Talebans blå guld
Læsetid: 8 min.

Taleban kan have tjent millioner på hul i EU-lovgivning. Nu vil flere politikere stramme lovgivningen

Mangelfuld EU-lovgivning har gjort det muligt for Taleban at tjene millioner på minedrift af lapis lazuli – en blå sten, der udvindes i det nordøstlige Afghanistan og sælges i Danmark. Nu vil flere danske EU-parlamentarikere ændre lovgivningen
Europaparlamentariker for Venstre Søren Gade mener, at der er et dilemma ved at stoppe handlen med de blå sten. På den ene side ønsker han ikke at lave lovgivning, der kan forhindre, at den afghanske befolkning fremadrettet kan brødføde sig selv, men på den anden side vil han ikke støtte »Talebans militærmaskine«.

Europaparlamentariker for Venstre Søren Gade mener, at der er et dilemma ved at stoppe handlen med de blå sten. På den ene side ønsker han ikke at lave lovgivning, der kan forhindre, at den afghanske befolkning fremadrettet kan brødføde sig selv, men på den anden side vil han ikke støtte »Talebans militærmaskine«.

Thomas Lekfeldt

Udland
20. oktober 2021

Den har været mere end ti år undervejs, men den 1. januar i år trådte EU’s lovgivning om konfliktmineraler i kraft. Lovgivningen stiller krav til importører af mineraler, der kan kobles til konflikt, som nu gennem såkaldt due diligence – rettidig omhu – skal sikre, at deres forsyningskæder ikke finansierer væbnet konflikt eller anden ulovlig praksis.

Men ifølge flere danske EU-parlamentarikere er lovgivningen mangelfuld. For listen over konfliktmineraler tæller kun fire – tin, tantal, wolfram og guld.

Det vil flere danske politikere nu have ændret, så lovgivningen i fremtiden også omfatter andre mineraler og naturressourcer fra konfliktområder. Heriblandt stenen lapis lazuli, der sælges i en lang række smykke- og krystalbutikker i Danmark og kan kobles til finansieringen af Taleban, sådan som Information har afdækket.

EU har sovet i timen

Den britiske ngo Global Witness gjorde allerede i 2016 opmærksom på problematikken i en rapport, der fortalte, at Taleban tjente millioner på minedriften af lapis lazuli. Med rapporten fulgte en kraftig advarsel om, at man fra politisk hold var nødt til at handle, hvis ikke flere af Afghanistans miner skulle falde i hænderne på Taleban og andre væbnede grupperinger.

Det var på baggrund heraf, at Global Witness kom med en anbefaling om at kategorisere lapis lazuli som et konfliktmineral. Det bakkede den tidligere afghanske præsident Ashraf Ghani op om.

Lapis lazuli og minedriftens betydning for finansieringen af Taleban

  • Den årlige værdi af hele mineralsektoren i Afghanistan er estimeret til 764 millioner dollar ifølge FN’s rapport om minedrift i Afghanistan fra 2020. Her udgjorde lapis lazuli 285 millioner dollar, hvilket svarer til næsten 40 procent – mere end nogen anden naturressource i Afghanistans mineindustri.
  • Ifølge en lækket NATO-rapport fra september 2020, der blev bragt i det amerikanske medie Radio Free Europe/Radio Liberty, oplyste Taleban selv en årlig indtjening på 1,6 milliarder dollar i 2019. Af dem var minesektoren den største indtjeningskilde på 464 millioner efterfulgt af narkotika.

Advarslen førte dog ikke til konkrete politiske tiltag, og Taleban har siden tjent hundredvis af millioner på lapis lazuli gennem beskatning og afpresning af de afghanske miner, som de nu kontrollerer. Det er ifølge medlem af Europa-Parlamentet Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten »dybt uacceptabelt«. Han beskylder EU for at have sovet i timen.

»Der er et kæmpe hul i lovgivningen, og det har jo konsekvenser. Det fører jo helt konkret til, at EU’s mangelfulde lovgivning har styrket Taleban, som vi har set i Afghanistan,« siger Nikolaj Villumsen.

