Rygmarvsreaktionen på de stærkt stigende energipriser, som Europa oplever lige nu, siger alt. Mens danske erhvervsledere råber på flere vindmøller og en hurtig acceleration af den grønne energiomstilling som svar på øgede el- og gaspriser, mener syd- og østeuropæiske lande som Frankrig og Polen, at det er vigtigere at sikre uafhængig og billig energi nu og her – og at EU skal være mere fleksibel på vejen mod en reduktion i CO2-udslippet på 55 procent i 2030, som EU’s store Green Deal foreskriver.
Hele balladen handler om et sammensurium af energipolitik, socialpolitik og geopolitik. Og det handler ikke mindst om at undgå optøjer som følge af de stigende energipriser: En ny omgang gule veste på gaderne i oprør mod prisstigninger på el og gas er for eksempel det sidste, Emmanuel Macron har brug for op til forårets franske valg og EU-formandskab.
At EU-landene har ganske forskellige energisystemer og afhængigheder og dermed ganske forskellige interesser, står således soleklart under den række af møder, som EU’s ministre holder denne uge.
Social accept
EU’s økonomikommissær, den italienske Paolo Gentiloni, indledte et finansministermøde i Luxembourg mandag med at betone, at de høje energipriser mest handler om »usædvanlige engangseffekter« som høj efterspørgsel på energi i det økonomiske boom efter corona. Samt et usædvanligt lavt og dyrt udbud af russisk gas her op til den endegyldige tilladelse og åbning af den omstridte Nord Stream 2-forbindelse mellem Rusland og Tyskland. Om det skyldes en russisk afpresningsstrategi, som flere tyske medier mener, kommenterede Gentiloni ikke.
Han understregede derimod, at priseksplosionen i første linje stort set ikke handler om EU’s CO2-priser eller handel med CO2-kvoter: Kun »omkring en femtedel af prisstigningen« skyldes i hans og EU-Kommissionens øjne EU’s klimapolitiske tiltag.
At en række europæiske regeringer alligevel er bekymrede for prisstigningerne, er derfor umiddelbart dårlige nyheder for EU’s grønne planer.
»Når vi udformer energi- og klimapolitikker, er vi nødt til at sikre, at de er socialt acceptable, ellers risikerer vi, at de mislykkes,« lød det i et papir fra den polske regering forud for topmødet.
Den tjekkiske premierminister Andrej Babis, hvis land om få dage går til parlamentsvalg, vil sågar sætte et loft over prisen på de europæiske CO2-kvoter, som er steget kraftigt de senere år – og dermed lægge låg på de grønne ambitioner og omkostninger.
»Situationen er ved at blive kritisk. De høje priser truer både den europæiske økonomis konkurrenceevne og vil få dramatisk indflydelse på små forbrugeres og husholdningers budgetter,« skrev den måske afgående Babis i et brev til sine EU-kolleger før EU-topmødet tirsdag og onsdag i den slovenske by Brdo pri Kranju.
Franske stikpiller
Flere sydeuropæiske lande har allerede handlet hurtigt for at stoppe energiprisernes himmelflugt. Spanien har sænket elafgifterne og momsen på strøm, mens Italien har besluttet at kompensere fattige familier og mindre virksomheder for de stigende energipriser. I Frankrig har Macrons regering ligeledes annonceret en hjælpepakke med et prisloft på gas og el, som skal tage det værste punch ud af prisstigningerne.
Forud for EU-topmødet tirsdag og onsdag blev der ikke blæst til åben kamp mod klimamålene som sådan. Men der blev kæmpet bravt om, hvilke veje der er acceptable. Det viser ikke mindst de franske stikpiller til Tyskland.
Frankrig advarede mod »den stigende afhængighed af gaskraftværker« og slog et slag for, at Tyskland og de øvrige EU-lande accepterer den meget høje franske andel af atomkraft som ikke bare billig, men også grøn energi. Underforstået: I fremtiden bør atomkraft være omfattet af EU’s grønne investeringsregler.
Omvendt har franskmændene ikke megen forståelse for hverken den tyske udfasning af atomkraften frem mod afslutningen af 2022 – eller for den tyske håndfæstning med Putin om gasleverancer gennem Nord Stream 2.
