Forsyningskrise
Læsetid: 13 min.

Panikhøje energipriser gavner lige nu sort energi, der kan få forlænget levetiden

Naturgasprisen i Europa er på kort tid steget til højeste niveau nogensinde, og priser på olie, kul og el følger med. Energiknapheden skyldes et sammenfald af omstændigheder, der er kommet bag på alle, og den rammer både borgernes energiregninger og klimaet
Energiprisernes voldsomme himmelflugt kommer til at betyde, at den kommende vinter bliver dyrere for danskerne, specielt hvis det bliver en kold vinter, vil det give større el- og varmeregninger.

Energiprisernes voldsomme himmelflugt kommer til at betyde, at den kommende vinter bliver dyrere for danskerne, specielt hvis det bliver en kold vinter, vil det give større el- og varmeregninger.

Lars Laursen

Udland
9. oktober 2021

»Vi må sige det, som det er: Det bliver dyrere at være dansker den næste tid. Det bliver dyrere at få el, det bliver dyrere at varme sit hus op, og det bliver dyrere at transportere sig rundt. Det kan man ikke komme uden om,« siger Kristian Rune Poulsen, analytiker hos brancheorganisationen Dansk Energi (DE).

»Det er i virkeligheden en kæmpe succeshistorie,« siger hans chef, administrerende direktør i organisationen, Lars Aagaard.

De deltog begge forleden i et DE-webinar om de stigende energipriser, og det, der kunne lyde som manglende fodslag mellem chef og medarbejder, er i virkeligheden en afspejling af de komplekse sammenhænge, der karakteriserer den aktuelle situation med dramatik om priserne på de internationale energimarkeder.

Energiprisernes voldsomme himmelflugt vil uden tvivl belaste privatøkonomien og risikerer at true samfundsøkonomien, men den kan måske også føre noget godt med sig på sigt – det afhænger af øjnene, der ser, og hvordan der politisk reageres på prisstigningerne. Nogle drømmer om, at resultatet af krisen kan blive en levetidsforlængelse for den fossile energi og uventede gevinster til dem, der tjener penge på den.

Kristian Rune Poulsen og Lars Aagaard vender vi tilbage til. Netop nu taler brancheanalytikere i ind- og udland åbent om »alarm« og »panik« på energimarkederne.

Gasprisens amokløb

Mest kaotisk er udviklingen i naturgasprisen. Siden et lavpunkt under coronakrisen i marts 2020 er gasprisen i Europa næsten nidoblet, siden dette års start mere end seksdoblet og inden for de seneste tre uger fordoblet.

Tirsdag nåede gasprisen på energibørsen i Rotterdam 116 euro pr. megawatt-time, det højeste niveau nogensinde ifølge energihandelsselskabet Energi Danmark, der i et markedsnotat fortæller om »den voldsomt nervøse stemning på markedet, som fortsætter af frygt for formindskede lagre gennem vinteren«.

 

Prisen på nordsøolie stiger også og er med over 82 dollar pr. tønde mere end firedoblet siden foråret 2020 – prisen er højere end på noget tidspunkt siden 2018. Prisstigningen fortsatte tirsdag efter oliekartellet OPEC’s meddelelse om, at man ikke vil øge sin olieproduktion nævneværdigt for at imødekomme efterspørgselspresset.

Analytikere hos Bank of Americas Europa-afdeling skønner, at prisstigningen på nordsøolie kan fortsætte til 100 dollar pr. tønde omkring årsskiftet, hvis Europa løber ind i en kold vinter – det, der nu afventes nervøst i alle lejre som den store joker.

»Vejret er i en fart ved at blive den vigtigste faktor bag energimarkedets udvikling,« skriver Francisco Blanch, strategisk analytiker hos banken, i finansmediet The Street.

Benzinprisen følger råolien, og en liter blyfri benzin koster nu herhjemme omkring 14 kroner – en prisstigning på næsten 40 procent siden coronanedlukningen i foråret 2020.

Kulprisen i Europa er alene den seneste måned steget med næsten 40 procent.

Prisen for CO2-kvoter på EU’s kvotemarked nåede tirsdag med over 64 euro pr. ton CO2 det højeste niveau nogensinde.

Endelig er elprisen hastigt på vej op. På den nordiske Nord Pool-børs er den skudt over 60 procent i vejret den seneste måned, og på det tyske marked er elprisen denne uge blevet udsat for, hvad Energi Danmark kalder »ubegribeligt« høje priser.