Han mener, at det står »forfærdeligt til« med den generelle lovgivning om import fra konfliktområder. Derfor vil han nu have ændret lovgivningen, så den i fremtiden omfatter samtlige mineraler og naturressourcer fra konfliktområder, heriblandt lapis lazuli.

»Det her viser jo, at vi ikke kan bero vores håndtering af de her spørgsmål på forhandlernes gode vilje, men at man bliver nødt til fra politisk side at stille krav,« siger Nikolaj Villumsen.

Søren Gade: Politikernes ansvar, ikke virksomhedernes

»Efter Taleban har overtaget magten, er det blevet en gråzone,« siger Søren Gade, europaparlamentariker for Venstre.

Han fremhæver dilemmaet ved at stoppe handlen med de blå sten. På den ene side ønsker Søren Gade ikke at lave lovgivning, der kan forhindre, at den afghanske befolkning fremadrettet kan brødføde sig selv, men på den anden side vil han ikke støtte »Talebans militærmaskine«.

»Det internationale samfund sov i timen omkring det her. At en terrororganisation som Taleban fik adgang til disse ressourcer var med til at gøre dem stærkere, og det har vi lidt under i de år. Vi kan ikke lave om på fortiden, men vi kan undgå, at den fejl sker igen,« siger Søren Gade.

Ifølge ham kan de danske forhandlere fortsat sælge lapis lazuli med god samvittighed. Han har stor respekt for de virksomheder, der selv tager stilling til sagen, siger han, men han mener, at det skal være op til politikerne i EU at løse problemet.

»Jeg mener ikke, at vi kan pålægge selvstændige erhvervsdrivende at føre udenrigspolitik. Det er ikke dem men politikerne, som har ansvaret. Jeg mener klart, at udfordringerne skal løses politisk,« siger Søren Gade.

Medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet Christel Schaldemose er enig i, at der er udfordringer med den nuværende lovgivning. Hun skriver i en mail, at hun »helt klart« vil støtte en kategorisering af lapis lazuli som konfliktmineral, når lovgivningen skal revideres i 2023.

»I dag er der ingen due diligence-krav til lapis lazuli-import, og det synes jeg er en skam. Der er tegn på, at Taleban og andre forbryderiske grupper tjener millioner på minedrift og eksport, og at de finansierer regimer, som vi på ingen måde skal støtte,« skriver Christel Schaldemose i en mail til Information.

Ekspert: Det bedste skal ikke blive det godes fjende

Karin Buhmann, centerleder ved Centre for Law, Sustainability & Justice på Syddansk Universitet, fremhæver, at der allerede er etablerede retningslinjer fra OECD og FN om ansvarlig virksomhedsadfærd og virksomheders ansvar for menneskerettigheder – de gælder ikke blot for konfliktmineraler, men for alle produkter.

»Jeg tror aldrig, at de her reguleringer og retningslinjer bliver tilstrækkelige på nogen som helst måde. Men samtidig skal man passe på, at det bedste ikke bliver det godes fjende,« siger Karin Buhmann.

I modsætning til EU’s lovgivning om konfliktmineraler, så er OECD’s og FN’s generelle retningslinjer vejledende og ikke obligatoriske. Karin Buhmann påpeger, at alternativer til hård regulering også kan have en effekt. De spiller en rolle, hvor den hårde lovgivning ikke dækker, da markedet også kan have noget at skulle have sagt, siger hun og fortsætter:

»Virksomhederne har en interesse i at beskytte deres rygte. Hvis man vil arbejde seriøst og ansvarligt som virksomhed, så er man simpelthen nødt til at lave risikobaseret due diligence for alt, hvad man laver.« 

Karin Buhmann understreger, at hun ikke kender de specifikke detaljer vedrørende produktion og salg af mineraler og sten fra Afghanistan eller de problemer, som er forbundet med produktionen.

»Det kan være, at de virksomheder, der er involveret i handel med sten og mineraler fra Afghanistan, enten ikke er bevidste om, at OECD’s retningslinjer gælder for alle virksomheder, der arbejder i eller fra OECD-landene, eller ikke har forstået det. Eller også tager de det ikke alvorligt. Og det er jo en kendt problematik i forhold til mange andre produkter,« fortæller hun.

