Interview
Læsetid: 10 min.

Migrationsekspert: EU har fået smag for lukkede grænser. Men er der et alternativ til Fort Europa?

Når Europa isolerer sig selv ved at opbygge hegn og mure for at holde migranter og flygtninge ude, handler det om politikeres behov for at demonstrere kontrol. Men selv om regeringer har fået smag for mure og hegn, betyder det ikke, at der ikke er alternativer, siger førende migrationsekspert. Men dem er der også fordele og ulemper forbundet med
Fort Europa tager form. Gennem de seneste år – og med øget tempo de seneste uger – er pigtrådsruller blevet rullet ud og mure bygget op for at befæste grænserne. På billedet er et hegn ved at blive opsat på grænsen mellem Serbien og Ungarn.

Fort Europa tager form. Gennem de seneste år – og med øget tempo de seneste uger – er pigtrådsruller blevet rullet ud og mure bygget op for at befæste grænserne. På billedet er et hegn ved at blive opsat på grænsen mellem Serbien og Ungarn.

Jacob Ehrbahn

Udland
6. oktober 2021

Pigtrådshegn. Mure. Hårde grænser.

Det er blevet svaret på, hvordan Europa skal håndtere flygtninge- og migrantstrømme. Danske politikere fra et bredt politisk spektrum, regeringsledere på tværs af kontinentet og kommissærer i Bruxelles siger det i kor: Det er altafgørende, at EU’s ydre grænser beskyttes, og mure er nødvendige for at holde flygtninge og migranter fra at sætte foden på europæisk jord.

»Førhen blev det anset som en umulighed, og det var også uønsket, at man kunne og skulle lukke sig selv hermetisk inde bag egne grænser og holde folk ude, inklusive asylansøgere,« siger migrationsekspert Hanne Beirens.

Men vi lever i en ny verden. Det har i længere tid været et politisk mål at holde folk ude, men med coronapandemien, hvor verden lukkede ned, og antallet af flygtninge og migranter, som krydsede EU’s grænser, i perioder var uanseligt lille, begyndte forseglede, uigennemtrængelige grænser for alvor at fremstå som en realistisk mulighed.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Michael Hullevad

Mure og pigtråd er ikke løsningen. Med flytninge strømme på grund af klimaændreinger og de mange "failed states" kan udløse så store økonomiske og kulturelle problemer at man må gribe til handling.
"Den der forsøger at komme illegalt ind i EU fortaber retten til ophold, sociale ydelser eller beskyttelse. Kun dem med et visum vil få lovlig adgang.

Jeg skal ikke underkende, at klimaet kan give ganske kostbare flygtningestrømme.

Men de flygtningestrømme man så i 2015 kostede faktisk nærmest uendelig lidt i forhold til landenes BNP. Og det gjorde de også for de ret få lande, som virkelig tog mange flygtninge - Forbundsrepublikken og Sverige.

Faktisk er det visse politikere, der igen og igen fører problemet frem som et problem. Og en løgn kan som bekendt gentages så tit, at de svagest fungerende borgere tror på det. Den viden har man direkte fra reklamerne.

I stedet for at lukke Europa burde man gøre noget effektivt for både klimaet samt for de lande, hvor de borgere, der er potentielle flygtninge bor. Og dem, der trods alt flygter til Europa, bør man gøre til Europas fælles flygtninge.

Thomas Tanghus, Jesper Sano Højdal, Jan Nielsen, Inger Pedersen, Alvin Jensen, Pietro Cini, Peter Meyling, Olaf Tehrani, Anders Reinholdt, Peter Mikkelsen, Poul Søren Kjærsgaard og Franz Nitschke anbefalede denne kommentar

Frygten for flygtninge og indvandrere har for længst nået hysteriske højder.
Enhver der har været på et hospital fornyeligt må have set hvor mange med anden etnisk herkomst der arbejder der. Det samme gælder mange andre erhverv.
Vores samfund bryder sammen uden indvandring, det må stå klart for enhver med bare en lille smule aktivitet mellem ørene.

