Forsyningskrise
Læsetid: 3 min.

Kina før COP26: Brug for mere kul og nye kulværker

Mangel på el og kul forud for vinteren får den kinesiske ledelse til på ny at opprioritere kul i landets energiforsyning. Et uheldigt signal forud for FN’s klimamøde, hvor landenes gældende klimaløfter ligger langt fra målet om CO2-neutralitet
Kina vil nu både øge kulproduktionen og etablere flere kulkraftværker i forlængelse af energi- og forsyningskrisen.

Kina vil nu både øge kulproduktionen og etablere flere kulkraftværker i forlængelse af energi- og forsyningskrisen.

David Gray

Udland
14. oktober 2021

Knaphed på energi og en tilstundende vinter får Kinas politiske ledelse til at ryste på hånden, når det gælder nationens grønne omstilling. Ikke alene udsender Beijing signaler om at skrue maksimalt op for kulproduktion og -import, man synes også at åbne for nye kulkraftværker og for at genoverveje tidsplanen for Kinas klimamål.

Det sker i opløbet til FN-klimamødet COP26 i Glasgow sidst i denne måned og samtidig med en ny statusrapport fra Det Internationale Energiagentur IEA, der advarer om, at verden med den nuværende kurs kun når 40 procent reduktion af de globale CO2-udledninger i 2050 – langt fra den CO2-neutralitet, der er målet i Parisaftalen.

Kinas dilemma med akut knaphed på kul i landets elforsyning og industrisektor er del af den energiforsyningskrise, der har ramt den globale økonomi.

Krisen i Kina er skærpet, efter at oversvømmelser i denne uge har ramt de to vigtige kulprovinser Shanxi og Shaanxi og presset kulprisen i landet til et nyt rekordniveau.

Landets premierminister Li Keqiang har i en tale lørdag gjort klart, at det kinesiske folks velfærd under den forestående vinter kommer først, hvorfor de eksisterende kulminer skal øge produktionen til det maksimale, mens nye miner sættes i drift hurtigst muligt.

»De kulfyrede kraftværker vil blive støttet i at øge elforsyningen,« meddeler det kinesiske statsråd og oplyser, at der skal tages »skridt til at fremme den rene brug af kul«.

The Guardian kan citere en erklæring udsendt efter premierminister Lis tale for, at »det er vigtigt at optimere kulproduktionens indretning, bygge avancerede kulkraftværker i takt med udviklingsbehovene samt fortsætte udfasningen af udtjente kulkraftværker på en velordnet måde«.

Den tilsyneladende åbning for nye kulkraftværker synes på kollisionskurs med præsident Xi Jinpings meddelelse for nylig om, at Kina ikke længere vil finansiere kulkraftværker i andre lande. Signalet skaber også usikkerhed om Kinas klimamål.

De gældende mål er, at CO2-udledningerne skal toppe i 2030, og at Kina skal være CO2-neutralt i 2060.

Premierminister Li sagde i sin tale, at reduktionerne ikke bør »forhastes«, og at der er brug for en grundlæggende analyse af den aktuelle strømmangel, før man fastlægger de nære mål for CO2-udledningernes opbremsning.

Der skal laves en ny »tids- og køreplan i faser for at vende CO2-udledningerne«, lød formuleringen i erklæringen fra Lis møde.

Xi Jinping sagde tirsdag ved FN’s biodiversitetsmøde i Kunming i Kina, at den kinesiske regering vil fremlægge planer for realisering af CO2-målene, men gav ingen detaljer eller tidspunkter.

Til gengæld understregede Xi, at Kinas grønne omstilling fortsætter, blandt andet ved etablering af et nyt gigantisk projekt med sol og vind med en samlet kapacitet på 100 gigawatt, seks gange Danmarks samlede elproduktionskapacitet.

Pres på COP26

Om den akutte kinesiske forsyningskrise siger Li Shuo fra Greenpeace i Kina til finansmediet Bloomberg, at »det, der sker på hjemmebanen, ikke giver de kinesiske forhandlere meget spillerum« på COP26.

Der er ellers hårdt brug for et kombineret kinesisk-amerikansk lederskab, hvis klimamødet i Glasgow skal bringe den globale klimaindsats op i fart.

Det Internationale Energiagentur vurderede onsdag i sin årlige World Energy Outlook, at de hidtil gældende klimaløfter fra alverdens lande kun vil sikre 40 procent reduktion i 2050 af de globale CO2-udledninger – langt fra Parismålet om CO2-neutralitet.

Ifølge agenturets chef Fatih Birol er verden i gang med en »ikkebæredygtig genopretning efter pandemien«.

Der er brug for at øge de globale investeringer i grøn omstilling til fire billioner dollar årligt i 2030, hvis 2050-målet skal kunne nås, understregede han.

Serie

Velkommen til knaphedssamfundet?

Priserne på energi, råstoffer og fødevarer stiger, produktionen på kinesiske fabrikker stopper, det globale fragtmarked er ramt af flaskehalse, mange sektorer mangler arbejdskraft.

En verden på vej ud af corona-lammelsen er pludselig ramt af et kaotisk sammenfald af faktorer, der skaber knaphed, inflation og frygt for ny økonomisk krise. Er det starten på en ny knaphedsøkonomi eller blot tilfældige sammenfald, der varsler, hvad fremtiden vil bringe mere af?

Seneste artikler

  • Det, der kommer efter nyliberalismen, virker ikke specielt lovende

    28. oktober 2021
    Forsyningskrisen minder os om, at intet er vundet alene ved at rive det bestående ned. Globalisering er blevet et skældsord, og de nyliberale institutioner, venstrefløjen har bekæmpet i årtier, står for fald. Men umiddelbart bringer det os kun længere fra at løse tidens store udfordringer
  • Tidligere topdiplomat: »Forsyningskrisen er en form for eksistenskamp«

    26. oktober 2021
    Den aktuelle krise med prisstigninger og knaphed på energi, råstoffer og varer signalerer slutningen på en epoke, hvor Vesten har følt en historisk ret til at sætte sig på ressourcerne. Nu handler det om omfordeling eller sammenbrud, mener Jørgen Ørstrøm Møller, tidligere departementschef og firedobbelt ambassadør
  • Forsyningskrisen er et varsel om, at liberalismens epoke er forbi

    22. oktober 2021
    Globaliseringen er gået i stå! Landene vender sig indad! Siden Trump og Brexit i 2016 er der skrevet utallige nekrologer om den liberale verdensordens snart forestående fald. Den nuværende forsyningskrise er et varsel om, hvad der konkret kommer efter globaliseringens tidsalder
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Winther Lundby

Tak for vigtig artikel. Viser endnu engang at der er kræfter der går bag om vores ryg, og bag om de mange gode hensigter i skrift og tale. I øvrigt: Er der én der kan mellemregningerne bag "100 gigawatt, seks gange Danmarks samlede elproduktionskapacitet". ... som jo er noget i retning af 16 gigawatt. Synes ikke lige det passer med de tal jeg i øvrigt ser, men der er sikkert noget jeg overser.. :-)