På flugt
Læsetid: 12 min.

På Talebans dødsliste: Sådan hjalp en dansker Afghanistans øverste politikvinde ud af landet

Afghanere forsøger fortsat desperat at flygte efter Talebans magtovertagelse. En af dem er Gulafroz Ebtekar, den højestplacerede kvinde i det afghanske politi, som Taleban har truet på livet. En dag fik hun en besked fra en dansker, som sagde, han kunne hjælpe hende ud af landet. Her er historien om den dramatiske flugt set med deres øjne
Tusinder af kvinder drømte om at gøre en forskel for Aghanistan, siger Gulafroz Ebtekars. Nu ved vi ikke hvad vi skal gøre af os selv.

Tusinder af kvinder drømte om at gøre en forskel for Aghanistan, siger Gulafroz Ebtekars. Nu ved vi ikke hvad vi skal gøre af os selv.

Martin Gøttske

Udland
23. oktober 2021

DURRËS, ALBANIEN – Under burkaens blå stof løber sveden ned ad Gulafroz Ebtekars ansigt. I en lille landsby i det nordlige Afghanistan skynder hun sig op til husets øverste etage, hvor hun forsøger at finde et bedre signal, så hun kan sende en besked ud med sin mobiltelefon.

»Taleban er her, hvad gør vi?!« skriver hun med rystende hænder.

Få uger forinden var 33-årige Gulafroz Ebtekar den højestplacerede kvinde i det afghanske politi, men nu er hun på flugt fra Taleban og gemmer sig i et treetagers hus sammen med en større gruppe, der hovedsageligt består af børn og kvinder.

Blandt dem er kvindelige dommere, cykelryttere, journalister, en sangerinde, kvindesagsforkæmpere og en FN-ambassadørs familie.

Det er kvinder, der har oplevet frihed, og som i sig selv var symboler på kvindefrigørelsen i det Afghanistan, der netop er styrtet i grus. Nu frygter de fremtiden i det genopståede islamiske emirat.

Huset, de befinder sig i, skulle have været et safe house, et sikkert opholdssted. Men det er det tydeligvis ikke længere, hvor 20 talebansoldater nu står udenfor.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kenneth Krabat

Det er, undskyld jeg siger det, fucking langt ude, det her! Salam Aldeen, der blev tilbageholdt 1 år på Lesvos, af det græske politi anklaget for menneskesmugling,fordi han havde reddet bådankomne mennesker op af vandet - og nu redder han mennesker ud af Afganistan!

Og så alt dét, han har gjort ind imellem med Team Humanity, som er lige store dele at få uledsagede børn til at glemme deres nød og udadtil repræsentere, hvad simpel menneskelighed kan afstedkomme, når bare man møder op.

"Respekt" forbeholdes til dét, vi bryder os om.

Bliv her lidt endnu, Salam.

Erik Tvedt, Lisbeth Glud, Sonja Rosdahl, Erik Karlsen, Carsten Wienholtz, John Andersen, Torben Lindegaard, Jesper Partoft, Bjarne Jensen, Holger Nielsen, Solveig Neubert, Mikael Aktor, Dorte Sørensen, erik pedersen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Per Almar Johnson og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Det er, undskyld jeg siger det, fucking langt ude, det her! Salam Aldeen, der blev tilbageholdt 1 år på Lesvos - af det græske politi anklaget for menneskesmugling fordi han havde reddet bådankomne mennesker op af vandet - og nu redder han mennesker ud af Afganistan!

Og så alt dét, han har gjort ind imellem med Team Humanity, som er lige store dele at få uledsagede børn til at glemme deres nød og udadtil repræsentere, hvad simpel menneskelighed kan afstedkomme, når bare man møder frem.

"Respekt" forbeholdes dét, vi bryder os om.

Bliv her lidt endnu, Salam.

Torben Lindegaard

@Martin Gøttske

Superspændende artikel - og tros alt ganske opmuntrende.

Da Taliban netop havde overtaget magten i Afghanistan, lagde en række amerikanske Afghanistan veteraner små videoer på YouTube, som omhandlede opkald fra deres afghanske hjælpere - combat entrepretors, chauffører etc. - som sad i deres hus, mens Teliban var i landsbyen og gik fra hus til hus med lister for at arrestere disse vestlige hjælpere.

Man blev utrolig deprimeret og især skamfuld over vores totale svigt af disse mennesker, som vi alle vidste gik en frygtelig skæbne i møde.

Og Statsminister og Forsvarsminister tog i pågældende week-end på Festival i Odense med byens borgmester - og Tine Bramsen forsatte til Ærø og så på sæler.

Nej, vi kan bare ikke finde ud af det.