Energipriserne er faldet en smule siden onsdag. Ifølge EnergiDanmark afspejler det den »stærkt nervøse situation«, og »hvordan markedet netop nu reagerer i panik«.

Bølgen af prisstigninger har taget alle på sengen og udløser nu et væld af spekulationer og bekymringer. Hvor meget stiger inflationen? Og renten? Undergraves den fornyede økonomiske vækst? Rammes aktiemarkedet af panikreaktioner, der kan destabilisere finanssektoren og dermed realøkonomien? Trækker energipriserne andre priser så meget op, at det skaber social nød, forstærket ulighed og utilfredshed? Hvem i den globale energiforsyningssektor skal nu gøre hvad for at bremse amokløbet?

Uheldige sammenfald

Årssagerne til prischokket er mange og ligner et sammenfald af tilfældigheder.

I Europa, Nordamerika og det østlige Asien betød en kold vinter sidste år kombineret med meget hjemmearbejde under pandemien et øget opvarmningsbehov, der skabte et stort træk på lagrene af naturgas anvendt i gasfyrede kraft- og varmeværker og private gasfyr. Dertil gav en meget varm sommer med hedebølger i blandt andet Asien og dele af Syd- og Nordamerika et nyt pres på reserverne som følge af et øget elbehov til aircondition.

På vore breddegrader har en længere periode med mindre vind nogle steder og mindre nedbør andre steder betydet et reduceret bidrag til elforsyningen fra såvel vindkraft som norsk vandkraft. Det har fået elprisen til at stige og samtidig naturgasprisen, fordi gasfyrede værker må skrue op, når den vedvarende energi periodisk yder mindre.

Parallelt med disse vejr- og klimapåvirkede processer har produktionen og leverancerne af gas været mindre end forventet flere steder på kloden. Herunder i Rusland, hvor det statslige Gazprom beskyldes for at holde gasleverancerne til det trængende Europa nede for dermed at presse EU til at fremskynde den sidste formelle godkendelse af Nord Stream 2-gasledningen. Den russiske vicepremierminister Alexander Novak sagde onsdag direkte, at »en hurtig fuldendelse af godkendelsesprocessen« kunne bidtage til at »mildne den aktuelle situation«.

Gazproms egne leveringsdata viser, at leverancerne til EU vitterlig faldt i løbet af september, men er steget en anelse de første dage i oktober.

En gruppe på 42 EU-parlamentarikere på tværs af partigrupperne anklager i en henvendelse til EU-Kommission Rusland for bevidst at bruge gasvåbnet og den tilstundende vinter som pression. EU-Kommissionen har meddelt, at man nu vil undersøge anklagerne fra parlamentarikerne.

I Kina har en uventet knaphed på kul ført til elrationering og midlertidige lukninger af mange virksomheder, men også til en jagt på naturgas – herunder om muligt fra Rusland – til hurtig erstatning for de knappe kul. Det presser gaspriserne i Asien og Europa yderligere.

Også nedlukning og afvikling af kulkraftværker i en række lande som led i den grønne omstilling har øget efterspørgselspresset på gas, vurderer Goldman Sachs.

En sidste faktor har været de stigende priser gennem længere tid i det europæiske CO2-kvotesystem, der – faktisk helt som tilsigtet ud fra en klimavinkel – har fået elselskaber til over en periode at skifte fra kul til gas, men dermed altså yderligere eskaleret den aktuelle naturgasknaphed og prisstigning.

I et forsøg på at fremkalde et politisk indgreb mod kvoteprisens stigning hævder Polen, Spanien og Tjekkiet ifølge Financial Times, at stigningen er spekulanters værk – EU-Kommissionen har svaret, at man ikke ser sådanne tegn på manipulation af kvotemarkedet.

Paradoksalt nok skiftes der nu flere steder i både EU og Storbritannien tilbage til kul på grund af det dyre naturgas, stik mod EU’s grønne omstillingsplaner. Det kan tages som et vidnesbyrd om, at CO2-priserne stadig ikke er høje nok, trods stigningen gennem længere tid.