»Vi har ikke brugt årtier på at opbygge vores uafhængighed i energiforsyning omkring atomkraft for nu at havne i hænderne på Vladimir Putin,« citerede finansavisen Handelsblatt den franske finansminister Bruno Le Maire op til EU-mødet.
Le Maire mener, at der er behov for en revision af EU’s gasdirektiv og et opgør med automatikken i, at elpriserne nødvendigvis følger gaspriserne på det europæiske marked. Naturgas er en vigtig komponent i elproduktionen, og priserne på gas og el fluktuerer således op og ned i samme tempo. Franskmændene mener derfor, at de betaler prisen for fejl i energimikset i andre europæiske lande.
Spanien, som er hårdt ramt af stigende energipriser, opfordrer til større grad af fælles gaskøb, således at man kan lægge fælles pres på producentlande som Rusland.
»Gaspriserne er steget voldsomt og brutalt i de seneste uger. Det er helt klart et spørgsmål, der giver anledning til stor bekymring for os alle. Det er uretfærdigt. Det er ineffektivt, og det er meget dyrt,« sagde Bruno Le Maire mandag.
Kamp om midlerne
Oven i det hele kommer prisstigningerne, netop som Europas miljøministre skal sætte gang i næste etape af lovgivningsprocessen i EU’s storstilede Green Deal. Onsdag skal ministrene blandt andet diskutere, hvordan og i hvilket tempo europæerne skal udfase benzinbiler, og hvilke midler der i øvrigt skal i brug for at nå EU’s klimamål i 2030.
Et stort slagsmål er, i hvor høj grad lande med sort industri og store udslip fra fossile brændstoffer skal undtages og kompenseres. Diskussionen skal således også ses i lyset af, at de østlige EU-lande ønsker, at puljen til kompensation for grøn omstilling bliver så stor som muligt – og at de slipper med lavere CO2-reduktionsmål end for eksempel Danmark og Tyskland.
En parallel kamp er, hvordan handlen med CO2-kvoter skal udformes. EU-Kommissionen vil udvide kvotehandlen til også at omfatte bygnings- og trafiksektoren.
Det har som mål at gøre forbruget af benzin, olie og gas dyrere, netop for at gennemtvinge en hurtigere grøn omstilling med flere elbiler, mere offentlig transport, bedre isolering og mere energieffektivitet i boligsektoren.
Det kan også udløse sociale protester, og mange EU-lande står derfor på bremsen i forhold til at udvide handlen med CO2-kvoter. Omvendt er problemet, at hvis det ikke lykkes at udvide kvotehandlen til også at omfatte bolig- og trafiksektoren, så vil det efterlade et stort hul i EU’s økonomiske planer for en social fond, der skal kompensere fattige husholdninger og mindre virksomheder i omstillingen.
I sidste ende står dilemmaet mellem EU’s økonomiske pres for en hurtig grøn omstilling og det nationale pres for en betalelig omstilling uden sociale protester tilbage. Som en sydeuropæisk EU-diplomat har udtalt til den tyske avis Süddeutsche Zeitung, skal befolkningen stadig overbevises – ikke mindst om, at vedvarende energi på sigt er billigst:
»Hvis europæerne får indtrykket af, at der er en modsætning mellem grøn energi og billig energi, så kan vi ikke overbevise dem om den grønne omstilling.«
Velkommen til knaphedssamfundet?
Priserne på energi, råstoffer og fødevarer stiger, produktionen på kinesiske fabrikker stopper, det globale fragtmarked er ramt af flaskehalse, mange sektorer mangler arbejdskraft.
En verden på vej ud af corona-lammelsen er pludselig ramt af et kaotisk sammenfald af faktorer, der skaber knaphed, inflation og frygt for ny økonomisk krise. Er det starten på en ny knaphedsøkonomi eller blot tilfældige sammenfald, der varsler, hvad fremtiden vil bringe mere af?
