien er man godt på vej i samme retning. Og det er de EU-kritiske lande som Østrig og Danmark også.

I Polen, Kroatien og Grækenlands grænser, tæsker man på en ualmindelig grov måde disse flygtninge, der kommer til landet for at bede om asyl, inden man sparker dem tilbage over grænserne med vold. Asylrette er en basal menneskeret, som man altid har, og som ingen kan fratage en.

Der er altså stadig voldsomme "kampe", der nødvendigvis skal kæmpes inde i Europa, før man tager udenfor Europa og pådutter andre landes styrer og borgere vores holdninger.

Og efter kampen i Europa kan man passende fortsætte "kampen" udenfor Europa. Men det skal være på et helt andet grundlag, end de "ubehagelige midler med militært oprustning, som Geert Mak provokerende fremsætter her, - og jeg tror faktisk også, at det "kun" er hans hensigt at provokere.

Man kan formentlig komme meget langt med samarbejde, uddannelse, sundheds, hjælp til omskoling til konstruktive og bæredygtige erhverv, samt adgang til vores enorme markeder.

Altså samarbejdet med andre lande skal bygge på vores humane opfattelser, på fredelig sameksistens og på positivt samarbejde.

Til gengæld bør Europa nok se at få opbygget et fælles forsvar med stort tryk på "forsvar". For det har vist sig, at et af Nato- landene, USA, har ændrer sikkerhedsmæssig fokus bort fra Europa, og Tyrkiet med sin gigantiske styrke på 1.040.000 har faktisk sat sig helt udenfor det fælles forsvar. Og derfor kan man ikke forvente, at udefrakommende lande vil komme og klare problemerne, hvis Europa kommer under militært pres.

Og selvfølgelig må EU også arbejde med at udvikle sin egen organisation. For netop nu er EU stort set handlingslammer, når d

Peter Beck-Lauritzen, Rolf Andersen, Anders Reinholdt og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar

vi skal have et forsvar, EU og/eller nationalt, der er præcist stærkt nok til, at en eventuel aggressor vælger at holde sig i ro, og så skal vi holde soldaterne hjemme fra alle mulige syge eventyr, der kun opnår at skabe lidelse og død blandt civile. Hvad skal DK f.eks i Mali? Et land, de færreste af de, der stemte for indsatsen overhovedet kan finde på et blankt verdenskort? Ikke engang katastroferne i Libyen, Irak og Afghanistan (for blot at nævne et par) kan åbenbart få politikerne til at indse, at det ikke er vejen frem.

Vibeke Olsen, Torben K L Jensen, Jørgen Falck, John Andersen, Bjørn Pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Inger Pedersen, Torben Lindegaard, Alvin Jensen, Flemming Berger, Klaus Schwab, Gert Romme og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det er en meget dyr klimaregning Geert Mak præsenterer os for. Parisaftalens mål kan i hvert fald ikke holdes med den oprustning, han foreslår. Der bliver garanteret også bygget flere atomvåben, som resulterer i en mere usikker verden. Alt i alt skal der stilles mange vindmøller og solcelleparker op, og det har vi ikke ressourcer til.
Det er som om Geert Mak ikke har forstået, at vi har ramt loftet, og at der skal noget andet til end gammeldags krigstænkning. I øvrigt har vi bundet os til russisk gas og billige kinesiske varer, og så har vi ikke handlefrihed mere. Den aktuelle forsyningskrise viser vores sårbarhed, og vi kan jo ikke sætte militæret ind til at bringe varer ud, hvis der ikke er nogle.
Der må nytænkning til. Andre problemløsningsmetoder.

Torben K L Jensen, Karsten Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Inger Pedersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Søren Bro 08. oktober, 2021 - 16:09

"Det var ikke europæerne, som i 1990’erne greb ind i Jugoslavien under borgerkrigen. Vi diskuterede og så på og ventede på vores onkel fra Nordamerika. Det var heller ikke sådan, at europæerne havde noget svar, da Rusland annekterede Krim-halvøen"
Citat fra artikel

Jeg er bare så enig i, at vi ikke skal militært til Mellemøsten, Nordafrika eller Sahel - slet ikke. Men samtidig skammer jeg mig stadigvæk over vores - EU's - totale passivitet under krigene i eks-Jugoslavien i 1990'erne, jævnfør citat fra artiklen ovenfor.