Global Witness, som har belyst Talebans indtjening på lapis lazuli-minerne i Afghanistan, er af den klare overbevisning, at hård regulering er en nødvendighed. Faktisk er der desperat brug for ændringer i den nuværende lovgivning, siger Stephen Carter, programchef i Afghanistan for Global Witness. Han ser handlen med den blå sten som et symptom på en langt større problemstilling omkring reglerne for import af handelsvarer fra konfliktområder.

»Lapis lazuli er et meget karakteristisk produkt og et tydeligt eksempel på problemerne med lovgivningen. Der er ikke en omfattende handel af lapis lazuli fra andre steder end Afghanistan, så hvis du ikke engang kan begrænse handlen med sådan en ressource, rejser det vigtige spørgsmål om de importerende landes medansvar for konflikterne, de har været med til at understøtte,« siger Stephen Carter.

»Hvis reguleringen ikke er opnåelig, bidrager den jo ikke til noget«

Men hvorfor kom lapis lazuli egentlig ikke på listen over konfliktmineraler, dengang lovgivningen blev vedtaget? Den rumænske europaparlamentariker Iuliu Winkler, der var ordfører på det oprindelige lovforslag, er opmærksom på kritikken. Han påpeger dog, at den nuværende lovgivning bygger på ti år gamle diskussioner i Europa-Parlamentet, inspireret af Dodd Frank-anordningen – en lignende lov, USA vedtog i 2010, som inkluderer de samme fire mineraler: tin, tantal, wolfram og guld.

»Der er absolut stadig en lang række af mineraler og naturressourcer, der kommer fra konfliktområder, som ikke dækkes af lovgivningen om konfliktmineraler,« siger Iuliu Winkler.

Han understreger, at den nuværende lovgivning er et vigtigt skridt i en længere proces.

Ifølge Iuliu Winkler faldt valget af de nuværende fire konfliktmineraler på baggrund af, at der allerede fandtes udvidede due diligence-retningslinjer fra OECD for de mineraler. Det betød, at man havde et solidt teknisk fundament at basere den konkrete regulering på, siger han.

Samtidig var EU opmærksom på ikke at pålægge mindre importører unødigt bureaukrati, siger han. Faktisk gik diskussionen i højere grad på, om ordningen skulle være vejledende eller obligatorisk, end om flere mineraler skulle inkluderes.

»Som lovgivere i det europæiske parlament er det vigtigt at sikre, at den regulering, man vil indføre, kan gennemføres. Vi kan have store ambitioner, men hvis reguleringen ikke er opnåelig, bidrager den jo ikke til noget,« siger Iuliu Winkler.

Flere EU-lande manglede i juni måned stadig at implementere lovgivningen om konfliktmineraler på nationalt plan, ligesom bødestraffen varierer i ekstremt høj grad fra land til land. Det skriver en koalition af europæiske ngo’er i en rapport fra juni, der gjorde status på den nuværende lovgivning.

I Østrig kan man for eksempel maksimalt straffes med bøder på op til 726 euro for at bryde importreglerne, mens maksimumsstraffen i Luxembourg er 100.000 euro. I rapporten foreslås en fast strafferamme på tværs af EU-landene, ligesom det understreges, at det ikke bør kunne betale sig bevidst at bryde lovgivningen.

Lovgivning skal revideres i 2023

EU’s nuværende lovgivning om konfliktmineraler skal efter planen evalueres og revideres i 2023. Samtidig vil EU-Kommissionen i slutningen af denne måned komme med et forslag til udvidede forpligtelser i forhold til due diligence – dog mest med fokus på arbejdsforhold.

»Jeg vil helt klart støtte en kategorisering (af lapis lazuli som konfliktressource, red.), når det bliver muligt. Det er dog ikke noget, som kan gøres nu og med effekt på den nuværende situation i Afghanistan. Men når lovgivningen skal revideres i 2023, håber jeg på, at vi når frem til det resultat,« skriver Christel Schaldemose i en mail til Information.