Skiftet fra naturgas til kul presser også kullagrene og er med til at forklare, at også kulprisen er stigende. Det tyske elselskab Steag meddelte i sidste uge, at det ikke havde mere kul til sit kraftværk Bergamen-A i det vestlige Tyskland og derfor har måttet indstille værkets elproduktion midlertidigt.

»Som konsekvens af de høje gaspriser er der en jagt på kul i hele verden og også her på dette sted,« sagde selskabets talsmand til Reuters.

Hyperinflation?

De omtalte faktorer, der har gjort indhug i naturgaslagrene, falder sammen med, at det globale produktionsapparat og forbruget har taget overraskende markant og hurtig fart efter corona-genåbningen og dermed skabt et stort efterspørgselspres på energi – i sig selv en afgørende drivkraft bag prisstigningerne på både naturgas, el, kul og olie.

Det har rejst diskussionen, om regeringers historisk store hjælpepakker og centralbankers pengeudpumpning under og i kølvandet på pandemien måske har været for voldsomme – eller om tiden i det mindste er inde til nu at stramme op på den ekspansive økonomiske politik for at holde inflationsspøgelset i ave.

I USA spår for eksempel Ryan Dusek, direktør for risikorådgivning hos det finansielle rådgivningsselskab Opportune LLP, at fortsat pengeudpumpning kombineret med præsident Bidens store infrastrukturplan med dets massive offentlige investeringer vil løfte produktion og forbrug – og dermed også energiforbrug – så meget, at olieprisen drives yderligere i farlig opadgående retning med inflationen som følgesvend.

»Lettilgængelige penge og Biden-administrationens klimadagsorden kan presse råoliepriserne til et nyt og dramatisk rekordniveau,« skriver Ryan Dusek på selskabets hjemmeside, hvor han forudser prisstigninger næste år på amerikansk olie helt op til 180 dollar pr. tønde, ledsaget af »hyperinflation.«

Den fremtrædende amerikanske økonomiprofessor ved University of Pennsylvania, Jeremy Siegel, peger ligeledes på, at prisstigningerne på energi og dermed andre varer vil forstærke inflationen markant og mere end den amerikanske centralbank, The Fed, forestiller sig. Siegels frygt er imidlertid – modsat Dusek – at en overrasket centralbank føler sig presset til at træde for hårdt og hurtigt på bremsen og presser renterne op, hvorved kurserne på aktiemarkedet drives markant ned og skaber finansiel uro.

»Jeg tror, vi er på vej mod problemer … Jeg forudser turbulente tider i fjerde kvartal,« sagde den erfarne økonom til tv-stationen CNBC i søndags.

Direktør i Nationalbanken Per Callesen er en af dem, der ifølge Finans.dk tror, at stigende inflation og renter bliver et fænomen af kortere varighed, mens blandt andet den tidligere cheføkonom i IMF Olivier Blanchard tidligere i år har advaret om, at stigende energi- og råstofpriser kombineret med Biden-regeringens store coronahjælpepakker kan give overophedning, inflation og rentestigninger.

De ustyrlige energiprisstigninger har således rejst en allerede ret intens diskussion om, hvad der på kanten af en krise er den rette politik, herunder om fortsat store investeringer i grøn omstilling er løsning eller barriere i den aktuelle situation.

Det bringer os tilbage til Kristian Rune Poulsen og Lars Aagaard hos Dansk Energi.

Regningen til danskerne

»Har du et gasfyr, kan du se frem til nogle rigtig store prisstigninger,« sagde Kristian Rune Poulsen, da han på webinaret mandag skulle forklare, hvordan danskerne rammes, og hvem der rammes hårdest.

Han skønner, at det gennem vinteren betyder en ekstraregning på omkring 1.000 kroner om måneden for varmen, hvis man har gasfyr.

»Fyrer du derimod med en varmepumpe, er det måske 500 kr. om måneden,« sagde han.

For en gennemsnitshusstand vil der samtidig løbe 300-400 kr. om måneden på elregningen, fordi også elprisen er steget. Og for en elbilejer, der ikke har abonnement, men betaler for strømmen efter forbrug, kan den højere elpris betyde yderligere 300-500 kr. om måneden, afhængigt af hvor meget man kører.

»Det er cirka samme prisstigning som for benzinbiler, for benzinprisen er også steget,« understregede Kristian Rune Poulsen.

Altså en klar og følelig ekstraomkostning hen over vinteren for de danske forbrugere.

