»Mit land er vigtigere, end jeg selv er. Nu er der brug for stabile forhold. Jeg har derfor valgt at trække mig som kansler.«
Sådan lød det fra Sebastian Kurz lørdag aften.
Kurz har ellers levet op til sit øgenavn ’vidunderbarnet fra Wien’, siden han i 2017 brugte sin popularitet som udenrigsminister og hardliner i flygtningekrisen til at blive Østrigs kansler.
Siden da har den nu 35-årige ÖVP-leder også været lidt af en overlevelseskunstner.
Kurz overlevede den såkaldte Ibiza-skandale, der i 2019 førte til et sammenbrud i regeringskoalitionen med den daværende regeringspartner FPÖ i 2019, og han overlevede anklagen om gentagne løgne over for undersøgelsesudvalget. Han overlevede i første omgang også affæren om sin trofaste støtte Thomas Schmid, der formentlig med hjælp fra Kurz blev chef i Østrigs statslige holdingselskab ÖBAG.
Men lørdag gik den ikke længere: Kurz gik af som østrigsk kansler.
I den forgangne uge er det nemlig kommet frem, at kliken omkring Kurz blandt andet gjorde ham til kansler ved at bruge millioner af skattekroner på at købe annoncer i tabloidavisen Österreich til gengæld for positiv omtale af Kurz – de skal endda have købt sig til meningsmålinger, der var manipuleret til Kurz’ fordel.
De detaljer ser nu dagens lys sammen med offentliggørelsen af chats, hvor blandt andet Kurz, hans finansminister, Gernot Blümel, samt ÖBAG-chefen Thomas Schmid lyder som en mafiøs bande, der sender kyssesmileys til hinanden som tak for vennetjenester, og i 2016 kaldte den tidligere vicekansler Reinhold Mitterlehner for »en kæmpe røv«, der skal »fejes af banen«. Det er ikke kun bøvet retorik. Kredsen om Kurz har formentligt også saboteret ÖVP’s egne regeringsprojekter for at stille Kurz’ rivaler i et dårligere lys.
Tvivlsomme metoder
Som den østrigske avis Der Standard har formuleret det, er Kurz’ nepotistiske metoder så juridisk tvivlsomme og så moralsk forkastelige, at regeringspartnerne De Grønne var tvunget til at sige fra. At Kurz lørdag gik af og endda solgte sin afgang som en patriotisk gerning, hvor landet står over hans person, er imidlertid også et strategisk træk. For internt i Kurz’ parti ÖVP voksede presset på ham, og allerede på tirsdag ville De Grønne have fældet ham med et mistillidsvotum i parlamentet i Wien.
Kurz kom dem i forkøbet og trækker sig som kansler. Men regeringen mellem FPÖ og De Grønne lever videre. Dermed sidder Kurz stadig med magtens tråde i hænderne. Alexander Schallenberg, der har været udenrigsminister på Kurz’ nåde, er installeret som midlertidig kansler. Kurz selv forbliver ÖVP-leder og gruppeformand i parlamentet, og han vil fortsat sidde med ved ministermøder. »Systemet Kurz lever stadig«, og Kurz er »skyggekansler«, som kritikken lyder fra oppositionspartierne NEOS og SPÖ. Presset ligger altså på De Grønne, som nu kan vælge at lade hele regeringen falde sammen.
Et hurtigt nyvalg er åbenlyst ikke ÖVP’s livret, og lige nu, hvor ’House of Kurz’ ligger i ruiner, virker det usandsynligt, at Kurz atter kan rejse sig. Det kan dog langt fra udelukkes.
En mere langsigtet bekymring er, hvad Kurz’ politiske stil og affærer gør ved det østrigske folks tillid til demokratiet. Som avisen Zeit har formuleret det, er Kurz ofte blevet set som brobygger mellem Øst- og Vesteuropa. Men han har nu desværre også bevist, at Østrig ligger lidt for tæt på Ungarn.
Østrigs politisk kultur er og bliver en gåde. Det er et land med en gevaldig kælderafdeling, og når man først har indset det, forstår man også bedre Thomas Bernhard og hans forfatterskab.
"Man kan i hvert fald fastslå, at Mette Frederiksen ikke har været heldig med valget af sin nære samarbejdspartner og meningsfælle omkring deres fælles EU-kritiske politik samt i det fælles samarbejde for at få andre lande udenfor Europa til at "overtage" Danmarks og Østrigs flygtninge."
Det kan man roligt sige. Og måske kunne dette være en anledning til, at en del skribenter på Information begynder at kigge på Mette Frederiksen med lidt mere kritiske og realistiske briller. Kan ske at Rigsretten kalder, når Mink-kommissionen er færdige med deres arbejde?
Goodby Mr. Kurtz
@Gert Romme
Det er ganske rigtigt nogle underlige venner, Mette Frederiksen har iblandt.
En mere ædende ond forfatter end Thomas Bernhard kommer man til at lede efter i et stykke tid. Hans galde næredes ikke mindst af, at østrigerne lagde deres bagage fra 2. verdenskrig ned i kælderen, men efterkrigstiden har i øvrigt været rig på rænker over det sædvanlige niveau og korruption. Det kan man se i kilderne til Østrigs historie efter 1945.
