Flere danske butikker stopper indkøb af afghansk smykkesten: »Vi er ikke interesserede i at finansiere Taleban«

Lapis lazuli er med sin dybe blå farve eftertragtet i smykkeindustrien, og i den spirituelle verden er den særligt kendt for at give øget visdom, bedre dømmekraft og at hjælpe med at realisere ens indre behov og drømme. Hvad der måske er mindre kendt, er, at stenen i flere år har været en betydelig indtægtskilde for Taleban, som en artikel i Dagbladet Information for nylig kunne dokumentere.

På trods af lapis lazulis tilknytning til Taleban og det spor af brud på menneskerettigheder, den slæber efter sig, bliver stenen alligevel fortsat solgt i Danmark. Det sker uden lovkrav til importen, selve handlen eller krav om, at forhandlerne oplyser oprindelsesland.

Det er derfor meget muligt, at du ufrivilligt har været med til at understøtte Taleban, hvis du har købt lapis lazuli i Danmark. For langt størstedelen af de naturlige depoter af den mørkeblå sten findes i det nordøstlige Afghanistans bjergkæder, hvorfra den bedste kvalitet også kommer.

Det anslås i en rapport fra Global Witness, at Taleban og andre væbnede grupperinger siden 2016 har tjent op mod 20 millioner dollar årligt via afpresning og beskatning af Afghanistans lapis lazuli-miner. Sidenhen har Taleban øget grebet om mineindustrien i årene op til bevægelsens magtovertagelse i Afghanistan. Ifølge Javed Noorani, ekspert i afghansk minedrift, finder du i dag »ikke én mine i Afghanistan, som ikke betaler Taleban på den ene eller anden måde.«

Vil ikke stoppe nuværende salg

En af de største virksomheder herhjemme, der forhandler lapis lazuli, er smykkevirksomheden Ole Lynggaard Copenhagen. Virksomheden er Kongelig Hofleverandør og sælger eksklusive smykker til mere end 275 butikker på verdensplan, fremgår det af deres hjemmeside. Herfra kan man i øjeblikket købe 31 smykker indeholdende lapis lazuli – det dyreste til en pris på 87.500 kroner.

Søren Lynggaard, medejer og direktør i Ole Lynggaard Copenhagen, erkender problematikken. Han siger, at de først nu er blevet opmærksomme på forbindelserne mellem stenen og Taleban. De kontaktede derfor deres forhandler, som rigtigt nok kunne fortælle dem, at deres lapis lazuli med stor sandsynlighed kom fra Afghanistan:

»Det er vi rigtigt kede af. Vi er ikke interesserede i at finansiere Taleban, så vi skal sikre, at den lapis lazuli, vi bruger fremadrettet, ikke kommer fra Afghanistan. Hvis ikke vi kan dokumentere det og samtidig få den kvalitet, vi har behov for, så vil vi ikke sælge lapis mere,« siger Søren Lynggaard.

Søren Lynggaard fortæller, at man ikke vil stoppe det nuværende salg, da stenene allerede er indkøbt, og man derfor ikke ønsker at lade dem gå til spilde. Derudover siger han, at det er »vanvittigt svært« at få indsigt i forsyningskæderne. Derfor er man som forhandler i vildrede:

»Vi presser hele tiden vores leverandører for at finde ud af, hvor vores ting kommer fra, men det er en lang proces. Mange siger bare det, man gerne vil høre. Vi kunne godt finde leverandører, der ville sige ’nej, nej, det kommer ikke fra Afghanistan’, men det er ikke troværdigt. Vi vil gerne have det dokumenteret, så vi ved det med sikkerhed,« siger Søren Lynggaard.

– Bør man som global smykkevirksomhed og Kongelig Hofleverandør ikke gøre en ekstra indsats for at sikre sig, at man ikke er med til at finansiere konflikter? Vi har talt med mindre krystalforhandlere, der har kendt til problemet i tre år.

»Jo. Helt sikkert. Det er for dårligt. Vi prøver hele tiden at få indsigt i vores forsyningskæder, men det er et meget sløret billede – det må jeg bare sige. Det er et område, hvor det er vigtigt, at der kommer pres på for at ændre det. Det er svært for én virksomhed at ændre – det er noget, en branche skal gøre.«

Søren Lynggaard fremhæver selv Kimberley-Processen, der stillede særkrav til importører af diamanter, som en lovgivning, der har gjort en forskel i smykkeindustrien. Han er derfor »stor tilhænger« af lignende tiltag, der kan forbedre den bredere gennemsigtighed i branchen og stille større krav til leverandører – også fordi forbrugerne efterspørger det, siger han.

Ole Lynggaard Copenhagen oplyser i øjeblikket ikke oprindelseslandet for lapis lazuli på deres hjemmeside. Man vil dog »overveje det« fremadrettet, siger Søren Lynggaard.

Krystalforhandlere stopper salg

»Jeg er målløs,« lyder det fra Sylvia Beatriz Steffensen, ejer af butikken Magiske Krystaller, da Dagbladet Information ringer og fortæller om Talebans indtjening på lapis lazuli.

Hun har gennem en leverandør købt afghanske lapis lazuli hjem fra Sar-e Sang-området i Badakhshan, fortæller hun. I ugerne op til, at Taleban overtog magten i Afghanistan, købte hun et kilo lommesten og 10-12 smykker hjem i den overbevisning, at hun derved slap for at købe konfliktkrystaller og støtte Taleban.