Men vi mangler politikere med format og mod til at sige det højt.

Franz Nitschke, Inger Pedersen, Per Klüver, Alvin Jensen og Jesper Andersson anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

"Men de flygtningestrømme man så i 2015 kostede faktisk nærmest uendelig lidt i forhold til landenes BNP"

Eftersom det meste af Danmarks budget er øremærket på forhånd, er der meget lidt at rykke rundt med i finanslovsforhandlingerne. Derfor er det heller ikke uinteressant at diskutere, hvad flygtninge og integration koster. Får vi nok for pengene.
Hvad der spares kan bruges på sygeplejersker, SOSU'er og andet velfærd.

" Ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere indebærer en varig udgift på de offentlige finanser på 33 mia. kr. pr. år (målt i 2018-niveau). Til sammenligning indebærer vestlige indvandrere og deres efterkommere en varig nettoindtægt på 14 mia. kr. pr. år, mens personer med dansk oprindelse indebærer en varig nettoindtægt på 46 mia. kr. pr. år".

https://www.regeringen.dk/nyheder/2018/ikke-vestlig-indvandring-og-efter...

Peter Hansen, Per Christensen, Claus Nielsen, Jørgen Munksgaard, Henrik Andersen, Jacob Nielsen og Jesper Andersson anbefalede denne kommentar

@ Jeppe Bundgård. Tallet på 33 mia er helt til månen. Den måde ministeriet har lavet sin beregning på er ubrugelig. Benytter man samme regnemetode på f.eks. kvinder, så 'koster' de 106 mia netto om året. Det er jo tydeligt nok absurd. En kritisk gennemgang af beregningen kan f.eks. findes her https://www.information.dk/debat/2020/11/kun-hvide-maend-giver-overskud-....

Thomas Tanghus, Inger Pedersen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Jeppe Bundgaard

"Eftersom det meste af Danmarks budget er øremærket på forhånd, er der meget lidt at rykke rundt med i finanslovsforhandlingerne. "

Øremærkningen er altså et valg!
Ikke en del af naturlovene, skulle jeg hilse og sige.
Og derfor kan man altså vælge at ændre det valg til nye foretrukne prioriteter.
Hvis "Bestemmerne" altså vil...

Jeppe Bundgaard

Per Klüver.
Tallet på 33 mia. er sådan set godt nok. Det siger artiklen, du linker til også.

Fra artiklen;

“Derimod viser regnestykket et underskud for indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande på 67.000 kroner i gennemsnit pr. person"

"Ganger man tallet op med 487.000 ikkevestlige indvandrere og efterkommere, får man en samlet nettoudgift på 33 milliarder kroner i 2017".

Artiklen siger også; "Årsagen hertil er ikke, at de hver for sig udløser større udgifter for det offentlige. Det er heller ikke, at de i gennemsnit modtager flere penge i dagpenge, kontanthjælp, folkepension og andre overførselsindkomster. Årsagen er, at de betaler væsentligt mindre i skat og moms end etniske danskere".

Men artiklen siger så lige efterfølgende; "Ser man nærmere på, hvorfor indvandrere og efterkommere bidrager med mindre i skattebetaling, synes en lavere beskæftigelse at være årsag til rundt regnet halvdelen af det lavere bidrag".
- altså arbejdsløshed, hvilket udløser kontanthjælp, dagpenge eller andre ydelser(som naturligvis udløser mindre i skattebetaling). Det modsatte af, hvad artiklen lige har påstået.

Jeppe Bundgaard

"Øremærkningen er altså et valg!
Ikke en del af naturlovene, skulle jeg hilse og sige.
Og derfor kan man altså vælge at ændre det valg til nye foretrukne prioriteter.
Hvis "Bestemmerne" altså vil..."

Ja, Inger Pedersen, offentlige udgifter er et politisk valg.
Infrastruktur, DSB, offentlig bustransport, uddannelse, ældrepleje, sundhedsvæsen, børnepasning, børnepenge og sociale ydelser er f.eks nogle af de udgifter der ligger ret fast. Udgifter de fleste er enige om, er en god idé.

