Sat op over for hinanden virker billederne fra Prag så ekstreme, at det næsten er for godt til at være sandt.
På den ene side står den 67-årige milliardær og premierminister, der i årevis har vadet i skandaler og korruptionsanklager fra EU – og som få dage før fredagens og lørdagens parlamentsvalg i Tjekkiet har været på forsiden af alverdens aviser, fordi han ifølge Pandora Papers har brugt offshoreselskaber i skattely til at skjule, at han har købt ejendomme og endda et slot i Frankrig for over 100 millioner danske kroner.
På den anden side står en 41-årig it-nørd med dreadlocks, som fokuserer på grøn omstilling, økonomisk transparens og mangfoldighed i et stærkt EU.
Det kalder næsten på en fanfare: Tadaaaaaa: Velkommen til årets vilde valgkamp i det smukke Prag!
I det ene ringhjørne: Populisten Andrej Babis – også kendt som »Tjekkiets Trump« eller »Babisconi« og leder af partiet ANO, som både betyder JA og samtidig er en forkortelse for »Aktion for utilfredse borgere«.
Over for ham: Idealisten Ivan Bartos, der spiller harmonika, dyrker parkourtræning og med overraskende succes leder det ellers næsten uddøde Piratparti, som i et valgforbund med »borgmesterfraktionen« nu vil slå Babis af pinden.
I foråret lå idealisten Bartos til sejr. Nu ligger populisten Babis atter øverst med 25 procent i sidste meningsmåling mod knap 20 procent til Piraterne.
Skandaleresistente fans
Journalistisk set er den kamp så god, at det burde være løgn. Men samfundsmæssigt er personfikseringen en del af det tjekkiske problem, siger politologiprofessoren Jirí Pehe over telefonen fra sin villa i udkanten af Prag.
»Valgkampen fremmer et showdemokrati med mere fokus på skandaler, personer og mediefnidder end på de store udfordringer og reformer, som Tjekkiet står foran. Og med showet gøres skandalerne og interessekonflikterne samtidig harmløse,« siger Pehe.
Selv flygtede han i 1981 fra Tjekkoslovakiet. Efter studier i New York og efter Østblokkens sammenbrud blev han i 1990’erne rådgiver for den store helt i Silkerevolutionen, Tjekkiets senere præsident Václav Havel.
I dag leder Pehe New York University’s afdeling i Prag. Og han peger med et suk på, at en fjerdedel af tjekkerne vil stemme på ANO og Babis. De sidste meningsmålinger lå godt nok før søndagens afsløring af Babis’ lyssky handler i Pandora Papers. Men Jirí Pehe tror ikke, at det vil være en game changer.
»Det her er bare endnu en skandale på bunken af Babis-skandaler. Og det er en teknisk kompliceret skandale – de fleste vælgere aner ikke, hvad en offshorekonto er,« siger han.
Pehe remser op fra Babis’ fortid: Skandalen om hotel- og konferencekomplekset Storkereden, hvor Babis er anklaget for at have misbrugt EU-midler. Anklagen om, at han som premierminister stadig styrer det agroindustrielle imperium Agrofert, som har gjort Babis milliardær. Og det stigende pres fra EU på grund af konflikter i sammenfletningen mellem Babis’ politiske og økonomiske interesser.
»Babis har allerede en ret trofast vælgerskare, der overvejende er over 60 år, og de virker skandaleresistente,« siger Jirí Pehe.
»De stemmer på Babis, fordi han virker driftig og øger de offentlige lønninger, velfærdsydelser og pensioner – i øvrigt også med de enorme midler fra de tjekkiske genopretningspakker under coronakrisen, som har fået statsgælden til at eksplodere.«
To autokratiske mænd
Da oligarken Babis i 2011 trådte ind på den politiske scene, lovede han ellers et opgør med korruptionen og med den politiske elite, der siden østblokkens sammenbrud og Tjekkoslovakiets opløsning havde sat sig på flæsket i Tjekkiet. Allerede i 2013 gjorde Babis ANO til det næststørste parti. Og efter en valgkamp med slogans som »Vi stjæler ikke« blev ANO i 2017 suveræn valgvinder og kunne danne en mindretalsregering med Socialdemokratiet og med Kommunistpartiet som parlamentarisk støtte.
Denne mindretalsregering var kun mulig, fordi den støttes af den tjekkiske præsident Milos Zeman – en 77-årig højrehardliner, som gerne provokerer med EU- og fremmedfjendtlige udsagn.
»Man kan tale om en politisk symbiose mellem Zeman og Babis, for de holder hinanden oppe,« mener Jirí Pehe.
»Sandheden er desværre, at det tjekkiske demokrati er fanget i spillet mellem to autokratiske mænd. Men en ny præsident vil ikke støtte Babis i den absurde udstrækning, som Zeman har gjort.«
Flødeis til folket
Piratlederen Ivan Bartos sparer ikke på sin kritik af »Babis’ evige løgne« og »destruktive populisme«.