Derfor bliver hun også meget overrasket, da hun får at vide, at Taleban har tjent penge på lapis lazuli i flere år op til magtovertagelsen af Afghanistan:

»Jeg er faktisk lidt rystet. Jeg sælger nok ud af mit lager, og så er det slut med at købe nyt lapis hjem,« siger Silvia Beatriz Steffensen.

Hun fortæller, at lapis lazuli især er god til folk, der har lidt et tab eller er i sorg, fordi dens blå farve har en afslappende og beroligende energi. Hun har dog et alternativt løsningsforslag:

»Man kan få andre krystaller, der dækker det her område energimæssigt. Jeg kan bare sælge blå cyanit i stedet. Den hjælper også på traumer og sorg,« siger hun.

Kendt problematik i mange år

Det er dog ikke alle i krystalbranchen, der er lige overraskede over, at lapis lazuli har været en betydelig indtægtskilde for Taleban i flere år.

Anne Kirstine Riemann, indehaver af Crystalab fortæller, at hun sælger lapis lazuli fra Afghanistan, men at hun stoppede indkøbet for tre år siden, da hun selv blev klar over, at Taleban tjente på minerne. Hun vil ligesom Silvia Beatriz Steffensen sælge ud af sit nuværende varelager, og så er det dét, siger hun.

»Da jeg købte lapis første gang, var jeg ikke bevidst om blodkrystal-problematikken – jeg var stadig så meget nybegynder, at jeg simpelthen ikke var klar over det her,« siger Anne Kirstine Riemann.

Hun har, siden Dagbladet Information kontaktede hende, ændret i Crystalabs hjemmeside. Nu står oprindelseslandet på lapis lazuli som Afghanistan, ligesom hjemmesiden oplyser, at man ikke agter at importere stenen igen, før man kan finde en leverandør, der med sikkerhed ikke er forbundet til Taleban.

»Det vilde Vesten«

Ifølge Anne-Mette Pedersen, ejer af webbutikken Anna Nordica, der sælger krystaller, forekommer det utroværdigt, at de store forhandlere og grossister ikke er klar over, hvorfra deres varer kommer. Hun mener, det er en »en gratis omgang« at sælge sten med »energier« uden at vide, hvor de kommer fra, eller hvordan de er produceret.

Anne-Mette Pedersen blev allerede i 2006 klar over problematikkerne omkring lapis lazuli. Her blev hun af en »mester« på en krystalhealer-uddannelse gjort opmærksom på, at man skulle »holde fingrene væk« fra at sælge lapis lazuli, da stenen er forbundet med væbnet konflikt. Anna Nordica har sidenhen selv solgt lapis lazuli, men Anne-Mette Pedersen oplyser, at denne sten kommer fra USA, og derfor ikke er involveret i konflikt.

»Hvis ikke engang krystalsælgerne forholder sig kritisk, hvordan skulle kunderne så nogensinde blive bevidste om det her. Kunderne har jo tillid til, at der er ordentlige forhold. De ved ikke, at det her er det vilde Vesten,« siger Anne-Mette Pedersen.

Hun efterlyser derfor tydeligere lovgivning og strengere krav til gennemsigtigheden i forsyningskæderne i forhold til importen af ædelsten og krystaller, hvilket er et gennemgående ønske blandt de 14 forhandlere, Dagbladet Information har talt med.

»Burde lovgives om det«

Grossist Anders Futtrup er direktør i Stenguiden og leverer sten til over 70 danske butikker, heriblandt en lang række krystalforhandlere. På Stenguidens hjemmeside oplyses det, at de sælger lapis lazuli fra Afghanistan, Kina og Hong-Kong. Anders Futtrup understreger, at han ikke ønsker at støtte Taleban på nogen måde, men at han ikke på nuværende tidspunkt har planer om at stoppe salget af lapis lazuli.

Spørger man ham, lægger ansvaret ikke hos forhandlerne, men politikerne, som laver reglerne for import og salg: »Jeg ville synes, det var fint, at jeg fik forbud mod at sælge lapis lazuli, hvis det støtter Taleban. Men at pådutte mig det ansvar som selvstændig virksomhed – at jeg selv skal undersøge, hvorvidt mine sten understøtter Taleban – det er meget langt ude.«

»Der burde lovgives om det, og så burde det simpelthen bare forbydes, hvis det støtter Taleban,« siger Anders Futtrup.

Derudover, tilføjer Anders Futtrup, gør Toldstyrelsens regler det »helt umuligt« for ham at spore, hvorfra stenene præcist kommer. For de kinesiske importører, han selv køber fra, får lapis lazuli hjem i partier på flere tons fra lande som Afghanistan. Herfra bearbejder de selv stenen og polerer den, og det får, som toldreglerne er nu, oprindelseslandet til at skifte, fortæller han. Derfor ved han ikke med sikkerhed, hvor hans sten er minet henne.

Anders Futtrup fortæller derudover, at han ikke har besøgt nogle af de steder, hvorfra han importerer sten, men at han generelt forsøger at spørge ind til, om varerne er produceret under ordentlige forhold:

»Der, hvor det kan lade sig gøre, spørger vi ind til det. Men det er generelt en lidt umulig opgave. For hvis du spørger dem, så siger de alle sammen, at alt er fint, men jeg har jo ikke mulighed for at tjekke op på det. Der må jeg jo bare stole på dem.«

Lapis lazuli er langtfra den eneste sten i krystalindustrien, der har tiltrukket sig negativ opmærksomhed. Også turmalin og rosakvarts kan ifølge The Guardian kædes sammen med børnearbejde og livsfarlige arbejdsforhold, ligesom DanWatch også har beskrevet flere problemer i en nylig artikel.