Mette F. og regeringen har underlige venner, det har vi længe vidst.
Først fældes Netanyahu af korruptionsanklager, nu Sebastian Kurtz.
I både Polen og Ungarn er demokratiet i opløsning, og EU er i gang med at finde ud af sanktionsmuligheder.
Alligevel besøger minister Tesfaye Litauen, og hylder Ungarns premierminister Victor Orban for at have været en stor tænker og mere visionær end andre europæere.
Derfor en barberbladsskarp gave i form af concertina-pigtrådshegn i gave til Litauen :
"The Guardian beskriver den valgte type hegn i galvaniseret stål som deciderede barberblade og skriver, at almindelig pigtråd er beregnet til blot at vanskeliggøre bevægelse. Concertina-pigtrådshegnet er ”designet til lemlæstelse”, lyder det."
https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-09-28-haard-kritik-af-regeringen-for-...
Det er ilde, når den danske regering går efter laveste, mest korrupte og antidemokratiske fællesnævner.
Undertitlen til Stefan Zweigs erindringer var "En europæers erindringer", og det skriver man, når man er jaget på flugt fra sit fædreland. Det samme var en anden østriger med forstand på de nederste etager, Sigmund Freud. Blandt nyere intellektuelle østrigere med betændelse i nationalfølelsen finder vi Ingeborg Bachmann og nobelpristageren Elfriede Jelinek.
Det og meget andet ved den østrigske præsident besked med, og det ligger også mellem linjerne i hans tale. Østrig forbliver naturligvis stabilt i statsoverhovedets taler. Så ser vi lige, hvad ÖVP og FPÖ har i ærmet.
Gert Romme, jeg kan godt lide, du fremhæver Stefan Zweig :
"Stefan Zweig var i sin samtid blandt de mest læste forfattere i dét Europa, han betragtede som sin åndelige hjemstavn. Verdensfred og individets frihed lå den østrigskfødte kosmopolit meget på sinde, og menneskets behov for uafhængighed og hadet til autoriteter løber som en rød tråd gennem hans noveller og kulturhistoriske romaner. Zweigs forfatterskab er formet af de voldsomme historiske begivenheder, han oplevede i løbet af sit liv. To verdenskrige, censur, inflation, bogafbrændinger og eksil tog hårdt på pacifisten, der afskyede al politik, og ved Hitlers fremmarch i 1942 ofrede sit eget liv i afmagt."
Wikipedia
Det er ganske rigtigt, at den nationalromantiske von Fallersleben (1798-1874) i den såkaldte Vormärz-periode skrev »Lied des Deutschen«, som fortsat er kendt af danskere gennem verset «Deutschland, Deutschland über Alles«. Dette vers og vers 2 blev per Grundlov sat til side i 1949, - Forbundsrepublikken forbyder ikke litteratur, det gjorde Det tredje Rige.
Derfor synger man vers 3, som starter med "Enighed, ret og frihed". Det er såmænd stadigvæk von Fallerslebens nationalromantik, for Forbundsrepublikken accepterer ikke den martialske forståelse af von Fallerslebens tekst. Den insisterer (i Grundloven, såmænd) på, at teksten er nationalromantisk, men Tyskland kender tekstens reception.
Det er ikke helt nemt at sammenfatte den udvikling kort, som førte til det tyske rige, men:
Fra 1818 tog den tyske toldforening kontur. Den fjernede toldgrænserne mellem tyske småstater og det endte med det tyske rige i 1871.
Det var den såkaldte lille-tyske løsning, anført af Preußen, og uden Østrig-Ungarn. Det sidste ville have været den store tyske løsning. Det var en ønsket løsning af mange tyskere, men ikke af alle østrigere og heller ikke alle danskere, som forsøgte at forhindre den tyske samling. Derved blev 1864 til det store nationaltrauma.
Det tyske nationale problem var dog ikke løst, og den (bemærk:) tidligere østriger A. Hitler lagde et nyt afsnit til sagaen med Østrigs indlemmelse i det tyske rige i 1938. En endelig afslutning på denne historie kom med murens fald i 1989, og derefter indtrådte med August Heinrich Winklers ord den lykkeligste periode i tyskernes historie.
Selvfølgelig måtte vidunderpigen fra Aalborg finde sammen med vidunderdrengen fra Wien og sammen besøge verdensmestrene i… hvad var det nu? apartheid? valgkamp? … og pigen fortalte ved hjemkomsten at hun skam havde lært meget undervejs af rejsfællen. Lige hvad vi mangler herhjemme… Hvor meget?
@Jørgen Mathiasen
10. oktober, 2021 - 17:53
"@Gert Romme
Det er ganske rigtigt nogle underlige venner, Mette Frederiksen har iblandt."
Vis mig dine venner - og jeg skal fortælle dig, hvem du er
@Ole Svendsen,
måske er det slet ikke nogen ven af Mette Frederiksen men et dårligt valg af allieret, og det er værre.