Seneste artikler
Det, der kommer efter nyliberalismen, virker ikke specielt lovende
28. oktober 2021Forsyningskrisen minder os om, at intet er vundet alene ved at rive det bestående ned. Globalisering er blevet et skældsord, og de nyliberale institutioner, venstrefløjen har bekæmpet i årtier, står for fald. Men umiddelbart bringer det os kun længere fra at løse tidens store udfordringerTidligere topdiplomat: »Forsyningskrisen er en form for eksistenskamp«
26. oktober 2021Den aktuelle krise med prisstigninger og knaphed på energi, råstoffer og varer signalerer slutningen på en epoke, hvor Vesten har følt en historisk ret til at sætte sig på ressourcerne. Nu handler det om omfordeling eller sammenbrud, mener Jørgen Ørstrøm Møller, tidligere departementschef og firedobbelt ambassadørForsyningskrisen er et varsel om, at liberalismens epoke er forbi
22. oktober 2021Globaliseringen er gået i stå! Landene vender sig indad! Siden Trump og Brexit i 2016 er der skrevet utallige nekrologer om den liberale verdensordens snart forestående fald. Den nuværende forsyningskrise er et varsel om, hvad der konkret kommer efter globaliseringens tidsalder
ATOMKRAFT ja tak
ATOMKRAFT nej tak
Mindst 15 år tager det at opføre et A - kraft værk. Det afgør vel beslutningen!
Der er planlagt serieproduktion af mini A-kraftværker i Sydkorea når der foreligger en typegodkendelse. Desværre koster en sådan i den grad "kassen".
De kan leveres i en 20 fods container og vil kunne forsyne en mindre provinsby med strøm og fjernvarme. Det er det billigste valg. Risiko er uendelig lav.
Vind og sol energi kan lagres i jern batterier der har meget lang levetid. Der er masser af muligheder! Men beslutnings processen er politisk uhyre svær, hellere intet gøre end gribe mulighederne.
der findes kun 1 mini-Akraftværk i verden det er i kina, og er et forsøgsanlæg, så den planlagte produktion er vist foreløbig et luftkastel,
og det er absolut ikke bevist at risikoen er uendeligt lav, ej heller at det er det billigste valg,
men Akraft entusiaster er blinde for alle andre muligheder, uanset at de er både bedre, sikrere, mindre problematiske og tilgængelige nu,
er godt nok en sær religion de har, men det er vel den gamle drøm om overflod og evig vækst de bare ikke kan slippe,
og tænk hvis verden beslutter at vi slet ikke har brug for mere forbrug, men faktisk kan nøjes med at fordele det nuværende eller ligefrem et lavere samlet globalt forbrug mere retfærdigt,
så er der en masse grådige mennesker som må skuffes, og skal vænne sig til at undvære det vilde overforbrug, er sørme synd for dem ikke sandt.
@Gert Romme,
Den autocamper som du omtaler lyder helt fantastisk.Den vil jeg rigtigt gerne høre mere om. Jeg vil ikke dryppe mallurt i bægeret, men den rækkevidde som du nævner lyder så godt som umuligt.
Nu er der nok stor forskel på en gråvejrsdag i Danmark og i Nordafrika, men uanset hvad, så har jeg meget svært ved at få regnestykket til at gå op. Jeg mener simpelthen ikke at det sollys som kan falde på en autocampers begrænsede areal vil kunne give en bare tilnærmelsesvis så stor rækkevidde, -luft og rullemodstand taget i betragtning. Selv hvis en 100% udnyttelsesgrad af sollyset var muligt.
-Med mindre det er meningen at man skal folde et meget stort areal af solceller ud om dagen, og så folde det sammen igen og kun køre om natten. Er det mon sådan at det skal forstås?
"Small is beautiful " citalt EF Schumacher
vi tænker stadig i fossil samfundets logik, og derfor oplever vi nu den knaphed, som der ikke var og er nødventigt hvis, vi begynder og tænke i den logik som den vedvarende energi giver os tror vi at vi kan 1:1 plus vækst forsætte globaliseringen og urbaniseringen, centraliseringen, Drevet med vindmøller og power to x
ja så vil vi kun se mere knaphed af resurser
Erkender vi at det nye samfund kræver nye løsninger, hvor decentralisering erstatter centraliseringen hvor en lokalisering af økonomien erstatter globaliseringen, hvor. vi begynder og tænke på små løsninger og ikke store flamboyante tanker, med storhedsvanvid, ja så vil vi komme i et overflodsamfund,
det koster omkring 20-50 øre og producere end kw vindkraft eller solkraft, hvilket er den billigste energiform overhoved på el siden.
problemet er at olien har til dato været så billig og hive op af jorden at intet har kunne konkure mod olien. og vi er tætte på både Peak supply og Peak demand, måske faktisk forbi Peak demand. globalt. og som små årgange erstatter store på airbedmarked. vil vi se væksten blive mindre som der er færre forbrugere uanset hvad, så er den tid vi har haft over. og det vil aldrig i den verden kunne betale sig og forsætte globaliseringen, derfor vil vi uanset hvad se en ny verdens orden træde frem. med en mere lokaliseret økonomi.