Det var oven på den ubekvemme besked, at Lars Aagaard kalde de stigende energipriser »en kæmpe succeshistorie«.

»Fossil energi og naturgas er blevet dyrere, grøn energi har vundet relativ konkurrencekraft, og det er jo den vej, vi skal. Vi skal have naturgassen ud af den europæiske økonomi i større stil, og vi skal have meget mere grøn energi ind, det vil sige vind og sol ikke mindst. Så potentielt er det her rigtig godt,« sagde Aagaard.

Risikoen er, advarede han, at nogle i det politiske system i Europa »får den lidt galt i halsen«. »Altså tænker, at alt, hvad der presser priserne op på kort sigt, må man gå imod. Det vil sige, at man skal subsidiere naturgassen og den fossile energi, sætte flere CO2-kvoter i omløb, så kvoteprisen falder igen, osv.«

Mere eller mindre sort energi

Det er præcis den diskussion, der i takt med de fortsatte prisstigninger nu tager til i styrke i og uden for EU. Hvor nogle ser de accelererende priser på naturgas, olie og kul som en bekræftelse på, at den fossile afhængighed må bringes til ophør hurtigst muligt, udlægger andre krisen som udtryk for, at den vedvarende energi slet ikke er klar til at tage over.

En del af forklaringen på krisen er jo, at vinden i en periode har blæst for lidt og nedbøren fyldt for lidt vand i de norske vandkraftmagasiner, sådan at både gaskraftværker og kulkraftværker har måttet træde til for at dække elbehovet. Vi kan ikke undvære de fossile kilder endnu, faktisk har vi brug for mere af dem, lyder argumentet.

For eksempel fra Jeff Currie, global chef for råvareresearch hos Goldman Sachs. Til finansmediet Bloomberg siger han, at investorer har været så forhippede på at hælde penge i de nye grønne teknologier, at fortsatte investeringer i fossil energi er blevet forsømt.

»Den ny økonomi er blevet overinvesteret, den gamle økonomi udsultet,« mener han.

Synspunktet følges op i The New York Times af økonomen Thomas Friedman, der betoner, at han er så grøn som nogensinde.

»Jeg frygter, at vi vil se et populistisk tilbageslag mod hele den grønne klimabevægelse. Man kan allerede lugte det komme i England,« skriver han med henvisning til, at en kold vinter, hvor folk ikke kan få varmet deres huse op eller må betale dyrt for det, vil vende stemningen mod de nye vedvarende energikilder, som tydeligvis ikke rækker til. Derfor er der ifølge Thomas Friedman både brug for mere naturgas og for atomkraft som overgangsløsninger, foruden en CO2-afgift der kan bane vej for vedvarende energi.

Hos branchemediet OilPrice.com skriver den hollandske energianalytiker Gerald Jansen, at den »aktuelle efterspørgsel på kul bør tvinge EU til at genoverveje sin holdning til kul – hvor forurenende det end er, kan det stadig bidrage til at afhjælpe energiknaphed i Europa, når situationen kræver det.«

Den tidligere østrigske udenrigsminister Karin Kneissl skriver i en kommentar, at »EU’s energikrise er selvskabt takket være fikseringen ved klimaændringer, mens andre aspekter ignoreres.«

Hun mener, at fornuften er sat over styr i klimaaktivismens navn med den konsekvens, at der er underinvesteret i fossil energi, og at der med høje energipriser, en kold vinter eller benzinmangel ikke er langt til social uro.

»Der bor en gul vest i enhver tysk bil,« advarer hun.

Hendes bekymring kan hente næring i et nyt studie fra University of Manchester, hvor professor Stefan Bouzarovski har vist, at der allerede før coronakrise og energipriskrise var 80 millioner husholdninger i EU, der kæmper med at kunne betale for at holde deres boliger varme.

I USA er tonen ikke mindre aggressiv hos Phil Flynn, seniorenergianalytiker hos finansrådgivningsselskabet The PRICE Futures Group.

»Den globale elite har ofret den globale økonomis sundhed og velfærd i planetredningens navn, alt mens de fattige er skubbet ud i kulden. Grønne energilobbyister har sikret billioner af dollar i investeringer kloden rundt og dermed øget deres egen levestandard, alt mens vi sænker standarden for millioner af mennesker,« skriver Flynn hos finansmediet investing.com

Som Karin Kneissl mener han, at den grønne dagsorden har presset de fossile energiselskaber til at neddrosle deres investeringer i at finde og producere nye forekomster af kul, olie og gas.

