Knaphedssamfundet
Læsetid: 10 min.

Forsyningskrisen er et varsel om, at liberalismens epoke er forbi

Globaliseringen er gået i stå! Landene vender sig indad! Siden Trump og Brexit i 2016 er der skrevet utallige nekrologer om den liberale verdensordens snart forestående fald. Den nuværende forsyningskrise er et varsel om, hvad der konkret kommer efter globaliseringens tidsalder
De åbne økonomier har betydet, at produktion er flyttet fra Vesten til lande med dårlige arbejdsforhold.

De åbne økonomier har betydet, at produktion er flyttet fra Vesten til lande med dårlige arbejdsforhold.

Mario Tama

Udland
22. oktober 2021

De små ’made in’-klistermærker, der fortæller, hvor forskellige produkter stammer fra, giver i mange tilfælde ikke mening længere. En iPhone er måske designet i Californien og samlet i Kina, men de små enkeltdele kommer fra op til 40 forskellige lande. Kameraet er produceret i Japan, batteriet i Indien, panserglasset i Kentucky, og de små mikrochips er lavet i Taiwan, men testet og pakket i Filippinerne. Bryder man en iPhone yderligere op, finder man råstoffer fra alle seks beboede kontinenter.

Sådan en telefon er også et lille monument over en økonomisk orden, hvor containerskibe zigzagger rundt i verdenshavene og binder verden sammen. I næsten hundrede år har verdensøkonomierne åbnet sig. Barrierer er revet ned, toldsatser afviklet, handelsaftaler underskrevet, og verdens lande vævet tættere sammen i gensidig økonomisk afhængighed.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Endelig en positivt besked fra handelsorganisationer verden over. Handelsliberalismen er ved at afgå ved døden. Godt det samme.

Brian Nocis Jensen, Henrik Ilskov-Jensen, Alvin Jensen, Torben Skov, Susanne Kaspersen, Arne Albatros Olsen, Hanne Utoft, Steen K Petersen, Jan Fritsbøger, Vibeke Olsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

LIberalismens problem er, at den sammenkæder aktiviteter og handlinger, der reelt ikke er forbundne. Det gør den igennem det forkætrede noget-for-noget, der forhindrer os i nogensinde at kunne forbedre levevilkårene for mennesker, fordi de udsættes for et konstant pres for at blive udbyttet på deres tid og deres arbejdskraft.
Handel er ikke alene ikke en værdi i sig selv, den er i sig selv et onde, som vi skal begrænse mest muligt til fordel for fordelingsmetoder af nødvendige goder, som adskiller fremstilling og distribution - og endnu mere adskiller dem fra det beslag på verdens tidligere aktiviteter, der befinder sig lommerne på en forsvindende lille del af verdens befolkning, der med en rigid fortolkning af ejendomsretten har været i stand til at monopolisere den købekraft, som bør flyde imellem alle borgere på et nogenlunde lige niveau.

Brian Nocis Jensen, Franz Nitschke, Alvin Jensen, Torben Arendal, Torben Skov, Hanne Utoft, Steen K Petersen, Jan Nielsen, Jan Fritsbøger, Vibeke Olsen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Vil en neoliberal verdensorden og dens magtfulde interessegrupper/strukturer acceptere at handelsliberalismen reduceres - uden at finde på 'løsninger', herunder etablere nye/udvide markeder for udbytning og ekspropriation? Der er jo gigantiske indtægter, gevinstmaksimer og store dele af det med globaliseringen etablerede finanslandskab på spil.

Erik Winberg, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Morten Balling, Torben Skov og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Hvad skal vi dog sige til eleverne i klasseværelserne?

Steen K Petersen, Alvin Jensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Det forventes vel, at de fyldes dem med løgn, så det skal du bare blive ved med, Anders Hüttel.

Anders Hüttel, Alvin Jensen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det, som er forandret, er jo, at behovet for at rage til sig og skabe materiel eksklusivitet er futilt i dag: hvis man stadig mener, at mennesker lider under knaphed, giver begrebet ingen mening længere, for dels kasserer vi ubrugt næsten lige så meget, som vi forbruger, dels er vi nødt til at holde forbruget i gang for at drive hamsterhjulet. Og så kan man stort set altid substituere det, man ikke lige kan anskaffe i dag. Man kan genbruge ressourcer og optimere produkter.
Men hvorfor så innovere, hvis ikke for at tjene mange penge? Fordi det er sjovt. Fordi man bestemmer selv i sit eget liv. Fordi man bliver anerkendt, og fordi det altid er sjovt dels at lave noget med nogen, men også derigennem at etablere kontakter til andre mennesker, lande, verdensdele.

Morten Balling

@Hanne Utoft

"Vil en neoliberal verdensorden og dens magtfulde interessegrupper/strukturer acceptere at handelsliberalismen reduceres - uden at finde på ’løsninger’, herunder etablere nye/udvide markeder for udbytning og ekspropriation?"

Formentlig ender det med at de ikke har noget reelt valg. Man kan ikke holde en vækstøkonomi i gang uden forbrug af begrænsede ressourcer, og frem for alt tro på vækst. Når økonomer taler om tro på markedet og optimisme, så mener de i virkeligheden "naiv tro" og "påtaget optimisme", mens de vender det blinde øje til det faktum at vækst ikke kan fortsætte i et lukket system. Uden vækst kollapser systemet (herunder økonomien), men de fleste håber (naivt) at det bliver efter "deres tid", og andre satser på at kunne redde deres "ejendom" når gyllen rammer den store ventilator.

https://onezero.medium.com/survival-of-the-richest-9ef6cddd0cc1

Daniel Joelsen

Handel har eksisteret lige så længe som mennesket. Problemet er derfor ikke handlen, men det, at man betaler 8kr for en skjorte i produktionslandet og sælger den til 695kr i vesten. Denne skævridning medfører voldsomme miljøproblemer og slavelignende arbejdsforhold.
Os der har råd til skjorten, bruger så vores vid og tid på at filosofere hvad der er rimeligt og rigtigt.