Vores enorme transport behov, kræver enorme mængeter, af energi. kun ved og ændre dette status que, kan vi gå imod et samfund, der faktisk vil ha overflod. af alt. da vi vil lære og genbruge alle resurser, i den fremtid. at gennemføre en cirkulær økonomi i en globaliseret økonomi, er ja utopi. og med et mindre behov for energi, vil vi få overflod af energi. da solen og vinden så rigeligt kan forsyne os med nok energi hvis vi begynder og leve inden for de begrænsninger som denne energi og logik giver os. en lastbil køre omkring 2.4-4,4 km pr litter diesel mens det er muligt og bygge el drevne lastbiler. og sætter vi køreledninger op, så behøver batteriet i lastbilen ikke og være særligt enormt. det er low teeh der møder high tech for køreledninger er afgjort low tech, mens den robot pantograf der finder ledningen er ja hightech. og sådanne løsninger er da helt klart i EF Schumacher ånd
mens samme EF Schumacher ville ha sagt, det der flytter mest, er at flytte med mindre. begyndte vi og tænke sådan inden for den vedvarende energis begrænsninger så vil vi aldrig mange resurser .
martin jamen vi har da et overflodssamfund, endda et meget ekstremt et, det er sådan set det som er selve problemet,
og det bliver selvfølgelig et endnu større problem fordi det er baseret på billig fossil energi,
og mere overflod end vi har nu er aldeles meningsløst,
men der er da godt nok et alvorligt problem med fordelingen af al den overflod, og det skyldes at vi lader markedet regulere fordelingen baseret på penge,
hvis fordelingen var styret af behovet ville ingen mangle noget, og heller ingen ville kunne løbe med det hele fordi de har hamstret penge og besiddelser og raget uhæmmet til sig,
jeg finder det faktisk ret betændt at det er muligt at få indkomst ud af det man ejer (besiddelser)
og kan leve i totalt ekstrem overflod og rigdom fordi man "har ret til" værdien af en masse andre menneskers arbejde,
det er jo ikke virksomhederne eller ejerne af dem, som forsørger de ansatte,
det er stik omvendt, det er de ansatte som skaber hele virksomhedens værdi og overskud, og forsørger/forgylder ejeren.
jamen det er jo ynkligt vi har solgt os selv til Gasprom / Rusland / Putin
som så bestemmer om vi skal have det varmt eller ej.
Vi vil gerne den grønne omstillingen. men
Vi vil ikke have vindmøller, solcelleparker fordi de er "grimme" og larmer.
Der sidder altid en sur pensionist i et sommerhus og blokkerer for en udvikling.
Vi rider som vi har sadlet, det bliver rigtigt dyrt.
der er flere grunde til at "man" vælger at lave megavindparker, og megasolcelleparker, i stedet for at gøre alle boliger selvforsynende med energi med solceller på taget, suppleret med lokale vindmøller ejet af forbrugerne, med effektiv isolering og andre energispare tiltag,
det handler om magten over energiforsyningen, og om investeringsafkast til pengemagten, og et ønske om overflod af energi man kan bruge løs af, og så ignorerer man alle ulemperne ved de centraliserede løsninger,
men decentral energiproduktion er som jeg ser det klart bedre end centraliseret, der spildes ikke energi på distributionen, energiproduktionen er mindre sårbar hvilket vil medføre færre strømsvigt, og der er bedre sikkerhed imod sabotage både den fysiske og den digitale, og der vil være mindre potentiale for modstand imod vedvarende energi når der ikke bygges megaanlæg,
jeg går ud fra at det af Gert Romme omtalte fiskefartøj bruger energien fra solcellerne direkte under sejlads i stedet for at konvertere til brint og tilbage til el via brændsels-celler, for konverteringen frem og tilbage giver jo et ret stort energitab som ikke giver meget mening, er faktisk derfor en satsning på brintteknologi ikke er optimal,
men ligger skibet stille kan der være fordel i at konvertere og lagre til senere brug, i stedet for at have store tunge batterier til lagringen,