Hvad han ikke får med er, at den fossile sektor ifølge nye tal fra Den Internationale Valutafond, IMF, fortsat modtager 5,9 billioner dollar i årlige subsidier på globalt plan.

Klimadagsordenen truet

Netop nu er kul, olie og gas en god forretning – Financial Times kan fortælle, at amerikanske og britiske hedgefonde længe i stilhed har opkøbt mange af de aktier i olie- og gasselskaber, som mere klimabevidste investorer gennem nogen tid har skilt sig af med. Siden slutningen af september er aktiekurserne for Exxon, Chevron, Shell, PetroChina med flere bare steget, og det høster blandt andet hedgefondene frugten af.

»Det er sådan en god og nem idé,« siger Crispin Odey, stifter af hedgefonden Odey Asset Mangament, der har praktiseret de diskrete opkøb af sorte aktier og nu opnår »fantastiske udbytter«.

»Folk har ikke forstået, hvor mange penge man kan tjene på ting, som folk hader,« siger en anden, Joseph Young, medstifter af firmaet Bison Interest, der har praktiseret samme strategi.

Energipriskrisen truer nu med at lokke de fossile selskaber på banen igen med nye sorte investeringer og dermed rykke den energi- og klimapolitiske dagsorden baglæns.

Ligesom Lars Aagaard hos Dansk Energi advarer blandt andet Gonzalo Sáenz de Miera, klimachef ved det multinationale spanske energiselskab Iberdrola, mod en tilbagerulning af den grønne omstilling.

»De hastigt stigende energipriser kan bringe EU’s klimahandling i fare. Nogle EU-lande har vedtaget tiltag, der truer indsatsen for et hurtigt skift til rene energikilder,« siger han til EU-mediet Euractiv med henvisning til, at den spanske regering for eksempel har besluttet at holde gasprisen kunstigt nede.

De Miera frygter også, at energiknaphed i en kold november kan komme til at overskygge det vigtige klimamøde COP26 i Glasgow, der starter om tre uger.

Også EU-Kommissionens vicepræsident Frans Timmermans advarer.

»I stedet for at lade sig lamme eller sænke tempoet på grund af prishoppet i energisektoren burde vi øge hastigheden af omstillingen til vedvarende energi, så alle kan få adgang til vedvarende energi, de kan betale,« sagde han forleden i Europa-Parlamentet.

»Hvis vi lader klimakrisen forblive uløst, vil omfanget af social uro ikke blive til at bære. Vores børn vil ende i krige om vand og fødevarer, hvis vi ikke klarer klimakrisen.«

EU’s stats- og regeringschefer mødes den 21.-22. oktober for at diskutere en ’værktøjskasse’ af politiske og økonomiske tiltag, der kan forhindre, at energikrisen leder mennesker i social og økonomisk nød og at den grønne omstilling sættes i stå.

Serie

Velkommen til knaphedssamfundet?

Priserne på energi, råstoffer og fødevarer stiger, produktionen på kinesiske fabrikker stopper, det globale fragtmarked er ramt af flaskehalse, mange sektorer mangler arbejdskraft.

En verden på vej ud af corona-lammelsen er pludselig ramt af et kaotisk sammenfald af faktorer, der skaber knaphed, inflation og frygt for ny økonomisk krise. Er det starten på en ny knaphedsøkonomi eller blot tilfældige sammenfald, der varsler, hvad fremtiden vil bringe mere af?

Seneste artikler

  • Det, der kommer efter nyliberalismen, virker ikke specielt lovende

    28. oktober 2021
    Forsyningskrisen minder os om, at intet er vundet alene ved at rive det bestående ned. Globalisering er blevet et skældsord, og de nyliberale institutioner, venstrefløjen har bekæmpet i årtier, står for fald. Men umiddelbart bringer det os kun længere fra at løse tidens store udfordringer
  • Tidligere topdiplomat: »Forsyningskrisen er en form for eksistenskamp«

    26. oktober 2021
    Den aktuelle krise med prisstigninger og knaphed på energi, råstoffer og varer signalerer slutningen på en epoke, hvor Vesten har følt en historisk ret til at sætte sig på ressourcerne. Nu handler det om omfordeling eller sammenbrud, mener Jørgen Ørstrøm Møller, tidligere departementschef og firedobbelt ambassadør
  • Forsyningskrisen er et varsel om, at liberalismens epoke er forbi