Vi støttede en indsats igennem FN, som var direkte livsfarlig for de bosniakker, der stolede på FN's ord om, at f. eks. Srebrenica var under FN's beskyttelse. FN har selvfølgelig mistet enhver troværdighed, når det kommer til militære spørgsmål.

OECD havde observatører i Bosnien; og de blev tøjret til bombemålene, da FN truede med at bombe, hvis ikke serberne stoppede folkefordrivelserne - så OECD duer heller ikke til noget.

EU kunne bare heller ikke noget som helst; men måtte se folkemordet udspille sig her i Europa, lige som dengang i 1940'erne. Endnu en gang måtte amerikanerne rage kastanjerne ud af ilden for os - og det skal vi selv kunne gøre bedre.

Krim - okay, det er for meget at bede om, at EU skal kunne matche Rusland militært. Det kommer aldrig til at ske - de 27 lande kan aldrig nå til enighed i nødvendigt omfang; men mindre - langt mindre - kan også gøre det.

Inger Pedersen, Gert Romme og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Jeg er HELT enig. Vi danskere må ta sutten ud, op med pigtråd og bekrige de anderledes andre hvor i verden vi kan finde dem. Det pysleri med psykologhjælp, nærsugehuse, sygeplejersker, børnepasning. Det må folk bruge og betale som de vil. Nej OP TIL KAMP! ”kæmp for alt hvad du har kært – dø om så det gælder – så er livet ej så svært (som det er i Danmark i dag) døden ikke heller”

Niels-Simon Larsen

Det farlige ved oprustning er, at den aldrig ender - for så ville den være endt nu. Der skulle i alt være noget med 4000 atomvåben-sprænghoveder på lagerhylderne rundt omkring, hvor USA tegner sig for de fleste. Skrækscenariet er, at alle lande får atomvåben eller er med i alliancer, og verden på den måde fryser fast i uforanderlighed.
Jeg synes, at Geert Mak kommer for let om ved det. Der er ingen løsning i at råbe på flere våben som en plan for at få fred i verden. Det er ikke våben, der giver fred. Lige siden stenalderen har vi udviklet våben, så hvorfor har vi så ikke fået fred?
Når USA viser tegn på opløsning, er det politikken, der skal justeres i retning af at lave fred i samfundet. Fx Lighedsbestræbelser, gratis undervisning (amerikanerne er gjort dumme), et sundere arbejdsmarked - der er tusind ting at gøre for at skabe fred.

Søren Bro, Jakob Trägårdh, Alvin Jensen og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Henrik Wegener

Det store spørgsmål vedrørende Europa er hvad der forbindes dermed, ud over en tilmed uklart afgrænset geografisk del af verden.
"Vi må stå op for vore verdier". Men er vi nu så fælles om dem?
Den tyske regering og den hollandske er ikke så enige med den polske og ungarske angående disse. Og der er ikke megen udsigt til enighed grundet forskelligheder mellem menneskene også indenfor de enkelte lande. I "gamle dage" med et tit indædt had mellem europæere.
Så der kan være noget om at det pres udefra som påpeges er noget af det der kan forbinde folk fra en del af verden uden en fortid i harmoni. Men det har Europa vel til fælles med resten.

Torben Lindegaard

@Jan Henrik Wegener 09. oktober, 2021 - 09:59

Europæiske værdier et et helt udefineret begreb.

Mette Frederiksen brugte i åbningstalen konsekvent ordet Europa frem for EU, som hun ikke nævnte én eneste gang. Men det siger kun noget om Mette Frederiksens ulyst til al det EU halløj - ikke noget om europæiske værdier.

I EU's traktater og EU's Prioriteter for 2019-2024 har vi forsøgt at definere nogle ideer og mål, som vi kan være enige om at arbejde for blandt de 27 lande; men de fleste tager os jo nok alligevel mest for pengenes skyld !!

Kjeld Hougaard:
Tolker dit indlæg som stærk sarkasme og ellers kan jeg ikke skrive noget lige nu- dette indlæg fra en hollænder får mig til at få ondt i maven, håber virkelig ikke at ideen om oprustning har sin gang på jord
Tænker lige nu på et lille land i Mellemamerika, som stort lever trykt og godt uden ret meget militær
Selvfølgelig skal der arbejdes og tales med og for fred, men kun via dialog og uden våben! Tror vi virkelig at resten af verden er ondere end os?