Morten Balling, Peter Hertz, Erik Tvedt og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Så er det godt at vi lever i et socialdemokratisk samfund

Anders Hüttel

Nej Nils vi lever i bil-mekkaens land.

Martin Sørensen

Rigtigt mange forstår ikke hvad liberalisme faktisk er.

Vores verdens marked har aldrig været liberalt. der er et hav af toldmure der har eksisteret i hele verden, så at kalde marked for liberalt er ganske enkelt, ikke og forstå liberalismen.

Frihandel kan kun være frit når man handler på lige vilkår. og det har vi ikke gjort. ja sukker producenter i danmark, har i årtier fået gigantiske statstilskud. ved at EU har sikret en mindste pris på sukker gennem en masiv, told på sukker, hade denne industri skulle fungere på ligevilkår ja så var der ikke en europæisk sukker industri,

At fornægte liberalismen er at fornægte de komparative fordele, og sukker industrien er et glimdrende eksembel på en industri der ikke skulle ha eksisteret. da det er alt for dyrt og producere sukker på vores bredegrader. ja energi mæssigt er det også en bedre foretning og sende sukker fra brasilen og thailand til danmark end og producere den i danmark. man bruger meget mindre energi på at forabejde sukkerrør end sukkerroer,

jeg er gigantisk fortaler for mindre globalisering, og mener at den faktisk dækker for at vi kan få ægte liberalisme, ægte liberalisme, er når vi beskatter eksternaliteterne lige, i verden. så vi konkurere på lige vilkår. det verdens marked vi har set, er et marked med MASIVE statstilskud. som der har skabt den fattigdom vi især ser i udviklingslandende . så nu mens den stupide maxisme vejer sit ækle morgenluft, ja så er forståelesen af hvad liberalisme er nærmest totalt fraværende hos mange på den venstrefløj der hylder karl marx.

frihandlen når den sker på lige og frie vilkår. gør os alle rige. det er staterne der forhindre at marked er frit. så vi ser produktion der aldrig skulle ha forekommet. som den græske tobaks produktion og danske sukker prodiuktion, ja det landbrug som man skælder ud for at producere alt for mange dyr, producere kun det antal dyr fordi vi har en EU hektar støtte ordning. som der igen ødelægger marked, og gør det ufrit og herved uliberalt. liberalismen er også ofte gjort til lig med kapitalismen, ja kapitalismen fungere fint i et liberalt marked. mens aktørene lige så godt kan være korroperationer som kapitalistiske, i samme marked.

liberalismen er markedsøkonomien, hverken mere eller mindre, og et moralsk kodex om at man konkurere på lige vilkår uden monopoldannelse. som der igen forstyre markeds frie prissætning. uden told afgifter og toldmure som der forhindre koperative fordele men MEGET gerne med afgifter der udligner eksternaliteter som der også ødelæger det frie marked. liberalismen har det som udgangspunkt helt fint med at arbejderne mødes og organisere sig i frie fagforeninger, og forhandler fælles om løn og ansættelses vilkår, ja det er helt i den liberale ånd, som bygger på friheden. som ideal.

Det er ikke fri konkurance når kina med løndumping, og ved og blæse på milijøstandarder. og klimaet smadre markeder hvor der er ordende forehold, og dette har intet med liberalismen og gøre. ja det er faktisk anti liberalt, da marked jo ikke har en fri prisdannelse. men er forstyret af statsstøtte, og tilsidesættelsen af eksternaliter,

det globale samfund vi forlader har ALDRIG været liberalt.

Morten Balling

@Martin Sørensen

Det fri marked er en illusion. Du er selv inde på at det ikke eksisterer. At tro på at det kan komme til at eksistere er lige så stædigt og naivt, som når nogle stadig påstår at socialisme fungerer, og at det blot altid havner i "at magt korrumperer". Hver gang, om jeg må være så fri her på organet. Både liberalismens frihed og socialismens solidaritet er begge smukke på papiret, men de fungerer ikke som tiltænkt i praksis.

De "komparative fordele" du snakker om, hvad er de reelt? Mere stress til den enkelte? Mere vækst og dermed mere ressourceforbrug? Flere trykte penge mens den samlede værdi af planeten falder? Mere ulighed?

Jeg har efterhånden læst tilstrækkeligt meget økonomi til at forstå, hvordan markedet fungerer. Udbud og efterspørgsel styrer prisen, når ikke lokumsaftaler mm. tager over, og selv de må vige når udbuddet bliver for lavt eller efterspørgslen bliver for stor. Stort set alt andet økonomi er, skal vi kalde det, "tvivlsomme påstande". Økonomi er ikke nogen videnskab. Bla. bygger al økonomi på handel. Handel er udveksling af ressourcer eller krav på ressourcer. En helt grundlæggende parameter for økonomi er derfor begrebet værdi, som man i økonomi ikke har nogen entydig definition af. Det svarer til at bygge en videnskab op på et aksiom man ikke kan enes om.

Frem for alt er markedsøkonomien den primære årsag til at vi kører med næsen i plovfuren mod en økologisk katastrofe.