Hun fremhæver, at hendes politiske gruppe vil presse på for at gøre kommissionens kommende due diligence-forslag mere ambitiøst.

Nikolaj Villumsen vil rejse sagen over for EU-Kommissionen, efter at Information har kontaktet ham. Han håber, at EU erkender den mangelfulde lovgivning og tager initiativ til at »lukke hullet« før 2023.

Søren Gade mener, at revideringen i 2023 er en oplagt mulighed for at diskutere problemet. Her vil han være opmærksom på, om flere mineraler skal inkluderes i den nuværende lovgivning.

»Vi skal passe på ikke at skyde spurve med kanoner, men at sige at der ikke er et problem her, det er jo indlysende forkert,« siger Søren Gade.

Sikkerhedsstyrelsen: Ingen straf for at overtræde lov om konfliktmineraler i Danmark

Dagbladet Information har været i kontakt med Sikkerhedsstyrelsen for at få svar på, hvor mange danske virksomheder der i øjeblikket er omfattet af den nuværende lovgivning om konfliktmineraler. Sikkerhedsstyrelsen fortæller i et skriftligt svar, at der ifølge deres oplysninger ikke findes nogen danske virksomheder, som overskrider de nuværende mængdekrav i lovgivningen. Derfor er der heller ingen stikprøvekontrol af due diligence-forpligtelserne for konfliktmineraler, ligesom der ikke er fastsat en strafferamme ved overtrædelse af loven:

»Toldstyrelsen indberetter alle importer af konfliktmineraler, de får kendskab til, til os, og vi er forpligtede til at underrette kommissionen, hvis mængdebegrænsningen overskrides. I perioden 2018-2020 har der ikke været registreret import til Danmark i de angivne størrelsesordener,« siger teamleder i jura i Sikkerhedsstyrelsen, Carl Christian Lange.

»Da ingen danske importører har overskredet mængdebegrænsningen, bliver der på nuværende tidspunkt ikke taget stikprøvekontrol af due diligence-forpligtelserne i forhold til konfliktmineraler. Ved eventuelle fremtidige overskridelser kan der med de nuværende regler alene påbydes afhjælpende foranstaltninger, men der er ikke fastsat en egentlig strafferamme.«

Serie

Talebans blå guld

Den blå smykkesten lapis lazuli har i årtusinder været en skattet handelsvare. Dens dybe blå farve har gjort den eftertragtet i smykkeindustrien, og i den spirituelle verden er den kendt for sine gode energier og helende egenskaber. I dag er den en vigtig indtægtskilde for Taleban. Alligevel kan den handles fuldstændig ureguleret i Danmark og resten af Europa.

I denne serie følger Information det gyldne spor fra de blå sten.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Daniel Joelsen

En rapport fra World Bank i går fortalte at Afghanistans økonomi risikerer at skrumpe med 30% og gå ud over almindelige afghanerne samt medføre mere fattigdom og få endnu flere til at flygte. Mon det er det der får den tidligere våbensvingende sherif i Afghanistan Søren Gade til at tvivle på sanktionerne?

jens christian jacobsen

Afghanistans økonomi ville næppe skrumpe 30% alene, hvis Lapis Lazuli bliver boykottet. Der er i øvrigt alternativer, hvor fortjenesten er langt højere, fx opium og hash. Det har lokalsamfundene i landet levet af tidligere.
I øvrigt har jeg flere gange i både Argentina og Chile set Lapis Lazuli, hvor sælgeren åbent indrømmede, at det var import fra Afghamistan. På trods af landenes egenproduktion af de blå sten. De afghanske var simpelthen af langt bedre kvalitet og billigere.

Ja det virker til, med denne her uforsonlige boykot stemning, at magthaverne ønsker sig stabile leverancer at narko , hellere end af blå smykkesten. For narko eksport lader sig ikke stoppe, da slet ikke hvis man vil henvise befolkningen til almisse understøttelse.

jens christian jacobsen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Ja valget står nok imellem samhandel med blå smykkesten til eksempel, eller nedbrud og nødhjælp. Jeg foretrækker det første og vores hjælp til talebanerne i at drive en stat efter humane principper! Mon ikke tiden snart modner dertil?