    22. oktober 2021
    Globaliseringen er gået i stå! Landene vender sig indad! Siden Trump og Brexit i 2016 er der skrevet utallige nekrologer om den liberale verdensordens snart forestående fald. Den nuværende forsyningskrise er et varsel om, hvad der konkret kommer efter globaliseringens tidsalder
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Copenhagen Atomics har oplyst at deres snart et år gamle Molten Salt Reaktor på 1mwh kan ombygges til at køre på enten Thorium eller Uran i løbet af 2-3 års tid. Herefter forventer de at kunne producere 30mwh per dag klar til installation svarende til et atomkraftværk hver 14 dag. Men de skal jo have tilladelse til at forske i det for real, før de kan skabe dette produkt.
Et indisk selskab tilbyder at bygge en 500mwh flydende Thorium reaktor i løbet af 4år.
American wind siger de laver en husstandswindgenerator på 1kwh der starter med at lave strøm ved 3km/t vind - hvorfor hjælper man ikke nye virksomheder i gang med en produktion, hvis de har et lovende produkt?

I øvrigt tror jeg ikke helt de der skriger på flere møller helt har forstået problemet. Når vinden blæser med 10m/s så får Danmark og Nordtyskland rigeligt med strøm fra vind og er dækket mere end 100%.
Lige nu mangler vi stabil levering af gas til at lave el af når vinden IKKE blæser, pga at leverancerne fra Rusland halter. Og vi har brug for nogle forskellige men bedre bidrag end flere vindmøller til at løse det problem.
Grundlæggende drejer det sig blot om at åbne op igen for energi produktionen, og så supporte decentral energiproduktion. Ikke med højere priser for varen men ved tilskud per kwh installeret, no meter og overvågning, bare tilsluttet elnettet. Og så modregnet elregningen 1kwh til 1kwh.
Det meste af alt det her energi snak der sker lige nu skyldes ren og skær overophedning. Tilbage i 2014 kostede en tønde olie 120dollar og benzin prisen i Danmark var omkring de 14kr/liter. I dag er prisen på en tønde olie 80dollar men benzin prisen sniger sig op over 14 kr. alligevel. Hele energi markedet udnytter en mangelsituation på 5% til at skrue gevaldigt op for priserne. De 80dollar olie koster nu er jo blot gennemsnitsprisen siden 2006, men alligevel panikker hele markedet.
Når Putin vælger at åbne for gashanerne så vil tingene normaliseres igen.
Men generelt skal Danmark lære at vi har brug for en mere decentral energi leverance, for at kunne modstå fremtidens energibehov. Energi skal produceres der hvor det bruges.

@Jan
Et par tanker vedrørende dit link.
Tanken om at anvendelse af kernekraft vil koste menneskeliv i størrelsesordenen hundreder af millioner er direkte absurd. Teksten opstiller et scenarie, hvor kernekraft erstatter VE, hvilket ingen seriøse planer handler om. Samtidig antager den, at VE rent faktisk bliver udbygget i den påståede rate.
I stedet for at lave talgymnastik, skal vi igen kigge på, hvad der rent faktisk sker i den verden vi er en del af. At tro på, at vi kommer til at køre ren kernekraft i nogen overskuelig fremtid, om nogenside, er ikke realistisk og sansynligvis heller ikke ønskværdigt. Kernekraft skal udrulles sideløbende med VE og styrke energiproduktionen med de kvaliteter, den nu engang har. Samtidig med, at den skal have mulighed for at gennemgå samme udvikling, som VE har gjort, så teknologien på sigt får endnu større potentiale. Derfor bliver der ikke tale om at kernekraft erstatter VE, men om at lav-emissions-kilderne samarbejder om at erstatte fossil brændsel, hvilket samlet set vil redde rigtig mange menneskeliv.

For nylig udsendte Det Internationale Energiagentur(IEA) deres “Netzero by 2050” rapport, som ikke blot argumenterer for sideløbende udrulning af VE og kernekraft, men ligeledes underbygger mine tidligere pointer omkring fremtidigt energiforbrug
https://www.iea.org/reports/net-zero-by-2050
Denne rapport skrev Jørgen Steen Nielsen i øvrigt om her i Information:
https://www.information.dk/udland/leder/2021/05/energiagentur-viser-vej-...