Omvendt tilsværter Babis Piraterne som en nymarxistisk sekt, der vil tvinge tjekkerne til at spise vegansk, forbyde biler med forbrændingsmotor og invitere horder af migranter til Tjekkiet. Den skræmmekampagne lykkes fint, mener den tjekkiske politolog Milan Nic fra tænketanken DGAP: Både Piraterne og det ligeledes stærkt Babis-kritiske valgforbund SPOLU (I fællesskab) ligger nede omkring 20 procent.
I foråret, hvor Babis fyrede sin fjerde sundhedsminister inden for et år, og landets coronapolitik var rent kaos, havde Piraterne ellers god vind i sejlene og lå forrest i feltet. Men med vaccinerne er der kommet mere ro på, og Piraterne har nu hverken et tungt politisk emne eller en sammenhængende fortælling, som tiltrækker tjekkerne, mener Milan Nic.
»Piraterne virker ofte uprofessionelle, og med deres grønne og proeuropæiske profil sidder de i en idealistisk position, der gør dem til lette ofre blandt tjekkerne, der er et af de mest EU-skeptiske folk i Europa.«
Pludselig bryder Milan Nic ud i et grin og fortæller en sigende anekdote: I sommer delte Piraterne gratis is ud under deres valgkamp. Vegansk is, hvilket egentlig var en ligegyldig detalje, siger Milan Nic.
»Men Babis’ kampagnefolk samlede den straks op. Vi deler da også gratis is ud – fuldfed chokoladeis og jordbæris med fløde. Det er jo det, folket vil have, mente Babis. Og han havde ret. Det var et gratis PR-scoop, der siger meget om Piraternes syn på Tjekkiet – og om splittelsen i det tjekkiske samfund.«
Nasty duks
Allerede ved valgkampens start lagde Andrej Babis tonen over for EU.
»Dette valg her er vores sidste chance for at beskytte vores nationale interesser, vores kultur, vores identitet,« sagde han og lovede aldrig at optage så meget som én illegal flygtning i Tjekkiet og aldrig at afgive tjekkisk suverænitet til Bruxelles.
Det lyder lidt som Orbán fra Ungarn eller Kaczyński fra Polen. Men det er Babis langtfra, understreger både Milan Nic og Jiri Pehe.
»Babis er forretningsmand og pragmatiker, ikke ideolog. Både han og Tjekkiet er dybt afhængige af EU-midler og det indre marked. Derfor skyr han åben konflikt i sit dobbeltspil med EU,« siger Jirí Pehe.
»Han siger en masse nasty ting om EU til sine vælgere, og dagen efter går han til EU-topmøde og opfører sig som en duksedreng.«
At Babis og ANO er meget langt fra Orbáns enevælde i Ungarn eller bare PiS’ autokratiske styre i Polen, skyldes også, at Babis kun har siddet på en mindretalsregering. Desuden fungerer de tjekkiske checks and balances ifølge Jirí Pehe stadig solidt med et stærkt senat og en stærk forfatningsdomstol, der gør det meget svært at skabe forfatningsændringer eller ombygge justitsapparatet som i Ungarn og Polen.
En slagkraftig nationalistisk fortælling har Babis i øvrigt heller ikke, påpeger Milan Nic. Det ville også virke lidt malplaceret, da han er født slovak og taler tjekkisk med tydelig accent.
Kul og biler
At kampen mellem Babis og Bartos faktisk er for god til at være sand, kan man måle på, at ingen tør spå om udfaldet af valget. Tjekkiet står nemlig foran en ekstremt rodet regeringsdannelse. Her har Babis stort set ingen chancer for at skabe en stabil flertalsregering. Det er åbent, om de to oppositionsblokke kan finde sammen. Og en hel række partier ligger og roder omkring spærregrænsen, så få procents udsving kan gøre en stor forskel.
Men landet står også foran en helt anden udfordring: den grønne omstilling. Efter en række år med stærk vækst og rekordlav arbejdsløshed, er landet stadig stærkt afhængigt af kulkraft. Og den tjekkiske økonomi er stærkt afhængig af, at en stor del af den tyske bilindustri er outsourcet til Tjekkiet.
»Når meget få firmaer i bilindustrien står for en femtedel af landets BNP, så bliver EU’s Green Deal selvfølgelig en kæmpe udfordring,« siger Jirí Pehe.
Mens Babis skælder ud på det kommende forbud mod forbrændingsmotorer som »rent vanvid«, kræver Ivan Bartos, at tjekkerne ser virkeligheden i øjnene.
»Det er åbenlyst, at tjekkerne ikke kan snakke sig ud af en stor omstilling, selv om mange er bange for at skulle opleve omvæltninger som i 1990’erne. De problemer og udfordringer adresserer Piraterne egentlig ret præcist. Det vinder de bare næppe valget med,« siger Pehe.
Men ønsker tjekkerne slet ikke et opgør med den milliardære Babis’ rygende autokratisme i kampen mellem populisme og idealisme?
Så simpelt er det ikke i et økonomisk splittet land. Rigtig mange ønsker sig brændende et opgør. Men et stort mindretal vil fortsætte med Babis i spidsen, siger Milan Nic.
»Rigtig mange tjekker kæmper stadig med skuffelsen over, at liberalismen ikke har bragt dem velstand som i Vesten. Derfor misforstår mange i Vesteuropa stadig østeuropæernes motiver til at vælge og handle, som de gør.«
