Analyse
Læsetid: 4 min.

Scholz er tættere på kanslerposten, Laschet raller, og pilen peger mod venstre

I Berlin forhandler SPD’s Olaf Scholz nu indædt om en rød, en grøn og en lille smule gul regering. Det er godt nyt for Scholz og for De Grønne, mens de liberale er mere i defensiven. Rygterne om CDU-formand Armin Laschets fald koger derimod for tidligt
Torsdag gik de tre lyskrydspartier, altså det røde SPD sammen med De Grønne og det gule FDP, i gang med at føle hinanden på hornene i messehallen CityCube i Vestberlin. Her ankommer SPD’s kanslerkandidat, Olaf Scholz til ’kuben’.

Torsdag gik de tre lyskrydspartier, altså det røde SPD sammen med De Grønne og det gule FDP, i gang med at føle hinanden på hornene i messehallen CityCube i Vestberlin. Her ankommer SPD’s kanslerkandidat, Olaf Scholz til ’kuben’.

MICHAEL KAPPELER

Udland
8. oktober 2021

Achtung, breaking news: Partiet De Grønne og det liberale FDP besluttede sig onsdag for at føre »indledende sonderinger« til mulige trepartsforhandlinger med det socialdemokratiske SPD om en såkaldt lyskrydskoalition: altså det røde SPD sammen med De Grønne og det gule FDP.

Det bragte den tyske medieverden i selvsving, selv om lyskrydssonderingerne egentlig er den mest logiske konsekvens af, at De Grønne og FDP straks efter valget satte sig ned sammen og udstillede deres glimrende udgangspunkt for forhandlingerne: Vi er kongemagerne, og så må I, kære SPD og CDU/CSU, vente på vores invitation.

I mellemtiden har det liberale FDP næsten vantro kigget på magtkampen og opløsningstendenserne i CDU/CSU og prøvet at skabe en ny framing for deres åbne bekendelse af, at de foretrækker det mere værdikonservative og økonomisk liberale CDU/CSU som regeringsleder frem for SPD. Her forhandler pragmatikeren Olaf Scholz godt nok med hård hånd, men både partiledelsen og baglandet ligger langt til venstre for FDP og selv De Grønne.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her