@ Jeppe Bundgaard,

Jeg er økonom, og jeg kan faktisk godt tabulere tallene i nationalregnskabet.

Du oplyser, at de samlede omkostninger til indvandrere og deres efterkommere i 2018 var på 47 mia. DKK. Jeg har ikke kontrolleret beløbene, men de er sandsynlige.

Men ærligt talt, så udgør de blot sølle 2,017% af det årlige BNP, som Danmark genererer. - Altså 47 mia. DKK i forhold til 2.330 mia. DKK. Skræmmer det dig?

I øvrigt er der faktisk 2 andre relevante fakta, der springer i øjnene for en økonom, men som du glemte at oplyse:

1. At der faktisk er tusindvis af danskere, som min hustru og jeg, der har forladt landet men stadig betaler skat, og modtager alle sociale ydelser i det nye land uden betaling.

2. At man som forbruger er vigtig for samfundet. Uden forbrug ingen produktion, job eller skatteindtægt. Og disse indvandrere forbruger i Danmark på samme vis som vi forbruger i andre lande.

Jeppe Bundgaard

Nej, Gert Romme, det skræmmer mig ikke, og jeg stemmer hverken DF, NB eller Inger Støjberg.
Jeg påpeger bare, at 33 mia kr. årligt er mange penge at betale for en fejlslagen integration( du må have lagt de 14 mia kr. For vestlig indvandring oveni for at nå frem til 47 mia. Det kan man ikke da de 14 mia er en netto indtægt, ikke udgift).

"Mens personer med ikke-vestlig baggrund fylder relativt mindre blandt de beskæftigede, er de til gengæld betydeligt overrepræsenteret blandt modtagere af kontanthjælpsydelser – og særligt når man ser på personer, der har modtaget kontanthjælp uafbrudt i 5 eller 10 år".

"I maj 2020 var der mere end 5.000 ikke-vestlige kvinder, der havde modtaget kontanthjælp uafbrudt i 5 år. Mere end 2.000 havde modtaget kontanthjælp 10 år i træk. Det svarer til, at ikke-vestlige kvinder udgør henholdsvis 20 pct. og 25 pct. af disse grupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere. Andelene skal holdes op mod, at ikke-vestlige kvinder udgør 14 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere, men at gruppen kun udgør 5 pct. af befolkningen mellem 18-64 år".

https://www.da.dk/politik-og-analyser/integration/2020/beskaeftigelsen-f...

Mennesker på sociale ydelser som kontanthjælp betaler ikke så meget i skat og forbruger heller ikke så meget , så moms bidraget er heller ikke så stort, som ved folk i fuld beskæftigelse.
Staten betaler ydelsen og borgeren betaler lidt tilbage i skat, så det kan vel ikke betragtes som nye midler, der kommer i statskassen.

Jeg ved ikke, hvor mange danskere, der bor i udlandet og nyder fylde sociale ydelser dér, men betaler deres skat til DK. Så det kan jeg ikke tale med om. Men jeg synes også det er debatten uvæsentlig.

Det behøver slet ikke være antallet der gør det, selv liden tue kan vælte stort læs, og vi har allerede en splittet befolkninger i mange europæiske lande på den bekostning. Noget der både kan komme til at få landenes sammenholds og sammenhængskraft til at falde fra hinanden og ikke mindst først og fremmest undergrave EU´s legimitet og få unionen til at kollapse fra den ene dag til den anden som et andet Sovjetunionen.

Hvad vi gør ved det og en fremtidig kæmpe potentiel migrations strøm, det er spørgsmålet!

Jeg forstiller mig at hvis man ikke tage denne problemstilling meget alvorligt og seriøs i dag, så kan løsning blive meget mere akut og ubehagelig i fremtiden.

Klaus Ankerstjerne Eriksen

Ophæv landegrænserne og lad folk selv bestemme hvor de vil bo, så er vi fri for pigtråd og militær.