Det er muligt, at VE på papiret er ekstremt hurtigt og billigt at udrulle, men det har dog vist sig meget vanskeligt at gennemføre en gennemgribende erstatning af fossile brændsler med disse teknologier. Det er ligeledes muligt, at den franske udrulning af kernekraft tog længere tid end 15 år, men den skete. Af samme grund er Frankrig i dag blandt de lande, der udleder mindst co2 gennem elektricitetsproduktion. Data stemmer tilsyneladende ikke helt overens med virkeligheden.
At kernekraft er både dyrt og tager lang tid at bygge er helt korrekt, men både prisen og byggetiden hænger dog uløseligt sammen med reguleringer på området. Her citerer jeg lige Emil Davidsens tidligere kommentar:

“Til dem som siger akraft er for dyrt og langsommeligt, så er det ren og skær selvopfyldende indretning af vores snart 4 årtier lange atom-skræk i vesten. Kun rumfart har bare i nærheden af samme hysteriske krav til dokumentation, sikkerhed m.m. og det koster, til de færrestes overraskelse, kassen. Dette har ført til at meget få værker er blevet bygget igennem snart 30år hvilket igen har modvirket storskala-industrialisering og udvikling, i stærk kontrast til vind og sol energi som op til ca start 10erne har nydt godt af politisk medvind og subsidier en mass og stadig nyder godt af politisk medvind. Først derefter er disse teknologier blevet økonomisk rentable og godt for det.”

Førnævnte IEA gør sig følgende tanker om dette. https://www.iea.org/reports/nuclear-power

Jeg finder det i øvrigt tankevækkende, at Jørgen Steen Nielsen i nævnte artikel lige glemte at nævne, at mængden af energi fra kernekraft, ifølge IEA-rapporten, skal fordobles inden 2050. Han erkender dog i artiklens titel, at energiagenturet via rapporten, viser vej ud af den fossile æras mørke og slutter af med følgende linje “Fatih Birol og IEA har set lyset. De, der ikke følger efter, går mørke tider i møde.”

Jan Fritsbøger

sjovt nok så har den FN undersøgelse som er blevet brugt til dokumentation af atomkrafts klimavenlighed faktisk dokumenteret at Akraft er næsten lige så klimavenlig som vind hvis man ser på vugge til grav,
og det er derfor bevist at det faktisk kræver hele et Akraftværks levetid at skabe en ligeså god balance imellem udledningen i byggefasen og besparelsen i værkets levetid sammenlignet med en vindmølle,
og man skal da være selektivt blind hvis man ikke kan se problemet,
for tidshorisonten er dermed tæt på et århundrede inden den balance er opnået for et Akraftværk,
vind og solceller giver omvendt hurtigt en klimagevinst og det er jo netop det der er brug for,
teoretisk set er Akraft "på langt sigt" sammenligneligt med vind/solceller,
men da reduktionen haster er langt sigt faktisk meningsløst,
så hvis vi skal spille på alle heste for at forhindre katastrofen, så er en hurtig reduktion af forbruget langt den vigtigste måde at gøre det på.
md hensyn til "problemet" med varierende vind så kan det uden videre løses med mulighed for at hente strøm fra andre områder hvor det blæser, et udbygget distributiosnet kan fuldstændig gøre den indvending meningsløs, men der er jo mange tilhængere af Akraft som bilder os ind at vi behøver det, nok fordi de selv ser fordele ved den, så intet er nemmere end at "dokumentere" den løgn, den bliver jo markedsført ihærdigt,
og IEA er altså en energilobby, så i deres optik er masser af energi klart nødvendigt, jo mere jo bedre, og masser af energi er hvad en omfattende udbygning af Akraft tilbyder, det er bare slet ikke hvad verden har brug for.

@Jan
Jeg skal lige forstå helt hvad du mener. Skal det forstås på den måde at atomkraft-værket udleder stort set al sin co2 i byggefasen, som - lad os bare tage din artikel -tager i gennemsnit 14,5 år. Derfor vil et sådant kraftværk udlede relativt meget co2 lige præcis nu, hvor vi i den grad brug for ikke at udlede co2. Er det korrekt at dette er tanken?

Sider